Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel13. marts 2024Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Den almindelige beretning 2023

Rapporten præsenterer EU's vigtigste resultater i 2023 og viser, hvordan EU i en tid med en nye geopolitisk virkelighed fokuserede på at opfylde EU-borgernes ønsker og tackle udfordringerne, efterhånden som de opstod.

2023

Gennem 2023 fastholdt EU sin urokkelige støtte til Ukraine ved at yde væsentlig finansiel, humanitær og militær bistand, fortsatte med at huse millioner af mennesker, der flygtede fra krigen, og traf den historiske beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. Rapporten viser også de vigtigste skridt, der er taget for drastisk at mindske vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer takket være REPowerEU-planen. Hamas' brutale og vilkårlige terrorangreb i hele Israel den 7. oktober 2023 har ført til en drastisk forværring af palæstinensernes humanitære situation i Gazastriben og har øget risikoen for eskalering i regionen. Samtidig med at EU anerkender Israels ret til at forsvare sig i henhold til folkeretten, har det gentaget betydningen af altid at sikre beskyttelsen af alle civile i overensstemmelse med den humanitære folkeret og har firdoblet sin nødhjælp til palæstinenserne og har arbejdet sammen med et stort antal humanitære partnere på stedet.

EU holdt kursen med sine vigtigste prioriteter. EU fortsatte med at understøtte økonomien gennem genopretningsplanen NextGenerationEU på over 800 mia. EUR. Desuden optrappede EU indsatsen for at forbedre sin konkurrenceevne ved at styrke en kulstofneutral industri i Europas, hvilket bidrager til at skabe gode arbejdspladser og opfylde vores klimamål. EU har også gjort betydelige fremskridt med hensyn til at fremme den digitale omstilling — fra forordningen om europæiske mikrochips til verdens første omfattende lov om kunstig intelligens.

Hjemmeside om rapporten

Hent beretningen

Den almindelige beretning 2023

Den almindelige beretning om EU's virksomhed bliver offentliggjort i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Brochure om hvad Kommissionen har opnået siden 2019

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13. marts 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark