I sin State of the Union-tale beskrev kommissionsformand Von der Leyen boligområdet som en “social krise” og opfordrede til handling. Konferencen tager de første skridt til at forme politikker, der kan sikre, at alle europæere får boliger, som er mere betalelige, mere bæredygtige og af bedre kvalitet. Kommissionen planlægger at fremlægge den første europæiske boligplan nogensinde allerede inden årets udgang. En offentlig høring løber i øjeblikket frem til den 17. oktober.
I sin tale på konferencen vil Dan Jørgensen præsentere hovedelementerne i den kommende plan.
Højniveaukonferencen samler eksperter og repræsentanter fra medlemsstaterne, EU, kommuner, regioner, organisationer og civilsamfundet for at drøfte årsagerne til boligkrisen, EU’s merværdi i løsninger og for at dele bedste praksis og initiativer, der kan fungere som værktøjer til at levere konkrete resultater.
Dan Jørgensen vil desuden drøfte, hvordan samarbejdet på tværs af alle forvaltningsniveauer kan styrkes, og pege på centrale områder for yderligere indsats under en højniveaurundbordssamtale med en række europæiske borgmestre og ministre i Københavns Rådhus.
Herudover taler Dan Jørgensen til konferencen Think2030 Dialogue, der bl.a. er arrangeret af CONCITO og Tænketanken Europa.
Kilder
- Publikationsdato
- 29. september 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark