Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel15. april 2020Repræsentationen i Danmark

DK-statsgaranti i kompensation til SAS godkendt

Kommissionen finder, at den danske statsgaranti på op til ca. 137 mio. EUR for en revolverende kreditfacilitet til fordel for SAS er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Foranstaltningen hartil formål at kompensere luftfartsselskabet for en del af den skade, det har lidt som følge af coronavirusudbruddet.

Ledende næstformand for Kommissionen, Margrethe Vestager, der er ansvarlig for konkurrencepolitikken, udtaler: "Luftfartssektoren har været særlig hårdt ramt af coronavirusudbruddet. Den danske statsgaranti på op til 137 mio. EUR vil give Danmark mulighed for at kompensere SAS for dele af den skade, det har lidt som følge af coronavirusudbruddet. Vi arbejder tæt sammen med medlemsstaterne om at finde brugbare løsninger på, hvordan der i disse vanskelige tider kan ydes støtte til virksomheder i overensstemmelse med EU-reglerne."

SAS er et stort luftfartsselskab med et rutenet i Danmark, Sverige og Norge. Dets knudepunkt er Københavns Lufthavn, og det dækker under normale omstændigheder to tredjedele af luftfarten i Skandinavien. SAS har siden coronavirusudbruddet måttet indstille en betydelig del af sine flyvninger, hvilket har medført store driftstab.

Danmark har oplyst Kommissionen om en støtteforanstaltning, der har til formål at kompensere SAS for en del af den skade, selskabet har lidt grundet annulleringer eller omlægninger af dets flyvninger som følge af de rejserestriktioner, Danmark indførte for at begrænse spredningen af coronavirusset.

Støtten vil tage form af en statsgaranti for en revolverende kreditfacilitet til fordel for SAS. Danmark vil garantere op til ca. 137 mio. EUR af den revolverende kreditfacilitet.

Hvilken skade, SAS præcis har lidt som følge af coronavirusudbruddet, vil blive fastlagt på grundlag af selskabets driftsregnskab for 2020 efter coronaviruskrisen. Den metode, der anvendes til at opgøre skaden, skal forhåndsgodkendes af Kommissionen. Skulle det vise sig, at den danske statsstøtte overstiger den skade, SAS rent faktisk har lidt som følge af coronavirusudbruddet, vil der blive gjort brug af en tilbagebetalingsklausul. Med andre ord vil al offentlig støtte, som overstiger den faktiske skade, SAS måtte lide, skulle betales tilbage til staten. Derved udelukkes risikoen for, at statsstøtten overstiger skaden.

Kommissionen har vurderet foranstaltningen i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som giver Kommissionen mulighed for at godkende statsstøtteforanstaltninger (i form af ordninger), som medlemsstaterne træffer for at kompensere bestemte virksomheder eller specifikke sektorer for at råde bod på de skader, der er forårsaget af usædvanlige begivenheder.

Det er Kommissionens opfattelse, at coronavirusudbruddet kan betragtes som en usædvanlig begivenhed, fordi der er tale om en ekstraordinær hændelse, som ikke kunne forudses, og som har betydelige økonomiske konsekvenser. Det er derfor berettiget, at medlemsstaterne træffer ekstraordinære foranstaltninger for at kompensere for de skader, der følger af coronavirusudbruddet.

Kommissionen har konkluderet, at den danske foranstaltning vil kompensere for den skade, SAS måtte lide som en direkte følge af coronavirusudbruddet. Den har ligeledes konstateret, at foranstaltningen står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål, idet den påtænkte kompensation ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for at råde bod på skaden.

Kommissionen har derfor konkluderet, at ordningen er forenelig med EU's statsstøtteregler.

Baggrund

Finansiel støtte i form af EU-midler eller nationale midler, der ydes til sundhedstjenester eller andre offentlige tjenester med henblik på at håndtere coronavirusproblematikken, er ikke omfattet af anvendelsesområdet for statsstøttekontrollen. Det samme gælder enhver offentlig finansiel støtte, der ydes direkte til borgerne. Tilsvarende er offentlige støtteforanstaltninger, der henvender sig til alle virksomheder, eksempelvis løntilskud og suspension af betalinger af skatter og moms eller bidrag til socialsikringsordninger, ikke underlagt statsstøttekontrol og skal ikke godkendes af Kommissionen i henhold til EU's statsstøtteregler. I alle disse tilfælde kan medlemsstaterne handle straks.

Når statsstøttereglerne finder anvendelse, må medlemsstaterne udforme omfattende støtteforanstaltninger for at støtte specifikke virksomheder eller sektorer, der rammes af følgerne af coronavirusudbruddet, i overensstemmelse med EU's gældende statsstøtteregler. Den 13. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet, hvori der redegøres for disse mulige tiltag.

Følgende gør sig f.eks. gældende:

  • Medlemsstaterne må yde kompensation (i form af ordninger) til bestemte virksomheder eller specifikke sektorer for at råde bod på skader, der direkte er forårsaget af usædvanlige begivenheder såsom dem, der er forårsaget af coronavirusudbruddet. Dette er fastsat i artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF.
  • Statsstøttereglerne, der har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, giver medlemsstaterne mulighed for at hjælpe virksomheder, som har likviditetsproblemer eller behov for akut redningsstøtte.
  • Dette kan suppleres med en vifte af yderligere foranstaltninger, f.eks. i henhold til de minimis-forordningen og den generelle gruppefritagelsesforordning, som medlemsstaterne også kan træffe umiddelbart uden at inddrage Kommissionen.

Ud over de eksisterende muligheder, der allerede er fastsat i EU's gældende statsstøtteregler, vedtog Kommissionen den 19. marts 2020 midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte for at sætte medlemsstaterne i stand til fuldt ud at udnytte den fleksibilitet, der er indbygget i statsstøttereglerne, med henblik på at støtte økonomien i forbindelse med coronavirusudbruddet. De blev ændret den 3. april 2020.

Rammebestemmelserne har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, og i disse anerkendes det, at hele EU's økonomi er udsat for en alvorlig forstyrrelse. For at afhjælpe denne giver de midlertidige rammebestemmelser mulighed for følgende typer støtte: i) direkte tilskud, selektive skattefordele og forskud ii) statsgarantier for lån ydet af banker til virksomheder iii) statsstøttede offentlige lån til virksomheder iv) garantier til banker, der kanaliserer statsstøtte ud i realøkonomien v) offentlig kortfristet eksportkreditforsikring vi) støtte til coronavirusrelateret forskning og udvikling (F&U) vii) støtte til opførelse og opskalering af prøvningsfaciliteter viii) støtte til fremstilling af produkter af relevans for bekæmpelsen af coronavirusudbruddet ix) målrettet støtte i form af udsættelse af skatteindbetalinger og/eller suspension af socialsikringsbidrag x) målrettet støtte i form af løntilskud til ansatte.

De midlertidige rammebestemmelser vil være i kraft indtil udgangen af december 2020. Med henblik på retssikkerheden vil Kommissionen inden denne dato foretage en vurdering af, om der er behov for at forlænge rammebestemmelsernes gyldighed.

Detaljer

Publikationsdato
15. april 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark