EU i dagens aviser tirsdag den 17. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Fransk EU-kommissærs vrede farvel kuldkaster Von Der Leyens planer
Frankrigs EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, kastede mandag en bombe ind i det højspændte magtspil, da han i et vredt afskedsbrev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddelte, at han trækker sig fra sin post med øjeblikkelig virkning, skriver flere af dagens aviser. Samtidig lagde Breton sit brev ud op det sociale medie X, hvilket ligner en direkte krigserklæring mod den tyske kommissionsformand. "For et par dage siden, i den allersidste del af forhandlingerne om sammensætningen af det fremtidige kollegium, bad du Frankrig om at trække mit navn tilbage - af personlige årsager, som du ikke i noget tilfælde har diskuteret direkte med mig," skriver Breton i brevet til von der Leyen. EU-Kommissionen eller den franske regering har hverken be- eller afkræftet, men det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem Breton og von der Leyen længe har været yderst anspændt. Ursula von der Leyen har lagt pres på flere europæiske regeringer for at få dem til at udskifte deres mandlige kandidater med en kvinde, så hun kan sikre en bedre kønsbalance i kommissionen. Men der er stadig kun 11 ud af de 27 EU-lande, som har nomineret en kvinde, inklusive Ursula von der Leyen selv. Der var dog ingen hjælp fra Macron, som mandag erstattede Breton med en anden mand, da han nominerede udenrigsminister Stéphane Séjourné som ny kandidat. Christel Schaldemose (S), MEP, antyder på X, at von der Leyen både bruger pres på økonomi og trusler om traktatkrænkelsessager på at sikre bedre kønsbalance i kommissionen. "Kaos omkring den nye EU-Kommission. Von der Leyen bruger vist nok "bissetricks" til at sikre sig flere kvindelige udnævnelser," skriver Schaldemose og fortsætter: "Malta, Rumænien og andre har også fået presset at føle. Pres på økonomi, trusler om traktatkrænkelsessager lyder rygterne på. Vanvittigt, hvis det rigtigt. Kønsbalance ER vigtig, men det skal gå ordentligt for sig." Von der Leyen oplyser på X, at det er den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, som overtager Thierry Bretons arbejdsopgaver og ansvar i resten af embedsperioden. Mandag lød det desuden fra en talsmand for EU-Kommissionen, at von der Leyen fortsat håber at kunne præsentere sin kommissærkabale tirsdag i EU-Parlamentet i Strasbourg. 

Berlingske bringer en analyse af Europa-korrespondent Julie Schneider, som blandt andet skriver: "Det kan næsten ikke læses som andet end en krigserklæring. Blot ét døgn før Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, stod til at offentliggøre sin nye kommissærkabale her i dag, tirsdag, er der udbrudt kaos. Hendes franske kollega Thierry Breton har med et opsigtsvækkende brev meddelt, at han med øjeblikkelig virkning stopper som kommissær - og at han i øvrigt trækker sit kandidatur til at få fem år mere tilbage. Og Thierry Breton er vred. I brevet beskylder han Ursula von der Leyen for at have stukket ham i ryggen. [...] Presset på landene har forsinket processen med at få kommissærkabalen til at gå endeligt op. Men man må forstå, at von der Leyens ønske om at udskifte Breton på falderebet ikke handler om, at han er en mand, idet Frankrig blot har valgt at bytte ham ud med en anden mand. Der er formentlig snarere tale om en magtkamp end en diversitetskamp. Det er velkendt i Bruxelles, at tyske Ursula von der Leyen og franske Thierry Breton, der repræsenterer nogle af EUs absolut største nationer, ofte har krydset klinger med hinanden de sidste fem år. [...] Tilbage står, at det er vigtigt for Ursula von der Leyen at finde en konstruktiv samarbejdspartner på konkurrenceområdet, som er det område Breton stod til at få ansvar for. Det bliver nemlig magtpåliggende for kommissionen at vise politisk handling, når det kommer til at forbedre Europas konkurrenceevne. […] Ikke alene mister von der Leyen nu Breton, der med en aggressiv fransk stil har skubbet på for at skabe større europæiske industrier inden for tech, grøn omstilling og forsvar. Hun mister samtidig en anden toneangivende kommissær på konkurrenceområdet, Margrethe Vestager, som har tegnet kampen mod de amerikanske techgiganter. Så hvem kommer til at føre arbejdet videre? Ifølge EU-mediet Politico "håber" Ursula von der Leyen fortsat på at præsentere sit nye kommissærhold i dag i Strasbourg. Dette vil også omfatte, hvilken post den kommende danske EU-kommissær Dan Jørgensen får. Von der Leyens talspersoner har desuden nægtet at kommentere Bretons beskyldninger i brevet om ”tvivlsom ledelse".

Politiken bringer en nyhedsanalyse af europæisk klimakorrespondent Lea Wind-Friis og EU-korrespondent, Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Det franske kommissærbytte kom, kun et døgn før Ursula von der Leyen ventes at præsentere sin nye kommission for EU-Parlamentet i Strasbourg tirsdag formiddag. I forvejen har rokaden ladet vente på sig. Blandt andet fordi den slovenske regering valgte at bukke under for pres fra Bruxelles og stille med en kvinde, Marta Kos, i stedet for deres oprindelige kandidat, Tomaz Vesel. Det har medført intern politisk splid i Slovenien, og præsentationen af en ny kommission blev i sidste øjeblik skubbet fra sidste uge til denne tirsdag. Nu rumler slovenerne over, hvorfor de skulle skifte deres mandlige kandidat, når franskmændene nu blot kan bytte en mand ud med en anden mand. [...] Ifølge Breton selv tilbød von der Leyen Macron, at han ville kunne få en tungere post, hvis han stillede en anden kandidat end Breton. Og det forlyder nu, at Séjourné vil få en række tunge områder såsom indre marked, konkurrenceevne og økonomi under sig ud over næstformandsposten. Ved at udnævne en mand har Macron demonstreret, at selv om han lytter til von der Leyens ønsker, bestemmer han selv, hvem han ønsker at sende, og Séjourné er en tæt allieret til Macron. Von der Leyen har næppe ønsket at få det til at handle om dårlig kemi, særligt ikke efter de mange års forsurede samarbejde med lederen af Det Europæiske Råd, Charles Michel, som hun bestemt heller ikke svingede med. Nu er Michel snart afløst af portugiseren Antonio Costa, og den besværlige og egenrådige franske kommissær Thierry Breton afløst af Séjourné, som har ry for at være mindre stærk og mere medgørlig. Spørgsmålene regnede ned over kommissionens talskvinde ved middagstid mandag. Om årsagen til, at Breton ikke skulle fortsætte? Om det var Macron eller von der Leyen der stod bag? Og hvornår de blev informeret? Talskvinden bekræftede, at de havde modtaget Thierry Bretons brev mandag morgen. Men derudover ikke et ord om den direkte kontakt mellem von der Leyen og Macron."
Kilder: Berlingske, s. 1,8; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 1,6; Altinget, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Landbrug: Utilfredsheden ulmer blandt EU's bønder
Det er en bunden opgave for den nye kommission at se på Europas landbrug, men specielt et spørgsmål splitter dem, der er interesseret i vores madproduktion, skriver Politiken. Den store uenighed om, hvordan fremtidens europæiske landbrug skal se ud, kan koges ind til ordet ‘reduktion'. I januar 2024 sammensatte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, arbejdsgruppen 'Strategic Dialogue on the Future of EU Agriculture' samtidig med at landmandsprotester brød ud i Frankrig, Polen, Belgien, Holland, Spanien, Italien, Grækenland og Tyskland. Arbejdsgruppen blev derfor hurtigt et bevis på, at EU var bevidst om landmændenes problemer, og for nylig mundede arbejdet så ud i en rapport med fælles mål for landbruget. "På baggrund af disse anbefalinger vil jeg præsentere en vision for landbrug og fødevarer i løbet af de første 100 dage," lovede Ursula von der Leyen i juni i Europa-Parlamentet. Forsker Sjoukje Heimovaara, der er bestyrelsesforperson ved hollandske Wageningen University, skriver i en mail, at den nye EU-Kommissions største opgave bliver at gøre europæisk landbrug rentabelt og på samme tid nedbringe vores overforbrug af klodens ressourcer. "Hvis hele verden spiste som en hollænder eller en dansker, ville vi have brug for tre jordkloder. Det er indlysende, at vi er nødt til drastisk at ændre den måde, vi producerer og konsumerer mad på," skriver hun. Men en nylig undersøgelse, foretaget af Nature Food, viser, at EU i øjeblikket støtter kødproduktion med fire gange så mange penge, som den støtter planteproduktion med.

Udledningerne af drivhusgasser fra dansk landbrug falder nu, men desværre gavner det ikke klimaet, da Danmark eksporterer udledningerne til nabolande som Polen og Tyskland. Jørgen E. Olesen, professor på Aarhus Universitet og Danmarks førende ekspert i samspillet mellem landbrug og klima, mener, at faldet i udledningen af metan især skyldes en markant reduktion i den danske produktion af slagtesvin. "Det hjælper jo rent ud sagt ikke en skid, når vi bare fragter smågrisene og dermed udledningerne videre til andre lande. Bevares, det pynter lidt på Danmarks nationale klimaregnskab, men i det store billede gavner det ikke klimaet," påpeger han. Den kommende danske særafgift på landbrugets udledninger af drivhusgasser vil alt andet lige presse produktionen af slagtegrise endnu længere ned og øge eksporten af levende smågrise yderligere og det er ifølge Jeppe Bloch Nielsen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter, helt tosset. "I Danmark fører vi klima- og miljøpolitik, som om vi lever i en osteklokke adskilt fra resten af verden," siger Jeppe Bloch Nielsen, som mener, at al klimaregulering af landbruget som minimum bør ske på EU-plan, så man undgår, at forskelle i national regulering og afgiftsniveauer skubber produktionen rundt mellem landene uden at gavne klimaet. Jørgen E. Olesen håber på, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil bane vejen for en EU-bestemt regulering af landbrugets udledninger i den vision for landbrugs- og fødevarepolitikken, som kommissionen står til snart at offentliggøre.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), som blandt andet skriver: "Danmarksdemokraterne har gjort det til hele deres klimapolitik at få Danmarks grønne omstilling til at gå i stå. [...] Kritikken blev senest fremført af Hans Kristian Skibby i et debatindlæg i denne avis den 10. september, og det kræver et modsvar. For nej, den grønne trepart løser ikke de globale klimaproblemer. Kan det virkelig komme bag på nogen? [...] For det første skal Danmarks være et foregangsland. Når Danmark som det første land i verden lægger en CO2-afgift på landbruget, skaber vi ikke blot en reduktion i vores CO2-udledning. Vi sætter også fart på udviklingen af grønne løsninger og baner vejen, så andre lande også kan nedbringe deres CO2-udledninger på landbrugssektoren. For det andet frygter jeg ikke, at den danske produktion flytter til Polen. Selvom EU-Kommissionen ikke indfører en CO2-afgift på landbrug i EU, så har vi allerede et CO2regnskab for hvert EU-land. Skulle den danske produktion flytte til f.eks. Polen, så vil produktionen tælle med i Polens CO2-regnskab og dermed tvinge Polen til at udlede tilsvarende mindre CO2 i andre sektorer. For det tredje kommer den grønne omstilling ikke af sig selv. Den kræver handling."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8, 25; Politiken, s. 10

Andre EU-historier

Klima: Problemet med menneskene
Information bringer et essay af skribent Jørgen Steen Nielsen, som blandt andet skriver: "Der er noget forunderligt over den måde, der for tiden tales og skrives om det såkaldte befolkningsproblem. 'Problemet' bliver i dag italesat og forstået som det stik modsatte af, hvad det før har været. Problemet skulle nu tilsyneladende være, at vi er for få mennesker, ikke for mange. [...] Denne nye dagsorden er mildest talt forvirrende. Lige siden FN's etablering i 1945 har det været en central videnskabelig og officiel erkendelse, at den globale befolkningsvækst kommer til at udgøre et voksende problem og ikke kan fortsætte i det lange løb. [...] Internationale forskerhold rapporterer, at seks ud af ni såkaldte planetære grænser allerede er overskredet, EU's klimatjeneste Copernicus beretter, at den globale temperaturstigning har oversteget 1,5 grader i nu 13 måneder, stort set enhver tv-vejrudsigt rummer indslag om oversvømmelser, skovbrande, tørke, jordskred eller issmeltning forårsaget af klimaændringer. Billedet er det samme herhjemme. Danmarks forbrug af naturens ressourcer indebærer ifølge Global Footprint Network, at der ville være brug for 4,2 kloder, hvis alle levede som os. [...] Den danske naturs tilstand er blandt de ringeste i hele EU, fordi monotont stordriftslandbrug fylder for meget. Stadig flere drikkevandsboringer må opgives, fordi fødevareproduktionens pesticidanvendelse forurener grundvandet. Danskernes klimabelastning er markant over Parisaftalens rammer, hvis man medregner de forbrugsbaserede udledninger, vi tørrer af på andre landes klimaregnskaber. [...] I regeringens optik er flere børnefødsler en forudsætning for at kunne opretholde økonomisk vækst og finansiering af velfærden. Dette er dilemmaet: Ud fra en velfærdsøkonomisk betragtning siges der at være brug for flere nye medborgere, ud fra en bæredygtighedsbetragtning er der allerede alt for mange."
Kilde: Information, s. 1,8-9

Det digitale indre marked: Børns Vilkår: Politikerne bør føre kampen mod techgiganterne videre i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Kjeldahl Direktør, Børns Vilkår, som blandt andet skriver: "I denne uge fik vi endnu engang præsenteret en undersøgelse, som med skræmmende stor alvor slår fast, hvor meget børn og unge lider under den manglende regulering og handling på tech-området. Syv ud af ti børn har det seneste år oplevet noget ubehageligt eller direkte ulovligt online. [...] Indtil videre har regeringen sat penge af til EU-formandskabet og arbejdet i Bruxelles på embedsmandsniveau. Hensigten fejler intet. Vi tror oprigtigt på, at politikerne er lige så skræmte af det, børn og unge udsættes for online, som vi er. Alligevel føler vi os meget alene i "fronten" i EU, hvor kampen skal tages. For regulering af techgiganter og større techvirksomheder foregår i Bruxelles - og systemet efterspørger ikke kun input fra embedsfolk. [...] Vi har i Børns Vilkår investeret massivt i at få danske børns stemmer, danske analyser og det danske børnesyn med om bordet i Bruxelles. Til de møder ser vi ikke danske embedsfolk, men derimod tech-industriens folk samt andre aktører, som ikke har børnenes interesser som hovedprioritet. Den danske indflydelse og holdning om, at tech-industrien selvfølgelig skal tage ansvar for børn og unges digitale sikkerhed og rettigheder, er derfor i konstant undertal. Denne manglende støtte til EU-arbejdet står i stærk kontrast til, hvad politikerne i danske medier siger, de vil prioritere og handle på - og derfor har effekten også sin helt naturlige begrænsning. [...] Hvis danske politikere virkelig mener, de vil stoppe det, så skal de også investere i det. Og den investering skal laves ved at prioritere, at danske børn og unges stemmer fortsat bliver hørt i EU."
Kilde: Altinget, mandag

Arbejdsmarkedspolitik: Nu udkæmpes slaget om mindsteløn ved EU-domstolen - og Danmark har en svær sag
Tirsdag den 17. september skal Danmark forsøge at overbevise EU-Domstolen om at annullere direktivet om mindsteløn, som regeringen og arbejdsmarkedets parter frygter, kan føre til øget politisk indblanding i lønfastsættelsen. Det skriver Altinget mandag. Selvom forventningen er, at Danmark taber sagen, håber man, at dommen vil tydeliggøre, at EU ikke må blande sig i løndannelsen. "Forventningen er generelt, at vi taber sagen, men at dommen vil skære ud i pap, at EU-Kommissionen ikke må blande sig i folks løn. Det er den vigtigste grund til, at regeringen bruger kræfter på sagen - den koster dem noget politisk goodwill i Europa, men man vil trække en streg i sandet overfor Kommissionen," forklarer Jens Arnholz, lektor på FAOS på Københavns Universitet. 3F's formand, Henning Overgaard, understreger, at sagen er principiel for at beskytte det danske overenskomstsystem. Generaladvokatens vurdering forventes inden for 3-6 måneder, hvorefter domstolen træffer en endelig afgørelse.
Kilde: Altinget, mandag

Konkurrence: Dansk Metal: Selvom Draghi har leveret guldkorn med sin rapport, skal vi ikke omkalfatre vores samfund fuldstændig
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal, som blandt andet skriver: "Bladrer man igennem den spritnye rapport fra den tidligere ECB-chef og tidligere italienske premierminister Mario Draghi, er der aldeles gode nyheder. For her ser vi det måske mest gennemarbejdede bidrag til at forstå Europas udfordringer lige nu. Ja, man kan knap spadsere en omgang rundt om Place Luxembourg ude foran Europa-Parlamentet i disse dage uden at høre ordet Draghi udtalt med alskens europæiske dialekter af forbipasserende, som ivrigt diskuterer rapportens indhold. […] For det første vil rapporten komme til at få betydning for høringerne af de nye EU-kommissærer dette efterår. Fordi rapporten spænder så bredt over industrisektorer og politiske temaer, forventer man, at rapporten populært sagt vil blive brugt som obligatorisk pensum, når kommissærerne skal sidde ved eksamensbordet med Europa-Parlamentet som den skrappe censor, der skal udspørge kommissæreleverne om deres EU-ambitioner. [...] For det andet får Draghi-rapporten konsekvenser langt ud over dette efterår. Rapporten kommer til at udgøre den analytiske motor i arbejdet med at ruste Europa til en konkurrencedygtig fremtid. [...] Nu har Draghi sparket gang i både det europapolitiske efterår og den nye valgperiode. Set fra min stol er der ingen tvivl om opgaven for det nye Europa-Parlament og den nye Europa-Kommission: EU's strategi skal rime på både industri og teknologi."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Miljøministeren afviser at udskyde stor emballageregning
Om under fire måneder skal op mod 40.000 danske virksomheder selv sikre og betale for, at deres emballage bliver genanvendt med det såkaldte producentansvar fra EU, men blot en brøkdel af dem har gjort det inden deadline med kun 5000 ud af de 40.000, skriver Børsen. Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Emballageretur, mener, at producentansvaret skal udskydes til 2026, men det afviser miljøminister Magnus Heunicke (S). “Vi er i kredsen af partier bag aftalen enige om, at producentansvaret skal starte fra den 1. oktober 2025. Det er allerede senere end EU-Kommissionens frist, som er den 1. januar 2025, og det ønsker vi ikke at udskyde længere,” skriver han i et mailsvar til Børsen. Heunicke forstår godt branchens bekymringer, men understreger, at “det her er vigtigt nok til, at branchen kan nå at komme i mål, hvis man lægger alle kræfter i,” og at det er et fælles ansvar for landets virksomheder at sikre, at alle registrerer sig.
Kilde: Børsen, s. 2

Konkurrence: Biosolutions kan hjælpe EU ud af sit konkurrencemæssige dødvande
Børsen bringer en kronik af Sofie Carsten Nielsen, underdirektør, DI Biosolutions og Morten Løkkegaard (V), MEP. De skriver blandt andet: "Europas økonomi står over for en eksistentiel udfordring: En svækket konkurrenceevne gør, at vi er faldet alvorligt bagefter USA og Kina, når det gælder om at tiltrække nye investeringer og fastholde et stærkt erhvervsliv. Derfor skal vi finde nye vækstmotorer samtidig med, at vi reducerer CO2-udledningerne. Det er hovedbudskabet fra Den Europæiske Centralbanks tidligere direktør, Mario Draghi, og her kan biosolutions spille en afgørende nøglerolle. Hvis vi i EU ikke styrker vores konkurrenceevne markant, risikerer Europa på sigt at blive forvandlet til et frilandsmuseum. Vores virksomheder og arbejdspladser vil rykke til Kina og USA, og vores vækst vil gå i stå. [...] Det store spørgsmål er så, om vi i EU formår at holde på vores virksomheder, eller om de ligesom så mange før dem søger nye græsgange hos nogle af vores globale konkurrenter. Godkendelsesprocedurerne for biosolutions i EU i dag er svært gennemskuelige og utroligt langsommelige. I EU tager det mellem fem og ti år at få nye biosolutions på markedet, mens det i Kina tager to år og i USA to til tre år eller mindre. [...] Heldigvis har Ursula von der Leyen lyttet til både Venstre og industrien. I sine politiske visioner har hun både lovet en kommissær på vicepræsidentniveau, der får til opgave at slå sine kommissærkollegaer og ikke mindst medlemsstaterne oven i hovedet, når implementering og/eller håndhævelsen af de fælles regler halter. Det er noget, som Venstre har råbt op om i mange år, og derfor vil vi også hele tiden holde øje med, om ambitionerne bliver realiseret. Samtidig har hun givet løfte om en decideret EU Biotech Act i 2025, som sandsynligvis rammer samtidig med det danske formandskab. Det er netop sådan noget, der skal til, for at sikre fremskridt og fremdrift for både vores virksomheder og for kloden."
Kilde: Børsen, s. 30

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Kinas krise presser EU
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Kina er i krise. Det bliver mere og mere tydeligt trods regimets forsøg på at massere, maskere og manipulere med tallene. Årene med tocifrede økonomiske vækstrater er en saga blot, nu skal Kina være glad for bare at komme op på et par procents vækst. [...] som beskrevet her i avisen forleden er krisen i Kina på flere planer også en alvorlig udfordring for EU. Kina forsøger at eksportere sig ud af det og derved slå to fluer med ét smæk: at erobre markedet for fremtidens vigtigste teknologi og samtidig få skabt økonomisk vækst. Begge dele på EU's bekostning. Det kan og bør EU gøre sit for at forhindre. Men let er det ikke. Der er et reelt dilemma i at ønske at beskytte egne markeder og firmaer og så at fremme den grønne omstilling. [...] At ramme den balance er svært nok i sig selv, men endnu sværere for EU, som Kina med bekymrende succes forsøger at splitte. Senest lykkedes det i sidste uge med en kombination af trusler om øget kinesisk told på grisekød og løfter om investeringer Kina at presse Spanien til at gå imod straftold på kinesiske elbiler. Den slags del og hersk-diplomati er man i Kina eksperter i, og det er farligt for EU's sammenhold. Men sammenhold og tænksom politik skal der til, hvis ikke Kinas krise skal blive vores egen. Den nye EU-Kommission skal i gang med det samme."
Kilde: Politiken, s. 1

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Selvskadende fællesskab
Information bringer en kommentar af sognepræst Henrik Gade Jensen, som blandt andet skriver: ""Europa har haltet efter USA og Kina i 20 år," lød overskriften om en ny rapport om EU's problemer, skrevet af den tidligere italienske premierminister og europæiske centralbankchef Mario Draghi. Det var ærgerligt, når nu EU har brystet sig af at være en moralsk supermagt, der vil bekæmpe slyngelstater og techgiganter med blød og dydig magt. "Vi har troet, at vi kunne regulere os selv til tops i verdensøkonomien. Det kan vi ikke. Man kan kun innovere sig selv til tops," udtalte Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, og det er da en væsentlig om end forsinket selverkendelse. [...] Draghi taler hele tiden om 'vi', og hvad dette 'vi' skal gøre. Draghis 'vi' bliver identisk med EU og identisk igen med Europa, og problemet ligger allerede gemt i, at Draghi kan gøre det europæiske kontinent til et handlende subjekt og anbefale og foreskrive, hvad Europa skal gøre. Heroverfor står medlemslande, hvis handlinger sættes i et lidt suspekt og truende lys, fordi de ikke altid og uden videre harmonerer med dette europæiske vi. Tyskland har allerede sat en støvle i døren og vil ikke være med til store europæiske fællesinvesteringer med kollektiv gældsættelse i Europa, hvilket Berlin godt ved betyder, at så skal Tyskland betale. [...] Vi kan se det i rumkapløbet mellem EU og USA, nej, ikke USA, for præsident Obama uddelegerede klogt rumfartsindustrien til private aktører, mens EU fortsat vil hælde milliarder af euro i 'vores' eget rumprojekt. Elon Musks SpaceX og deres Falcon 9-raket har for længst udkonkurreret EU's Ariane-raketter, og EU har så måttet købe sig ind hos Musk for at få satellitter i omløb. Hvad der burde være en succeshistorie, nemlig at der med innovation i USA udvikles genanvendelige og økonomisk mere effektive rumraketter og dermed flere satellitter og bedre internet i hele verden, bliver til en tabersag for 'vores' EU, fordi 'vi' ikke kan konkurrere. [...] Både antikkens filosofi og kristendommen kan enes om at se menneskets hovmod, arrogance og selvretfærdighed som den dybeste kollektive selvskade og årsag til fejl og forlis. Pudsigt nok var et af Mario Draghis forslag til EU-Kommissionen netop, at den skulle udvise mere "selvbeherskelse" i sin samfundshersken, altså den gode klassiske dyd: mådehold."
Kilde: Information, s. 2

Klima: Stormen Boris drukner land og by
Stormen Boris og enorme regnmængder har sat flere central- og østeuropæiske byer delvis under vand og har kostet 15 mennesker livet og flere er meldt savnet, skriver Politiken og Jyllands-Posten. I Polen er der indtil videre fem, som har mistet livet og den polske ministerpræsident, Donald Tusk, har søndag skrevet på X, at han vil erklære landet i en "tilstand af naturkatastrofe", hvilket vil udløse hjælp fra EU. I en pressemeddelelse søndag skrev Røde Kors, at stormen er "den værste siden 2002" i Centraleuropa, og ifølge vejrudsigterne vil regnen fortsætte minimum resten af mandag. Fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lyder det, at EU er parat til at hjælpe og støtte ofrene.
Kilder: Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 4