Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 15. november 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Den økonomiske efterårsprognose

Kommissionen har fredag den 15. november 2024 fremlagt den økonomiske efterårsprognose

skov

Efter en længere periode med stagnation ses der igen en beskeden vækst i EU's økonomi, mens inflationen fortsat falder. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose forventes der i 2024 en vækst i BNP på 0,9 % i EU og 0,8 % i euroområdet. Den økonomiske vækst forventes i 2025 at stige til 1,5 % i EU og til 1,3 % i euroområdet og i 2026 yderligere til 1,8 % i EU og 1,6 % i euroområdet

Pressemeddelelse

Prognosen for Danmark

Den fulde prognose

Bilag til prognosen

Udtalelse af Kommissær Paolo Gentiloni ved præsentationen af den økonomiske efterårsprognose 2024:

Den samlede inflation i euroområdet forventes at blive mere end halveret i 2024, fra 5,4 % i 2023 til 2,4 %, og forventes derefter gradvist at aftage til 2,1 % i 2025 og 1,9 % i 2026. I 2024 forventes et endnu større fald i inflationen i EU med en samlet inflation på 2,6 % i forhold til 6,4 % i 2023 og et yderligere fald til 2,4 % i 2025 og 2,0 % i 2026.

Baggrund

Denne prognose bygger på en række tekniske antagelser vedrørende vekselkurser, renter og råvarepriser med skæringsdato den 31. oktober. For alle andre indgående data, herunder antagelser om offentlige politikker, tager denne prognose hensyn til oplysninger op til og med den 25. oktober. Medmindre der er redegjort for nye politiske tiltag på en tilstrækkelig detaljeret måde, forudsættes der i fremskrivningerne ingen ændringer af den førte politik.

Europa-Kommissionen offentliggør hvert år to omfattende prognoser (forår og efterår), der dækker et bredt spektrum af makroøkonomiske og finanspolitiske variabler for alle EU-medlemsstater, kandidatlande, EFTA-lande og andre større, udviklede økonomier og nye markedsøkonomier.

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
15. november 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark