Den økonomiske forårsprognose for Danmark og resten af EU

Mede om Danmark:

Det skønnes, at beskæftigelsen vil stige yderligere på trods af et arbejdsmarked, der bliver stadigt strammere. Adskillige sektorer oplever stigende mangel på arbejdskraft, og det kan bidrage til lønstigninger, der er større end væksten i produktiviteten.

Regeringen forventes at fastholde budgettet tæt på balance. Den offentlige gæld vil falde yderligere til et niveau, der ligger langt under tærsklen i stabilitets- og vækstpagten.

Generelt for EU:

Vækstraterne for EU og euroområdet overgik i 2017 forventningerne og nåede med 2,4 % op på det højeste niveau i 10 år. Væksten forventes fortsat at være solid i 2018 og blot falde let i 2019 med en vækst på henholdsvis 2,3 % og 2,0 % i både EU og euroområdet.

Det private forbrug er fortsat robust, og eksport og investeringer er steget. Arbejdsløsheden fortsætter med at falde og ligger nu omkring niveauet før krisen. Økonomien er dog også mere eksponeret for eksterne risikofaktorer, som er taget til i styrke og blevet mere negative.

Den solide vækst fremmer yderligere reduktion af offentlige underskud og gældsniveauer og forbedring af forholdene på arbejdsmarkedet. Det samlede underskud i euroområdet udgør nu mindre end 1 % af BNP og forventes i år at falde til under 3 % i alle medlemsstater i euroområdet.

Væksten forventes at forblive robust men falde lidt

I 2017 nåede realvæksten i BNP op på 2,4 % i EU og euroområdet, da økonomien kom op i et højere gear. Væksten blev understøttet af høj tillid hos forbrugerne og i erhvervslivet, stærkere global vækst, lave finansieringsomkostninger, sundere balancer i den private sektor og bedre forhold på arbejdsmarkedet. Selvom de kortsigtede indikatorer tyder på faldende aktivitet i starten af 2018, så ser dette til dels ud til at være midlertidigt.

Væksthastigheden forventes at forblive solid som følge af vedholdende forbrug, stærk eksport og kraftige investeringer. Både EU og euroområdet forventes at opleve en vækst på 2,3 % i år. Væksten forventes begge steder at aftage til 2,0 % i 2019, efterhånden som der opstår flaskehalse i nogle lande og sektorer, pengepolitikken tilpasses omstændighederne og væksten i den globale handel aftager noget.

Som følge af rekordhøj beskæftigelse er nogle arbejdsmarkeder pressede

Arbejdsløsheden fortsætter med at falde og ligger nu omkring niveauet før krisen. I EU forventes arbejdsløsheden at falde fra 7,6 % i 2017 til 7,1 % i 2018 og 6,7 % i 2019. Arbejdsløsheden i euroområdet forventes at falde fra 9,1 % i 2017 til 8,4 % i 2018 og 7,9 % i 2019.

Antallet af erhvervsaktive personer i euroområdet er nu på det højeste niveau siden indførelsen af euroen, men arbejdsmarkedet i euroområdet præges fortsat af en vis træghed. Mens arbejdsløsheden stadig er høj i visse medlemsstater, bliver det allerede sværere at besætte ledige stillinger i andre.

Inflationen forventes langsomt at stige, efterhånden som det underliggende pres øges

Forbrugerprisinflationen aftog i årets første kvartal men forventes, delvist på grund af de seneste stigninger i olieprisen, at stige lidt over de kommende kvartaler. Det underliggende pres stiger også som følge af mere pressede arbejdsmarkeder og hurtigere lønvækst i mange medlemsstater. Samlet set forventes inflationen i euroområdet i 2018 fortsat at ligge på 1,5 %, hvilket er samme niveau som i 2017, og derefter stige til 1,6 % i 2019. I EU forventes det samme mønster, men med en forventning om, at inflationen fortsat vil ligge på 1,7 % i år, før den stiger til 1,8 % i 2019.

De offentlige finanser er i bedring, og ingen underskud ligger over 3 % af BNP

Det samlede offentlige budgetunderskud og den samlede offentlige gæld i euroområdet faldt i 2017 som en procentdel af BNP som følge af kraftig økonomisk vækst og lave rentesatser. Medlemsstaternes budgetter forventes at nyde godt af de forbedrede arbejdsmarkedsforhold, herunder lavere udgifter til sociale ydelser, og 2018 forventes derfor at blive det første år siden etableringen af Den Økonomiske og Monetære Union, hvor alle regeringer forvalter budgetunderskud på mindre end 3 % af BNP, jf. traktaten.

Det samlede offentlige underskud i euroområdet forventes nu at falde til 0,7 % af BNP i 2018 og 0,6 % i 2019. I EU forventes det samlede offentlige underskud at blive på 0,8 % i både 2018 og 2019. Gældskvoten i euroområdet forventes at falde til 84,1 % i 2019, og den forventes at falde i næsten alle medlemsstater.

Udsigterne er forbundet med øgede og mere negative risici

Samlet set er de risici, der er forbundet med prognosen, øget og tippet i negativ retning. I Europa har de seneste indikatorer mindsket sandsynligheden for, at væksten i Europa bliver kraftigere end forventet på kort sigt. Udadtil er der sandsynlighed for, at den ustabilitet, som de finansielle markeder har oplevet i de seneste måneder, fremover vil blive et mere permanent element, hvilket vil medføre øget usikkerhed. Konjunkturforstærkende finanspolitiske stimuli i USA forventes på kort sigt at sætte skub i væksten, men også at øge risikoen for en overophedning og muligheden for, at rentesatserne i USA stiger hurtigere end hidtil antaget. En optrapning af handelsprotektionismen udgør også en entydigt negativ risiko for de globale økonomiske udsigter. Disse risici er indbyrdes forbundne. På grund af sin åbenhed er euroområdet særlig sårbart overfor risici af denne type.

For Det Forenede Kongerige gælder en rent teknisk antagelse for 2019

For at muliggøre en sammenligning over tid består 2019-fremskrivningerne for EU af fremskrivninger for alle 28 medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige.

I betragtning af de igangværende forhandlinger om betingelserne for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU bygger Kommissionens fremskrivninger for tiden efter brexit på rent tekniske antagelser om status quo i handelsforbindelserne mellem EU27 og Det Forenede Kongerige. Dette er alene af hensyn til fremskrivningerne og påvirker på ingen måde de verserende forhandlinger under artikel 50.

Baggrund

Denne prognose bygger på en række tekniske antagelser vedrørende vekselkurser, renter og råvarepriser med skæringsdato den 23. april. For alle andre indgående data, herunder antagelser om offentlige politikker, tager denne prognose hensyn til oplysninger op til og med den 23. april. Medmindre politikker er blevet bekendtgjort troværdigt og tilstrækkelig detaljeret, forudsættes der i fremskrivningerne ingen ændringer af den førte politik.

I år er Europa-Kommissionen gået tilbage til hvert år at offentliggøre to omfattende prognoser (forår og efterår) og to foreløbige prognoser (vinter og sommer) i stedet for de tre omfattende prognoser vinter, forår og efterår, som den har udarbejdet hvert år siden 2012. De foreløbige prognoser dækker den årlige og kvartalsvise udvikling i BNP og inflationen for det indeværende år og de kommende år for alle medlemsstaterne og euroområdet samt de samlede tal for EU. Dette skifte er en tilbagevenden til det tidligere prognosemønster for at bringe Kommissionens prognosticering på linje med praksis i andre institutioner (f.eks. Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Valutafond og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling).

Europa-Kommissionens næste prognose vil være den foreløbige økonomiske sommerprognose for 2018 i juli.