En mere effektiv beslutningstagning inden for EU's social- og arbejdsmarkedspolitik

De fleste områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvor EU har beføjelser til at handle, er allerede omfattet af beslutningstagning med kvalificeret flertal. Dette har skabt mulighed for i årenes løb at indføre en omfattende gældende EU-ret på det sociale område, og der er taget betydelige yderligere skridt i den retning under denne Kommission. Et meget begrænset antal områder er imidlertid stadig omfattet af enstemmighed blandt EU-medlemsstaterne og særlige lovgivningsprocedurer, hvor Europa-Parlamentet ikke indtager en ligeværdig rolle som medbeslutningstager.

Det forhold, at der er beslutningstagning med kvalificeret flertal og enstemmighed inden for visse beslægtede politikområder, har ført til en uensartet udvikling i gældende EU-ret på det sociale område. Beskyttelsesstandarderne er generelt høje og omfattende, men der er i nogle tilfælde huller i beskyttelsen. Desuden giver de særlige lovgivningsprocedurer ikke en ligeværdig og fremtrædende rolle som medbeslutningstager til Europa-Parlamentet, som ofte kun høres i disse tilfælde, selv om det repræsenterer de borgere, der er direkte omfattet af EU's socialpolitik. I en tid med hurtige og til tider grundlæggende forandringer er det vigtigere end nogensinde, at EU er i stand til hurtigt og effektivt at reagere politisk.

Med denne meddelelse lancerer Kommissionen en debat om øget anvendelse af beslutningstagning med kvalificeret flertal inden for socialpolitikken for at gøre beslutningstagningen mere rettidig, fleksibel og effektiv på områder, hvor EU allerede har kompetence. Denne mulighed er fastsat i EU-traktaterne på flere specifikke områder (se baggrund) gennem såkaldte passerellebestemmelser. Disse bestemmelser skaber mulighed for et skift fra beslutningstagning med enstemmighed til beslutningstagning med kvalificeret flertal under visse omstændigheder.

Som et første skridt foreslår Kommissionen ud fra fordele og ulemper i de enkelte tilfælde at overveje anvendelsen af passerellebestemmelsen for at fremme beslutningstagning vedrørende ikke-forskelsbehandling. Dette ville bidrage til yderligere at sikre lige beskyttelse mod forskelsbehandling. Anvendelsen af passerellebestemmelsen kunne også overvejes i nær fremtid med henblik på at vedtage henstillinger, for så vidt angår arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse. Dette ville bidrage til at styre processen med modernisering af og konvergens mellem de sociale beskyttelsessystemer.

Overgang til beslutningstagning med kvalificeret flertal ændrer ikke ved, hvem der gør hvad. Anvendelsesområdet og betingelserne for udøvelsen af EU's beføjelser forbliver de samme. F.eks. vil medlemsstaterne fortsat være ansvarlige for at fastlægge elementerne i deres egne sociale beskyttelsessystemer. Arbejdsmarkedets parter vil bevare deres kompetencer, og de nationale traditioner for arbejdsmarkedsdialog forbliver urørte. EU-indsatsen vil fortsat fokusere på, hvor der er behov for den, og hvor den kan give klare fordele, som fastsat i traktaterne.

For at aktivere denne passerellebestemmelse skal Det Europæiske Råd i henhold til artikel 48, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union træffe afgørelse med enstemmighed, uden indsigelse fra de nationale parlamenter og med Europa-Parlamentets godkendelse.

De næste skridt

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, arbejdsmarkedets parter og alle interesseparter til at indlede en åben debat om øget anvendelse af beslutningstagning med kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure inden for socialpolitikken på grundlag af denne meddelelse.

Baggrund

Et begrænset antal områder inden for EU's social- og arbejdsmarkedspolitik er stadig omfattet af enstemmighed i Rådet og særlige lovgivningsprocedurer, hvor Europa-Parlamentet ikke indtager en ligeværdig rolle som medbeslutningstager.

Det drejer sig om følgende områder:

• ikke-forskelsbehandling ud fra forskellige grunde (køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering)
• arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse (undtagen i grænseoverskridende situationer)
• beskyttelse af arbejdstagere mod afskedigelser
• repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser og
• beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på EU's område.

I sin tale om Unionens tilstand 2018 bebudede Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, en samlet gennemgang af alle de passerellebestemmelser, der er fastsat i EU-traktaterne. Som følge heraf er der allerede vedtaget tre meddelelser: om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (september 2018), om skattepolitik (januar 2019) og om energi og klima (april 2019). Meddelelsen om anvendelse af passerellebestemmelserne inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken er den fjerde.