Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 26. juni 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 2 min læsetid

Det Europæiske Råd

EU's stats- og regeringschefer samledes til topmøde i Bruxelles, torsdag den 26. juni 2025 og emnerne var bl.a. de geoøkonomiske udfordringer og den igangværende udvikling i Ukraine og Mellemøsten.

Participation of Ursula von der Leyen, President of the European Commission, to the meeting of the European Council

Konklusioner på dansk

Europæisk forsvar og sikkerhed, migration, beredskabog indre sikkerhed var også på dagsordenen


Udtalelse af formand von der Leyen på pressekonferencen med rådsformand António Costa og Polens premierminister Tusk efter topmødet:

Indbydelse fra formand António Costa

Foreløbig dagsorden:

Ukraine

EU's ledere vil gøre status over den seneste udvikling i Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Med henblik herpå vil de sammen med partnere drøfte, hvordan de yderligere kan støtte bestræbelserne på at opnå fred, herunder lægge større pres på Rusland for at acceptere en meningsfuld våbenhvile og vise reel vilje til at forhandle. De vil også drøfte Ukraines vej mod EU-medlemskab.

Det Europæiske Råd ser positivt på alle bestræbelser på at opnå en omfattende, retfærdig og varig fred i Ukraine. Indtil nu har EU givet næsten 150 mia. € til Ukraine, heraf 50,8 mia. € i militær støtte.

Mellemøsten

EU's ledere vil drøfte den seneste udvikling i Mellemøsten, navnlig den humanitære situation i Gaza og den farlige eskalering, der truer med at destabilisere regionen.

Europæisk forsvar og sikkerhed

EU intensiverer indsatsen for at styrke sit forsvarsberedskab til at håndtere umiddelbare og fremtidige udfordringer.

På det seneste møde i Det Europæiske Råd opfordrede lederne til at fremskynde alle aspekter af arbejdet med at øge Europas forsvarsberedskab senest i 2030.

EU's ledere forventes at følge op på det igangværende arbejde med at opbygge forsvarskapaciteter og styrke EU's forsvarsindustri samt på resultatet af NATO-topmødet i juni for de medlemsstater, der også er NATO-allierede.

EU i verden og konkurrenceevne

Samspillet mellem en udfordrende international kontekst og EU's interne økonomiske prioriteter såsom fuldførelse af det indre marked er vigtigere end nogensinde før. Lederne skal under en enkelt debat drøfte de geoøkonomiske udfordringer, som Europa står over for, med fokus på EU's plads i verden og EU's konkurrenceevne.

Lederne skal drøfte den globale økonomiske udvikling og de forbindelser, som EU søger med centrale partnere, herunder med henblik på vigtige kommende internationale topmøder. De skal også drøfte mulighederne for at styrke euroens internationale rolle og uddybe det indre marked.

Migration

Migration og styrket sikkerhed ved de ydre grænser er fortsat centrale prioriteter for Det Europæiske Råd.

På mødet vil lederne følge op på tidligere konklusioner og gennemgå de fremskridt, der er gjort på grundlag af input i brevet fra Kommissionens formand.

Republikken Moldova:

EU's ledere skal drøfte situationen i Moldova og landets EU-tiltrædelsesproces med henblik på det første topmøde mellem EU og Moldova 4. juli i Chișinău.

EU støtter kraftigt Moldovas suverænitet, territoriale integritet, modstandsdygtighed og økonomiske udvikling.

Vestbalkan

Lederne skal udveksle synspunkter om situationen på Vestbalkan, navnlig EU's støtte til partnernes reformbestræbelser og deres vej mod EU.

Drøftelsen følger efter et besøg, som formand António Costa aflagde i regionen 12.-16. maj 2025.

Indre sikkerhed, beredskab og hybride aktiviteter

Det Europæiske Råd skal drøfte en øget indsats med hensyn til Den Europæiske Unions indre sikkerhed, dens beredskab over for kriser og risici samt hybride aktiviteter

Participation of Ursula von der Leyen, President of the European Commission, to the meeting of the European Council

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
26. juni 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark