Disse generelle obligatoriske myndighedspålagte restriktioner kan føre til aflysning, udskydelse eller væsentlige ændringer af begivenhederne. Ordningens mål er at afbøde de pudselige likviditetsmangler, som modtagerne står over for som følge af restriktionerne, og at sikre modtagernes fortsatte økonomiske aktivitet.
Ordningen gælder for perioden mellem den 1. september 2020 og den 30. juni 2021, forudsat, at myndighedsrestriktionerne fortsat er gældende. Det forventede budget er 15 millioner kr. (omkring 2 millioner EUR) om måneden.
Kommissionen konkluderede, at ordningen er i overensstemmelse med betingelserne fastsat i de midlertidige rammebestemmelser. Navnlig gælder, at støtten i) ikke vil overstige 800 000 EUR pr. modtager, samt ii) bistanden uddeles inden den 30. juni 2021.
Kommissionen konkluderede, at støtten er nødvendig og hensigtsmæssig for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi og står i rimeligt forhold dertil i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og betingelserne i de midlertidige rammebestemmelser.
Kommissionen har på den baggrund godkendt ordningen i henhold til EU’s statsstøtteregler.
Detaljer
- Publikationsdato
- 14. december 2020
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark