Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 5. august 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Digitalisering og kunstig intelligens i energisektoren

Kommissionen har iværksat en indkaldelse af feedback og en offentlig høring for at få input til omfanget og indholdet i dens strategiske køreplan for digitalisering og kunstig intelligens (AI) i energisektoren.

AI

Dan Jørgensen, udtaler: "For både at sætte skub i den grønne og den digitale omstilling har vi behov for et energisystem, som er smartere og mere interaktivt. Digitale teknologier, herunder AI, kan fremskynde omstillingen til et renere og mere effektivt energisystem. Med den strategiske køreplan kan vi skabe resultater til fordel for forbrugerne i EU"

Den strategiske køreplan - en opgave, som formand Ursula von der Leyen tildelte kommissær Dan Jørgensen, og som senere blev bekendtgjort i handlingsplanen for energi til overkommelige priser - vil sætte yderligere skub i energisektorens anvendelse af digitalisering og AI og samtidig skabe mere energieffektive og mere pålidelige systemer. Initiativet, som ventes vedtaget næste år, skal forberede os på fremtidens energisystem, og det fokuserer både på udfordringer og muligheder i forbindelse med storstilet anvendelse af AI-løsninger i energisektoren.

Den strategiske køreplan bygger videre på EU’s handlingsplan om digitalisering af energisystemet, som blev vedtaget i 2022, og udnytter synergier med kommende initiativer som f.eks. køreplanen for energieffektivitet, pakken om europæiske net, energipakken for borgerne, handlingsplanen for elektrificering og strategien for opvarmning og køling. Initiativet vil desuden supplere Kommissionens igangværende indsats på AI-området, herunder AI-forordningen og handlingsplanen for et AI-kontinent.

Interesserede parter kan besvare spørgeskemaet og give feedback indtil den 5. november

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
5. august 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark