Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel10 September 2021

Afgørelse om kapitaltilførsle fra PostNord til Post Danmark

Kommissionen er nået frem til, at en intern kapitaltilførsel på 2,34 mia. DKK (ca. 314,6 mio. EUR) fra PostNord til Post Danmark ikke udgør statsstøtte ifølge EU-reglerne.

A-post

Samtidig har Kommissionen konkluderet, at to kapitaltilførsler fra Danmark og Sverige til PostNord på i alt 667 mio. SEK (ca. 66 mio. EUR) udgør statsstøtte, der er uforenelig med statsstøttereglerne. Danmark og Sverige skal derfor hver især tilbagesøge henholdsvis 267 mio. SEK (ca. 26,4 mio. EUR) og 400 mio. SEK (ca. 39,6 mio. EUR) fra PostNord.

Ledende næstformand for Kommissionen, Margrethe Vestager, der er ansvarlig for konkurrencepolitikken, udtaler: "Vores hverdag bliver stadig mere digital, og almindelig post er gradvist blevet erstattet af digital kommunikation. Det lægger et pres på postvirksomhederne, som fortsat tilbyder en tjeneste, der er af afgørende betydning for borgerne. Med den afgørelse, der er blevet truffet i dag, hjælper vi med at sikre lige konkurrencevilkår på det danske og det svenske marked for posttjenester, samtidig med, at Post Danmark får mulighed for at omstille sig til en stadig mere digital fremtid."

Post Danmark er Danmarks nationale postvirksomhed og ejes 100 % af PostNord, som er etableret i Sverige. PostNord ejes af den danske stat (40 %) og den svenske stat (60 %).

I oktober 2017 aftalte de danske og de svenske myndigheder at tilføre kapital til i) PostNord og ii) Post Danmark gennem PostNord.

I november 2017 modtog Kommissionen en klage fra Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD), som mente, at visse danske og svenske kapitaltilførsler til Post Danmark udgjorde ulovlig statsstøtte.

Den 14. juni 2019 indledte Kommissionen en tilbundsgående undersøgelse for at vurdere, hvorvidt følgende tre kapitaltilførsler i 2018 var i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler:

  • En kapitaltilførsel på 2,34 mia. DKK (ca. 314,6 mio. EUR) fra PostNord til Post Danmark

 

  • En kapitaltilførsel på 267 mio. SEK (ca. 26,4 mio. EUR) fra Danmark til PostNord
  • En kapitaltilførsel på 400 mio. SEK (ca. 39,6 mio. EUR) fra Sverige til PostNord.

Kommissionen har undersøgt kapitaltilførslerne ud fra artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den har i forbindelse med vurderingen navnlig fokuseret på, om kapitaltilførslerne blev foretaget på vilkår, som en privat investor, der opererer på markedsvilkår, ville have accepteret (det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip), dvs. om de gav PostNord eller Post Danmark en selektiv fordel i forhold til konkurrenterne.

Kommissionens vurdering viste følgende:

  • I Danmark er mængden af breve faldet dramatisk som følge af stigende digital kommunikation. PostNord tilførte kapital til Post Danmark for at hjælpe virksomheden med at gennemføre en ny produktionsmodel som reaktion på den tiltagende digitale kommunikation. Kommissionen fandt, at denne kapitaltilførsel omfattede statsmidler, da det drejede sig om midler fra en offentlig virksomhed. Beslutningen om at tilføre Post Danmark kapital via PostNord kan desuden tilregnes Danmark og Sverige, da den følger af en aftale indgået i oktober 2017. Eftersom det forventede afkast af kapitaltilførslen for PostNords vedkommende opvejer det investerede beløb, konkluderede Kommissionen, at PostNord har handlet på samme måde, som en privat investor ville have gjort det på de samme vilkår.
  • Danmarks og Sveriges kapitaltilførsler til PostNord, som havde til formål at opretholde en investment grade-rating for PostNord (for børsnoterede virksomheder betyder det en positiv kreditvurdering), skete ikke på vilkår, som en privat investor ville have accepteret. Navnlig i) var der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at virksomheden risikerede at miste sin investment grade-rating, hvis den ikke modtog kapitaltilførslerne, ii) og det var heller ikke påvist, at den negative finansielle effekt som følge af, at virksomheden ville miste sin investment grade-rating, ville overstige omkostningerne ved kapitaltilførslerne. Disse kapitaltilførsler udgør derfor statsstøtte efter EU's statsstøtteregler.
  • Danmarks og Sveriges kapitaltilførsler til PostNord udgør uforenelig statsstøtte, da Danmark og Sverige ikke har kunne påvise foreneligheden, og Kommissionen har heller ikke fundet nogen begrundelse herfor.

Kommissionen konkluderer derfor, at:

  • PostNords kapitaltilførsel til Post Danmark udgør ikke statsstøtte ifølge EU's statsstøtteregler.
  • Danmarks og Sveriges kapitaltilførsler på 667 mio. SEK (ca. 66 mio. EUR) til PostNord gav virksomheden en urimelig økonomisk fordel i forhold til konkurrenterne, som udgør uforenelig statsstøtte. Kommissionen har derfor pålagt Danmark og Sverige at tilbagesøge den uforenelige støtte fra PostNord.

Baggrund

PostNord er primært aktiv på det svenske, det danske, det norske og det finske marked for posttjenester og leverer kurér-, fragt- og logistikløsninger i Norden og resten af Europa. PostNord er desuden modervirksomhed til Post Danmark, som er den største leverandør af posttjenester i Danmark og siden etableringen i 1995 har fået overdraget befordringspligten.

Det danske marked for posttjenester har været liberaliseret siden 2011 i overensstemmelse med postdirektivet, og Post Danmark har siden da været i fuld konkurrence med andre relevante postvirksomheder.

Ifølge EU's statsstøtteregler kan offentlige indgreb til fordel for virksomheder anses for ikke at udgøre statsstøtte, når de foretages på vilkår, som en privat aktør ville have accepteret på markedsvilkår. Hvis dette princip ikke overholdes, vil offentlige indgreb udgøre statsstøtte som omhandlet i artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fordi de giver støttemodtagerne en økonomisk fordel, som deres konkurrenter ikke har. Kommissionen foretager derefter en vurdering af, om en sådan støtte kan betragtes som forenelig med EU's statsstøtteregler.

EU's statsstøtteregler kræver som udgangspunkt, at uforenelig statsstøtte tilbagesøges for at begrænse den fordrejning af konkurrencen, der følger af støtten. Der udstedes ikke bøder efter EU's statsstøtteregler, og tilbagesøgningen påfører ikke den berørte virksomhed en straf. Den skal blot genoprette lige konkurrencevilkår i forhold til konkurrenterne.

En ikkefortrolig version af afgørelsen vil blive offentliggjort i statsstøtteregistretkonkurrencegeneraldirektoratets websted under sagsnummer SA.49668 (Danmark) og SA.53403 (Sverige), når eventuelle fortrolighedsspørgsmål er blevet afklaret. Nye offentliggørelser af statsstøtteafgørelser på internettet og i Den Europæiske Unions Tidende kan findes via Competition Weekly e-News.

Detaljer

Publikationsdato

Relaterede links