Det europæiske semester - efterårspakken...

Det europæiske semesters cyklus for koordinering af den økonomiske politik og socialpolitikken indledes for 2019 på baggrund af en stabil, men mindre dynamisk vækst i et økonomisk klima præget af stor usikkerhed. EU har opnået meget siden 2014, men der skal gøres endnu mere for at understøtte inklusiv og bæredygtig vækst og jobskabelse og samtidig gøre medlemslandenes økonomier mere modstandsdygtige. Det betyder, at der på EU-plan skal tages de beslutninger, der er nødvendige for at gøre den Økonomiske og Monetære Union endnu stærkere. Og i de enkelte lande er det helt afgørende at bruge det eksisterende vækstmomentum til at opbygge finanspolitiske buffere og nedbringe gælden. Investeringerne og strukturreformerne skal lægge endnu mere vægt på at booste produktiviteten og væksten. Det vil gøre det muligt for EU at opnå vedvarende økonomisk stabilitet og bevare sin konkurrenceevne på lang sigt. Og det vil igen skabe gode vilkår for flere og bedre jobs, større social retfærdighed og højere levestandard for europæerne.

Sidste års exceptionelt gunstige økonomiske situation og lave rente medvirkede til at styrke væksten, beskæftigelsen og investeringerne og nedbringe gælden i euroområdet og resten af EU. Alle medlemslandene forventes at få økonomisk vækst – omend i lavere tempo end i 2017 – fordi det indenlandske forbrug og investeringerne er blevet styrket. Medmindre Europa rammes af større chok, bør det være muligt at opretholde en økonomisk vækst, der ligger højere end forventet, solid jobskabelse og faldende ledighed. De offentlige finanser i eurolandene har rettet sig betydeligt, og det samlede offentlige underskud i euroområdet nu er på under 1 %. Dog er gælden stadig stor i flere lande. Da økonomien fortsat vokser, er det nu, vi skal opbygge finanspolitiske buffere, så vi kan klare den næste økonomiske nedgang og afbøde de potentielle beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser.

Den årlige vækstundersøgelse 2019

I den årlige vækstundersøgelse, der fastlægger de generelle økonomiske og sociale prioriteter for det kommende år, opfordres EU og medlemslandene til resolut at skride til handling, så der kan skabes inklusiv og bæredygtig vækst. I de enkelte lande skal den politiske indsats fremme investeringer af høj kvalitet. Det skal ske ved, at man indfører reformer, der øger produktiviteten, gør samfundet mere inklusivt og giver institutionerne større kapacitet, samtidig med at man sikrer økonomisk stabilitet og sunde offentlige finanser. På EU-plan er topprioriteterne at uddybe det indre marked, færdiggøre Den Økonomiske og Monetære Union og styrke principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Rapporten om varslingsmekanismen 2019

Rapporten om varslingsmekanismen, som er et screeningsværktøj, der bruges til at opdage økonomiske ubalancer, peger på 13 medlemslande, som skal undersøges til bunds i 2019. Undersøgelserne skal vise, om der rent faktisk er tale om økonomiske ubalancer. De lande, der som resultat af den sidste procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer blev anset for at have ubalancer, vil automatisk skulle gennemgå en tilbundsgående undersøgelse i 2019. Der er tale om: Bulgarien, Cypern, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Portugal, Spanien, Sverige og Tyskland. Derudover vil Grækenland og Rumænien også blive undersøgt til bunds.

Udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen for 2019

Udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen, som analyserer beskæftigelsen og den sociale situation i EU, viser, at der fortsat bliver skabt nye jobs, at arbejdsløsheden daler, og at den sociale situation er blevet bedre i hele EU. Rapporten indeholder også den sociale resultattavles analyse af, hvordan medlemslandene klarer sig på det sociale område, med udgangspunkt i principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

I andet kvartal af 2018 var 239 millioner mennesker i beskæftigelse i EU. Det er det højeste antal, som nogensinde er blevet registreret. Der er blevet skabt ca. 12 mio. arbejdspladser, siden Juncker-Kommissionen tiltrådte. Andelen af personer, der risikerer fattigdom eller social eksklusion dykkede markant i 2017, idét over 5 millioner kom ud af fattigdom eller social eksklusion i forhold til året før. Antallet af personer med risiko for fattigdom eller social eksklusion er faldet til under niveauet før finanskrisen.

Men det økonomiske opsving er endnu ikke kommet alle samfundsgrupper til gavn. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere steg betydeligt i løbet af det seneste årti, men for unge, lavtuddannede og folk med migrantbaggrund er beskæftigelsesegnetheden stadig en hård nød at knække i en række EU-lande. Der kommer stadig flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, men det har endnu ikke givet sig udslag i en mærkbar ændring i løn- og pensionsforskellen mellem mænd og kvinder.

Husstandsindkomsterne er stigende, men ligger stadig under niveauet fra før krisen i nogle af medlemslandene. Reallønnen steg kraftigere i 2018, men ikke så meget som produktiviteten, og stigningen var mindre end forventet, når man tager de positive tendenser på jobmarkedet og de økonomiske resultater i betragtning. Den overordnede konklusion er, at ulighed og fattigdom stadig er et problem.

Henstilling om den økonomiske politik i euroområdet

Henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet angiver konkrete tiltag, som eurolandene bør indføre, fordi de er nødvendige for at euroområdet kan fungere. Henstillingen er nu ændret, så den i højere grad fokuserer på landenes vigtigste udfordringer. I henstillingen opfordres landene til at føre politikker, som understøtter inklusiv og bæredygtig vækst, forbedrer deres modstandsdygtighed, genopretter den økonomiske balance og forbedrer konvergensen i euroområdet. Det anbefales at prioritere reformer, der øger produktiviteten og vækstpotentialet, uddyber det indre marked, forbedrer erhvervsklimaet, fremmer investeringer og styrker arbejdsmarkedet.

Kommissionen slår til lyd for at forbedre de offentlige finansers sammensætning og genopbygge de finanspolitiske buffere, så der bliver et større råderum under den næste økonomiske nedgang. De lande, der har underskud på de løbende poster, bør forsøge at øge produktiviteten og nedbringe udlandsgælden. De, der har overskud på de løbende poster bør understøtte investeringer og lønstigninger.

Kommissionen anbefaler at flytte beskatningen væk fra arbejde og sætte ind på at forbedre uddannelsessystemerne, investere i opbygning af færdigheder, føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik og skabe tilstrækkeligt gode sociale sikringssystemer. Disse anbefalinger er i tråd med princip 5 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Kommissionen opfordrer desuden landene til hurtigt at fuldføre Den Økonomiske og Monetære Union med udgangspunkt i Kommissionens forskellige forslag. Bl.a. bør de lade reformstøtteprogrammet og den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion, som beskrives i forslaget til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, indgå i deres politikker.

I henstillingen tilskyndes landene til at fortsætte arbejdet med bankunionen ved at indføre bagstopperordningen for Den Fælles Afviklingsfond og oprette en europæisk indskudsforsikringsordning. Den finansielle integration skal også fremmes, og det skal ske ved at styrke Europas regulerings- og tilsynsstruktur. Antallet af misligholdte lån bør fortsat nedbringes, og landene skal sørge for, at de ikke opstår fremover. Endelig er det afgørende, at bankpakken fra november 2016 bliver vedtaget inden udgangen af 2018, så bankunionen kan gennemføres. En mere integreret finansiel sektor med en fuldført bankunion og en ægte kapitalmarkedsunion vil medvirke til at styrke euroens internationale betydning og give den en vægt, der i højere grad afspejler euroområdets globale rolle.

Udtalelser om eurolandenes udkast til budgetplaner

Kommissionen har også vedtaget sine udtalelser om, hvorvidt eurolandenes udkast til budgetplaner for 2019 er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

Den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten

Hvad angår Italien, bekræfter Kommissionen – efter at have vurderet landets reviderede udkast til budgetplan (fremlagt den 13. november) – at der er tale om et alvorligt eksempel på manglende overholdelse af Rådets henstilling til Italien af 13. juli 2018. Kommissionen havde allerede den 23. oktober vedtaget en udtalelse, hvor den påpegede en særligt alvorlig manglende overholdelse af henstillingen i det oprindelige udkast til budgetplan (fremlagt den 16. oktober).

Ti medlemslandes udkast til budgetplaner anses for at overholde stabilitets- og vækstpagten: Cypern, Finland, Grækenland, Holland, Irland, Litauen, Luxembourg, Malta, Tyskland og Østrig.

Hvad angår tre lande, Estland, Letland og Slovakiet, vurderes udkastene at overholde stabilitets- og vækstpagten i store træk. For disse landes vedkommende kan planerne resultere i en vis afvigelse fra det enkelte lands mellemfristede budgetmålsætning eller tilpasningen i retning af denne.

I fire lande – Belgien, Frankrig, Portugal og Slovenien – er der risiko for, at udkastene til budgetplan ikke er i overensstemmelse med kravene for 2019 i stabilitets- og vækstpagten. Disse medlemslandes udkast til budgetplan kan medføre en væsentlig afvigelse fra tilpasningen hen imod deres respektive mellemfristede budgetmålsætninger.

Den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten (proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud)

Spaniens samlede underskud forventes at falde til under 3 % af BNP næste år, og Kommissionen regner derfor med, at landet ophører med at være omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det betyder, at Spanien næste år vil blive omfattet af den forebyggende del af pagten. Derfor mener Kommissionen, at Spaniens udkast til budgetplan risikerer manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten i 2019. Denne vurdering bygger på Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2018, som forudser en væsentlig afvigelse fra den krævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning og manglende overholdelse af gældsreduktionsmålet i 2019.

Foranstaltninger i henhold til stabilitets- og vækstpagten

Kommissionen har også truffet en række foranstaltninger i henhold til stabilitets- og vækstpagten.

For Italiens vedkommende har Kommissionen foretaget en ny vurdering af landets umiddelbare manglende
overholdelse af gældskriteriet. Italien har en offentlig gæld på 131,2 % af BNP i 2017 –
svarende til 37.000 euro pr. indbygger – og dermed overstiger gælden den referenceværdi på 60 % af BNP, som er fastlagt i traktaten. Denne nye vurdering var nødvendig, fordi Italiens finanspolitiske planer for 2019 er blevet væsentligt ændret, hvad angår de faktorer, som Kommissionen analyserede i maj i år. Analysen, som fremlægges i den nye rapport i henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, omfatter en vurdering af alle relevante faktorer og fastslår, 1) at de makroøkonomiske forhold, selv om de nedadrettede risici for nyligt er blevet forstærket, ikke kan forklare Italiens store afvigelse fra gældsreduktionsmålet, da det nominelle BNP er vokset med over 2 % siden 2016. 2) at den italienske regerings planer er udtryk for et markant tilbageskridt i forhold til de tidligere vækstfremmende strukturreformer, ikke mindst pensionsreformerne. og frem for alt 3) at der – på baggrund af begge regeringens planer og Kommissionens prognose fra efteråret 2018 – er påvist risiko for en betydelig afvigelse fra den anbefalede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2018 og en særligt alvorlig manglende overholdelse i 2019 af Rådets henstilling til Italien af 13. juli 2018. Overordnet set fremgår det af analysen, at gældskriteriet som defineret i traktaten og i forordning 1467/1997 må anses for ikke at være overholdt, og at det derfor er berettiget at indlede en gældsbaseret procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

For Ungarns vedkommende konstaterer Kommissionen, at der ikke er truffet nogen effektive foranstaltninger som følge af Rådets henstilling fra juni 2018, og den foreslår, at Rådet vedtager en revideret henstilling til Ungarn om, at landet skal korrigere sin betydelige afvigelse fra tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. I juni 2018 gav Rådet Ungarn en henstilling om at foretage en årlig strukturel tilpasning på 1 % af BNP som led i proceduren i forbindelse med en betydelig afvigelse. På grundlag af den udvikling, der er sket siden, og da Ungarn ikke har truffet effektive foranstaltninger til at korrigere den betydelige afvigelse, foreslår Kommissionen nu en ændret henstilling om at foretage en årlig strukturel tilpasning på mindst 1 % af BNP i 2019. Det offentlige underskud i Ungarn er vokset fra -1,6 % i 2016 til -2,4 % i 2018 og forventes at ligge på lidt under -2 % i de kommende to år.

For Rumæniens vedkommende konstaterer Kommissionen, at der ikke er truffet nogen effektive foranstaltninger som følge af Rådets henstilling fra juni, og den foreslår, at Rådet vedtager en revideret henstilling til Rumænien om, at landet skal korrigere sin betydelige afvigelse fra tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. I juni 2018 gav Rådet Rumænien en henstilling om at foretage en årlig strukturel tilpasning på 0,8 % af BNP som led i proceduren i forbindelse med en betydelig afvigelse. På grundlag af den udvikling, der er sket siden, og da Rumænien ikke har truffet effektive foranstaltninger til at korrigere den betydelige afvigelse, foreslår Kommissionen nu en ændret henstilling om at foretage en årlig strukturel tilpasning på mindst 1 % af BNP i 2019. Det offentlige underskud i Rumænien voksede fra -0,5 % i 2015 til -2,9 % i 2016 og forventes at stige til -3,3 % i 2018, -3,4 % i 2019 og -4,7 % i 2020.
Det er dermed det største underskud i EU.

Rapport om den skærpede overvågning af Grækenland

Kommissionen har vedtaget sin første rapport om den skærpede overvågning af Grækenland, som blev indført efter udløbet af den europæiske stabilitetsmekanisme den 20. august 2018. Rapporten konkluderer, at Grækenlands udkast til budgetplan for 2019 sikrer, at landet overholder sin forpligtelse til at nå et primært overskud på 3,5 % af BNP. Det ser ud til, at der ikke er sket entydige fremskridt med reformerne på andre områder, og derfor er de græske myndigheder nødt til at fremskynde gennemførelsen af dem. De politikafhængige gældsforanstaltninger, som blev vedtaget på eurogruppemødet den 22. juni i år som del af en større pakke, vil kun blive iværksat, hvis den anden rapport om den skærpede overvågning af Grækenland giver en positiv vurdering. Denne rapport vil blive offentliggjort i starten af næste år.

Hvad sker der nu?

Kommissionen opfordrer Rådet til at drøfte pakken og tilslutte sig de forslag, Kommissionen har fremlagt i dag. Kommissionen ser frem til en konstruktiv debat med Europa-Parlamentet om de politiske prioriteter for euroområdet og resten af EU. Den vil desuden gå i endnu tættere dialog med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter på alle niveauer om indholdet af det europæiske semester.