Kommissionens meddelelse om den europæiske sundhedsunion - KOM(2024)206
Formålet med meddelelsen er at reflektere over de fremskridt, som EU og dets medlemsstater har gjort med hensyn til
- forbedring af borgernes sundhedspleje
- styrkelse af vores sundhedssystemers modstandsdygtighed over for fremtidige kriser og
- håndtering af sundhedstrusler på tværs af grænserne
Bemærkninger af Margaritis Schinas og Stella Kyriakides på pressekonferencen:
Baggrund:
I begyndelsen af denne Kommissions mandatperiode bebudede Ursula von der Leyen markante planer for forbedring af borgernes sundhed. Da covid-19-pandemien ramte kun tre måneder senere, blev betydningen af vores sundhedssystemer understreget, samtidig med at manglerne i vores beredskab over for sådanne sundhedskriser blev tydeliggjort.
Den Europæiske Union reagerede hurtigt gennem en koordineret indsats fra medlemsstaternes side, hvor solidaritet var i højsædet.
Dette satte gang i udviklingen af en stærk europæisk sundhedsunion, hvor der er bedre mulighed for at forebygge, forberede og reagere på fælles sundhedsudfordringer, og hvor der træffes en bred vifte af sundhedstiltag for at imødekomme sundhedsbehovene i hele samfundet og i hele Europa.
I forbindelse med den udbredte mangel på lægemidler i hele EU samt de kraftigt stigende tilfælde af mæslinger og andre sygdomme, der kan forebygges ved vaccination, er det vigtigere end nogensinde at fremhæve fordelene ved og nødvendigheden af en sundhedsindsats på EU-plan.
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 22. maj 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark