
Domstolen bekræfter gyldigheden af en stor del af direktivet om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
Domstolen annullerer dog den bestemmelse, hvori der opstilles kriterier, som det er obligatorisk for medlemsstater, der har lovbestemte mindstelønninger, at tage i betragtning ved fastsættelsen og ajourføringen af disse lønninger, og den regel, der er til hinder for en nedsættelse af disse, når de justeres ved en automatisk indeksering
Baggrund:
Danmark, støttet af Sverige, anlagde sag ved Domstolen med påstand om annullation af direktiv (EU) 2022/2041 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union, idet Danmark gjorde gældende, at direktivet griber ind medlemsstaternes beføjelser med hensyn til løn og organisationsret (artikel 153, stk. 5, i TEUF).
Ifølge Danmark har direktivet, selv hvis dets genstand kan anses for at høre under EU’s kompetenceområde, to formål: Det vedrører både arbejdsvilkår og arbejdstagernes kollektive repræsentation. De to mål ville kræve forskellige lovgivningsprocedurer og ville skulle vedtages efter forskellige flertalsafstemninger. Da disse procedurer er uforenelige, og direktivet blev vedtaget med kvalificeret flertal i Rådet i stedet for med enstemmighed, bør direktivet efter Danmarks opfattelse erklæres ugyldigt i sin helhed.
Sverige støttede Danmarks holdning og understregede, at vedtagelsen af direktivet er i strid med nærhedsprincippet, da de fastsatte mål kunne nås mere effektivt på nationalt plan under behørig hensyntagen til de forskelligartede lønfastsættelsessystemer i medlemsstaterne.
Kilder
- Publikationsdato
- 11. november 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark