EU-arbejdsmarkedsmyndighed og social beskyttelse...

I løbet af det sidste årti er antallet af mobile borgere, mennesker som bor og arbejder i et andet EU-land, næsten fordoblet til 17 millioner i 2017. Den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed hjælper enkeltpersoner, virksomheder og nationale administrationer med at få mest ud af de muligheder, som den frie bevægelighed giver, og med at sikre retfærdig bevægelighed for arbejdskraften. Myndigheden har tre formål.

For det første informerer myndigheden borgerne og virksomhederne om jobmuligheder, lærlingeuddannelser, mobilitetsordninger, rekruttering og uddannelse samt vejleder i de rettigheder og pligter, man har, når man bor, arbejder og/eller driver virksomhed i et andet medlemsland i EU.

For det andet støtter myndigheden samarbejdet mellem nationale myndigheder i grænseoverskridende situationer ved at hjælpe med at sikre, at EU-reglerne om fri bevægelighed på arbejdsmarkedet er enkle og overholdes effektivt. I dag reguleres den frie bevægelighed for arbejdskraft af en omfattende EU-lovgivning, men mange af bestemmelserne bliver ændret og moderniseret, f.eks. bestemmelserne om koordinering af socialsikringssystemer i EU og om spørgsmål om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med tjenesteydelser. Det er ikke blot målet at gøre disse regler mere retfærdige og formålstjenstlige, men også at sikre, at de kan anvendes korrekt og håndhæves på retfærdig, enkel og effektiv vis i alle økonomiske sektorer. Myndigheden vil bl.a. hjælpe med at forbedre udvekslingen af oplysninger, støtte kapacitetsopbygningen blandt nationale myndigheder og hjælpe dem med at fortage samordnede og fælles inspektioner. Dette styrker myndighedernes tiltro til hinanden, forbedrer det daglige samarbejde og forebygger svig og misbrug af reglerne.

For det tredje vil den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed yde mæglingsstøtte og fremme løsninger ved tvister på tværs af grænserne, f.eks. ved omstrukturering af virksomheder, som berører flere medlemslande.

Den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed oprettes som et nyt decentraliseret EU-agentur og bør, efter gennemførelsen af EU's lovgivningsproces, være i gang i 2019. For at fremme oprettelsen af myndigheden og sikre, at den hurtigt kommer i gang, opretter Kommissionen også en rådgivende gruppe bestående af de vigtigste interessenter, som vil undersøge de praktiske aspekter af myndighedens funktion i fremtiden.

Kommissionen fremlægger i dag også et forslag til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige. Arbejdsverdenen ændrer sig på grund af nye former for livsstil, forretningspraksis og digitalisering, og socialsikringssystemerne skal hele tiden tilpasses til disse nye realiteter. I dag befinder næsten 40 % af alle beskæftigede sig enten i en atypisk beskæftigelsessituation - hvilket vil sige, at de ikke arbejder på en tidsubegrænset fuldtidskontrakt - eller er selvstændige. Dette indebærer ofte, at de ikke er dækket, når det gælder social sikring, eller ikke har arbejdsløshedsforsikring eller adgang til pensionsrettigheder. I overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder sigter dette forslag mod at sætte kursen for medlemslandene til at støtte adgang til social beskyttelse for alle arbejdstagere og selvstændige, navnlig for dem som på grund af deres beskæftigelsesstatus, ikke er tilstrækkeligt dækket af socialsikringssystemer.

Henstillingen indeholder følgende:

• Lukning af formelle dækningshuller ved at sikre, at arbejdstagere og selvstændige i sammenlignelige situationer kan tilslutte sig de samme socialsikringssystemer.
• Tilbud om tilstrækkelig effektiv dækning til arbejdstagere og selvstændige, således at de kan opbygge og kræve passende rettigheder.
• Nemmere overførsel af socialsikringsrettigheder fra et job til et andet.
• Gennemsigtige oplysninger til arbejdstagere og selvstændige om deres socialsikringsrettigheder og -pligter.

Endelig, som et supplement til de initiativer, der allerede er taget, og de initiativer, der er i gang på EU-plan, redegør Kommissionen for sine synspunkter vedrørende tilsyn med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dette vil ske under hensyntagen til prioriteterne i den europæiske søjle for sociale rettigheder i det årlige forløb af det europæiske semester for samordning for politisk samordning, som omfatter en analyse af trufne foranstaltninger og resultater på nationalt plan, samt teknisk bistand, benchmarking og udveksling af god praksis og bedømmelse af resultaterne på beskæftigelsesområdet og det sociale område ved hjælp af den nye sociale resultattavle, som overvåger trends og resultater i medlemslandene inden for de tre principområder under søjlen for sociale rettigheder. Kommissionen offentliggør i dag også et arbejdsdokument, som ser på de retlige rammer for hvert af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder med hensyn til EU's og medlemslandenes respektive kompetencer, herunder arbejdsmarkedets parters rolle og de seneste EU-tiltag inden for hvert område.

De næste skridt

Den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed: I overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure vil dette forslag til forordning nu blive behandlet af Europa-Parlamentet og Rådet. Det er Kommissionens mål, at den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed skal være i gang i 2019.

Adgang til social beskyttelse: Forslaget bliver nu behandlet af Rådet, som kan vedtage henstillinger på grundlag af et forslag fra Kommissionen på de områder, hvor EU har kompetence.

Kommissionen fremlægger den aktuelle pakke med initiativer for de nationale arbejds- og socialministre på samlingen i Rådet i Bruxelles den 15. marts. Landenes stats- og regeringschefer vil på Det Europæiske Råds møde den 22. og 23. marts 2018 ligeledes drøfte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Baggrund

Kommissionens hensigt om at oprette en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed blev omtalt af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i hans tale om Unionens tilstand den 13. september 2017. Den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed supplerer og fremmer gennemførelsen af igangværende initiativer til sikring af retfærdig bevægelighed på arbejdsmarkedet, herunder reformen af direktivet om udstationering af arbejdstagere, lex specialis i den internationale vejtransportsektor og moderniseringen af EU's regler om koordinering af sociale sikringsordninger.

Øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet og mere og mere forskelligartede former for arbejde har skabt nye job og givet flere mennesker mulighed for at blive erhvervsaktive, hvilket blev påpeget ved høringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder og i oplægget om Europas sociale dimension. Men dette resulterer også i huller i socialsikringsdækningen, som skal lukkes. Kommissionens forslag til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse er et svar på de skiftende realiteter på arbejdsmarkedet, navnlig de nye former for arbejde, der er dukket op i de senere år. Dette initiativ blev bebudet i april 2017 sammen med den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det indgår i Kommissionens arbejdsprogrammer for 2017 og 2018 og blev fremlagt efter en høring i to faser af EU-arbejdsmarkedets parter.

Disse initiativer er en del af lanceringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg i november 2017. At opnå resultater med den europæiske søjle for sociale rettigheder er en fælles politisk forpligtelse og et fælles ansvar, og tilsyn med dens gennemførelse er af afgørende betydning for at sikre konkrete resultater i praksis. Derfor gør Kommissionen i den aktuelle meddelelse status over de initiativer, der er taget i forbindelse med lanceringen af søjlen, herunder et initiativ vedrørende balancen mellem arbejdsliv og privatliv og et forslag om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU.