Ledende næstformand Margrethe Vestager, der er ansvarlig for konkurrencepolitikken, udtaler: "Den danske ordning vil bidrage til betydelige reduktioner af emissionerne af drivhusgasser og derved understøtte målene i den grønne pagt. Den vil yde vigtig støtte til en bred vifte af teknologier til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og er i overensstemmelse med EU's regler. De brede støtteberettigelseskriterier og udvælgelsen af støttemodtagere gennem en udbudsprocedure vil sikre mest mulig værdi for skatteydernes penge og minimere den potentielle konkurrenceforvridning".
Den danske ordning
Danmark meddelte Kommissionen, at landet havde til hensigt at indføre en ny ordning til støtte for elektricitet produceret fra vedvarende energikilder, dvs. vindmøller på land, havvindmøller, bølgekraftværker, vandkraftværker og solcelleanlæg. Foranstaltningen følger en tidligere dansk støtteordning for elektricitet fra vedvarende energikilder, som Kommissionen godkendte i august 2018, og som udløb den 31. december 2019.
Støtten ydes gennem et konkurrencebaseret udbud, der afholdes i 2021-2024, og tager form af pristillæg inden for rammerne af en tovejs-differencekontrakt. Dette er en model, hvor staten, når elprisen ligger under en referencepris, der er fastsat ved en auktion, betaler differencen mellem den faktiske elpris og referenceprisen til producenten af elektriciteten fra vedvarende energikilder. Hvis elprisen modsat ligger over referenceprisen, betaler elproducenten staten differencen mellem den faktiske elpris og referenceprisen. På den måde sikres producenterne af vedvarende energi langsigtet prisstabilitet, så de på den måde kan foretage de nødvendige investeringer, samtidig med at statens omkostninger begrænses. Foranstaltningen har et samlet budget på ca. 400 mio. EUR (3 mia. DKK). Ordningen er åben indtil 2024, og støtten kan udbetales i maksimalt 20 år efter, at elektriciteten fra vedvarende energikilder er blevet forbundet til nettet.
Kommissionens vurdering
Kommissionen har undersøgt foranstaltningen med udgangspunkt i EU's statsstøtteregler, navnlig retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi fra 2014.
Kommissionen fandt, at støtten er nødvendig for at videreudvikle produktionen af vedvarende energi for at opfylde Danmarks miljømål. Støtten har også en tilskyndelsesvirkning, da elpriserne ikke fuldt ud dækker omkostningerne ved produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder.
Støtten står også i et rimeligt forhold til målet og er begrænset til det nødvendige minimum, idet støttebeløbet fastsættes gennem et konkurrencebaseret udbud. Endelig fandt Kommissionen, at foranstaltningens positive virkninger, navnlig de positive miljøvirkninger, opvejer eventuelle negative virkninger i form af konkurrenceforvridning, hvilket også skyldes den konkurrencebaserede udbudsprocedure.
På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at den danske ordning er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, da den vil fremme udviklingen af elproduktion fra vedvarende energi ved hjælp af forskellige teknologier i Danmark og reducere drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt uden at forvride konkurrencen unødigt.
Baggrund
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi fra 2014 giver medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til produktion af el fra vedvarende energikilder på visse betingelser. Reglerne sigter mod at hjælpe medlemslandene til at opfylde EU's ambitiøse energi- og klimapolitiske mål med færrest mulige omkostninger for skatteyderne og uden unødig fordrejning af konkurrencen på det indre marked.
I direktivet om fremme af vedvarende energi fra 2018 er der for hele EU fastsat et bindende mål for vedvarende energi på 32 % senest i 2030. Med meddelelsen om den europæiske grønne pagt i 2019 styrkede Kommissionen sine klimaambitioner og fastsatte et mål om, at der ikke længere skal være nettoemissioner af drivhusgasser i 2050. I april 2021 nåede Rådet og Europa-Parlamentet frem til en foreløbig aftale om et nettoreduktionsmål på 55 % for 2030, som danner grundlag for "klar til 55"-lovforslagene, der er planlagt til juni 2021.
Detaljer
- Publikationsdato
- 4. maj 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark