Den generelle forordning om databeskyttelse har vist sig at være fleksibel med hensyn til at støtte digitale løsninger i uforudsete situationer som f.eks. Covid-19-krisen. Rapporten konkluderer også, at harmoniseringen på tværs af medlemsstaterne er stigende, selv om der er en vis grad af fragmentering, som skal overvåges løbende. Derudover konkluderes det, at virksomhederne er i færd med at udvikle en kultur, hvor reglerne efterleves, og i stigende grad anvender stærk databeskyttelse som en konkurrencemæssig fordel. Rapporten indeholder en liste over foranstaltninger, der skal lette anvendelsen af den generelle forordning om databeskyttelse yderligere for alle interessenter, især små og mellemstore virksomheder, med henblik på at fremme og videreudvikle en ægte europæisk databeskyttelseskultur og konsekvent håndhævelse.
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. juni 2020
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark