
EU-27-lederne bekræftede på ny deres fulde tillid til Michel Barnier som forhandler og deres vilje til fortsat at stå sammen. De bemærkede også, at der ikke er sket nok fremskridt til trods for intensive forhandlinger. Det Europæiske Råd (artikel 50) opfordrede Unionens forhandler til at fortsætte sine bestræbelser på at nå frem til en aftale i overensstemmelse med de retningslinjer, som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget.
Lederne erklærede sig rede til at indkalde til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, når og hvis Unionens forhandler meddeler, at der er sket afgørende fremskridt.
Det Europæiske Råds møde fokuserede især på migration og intern sikkerhed. Det blev efterfulgt af et eurotopmøde i et inklusivt format.
Emner på dagsordenen:
- Migration
- Intern sikkerhed
- Forbindelser udadtil
- Brexit
Detaljer
- Publikationsdato
- 17 Oktober 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark