Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel16. juli 2018Repræsentationen i Danmark

Airbnb presses nu til at overholde EU's forbrugerregler

Forbrugermyndighederne i EU og Kommissionen opfordrer Airbnb til at bringe deres vilkår og betingelser i overensstemmelse med EU's forbrugerregler og til gennemsigtighed vedrørende deres prisangivelser.

Airbnb i Lissabon

Airbnbs nuværende metode til prisangivelse og en række af deres vilkår er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis, direktivet om urimelige kontraktvilkår og forordningen om retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område. Derfor har de europæiske forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og Kommissionen krævet, at Airbnb indfører en række ændringer. Selskabet har indtil slutningen af august til at fremlægge deres forslag. Når Airbnb har fremsat deres løsninger, vil Kommissionen og forbrugermyndighederne i EU gennemgå de foreslåede ændringer. Hvis de ikke er fyldestgørende, kan Airbnb pålægges håndhævelsesforanstaltninger.

Detaljer

Publikationsdato
16. juli 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark