Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel10. marts 2021Repræsentationen i Danmark2 min læsetid

Den almindelige beretning 2020

Kommissionen har offentliggjort den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed 2020, et år i covid-19-pandemiens tegn. EU's samordnede reaktion på den sundhedsmæssige og økonomiske krise beskrives i beretningen, hvor tiltagene i Europa...

Den almindelige beretning om Den Europæiske Unions virksomhed 2020
18. JUNI 2021
aarsberetning_2020.pdf

Mere end 1 350 tiltag blev vedtaget for at afbøde krisen og beskytter liv og livsgrundlag. EU-budgettet blev udnyttet fuldt ud for at levere direkte finansiel støtte til medlemsstater, som måtte have behov for det, og gennem SURE-initiativet blev mere end 90 milliarder EUR i finansiel støtte godkendt i 2020 for at bevare job og støtte familier. EU enedes om et styrket langsigtet budget for 2021-2027 og om NextGenerationEU, det midlertidige genopretningsinstrument på 750 milliarder EUR.

Sammen udgør de den største hjælpepakke, som nogensinde er blevet finansieret gennem EU-budgettet, på 1,8 billioner EUR. EU bragte verdensledere sammen i 2020 via den globale indsats til bekæmpelse af coronavirus, et globalt tiltag til sikring af universel adgang til overkommelig coronavirusvaccination, behandling og testning, styrkelse af sundhedssystemer og støtte af genopretningen af økonomien i hele verden. Der blev rejst næsten 16 milliarder EUR i tilsagn.

Kommissionen indgik aftaler med seks virksomheder for at sikre en bred vifte af sikre og effektive vacciner mod covid-19 til EU-borgerne, og vaccinationerne begyndte før udgangen af 2020. Parallelt hermed viste Kommissionen sin solidaritet med globale partnere ved at bidrage til COVAX-faciliteten, som skal sikre en ligelig adgang til overkommelige vacciner mod covid-19. Team Europe har sammen med EU’s medlemsstater og Den Europæiske Investeringsbank indtil nu givet mere end 2,2 milliarder EUR til COVAX, hvilket fra begyndelsen har gjort EU til den største donor.

Årsberetning 2020

EU’s resultater på sine vigtigste politiske prioriteter i 2020 fremgår af beretningen, herunder fremskridt mod at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050, samtidig med at vækst fremmes, så der er nye og bedre job og folks velfærd er forbedret. EU har med den europæiske digitale strategi annonceret nye initiativer til at få den digitale omstilling til at virke for alle, samtidig med at den skal være med til at opnå EU’s klimamål og sikre, at Europa maksimerer sit fulde digitale potentiale.

EU lancerede også mange nye initiativer i 2020 fra sundhedspleje, social integration og bekæmpelsen af trusler mod europæiske sikkerhed. EU har været aktiv i arbejdet med at opnå en Union med lige muligheder. Der var et øget momentum i forbindelserne med Afrika i 2020, og en ny vision for det fremtidige partnerskab mellem EU og Afrika blev foreslået.

EU foreslog også en ny EU-USA-dagsorden for globale ændringer og afsluttede principielt forhandlingerne om en omfattende aftale om investeringer med Kina. En aftale med Det Forenede Kongerige om handel og samarbejde blev også indgået.

Detaljer

Publikationsdato
10. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark