Den danske sag om cabotagekørsel - Europa-Kommissionen
Gå til hovedindholdet
Et officielt EU-websiteOfficielt EU-website
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 6. marts 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Den danske sag om cabotagekørsel

Den 6. marts 2025 kom der forslag til afgørelse i sagen - C-482/23 - Kommissionen mod Danmark om cabotagekørsel m.m

Bus

Forslaget til afgørelse i sagen

Baggrund:

Kommissionen har bedt Domstolen fastslå, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten ved ikke at tillade cabotagekørsel med bus i forbindelse med lejlighedsvis kørsel, medmindre transporten finder sted inden for en periode på syv på hinanden følgende dage i en kalendermåned. 

Ifølge Kommissionen har Danmark siden den 1. november 2019 haft en administrativ praksis, hvorefter ikke-danske transportvirksomheder kun må udføre cabotagekørsel med bus i forbindelse med lejlighedsvis kørsel i Danmark, hvis transporten finder sted inden for "syv på hinanden følgende dage i en kalendermåned". I henhold til dansk praksis må en ikke-dansk transportvirksomhed således ikke udføre to cabotagekørsler med bus i Danmark i løbet af en kalendermåned, hvis der er mere end en uge mellem transporterne.  

Kommissionen er af den opfattelse, at Danmark ved at anvende den administrative praksis begrænser transportvirksomhedernes muligheder for at udføre cabotagekørsel med bus i Danmark.

Detaljer

Publikationsdato
6. marts 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark