
Europa-Kommissionen har besluttet at indlede traktatbrudsprocedurer ved at sende åbningsskrivelser til bl.a. Danmark (INFR(2025)2157), for ikke at have gennemført bestemmelserne i direktivet om skydevåben korrekt.
I direktivet om skydevåben fastsættes der fælles minimumsstandarder for erhvervelse, besiddelse og kommerciel udveksling af civile skydevåben, f.eks. skydevåben, der anvendes til konkurrenceskydning og jagt. I direktivet fastsættes der også høje standarder for sikkerhed og beskyttelse mod kriminelle handlinger og ulovlig handel med skydevåben.
Kommissionen sender åbningsskrivelser til Bulgarien, Danmark, Frankrig og Cypern, som nu har to måneder til at besvare skrivelsen og afhjælpe de mangler, som Kommissionen har påpeget.
Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, kan den beslutte at afgive en begrundet udtalelse.
Detaljer
- Publikationsdato
- 8. oktober 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark