
I den danske trappemodel får store vandforbrugere mængderabatter på spildevandsafgifter på baggrund af et tretrinssystem. Efter en klage fra repræsentanter for kødindustrien vurderede Kommissionen, om denne afgiftsordning gav en fordel til visse virksomheder frem for til andre. Kommissionen kiggede navnlig på, om en markedsøkonomisk investor, der er underlagt de samme takstmæssige begrænsninger som de danske spildevandsanlæg, ville indføre mængderabatter som dem, der opnås i kraft af trappemodellen. Kommissionen fandt, at det bidrager positivt til spildevandsanlæggenes rentabilitet, hvis man kan fastholde de store vandforbrugere – typisk de forbrugere, der er omfattet af trappemodellens trin 3 – som kunder. Det gør dem navnlig i stand til at tiltrække de store vandforbrugere, der er i stand til at behandle deres eget spildevand, og som uden mængderabatterne ville overveje at forlade det kommunale spildevandssystem. Desuden dækkede de afgifter, som disse store vandforbrugere betalte, stadig de omkostninger, som spildevandsanlæggene har ved rensningen af deres vand.
Detaljer
- Publikationsdato
- 19. april 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark