Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel7. februar 2024Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Åbningsskrivelser sendt til Danmark vedrørende arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje

Kommissionen har besluttet at indlede traktatbrudsprocedure ved at sende åbningsskrivelser til Danmark for manglende gennemførelse af direktivet om arbejdstid inden for transport ad indre vandveje

Middelfart havn

Der er også sendt åbningsskrivelse til Portugal og i november 2023 udstedte Kommissionen også åbningsskrivelser til Grækenland, Cypern og Malta for ikke at have givet meddelelse om foranstaltningerne til gennemførelse af direktivet i national ret.

Disse regler gennemfører en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, som regulerer visse aspekter af arbejdstiden for personer, der er beskæftiget om bord på fartøjer i sektoren for transport ad indre vandveje. Aftalen regulerer navnlig varigheden af den daglige og ugentlige arbejdstid, hvileperioder, pauser, den maksimale arbejdstid om natten og den årlige ferie. Danmark og Portugal har ikke meddelt Kommissionen nogen foranstaltninger til gennemførelse af disse regler.

Kommissionen sender derfor en åbningsskrivelse til Danmark og Portugal, som nu har to måneder til at besvare skrivelsen og afhjælpe de mangler, som Kommissionen har påpeget.

Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at afgive en begrundet udtalelse.

Sags nr.: INFR(2023)2175)

Detaljer

Publikationsdato
7. februar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark