Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel8. februar 2021Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

DK-kompensation til minkavlere godkendt

Kommissionen har offentliggjort en orienterende skrivelse om Danmarks indførelse af en ordning på 1,9 milliarder kr. (255,5 millioner EUR) til støtte af landbrugere i minkpelssektoren berørt af de ekstraordinære foranstaltninger, som den danske...

Kompensation til minkavlere godkendt

De danske myndigheder mener, at ordningen falder inden for rammerne af gruppefritagelsesforordningen for landbruget nr. 702/2014.

Kommissionen har noteret Danmarks hensigt og har til orientering offentliggjort ordningen på sit websted inden for 24 timer efter modtagelsen af beskeden om Danmarks hensigter. Det betyder, at ordningen kan gennemføres øjeblikkeligt og ikke skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen i henhold til EU's statsstøtteregler. Ordningen vil bestå af direkte tilskud i form af forudbetalinger, som til dels omfatter værdien af de slagtede minks skind og dels omfatter omkostningerne ved slagtningen. Der kan udstedes støtte i henhold til ordningen frem til den 30. juni 2023 i overensstemmelse med betingelserne fastsat i gruppefritagelsesforordningens artikel 26, som under visse betingelser gør det muligt for medlemsstaterne at give støtte til omkostningerne ved forebyggelse, kontrol og udryddelse af dyresygdomme uden forudgående tilladelse fra Kommissionen.

I overensstemmelse med EU’s normale statsstøtteregler vurderes ordninger omfattet af gruppefritagelser ikke af Kommissionen. Det er medlemsstatens ansvar at foretage sådanne vurderinger og yde støtte i henhold til gruppefritagelsesordninger.

Detaljer

Publikationsdato
8. februar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark