Anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter om mindsteløn

Dette sker som opfølgning på den første fase af høringen, der var åben fra den 14. januar til den 25. februar 2020, hvortil Kommissionen modtog svar fra 23 arbejdsmarkedsparter i hele EU. På grundlag af de modtagne svar konkluderede Kommissionen, at der er behov for yderligere EU-tiltag. De seneste begivenheder har yderligere bekræftet behovet for en indsats på EU-plan for at mindske de stigende lønforskelle og fattigdom blandt personer i arbejde. Dette er allerede en politisk prioritet for von der Leyen-Kommissionen.

EU er blevet særlig hårdt ramt af coronaviruspandemien, som har haft negative konsekvenser for EU-landenes økonomier og virksomheder samt for arbejdstagernes og deres familiers indkomst. Det er afgørende for genopretningen og for opbygningen af retfærdige og robuste økonomier at sikre, at alle arbejdstagere i EU har en anstændig indkomst, og mindstelønnen spiller en vigtig rolle. Mindstelønnen er relevant både i lande, der udelukkende gør brug af en overenskomstmæssig mindsteløn, og i lande med en lovbestemt mindsteløn.

En mindsteløn, der er forhandlet på behørig vis med arbejdsmarkedets parter, og som overholdes og ajourføres, kan:

• give en økonomisk stødpude til sårbare arbejdstagere i tilfælde af svære tider
• skabe større incitamenter til at arbejde og derved forbedre produktiviteten
• mindske lønforskellene i samfundet
• øge den indenlandske efterspørgsel og gøre økonomien mere robust
• være med til at udligne den kønsbestemte lønforskel.

Når mindstelønnen fastsættes på et passende niveau og tager hensyn til de økonomiske vilkår, støtter den sårbare arbejdstagere og bidrager til at bevare virksomhedernes beskæftigelse såvel som deres konkurrenceevne.

Kommissionen har ikke til hensigt at fastsætte en ensartet europæisk mindsteløn eller harmonisere systemer for fastsættelse af mindsteløn. Enhver mulig foranstaltning vil blive anvendt forskelligt afhængigt af EU-landets systemer og traditioner for fastsættelse af mindsteløn og med fuld respekt for de nationale beføjelser og arbejdsmarkedsparternes aftalefrihed.

Det andet høringsdokument præsenterer mulige veje for EU's indsats for at sikre, at mindstelønnen fastsættes på et passende niveau og beskytter alle arbejdstagere. Kollektive forhandlinger spiller en afgørende rolle, hvilket understreges af arbejdsmarkedsparternes svar på den første fase af høringen. EU-initiativet skal derfor sikre, at:

• velfungerende kollektive overenskomstforhandlinger er på plads
• de nationale rammer giver mulighed for at fastsætte og regelmæssigt regulere den lovbestemte mindsteløn i henhold til klare og stabile kriterier
• arbejdsmarkedets parter er effektivt involveret i fastsættelsen af den lovbestemte mindsteløn for at støtte en passende mindsteløn
• variationer i og undtagelser for mindstelønnen fjernes eller begrænses
• de nationale mindstelønsrammer overholdes effektivt, og at der etableres overvågningsmekanismer.

Arbejdsmarkedets parter opfordres til at besvare spørgsmålene i høringen senest den 4. september 2020. Dette omfatter spørgsmålet om, hvilken type instrument der vil være mest hensigtsmæssig. Kommissionen overvejer både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige instrumenter, dvs. et direktiv om arbejdsvilkår og en henstilling fra Rådet.

I lyset af de aktuelle omstændigheder i forbindelse med coronaviruspandemien og for at give arbejdsmarkedets parter tilstrækkelig tid til at indsende deres svar er denne periode længere end i tidligere høringer.

Det næste skridt i denne anden fase af høringen er enten forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at indgå en aftale i henhold til artikel 155 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eller forelæggelse af et forslag fra Europa-Kommissionen.

Baggrund

I sine politiske retningslinjer gav formand Ursula von der Leyen tilsagn om at fremlægge et retligt instrument, som skal sikre, at alle arbejdstagere i EU er beskyttet af en rimelig mindsteløn, der giver mulighed for en anstændig indkomst, uanset hvor de arbejder.

Som led i meddelelsen om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling indledte Kommissionen den 14. januar 2020 den første fase af høringen af arbejdsmarkedets parter om, hvordan man sikrer en rimelig mindsteløn for alle arbejdstagere. Den første fase af høringen blev afsluttet den 25. februar, og Kommissionen modtog 23 svar fra europæiske arbejdsmarkedsparter, der repræsenterer fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan.

Efter at have gennemgået de synspunkter, som arbejdsmarkedets parter har givet udtryk for i den første fase af høringen, har Kommissionen konkluderet, at der er behov for en indsats på EU-plan. Derfor indleder Kommissionen nu anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 154, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Målet er ikke, at alle skal have samme mindsteløn. Potentielle forslag skal afspejle nationale traditioner, uanset om de handler om kollektive aftaler eller retlige bestemmelser. Nogle lande har allerede fremragende systemer. Kommissionen ønsker at sikre, at alle systemer er passende, har tilstrækkelig dækning, omfatter grundig høring af arbejdsmarkedets parter og har en passende ajourføringsmekanisme.

Dette initiativ vil støtte gennemførelsen af princip 6 i den europæiske søjle for sociale rettigheder vedrørende lønninger, som er EU-landenes, arbejdsmarkedsparternes og EU-institutionernes fælles ansvar. Kommissionen indledte en bred drøftelse om en fremtidig handlingsplan for en fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, der skal fremlægges i begyndelsen af 2021. Kommissionen opfordrer alle interesserede parter til at fremlægge deres synspunkter senest i november 2020. Der er oprettet et særligt websted med titlen "Bliv hørt om styrkelsen af det sociale Europa" for at indsamle feedback.