Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark

Dom i dansk sag om international beskyttelse m.m.

Torsdag den 18. december 2025 faldt der dom i sagen

  • Nyhedsartikel
  • 18. december 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid
Dom
Generelle publikationer18. december 2025
Domstolens dom

Baggrund:

Den 25. april 2021 indrejste den afghanske statsborger Tang i Danmark og indgav en ansøgning om international beskyttelse i Danmark. Han blev registreret som asylansøger i Rumænien, og Udlændingestyrelsen anmodede derfor Rumænien om at tilbagetage ham, hvilket Rumænien gav sit samtykke til. Den 19. juli 2021 besluttede Udlændingestyrelsen at overføre den pågældende til Rumænien, men Tang anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved Refugee Tribunal (domstol i flygtningesager) med opsættende virkning. Den 28. februar 2022 meddelte Rumænien alle medlemsstaterne, at landet fra den 1. marts 2022 ønskede at suspendere alle indgående overførsler i lyset af konflikten i Ukraine og den stigende tilstrømning af flygtninge til Rumænien. Den 24. maj 2022 meddelte Rumænien alle medlemsstaterne, at suspensionen af indgående overførsler var blevet ophævet.
Den 2. februar 2023 anmodede Tangs advokat om genoptagelse af sagen, idet advokaten gjorde gældende, at asylsagen skulle realitetsbehandles i Danmark, eftersom den i Dublin III-forordningen fastsatte frist var blevet overskredet.
Det danske flygtningenævn har anmodet Domstolen om en fortolkning af Dublin III-forordningen vedrørende dette spørgsmål

Forslag til afgørelse fra maj 2025

Læs mere om sag C-360/23 (Tang)

Publikationsdato
18. december 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark