Begge foranstaltninger blev vedtaget i forbindelse med statsstøtteordninger, der var blevet godkendt af Kommissionen. FIH anvendte hele garantien til at udstede obligationer, der var garanteret af den danske stat, med et samlet beløb på 41,7 mia. DKK, og som udløb i 2012 og 2013.
Kommissionen fastslog i den omtvistede afgørelse, at foranstaltningerne fra 2012 til fordel for FIH og FIH Holding udgjorde statsstøtte. Kommissionen var navnlig af den opfattelse, at foranstaltningerne ikke levede op til kriteriet om ”den private aktør i en markedsøkonomi”, eftersom Danmark ikke handlede på en måde, der var sammenlignelig med en privat aktør i en markedsøkonomi. Aktieoverdragelsesaftalen vedrørende NewCo ville sandsynligvis medføre et tab for Finansiel Stabilitet, og den foreslåede egenkapitalforrentning af investeringen var utilstrækkelig.
Hvad angik statsstøttens forenelighed med det indre marked undersøgte Kommissionen foranstaltningerne og erklærede dem forenelige med det indre marked under forudsætning af opfyldelsen af en række betingelser.
FIH og FIH Holding anlagde sag ved Retten med påstand om annullation af den omtvistede afgørelse og gjorde gældende, at kriteriet om den private aktør i en markedsøkonomi ikke blev anvendt korrekt i afgørelsen. FIH gjorde endvidere gældende, at der var fejl i forbindelse med beregningen af størrelsen af statsstøtten.
Retten tog i sin dom det første anbringende til følge og annullerede Kommissionens afgørelse. Retten behandlede ikke FIH’s argument om fejl i forbindelse med beregningen af størrelsen af statsstøtten.
Kommissionen appellerede Rettens dom til Domstolen og gjorde gældende, at Retten begik en retlig fejl ved anvendelsen af princippet om den private aktør. I sin dom af 6. marts 2018 fastslog Domstolen, at Retten begik en retlig fejl ved i sin dom at fastslå, at Kommissionen havde foretaget en urigtig anvendelse af princippet om den private aktør i den omtvistede afgørelse. Domstolen ophævede derfor Rettens dom.
Idet Retten ikke havde undersøgt det andet anbringende vedrørende fejl i beregningen af støttebeløbet, sendte Domstolen sagen tilbage til Retten med henblik på at træffe afgørelse vedrørende dette anbringende.
I dagens dom behandler Retten anbringendet om beregningen af statsstøtten. (Dommens pkt. 118-136)
For så vidt angår argumentet om, at størrelsen af reduktionen i kapitalaflastningseffekten forkert blev fastsat til 375 mio. kr., anfører Retten, at Kommissionens påstand om, at den har påberåbt sig dokumenter, der er leveret af Danmark, er ukorrekt. Mens det er sandt, at Danmark i et dokument henviser til dette beløb, bemærkes det, at Danmark i et andet dokument anførte, at det korrekte beløb efter dens opfattelse var 275 mio. kr.
På denne baggrund konkluderer Retten, at Kommissionen ikke havde ret til at begrænse sig til at fastholde, at Danmark og sagsøgerne havde leveret oplysningerne, og at sagsøgerne havde accepteret disse oplysninger.
Derudover bemærker Retten, at der, når det blev spurgt skriftligt og under retsmødet om de materielle grunde til opfattelsen af, at der var en kapitalaflastningseffekt på 100 mio. kr. vedrørende indtjeningsrisikoen på FIH Holding-niveau, har Kommissionen undladt at give en sådan grund og modbevise sagsøgernes argument om, at denne risiko ikke kunne være negativ.
Retten annullerer derfor Kommissionens beslutning.
Detaljer
- Publikationsdato
- 19. september 2019
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark