Ud over de offentlige tv-selskaber findes der på det landsdækkende danske tv-marked kommercielle tv-selskaber. Det drejer sig bl.a. for det første om selskabet Viasat Broadcasting UK Ltd og for det andet en enhed bestående af selskaberne SBS TV A/S og SBS Danish Television Ltd.
Som følge af en klage fra selskabet SBS blev ordningen for finansiering af TV2 gjort til genstand for en undersøgelse ved Kommissionen. Denne beslutning omfattede perioden fra 1995 til 2002 og vedrørte følgende foranstaltninger: tv-licensafgifter, overførsler fra fonde til finansiering af TV2 (TV2-Fonden og Radiofonden), ad hoc tildelinger af midler, fritagelse for selskabsskat, fritagelse fra betaling af renter og for tilbagebetaling af lån tildelt TV2 ved selskabets oprettelse, statsgaranti for driftslån og gunstige betingelser for betaling af afgifter, som TV2 skyldte for brug af landsdækkende sendefrekvens (herefter under ét »de omhandlede foranstaltninger«). Endelig vedrørte Kommissionens undersøgelse ligeledes tilladelsen til TV2 til at sende via lokale frekvenser i en netværksopsætning og forpligtelsen for alle ejere af fællesantenneanlæg til at sende TV2’s public service-programmer i deres anlæg (must-carry). Ordningen for finansiering af TV2 tilsigtede at kompensere omkostningerne ved selskabets public service tjenester.
Efter sin undersøgelse af de omhandlede foranstaltninger konkluderede Kommissionen, at de udgjorde statsstøtte. Kommissionen kvalificerede endvidere denne støtte som ny støtte. Tilladelsen til TV2 til at sende i en netværksopsætning via lokale frekvenser og forpligtelsen for de kommunale antenneejere at sende TV2’s programmer udgjorde ifølge Kommissionen imidlertid ikke statsstøtte, for så vidt som de ikke indebar en overførsel af statslige midler. Kommissionen fastslog i øvrigt, at den ovennævnte støtte, der i årene fra 1995 til 2002 var ydet af Danmark til TV2, var forenelig med det indre marked med undtagelse af et beløb på 628,2 mio. DKK, som den kvalificerede som overkompensation. Kommissionen fastslog således, at Danmark skulle tilbagesøge dette beløb med renter fra TV2.
Da den omhandlede tilbagesøgning af støtte ville medføre, at TV2 blev insolvent, anmeldte Danmark en planlagt rekapitalisering af TV2 til Kommissionen Planen omfattede for det første et indskud af kapital på 440 mio. DKK og for det andet en konvertering af statslån på 394 mio. DKK til egenkapital. Kommissionen fastslog, at de to planlagte foranstaltninger til fordel for TV2 var »nødvendige for at genskabe den kapital, TV2 efter sin omdannelse til et aktieselskab [havde] behov [for] for at kunne opfylde sine public service-forpligtelser«. Følgelig besluttede Kommissionen, at ethvert element af statsstøtte, der måtte være forbundet med den planlagte rekapitalisering af TV2, var foreneligt med det indre marked.
Den første TV2-beslutning var genstand for fire annullationssøgsmål anlagt dels af TV2 og af Danmark dels af TV2’s konkurrenter Viasat og SBS. Ved dom af 22. oktober 2008 annullerede Retten den første TV2-beslutning. Retten fastslog i dommen, at det var med rette, at Kommissionen fandt, at den public service-tv-opgave, som var blevet tildelt TV2, svarede til definitionen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse med hensyn til radio- og tv-virksomhed. Retten fandt imidlertid, at der forelå flere uregelmæssigheder ved den første TV2-beslutning, som i sidste ende medførte dennes annullation.
Som følge af annullationen af den første TV2-beslutning foretog Kommissionen en fornyet undersøgelse af de omhandlede foranstaltninger. I sin afgørelse af 20. april 2011 opretholdt Kommissionen sin holdning for så vidt angår kvalificeringen af de omhandlede foranstaltninger som statsstøtte, som er forenelige med det indre marked. Skønt den i den første TV2-beslutning havde fastslået, at beløbet på 628,2 mio. DKK udgjorde en overkompensation, der var uforeneligt med reglerne, fandt den i sin nye afgørelse, at dette beløb udgør en passende kapitalbuffer for TV2.
TV2 og Viasat anlagde indbragte Kommissionens beslutning for Retten. I domme af 24. september 2015 fastslog Retten, at Kommissionen ved i den anfægtede afgørelse at kvalificere reklameindtægterne fra 1995 og 1996 som statsstøtte havde begået en retlig fejl. Retten annullerede derfor Kommissionens afgørelse for så vidt som den kvalificerede de reklameindtægter, som TV2 har modtaget gennem TV2 Reklame og TV2-Fonden i denne periode, som statsstøtte.
Kommissionen, TV2 og Viasat har indbragt Rettens domme for Domstolen.
I sine domme af i dag fastslår EU-Domstolen, at de omhandlede indtægter var under offentlig kontrol og stod til rådighed for staten, som kunne træffe afgørelse om deres anvendelse. I medfør af EU-Domstolens retspraksis udgør de omhandlede indtægter derfor »statsmidler«.
Retten begik således en retlig fejl ved i den appellerede dom at fastslå, at de indtægter fra 1995 og 1996, der hidrørte fra TV2 Reklames salg af TV2/Danmarks reklametid, og som via TV2-Fonden blev overført til TV2/Danmark, ikke udgjorde statsmidler, og at Kommissionen følgelig med urette havde kvalificeret dem som »statsstøtte«. Retten fastslog endvidere med urette, at midler forvaltet af offentlige virksomheder, når disse midler stammer fra tredjemænd, alene kan udgøre statsmidler, når de frivilligt er blevet stillet til rådighed for staten af deres indehavere eller er blevet forladt af disse, og staten har påtaget sig at forvalte dem.
De andre anbringender, der er fremsat i sagerne, forkastes.
Domstolen ophæver således Rettens dom for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt reklameindtægterne fra 1995 og 1996 overført til TV2/Danmark via TV2-Fonden udgjorde statsstøtte.
Når Domstolen ophæver en dom fra Retten, kan Domstolen herefter selv træffe endelig afgørelse eller sende sagen tilbage til Retten til afgørelse.
I denne sag finder Domstolen, at den selv kan træffe endelig afgørelse i søgsmålet med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse og beslutter, at Kommissionen oprindelige beslutning står ved magt.
Detaljer
- Publikationsdato
- 9. november 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark