
Ordningen har til formål at støtte store danske fiskeforarbejdningsvirksomheder i at gennemføre projekter, der skal reducere CO2-udledningen og spare energi gennem overgangen til miljøvenlige energikilder. Under ordningen, som løber indtil den 31. december 2029, vil støtten tage form af direkte tilskud.
Kommissionen vurderede ordningen på grundlag af EU's statsstøtteregler, navnlig artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som giver medlemsstaterne mulighed for at støtte udviklingen af visse økonomiske aktiviteter på visse betingelser, og retningslinjerne for statsstøtte i fiskeri- og akvakultursektoren. Kommissionen fandt, at ordningen er nødvendig og hensigtsmæssig for at fremme de relevante investeringer i sektoren for forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter. Desuden fandt Kommissionen, at ordningen er forholdsmæssig, da den er begrænset til det nødvendige minimum og vil have en begrænset indvirkning på konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne. På dette grundlag godkendte Kommissionen den danske ordning i henhold til EU's statsstøtteregler.
Læs mere om sagen - SA.112297 - på Kommissionens hjemmeside
Detaljer
- Publikationsdato
- 10. december 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark