
Med direktivet blev der indført fædreorlov, der sikrer fædre/medforældre ret til at tage mindst ti arbejdsdage med fædreorlov omkring barnets fødselstidspunkt. Direktivet fastsætter også en forældreorlov på mindst fire måneder, hvor mindst to ud af de fire måneder ikke må kunne overføres fra den ene forælder til den anden. Der fastsættes fem omsorgsdage om året for hver arbejdstager, der yder personlig omsorg eller støtte til en slægtning eller person, der bor i samme husstand, og alle erhvervsaktive forældre til børn på op til otte år og alle omsorgspersoner får ret til at anmode om fleksible arbejdsordninger.
Fristen for gennemførelse af direktivet i national lovgivning var den 2. august 2022.
Følgende medlemsstater har ikke givet meddelelse om nationale foranstaltninger til fuldstændig gennemførelse af direktivet og vil derfor modtage åbningsskrivelser: Danmark, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Cypern, Letland, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.
Direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv
Detaljer
- Publikationsdato
- 21. september 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark