Danske ordning, som nedsætter afgiften på drivhusgasser for virksomheder godkendt

Foranstaltningen har til formål at forebygge, at der opstår en risiko for kulstoflækage, hvor virksomheder flytter deres produktion til lande uden for EU med mindre ambitiøse klimapolitikker, hvilket fører til øgede drivhusgasemissioner på globalt plan.
 

Margrethe Vestager: "Denne ordning på 724 mio. EUR gør det muligt for Danmark at støtte de virksomheder, der er mest udsatte for en risiko for kulstoflækage i forbindelse med den grønne skattereform. Ordningen bevarer incitamenter til en effektiv dekarbonisering af den danske økonomi i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt. Samtidig er forvridningen af konkurrencen minimal"
 

Den danske foranstaltning

Som led i en bredere "grøn skattereform", der blev aftalt i 2022, besluttede Danmark at indføre en afgift på drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er omfattet af direktivet om EU's emissionshandelssystem, ("CO₂-emissionsafgiften") i overensstemmelse med målet om at reducere Danmarks emissioner med 70 % i 2030 i forhold til 1990-niveauerne.

CO₂-emissionsafgiften beregnes på grundlag af det antal emissionskvoter, som de erhvervsdrivende hvert år skal returnere under EU's emissionshandelssystem ("ETS1"). Afgiften har til formål at tilskynde til at reducere CO₂-emissionerne i Danmark og styrke virkningen af ETS1 ved at give de erhvervsdrivende et stærkere finansielt incitament til at nedbringe deres CO₂-emissioner.

Danmark underrettede Kommissionen om sine planer om at indføre en ordning til en anslået værdi af 724 mio. EUR (5,4 mia. DKK), der sænker CO₂-emissionsafgiftssatsen for visse virksomheder for at mindske risikoen for kulstoflækage.

Foranstaltningen vil gavne virksomheder, der i) er omfattet af ETS1, ii) er aktive i sektorer, der er opført på EU ETS-kulstoflækagelisten, og iii) forårsager CO₂-emissioner gennem støtteberettigede produktionsprocesser, nemlig mineralogiske og metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse. Støtteberettigede virksomheder vil nyde godt af en reduceret afgiftssats, som vil blive fastsat til 33 % af standardsatsen. Ordningen gælder indtil den 31. december 2033.

Kommissionens vurdering

Kommissionen har vurderet ordningen på grundlag af EU's statsstøtteregler, navnlig artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), som giver medlemsstaterne mulighed for at støtte udviklingen af visse erhvervsgrene på visse betingelser, samt på grundlag af retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi fra 2022, som giver medlemsstaterne mulighed for at yde støtte i form af nedsættelser af miljøskatter og -afgifter og skattelignende afgifter.

Kommissionen nåede navnlig frem til følgende:

• Foranstaltningen bidrager til udviklingen af visse erhvervsgrene, nemlig de sektorer, der anses for at være udsat for en reel risiko for kulstoflækage på grund af en betydelig stigning i deres produktionsomkostninger. Ved at mindske risikoen for kulstoflækage bidrager den nedsatte afgiftssats til et højere miljøbeskyttelsesniveau sammenlignet med en situation uden foranstaltningen.
• Ordningen er nødvendig og hensigtsmæssig med hensyn til udelukkende at støtte de virksomheder, der vil opleve en betydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af CO₂-emissionsafgiften.
• Ordningen er forholdsmæssig, da de enkelte virksomheder, som er omfattet af foranstaltningen, stadig skal betale 33 % af den normale afgiftssats, og enhver negativ indvirkning på konkurrencen og samhandelen i EU vil være begrænset som følge af foranstaltningens udformning.

Inden for rammerne af EU's statsstøtteregler har Kommissionen på dette grundlag godkendt den danske foranstaltning.

Baggrund

Retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi indeholder vejledning om, hvordan Kommissionen vil vurdere foreneligheden af foranstaltninger inden for miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse, og energistøtte, der er omfattet af anmeldelsespligten i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

Med meddelelsen om den europæiske grønne pagt i 2019 fastsatte Kommissionen et mål om nettonulemissioner af drivhusgasser i 2050, som er nedfældet i den europæiske klimalov. Klimaloven trådte i kraft i juli 2021 og fastsætter ligeledes det mellemliggende mål om at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % frem til 2030 i forhold til 1990-niveauet. Gennem vedtagelsen af "Fit for 55"-lovgivningsforslagene har EU indført juridisk bindende klimamål, der dækker alle centrale sektorer i økonomien. EU ETS er en af hjørnestenene i EU's politik til bekæmpelse af klimaændringer og et vigtigt redskab til at reducere drivhusgasemissionerne på en omkostningseffektiv måde. 

Den ikkefortrolige version af afgørelsen vil kunne findes under sagsnummer SA.109130 i statsstøtteregistret på Kommissionens websted for konkurrence, når eventuelle spørgsmål om fortrolighed er afklaret. Nye offentliggørelser af statsstøtteafgørelser på internettet og i Den Europæiske Unions Tidende kan findes via Competition Weekly e-News.