
Det er en afdeling, der udformer og støtter gennemførelsen af Kommissionens energipolitik og har fokus på at levere sikker, bæredygtig og økonomisk overkommelig energi til Europa. Datoen for, hvornår afgørelsen træder i kraft, vil blive fastsat senere.
Tomas Anker Christensen har med over 30 års erhvervserfaring opbygget omfattende ekspertise inden for klimadiplomati, energiomstilling og global styring, og han har en stærk track record inden for udformning og gennemførelse af store europæiske og internationale politiske initiativer. Tomas Anker Christensen har gennem hele sin karriere stået i spidsen for arbejdet med centrale EU-prioriteter, herunder internationale klimaforhandlinger, energisikkerhed, omstilling til ren energi, klimafinansiering og bæredygtig infrastruktur. Han har også stor erfaring med at lede teams og administrere komplekse politiske porteføljer. Thomas Anker Christensen kombinerer stærke strategiske, analytiske og forhandlingsmæssige færdigheder med stor erfaring inden for inddragelse af interessenter og opbygning af partnerskaber i tæt samarbejde med regeringer, internationale organisationer, finansielle institutioner og den private sektor. Han har vist, at han er i stand til at omsætte komplekse politiske og tekniske udfordringer til sammenhængende politiske tilgange og samtidig styrke samarbejdet på tværs af sektorer og fremme EU’s eksterne energi- og klimamål. Hans brede politiske og koordineringsmæssige erfaring udgør et solidt grundlag for at fungere som ledende rådgiver - EU's særlige koordinator for den globale omstilling til ren energi - i Generaldirektoratet for Energi (GD ENER).
Danske Tomas Anker Christensen kommer fra energi- og boligkommissær Dan Jørgensens kabinet. Inden han kom til Europa-Kommissionen i 2024, havde han ledende stillinger i internationale organisationer og i Udenrigsministeriet.
- Publikationsdato
- 17. juli 2026
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark