Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 5. december 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Danmark for domstolen i sag om cabotagekørsel

Den 5. december 2024 var der høring i sagen - C-482/23 - Kommissionen mod Danmark om cabotagekørsel m.m

Bus

 

Kommissionen har bedt Domstolen fastslå, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten ved ikke at tillade cabotagekørsel med bus i forbindelse med lejlighedsvis kørsel, medmindre transporten finder sted inden for en periode på syv på hinanden følgende dage i en kalendermåned. 

Ifølge Kommissionen har Danmark siden den 1. november 2019 haft en administrativ praksis, hvorefter ikke-danske transportvirksomheder kun må udføre cabotagekørsel med bus i forbindelse med lejlighedsvis kørsel i Danmark, hvis transporten finder sted inden for "syv på hinanden følgende dage i en kalendermåned". I henhold til dansk praksis må en ikke-dansk transportvirksomhed således ikke udføre to cabotagekørsler med bus i Danmark i løbet af en kalendermåned, hvis der er mere end en uge mellem transporterne.  

Kommissionen er af den opfattelse, at Danmark ved at anvende den administrative praksis begrænser transportvirksomhedernes muligheder for at udføre cabotagekørsel med bus i Danmark.

Detaljer

Publikationsdato
5. december 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark