Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. september 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag 23. september 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ruslands-ekspert: Putin er ikke længere den stærke mand. Nu smuldrer det hele
Flere af dagens aviser skriver om nye EU-sanktioner, og om hvordan Putin er blevet mere og mere svækket og hvordan hans greb om Rusland er ved at smuldre. I et interview i Berlingske fortæller ruslandskender Charlotte Flindt Pedersen om situationen. Hun er en af dem, der mener, at Putin er ved at tabe krigen. "Han er ved at miste sin legitimitet og den ideologiske opbakning, der skal til for at vinde krigen. Det er lykkedes ham at gøre store dele af den russiske befolkning apatisk i forhold til at engagere sig i landets politiske udvikling, og den reelle opposition mod ham er ved hjælp af frygt, undertrykkelse og arrestationer forhindret i politisk deltagelse. Det har styrket hans styre, men absolut ikke hans evne til at føre krig. Hans tropper i Ukraine er på retur. Russerne ved ikke længere, hvad der er rigtigt og forkert. De har mistet tilliden til staten og dens medier," siger hun og fortsætter: "Det bliver sværere at sælge Rusland og Putin som uovervindelig og stærk. Hidtil har han været den stærke mand, man kunne se op til, som var så vigtig, at han mødtes på lige fod med supermagten USA's præsident, var bedste venner med Xi og fik Krim tilbage. Nu smuldrer det hele. Putin fremstår ikke længere stærk, russiske turister flygter fra ukrainernes bombardementer på Krim, og ukrainerne vinder store territorier tilbage. Der opstår større afstand mellem virkeligheden og fortællingen om det mægtige Rusland, som Putin er symbolet på."

I dagens Kristeligt Dagblad kan man læse et interview med den tyske Ruslands-ekspert og historiker Karl Schlögel, professor emeritus i østeuropæisk historie ved universitetet Viadrina. Han mener også, at det russiske imperium er ved at smuldre. "Putin kapitulerede over for opgaven og søgte en nem udvej ved at antænde en krig for at holde sammen på et imperium i forfald. Det er en ny tanke for de fleste russere, at Ukraine med sine millioner af familieforbindelser til Rusland ønsker at være en selvstændig nation. I Ukraine bliver russerne konfronteret med et spørgsmål, de endnu ikke er begyndt at stille sig selv: Hvem er de, når imperiet ikke længere eksisterer?" siger han. Han mener derfor ikke, at der er en ende på krigen i sigte. "Vi ved fra historien, at alle krige slutter på tidspunkt. Med en sejr, et nederlag, en total udmattelse. Jeg er en ældre herre, men jeg er overbevist om, at jeg vil se en afslutning på krigen i min levetid. Jeg er ikke i tvivl om, at krigen mod Ukraine har indledt Putins endeligt. Men Putin har stadig masser af våben, herunder atomvåben. Og hvem der vil sætte en stopper for Putin og hvordan, det ved vi ikke," siger han. Han mener at Putins fald kan komme hurtigt. "Putins fald kan komme meget hurtigt, men hvordan man opbygger en ny samfundsstruktur, hvordan man gør landet moderne, hvordan man får de millioner af kompetente russere, som er rejst, hjem igen, hvordan man overvinder den cirkel af frygt, som Rusland har lagt omkring sig selv, det er mere vanskeligt," udtaler han.

I Politiken og B.T. kan man læse, at flere og flere russiske mænd flygter fra Rusland på grund af frygten for at blive indkaldt til militæret. Det sker efter Putins tale onsdag, hvor han annoncerede en mobilisering af 300.000 reserver fra den russiske hær. Der har været demonstrationer i de russiske storbyer som reaktion på talen og på de sociale medier diskuteres forskellige måder, hvorpå man kan forlade landet. Kort tid efter Putins tale udgav det russiske eksilmedie Meduza sågar en guide til, hvilke lande russere kan rejse til uden visum. Derudover frygter mange, at Putin vil lukke grænserne for mandlige borgere for at forhindre dem i at desertere. "Både Putins og forsvarsministerens taler og det dertilhørende lovforslag er med vilje sådan lidt diffust. De lægger tryk på, at det kun er reservister og mænd med militær erfaring, og prøver at tale ned, hvor mange der vil blive indkaldt, ved at kalde det en 'delvis' mobilisering. Men efterfølgende er det jo blevet klart, at også andre personer kan blive indkaldt, og det har skabt en form for panikstemning på de sociale medier i visse dele af den russiske befolkning," siger Valentyna Shapovalova, ph.d. i medievidenskab med fokus på russiske medier ved Københavns Universitet. På grund af sanktioner er der ingen flyvninger mellem Rusland og EU-lande, men russiske statsborgere kan fortsat rejse visumfrit til destinationer som Istanbul, Dubai, Jerevan eller Beograd. Ifølge B.T. diskuterer man nu i EU-Kommissionen, hvordan man skal forholde sig til de flygtende russere. "Vi holder øje med rapporterne om, at mange russere forlader landet illegalt. De tager toget, bilen eller et fly mod Tyrkiet, Serbien eller Emiraterne. Det er det, vi ser ske. Så den russiske befolkning stemmer med fødderne imod Putins politik," siger en talsmand for EU-Kommissionen. Udviklingen rejser spørgsmålet om, hvorvidt EU skal begynde at tage imod russere, der vil undgå at blive en del af Putins militærmaskine. Dermed vil EU også kunne lette Ukraines kamp på slagmarken. "EU er i princippet solidariske med de russiske borgere, som har modet til at vise deres modstand mod regimet. Især når det gælder den ulovlige krig mod Ukraine. Vi føler også sympati med de russiske familier, som er bekymrede for deres sønner, brødre eller fædre, som bliver sendt afsted for at dø i en meningsløs krig. Det er noget, som EU-landenes ministre diskuterer," fortæller den unavngivne talsmand endvidere.

I Børsen kan man læse, at en ny sanktionspakke til Rusland er på vej. Det oplyste EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell natten til torsdag dansk tid efter et udenrigsministermøde i New York på sidelinjen af FN's Generalforsamling. Udenrigsministrene mødtes, efter at Ruslands præsident Putin onsdag morgen havde annonceret en delvis mobilisering med indkaldelse af 300.000 ekstra styrker fra reserven, ligesom Putin vil investere mere i våbenproduktion. Blandt muligheder i den kommende pakke nævner diplomatiske kilder over for EU-mediet Politico et prisloft på russisk olie, som også tidligere har været fremført i G7-kredsen. Der vil formentlig også blive sat flere russere på den individuelle sanktionsliste, så de får indrejseforbud i EU og får fastfrosset deres aktiver. Desuden nævnes en mulighed for at slå hårdere ned på handel med russiske diamanter og andre luksusvarer. Også EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen er i USA og siger i et interview med CNN, at “Putin viser sin svaghed nu, for det, vi ser, er, at han planlægger at mobilisere styrker, der er mindre uddannede, mindre erfarne, mindre motiverede. Og så vil han holde en folkeafstemning om ukrainsk jord.”

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Få timer efter Putins tale lovede EU flere sanktioner og mere sammenhold. Nu skal de levere på det. Det var ud på natten til torsdag europæisk tid, før EU's udenrigsministre brød op. Få timer tidligere havde Vladimir Putin holdt sin ildevarslende tale om at tage alle midler i brug i Ukraine-krigen, og EU's udenrigschef, Josep Borrell, havde straks indkaldt de 27 udenrigsministre til hastemøde i New York, hvor de alligevel befandt sig til FN's generalforsamling. [...] Udenrigsministrene blev i løbet af få timer enige om at holde strategien, hvilket betyder uændret støtte til Ukraine, indtil de har genvundet deres frihed, blandt andet med flere våben. Og så skrue op for sanktionerne over for Rusland. Det blev nedfældet i en fælles udtalelse, som EU's udenrigschef, Borrell, kort efter læste op for pressen. [...] I EU-Kommissionen har man længe været i gang med at forberede en ny runde sanktioner. De oprindelige planer om et prisloft over russisk gas og olie er indtil videre stødt på ungarsk grund. Men som Borrell udtrykte det, er der et ønske om at sætte flere oligarker og virksomheder på sanktionslisten end de 1206 personer og 108 enheder, der står der i forvejen. Den russiske fængslede oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj har rundsendt en liste med cirka 2.000 konkrete navne på folk tæt på Putin, som han indtrængende opfordrer Vesten til at sanktionere. [...] De kommende dage vil EU-Kommissionen sandsynligvis lave konsultationer med små grupper af medlemslande for at se, hvor langt enigheden om sanktioner rækker. Ifølge udenrigsministeren har Putins tale gjort en forskel."
Kilder: Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 11; B.T., s. 9; Børsen, s. 36

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Den italienske valgfavorit rykker tættere sammen med EUs problemmand
Flere af dagens aviser skriver om den italienske valgkamp op til søndagens valg. Berlingske stiller spørgsmålet, hvordan den højrenationale Giorgia Meloni, som leder af Italien, vil opføre sig i EU. Meloni har under valgkampen gjort sig store anstrengelser for at forsikre omverdenen om, at hun ikke er en fascistisk ulv iklædt demokratisk spadseredragt. Og i virkeligheden er hun blot en middelhavsinkarnation af Margaret Thatcher, forsikrede Giorgia Meloni for en måneds tid siden i en video indspillet på engelsk, fransk og spansk. Ved samme lejlighed svor hun evig troskab til NATO, ikke mindst i den aktuelle konfrontation med Vladimir Putins Rusland. Men hendes opbakning til det europæiske samarbejde er mere tvetydig. "Når nogle i Europa er bekymret for en Meloni-regering, er det, fordi det er slut med gaveboden; fordi jeg vil forsvare vores nationale interesser," sagde hun forrige weekend. Det er i det lys, at støtten til Ungarn, som EU-Kommissionen i weekenden truede med at straffe økonomisk, skal ses. "De virkelige antieuropæere er dem, som mener, at nogle lande spiller i serie A og andre i serie B. På et tidspunkt, hvor EU burde stå mere sammen end nogensinde, skubber de Ungarn i armene på Putin," udtalte hun i et interview forleden. Samtidig ligger den højrenationale leder i en række værdipolitiske spørgsmål på linje med ikke blot Orbàn, men også regeringen i EUs andet store problembarn, Polen.

Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, skriver i en analyse blandt andet: "Den italienske højrefløj står til en knusende valgsejr ved søndagens parlamentsvalg. Hvis tidligere udtalelser var retningsgivende, er Italien hastigt på vej væk fra en ansvarlig finanspolitik og dermed euroen. Det truer hele EU. Men måske går det ikke så slemt - takket være de stigende renter. [...] I sidste uge kom seneste skud på stammen på 14 milliarder euro eller over 100 milliarder kroner med blandt andet kontanter til de laveste husholdninger og lavere energiafgifter. Italien har siden sidste sommer vedtaget pakker for mellem tre og fire procent af BNP, hvilket ifølge tænketanken Breugel er et af de højeste i EU. Det hører med til historien om inflationshjæpen, at Italiens økonomi er svag efter coronatiden, men også at årtiet, før pandemien ramte, var et af de mest miserable i Europa med næsten ingen økonomisk vækst og ingen fremgang i reallønnen. [...] Salvini er en af Ruslands præsident Vladimir Putins nærmeste europæiske allierede, mens Meloni er stærk tilhænger af NATO-samarbejdet og de vestlige sanktioner over for Rusland. Men det er måske noget overraskende den økonomiske politik, der er blevet kamppladsen mellem de to allierede. Det er Salvini, der nu kræver yderligere 30 milliarder euro til inflationshjælp, men Meloni er bekymret for statsfinanserne. [...] Meloni har et økonomisk program med mange fornuftige punkter om at skabe et mere dynamisk, velfungerende og innovativt Italien. Det har mange andre haft før, men uden særlig succes. Hvad der taler for mere handling denne gang, er faktisk netop de stigende renter, som ellers skaber panikangst hos danske boligejere."

I Weekendavisen kan man i dag læse en analyse af den italienske valgkamp skrevet af journalist og forfatter Morten Beiter. Han skriver blandt andet: "Kæmpe statsgæld, kvælende bureaukrati, korruption, et langsommeligt retsvæsen, dårlig infrastruktur, skattesnyd på et olympisk niveau, høj arbejdsløshed og mafiaorganisationer, der tilsammen udgør landets største virksomhed, blot for at nævne de største forhindringer for Italien på vejen til at blive et 'normalt land', som den gamle venstrefløjskoryfæ Massimo D'Alema engang udtrykte det, alt imens han i øvrigt selv flittigt bidrog til benspænd og intriger. [...] . På spisesedlen står der blandt andet skatte- og pensionsreformer, som, hvis de gennemføres - hvilket næppe kommer til at ske, da EU formentlig vil gribe ind, inden det når så langt - vil slå bunden ud af den i forvejen ramponerede italienske statskasse. Lega ønsker desuden udvidet økonomisk selvstyre for de italienske regioner. [...] En lille forsmag på, hvad der er i vente i Italien, kom måske i sidste uge, da Fratelli d'Italia og Lega i EU-parlamentet stemte imod en resolution, der stempler Orbáns styre i Ungarn som en 'systemisk trussel' mod EUs bærende værdier. Resolutionen, der også betegnede Ungarn som et 'autokrati med valg' og altså ikke længere et fuldt demokrati, blev vedtaget med stort flertal af parlamentet som opbakning til EU-Kommissionens ønske om at tilbageholde EU-støtte for at tvinge Ungarn i mere demokratisk retning. Giorgia Meloni, som også er formand for det europæiske parti Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister, der blandt andet tæller det polske Lov- og Retfærdighedsparti, spanske Vox og Sverigedemokraterna, forklarede bagefter, at anklagerne mod Ungarn efter hendes mening ikke var tydelige nok i resolutionen, og at resolutionen i det hele taget var meget 'politisk'."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Alle tager nærmest for givet, at landets nye premierminister bliver Giorgia Meloni fra det national-konservative Italienske Broderskab med rødder til Benito Mussolini. Ganske tankevækkende var hendes parti det eneste, der ikke deltog i den nu tidligere premierminister Mario Draghis samlingsregering. I modsætning til den franske præsidentvalgkamp er der langt mindre fokus på dette valg i resten af Europa. Krigen, ikke mindst efter Vladimir Putins seneste eskalation, overskygger alt. [...] Nu gælder det om at bevare støtten fra EU's milliardtunge genopretningsprogram - forsvare Italiens interesser bedre og afbureaukratisere EU mere. I mange europæiske hovedstæder har det også skabt lettelse, at Meloni ikke vil gøre op med EU's sanktionslinje over for Rusland. Når alt det er sagt, er der ingen tvivl om, at en valgsejr til Meloni vil få mange til at løfte øjenbrynene. [...] Melonis tætteste allierede er ikke Scholz eller Macron. Det er derimod Ungarns Viktor Orbán og Polens Morawiecki. Det var præcis derfor, at Draghi i sommer, da han gik af, så klart sagde, at Italiens 'allierede er Tyskland, Frankrig og de andre europæiske stater, som forsvarer retsstaten'. I den forbindelse er det værd at bemærke, at valget på søndag falder sammen med, at kommissionen i den forgangne uge har lagt op til, at EU's medlemsstater for første gang nogensinde skal indefryse midler til Ungarn."
Kilder: Berlingske, s. 7, 16; Weekendavisen, s. 11; Jyllands-Posten, s. 32

Finansielle anliggender: Tiårig rente nåede højeste niveau siden 2011
Flere aviser skriver i dag om de nye rentestigninger og hvordan det påvirker økonomien. I Børsen kan man læse, at danske obligationsrenter torsdag blev sendt i vejret, efter der kom renteforhøjelser fra USA, Schweiz, Norge og Storbritannien. I USA har centralbanken varslet yderligere rentestigninger på 125 basispoint i år, og også i Europa har markedet efterhånden indregnet store forhøjelser på de kommende rentemøder. Det vurderer Morten Hassing Povlsen, rentestrateg i Jyske Bank. Han skriver i et notat, at rentemarkedet forudser renteløft på 75 basispoint fra Den Europæiske Centralbank i oktober og december. Børsen skriver desuden, at forventningerne til, hvor F5- og F3-renterne vil lande til nytår, er steget oven på de seneste rentestigninger fra den amerikanske og europæiske centralbank. Nu forventer Totalkredit, der har 13.000 kunder, der skal forny deres rente på F5- og F3-lån, når juleferien er slut, at renten for et F5-lån med afdrag lander på 3,16 procent, mens F3'eren lander på 2,90 procent.

Politiken bringer et interview med tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen omhandlende Nationalbankens og regeringens uenighed omkring den danske økonomi. Nationalbankdirektør Lars Rohde advarede på et pressemøde om, at dansk økonomi kan blive bombet tilbage til 1970'ernes langvarige høje inflation, hvis ikke regeringen indfører voldsomme stramninger for 20-25 milliarder kroner. Finansminister Nicolai Wammen (S) skød kort efter tilbage med en spejlblank afvisning og en advarsel om, at Rohdes forslag vil ramme så hårdt, at det kan banke landet Danmark ned i en egentlig recession. At uenigheden er usædvanlig stor, skyldes en særlig ubekendt i den ligning, som alle forsøger at løse i disse dage: Hverken Rohde eller Wammen eller nogen anden aner, hvordan danskerne, europæerne og andre vil reagere i det kommende år - vil krig og prisstigninger føre til en lille opbremsning i privatforbrug og investeringer eller et større kollaps i lysten til at bruge penge? "Når man skal vurdere, hvordan stramninger vil virke, så handler det hele om, hvordan situationen er om trekvart til to år fra nu, for det er først der, at tiltagene virker. Men ingen ved, hvordan effekten af krig og prisstigninger vil påvirke forbrugernes og virksomhedernes adfærd om et år," siger Whitta-Jacobsen til Politiken. Det står klart, at Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, ECB, styrer pengepolitikken, som er det primære værktøj til at tøjle høj inflation. Det skyldes, at Danmark fører fastkurspolitik, hvor kronen er bundet op på euroen, og dermed er Nationalbankens rente og inflationsbekæmpelsen bestemt af ECB. Hvis Danmark skal indføre en ekstraordinær stramning, skal det med andre ord være, fordi Danmark har et særligt inflationsproblem eller et særligt aktivitetspres, som eurolandene ikke har. Og noget taler faktisk for, at det kunne være tilfældet for aktivitetsniveauet, vurderer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: "Den særlige grund til, at det muligvis ikke er nok at følge ECB, er dermed, at vi har et relativt højt aktivitetsniveau i Danmark og samtidig nogle flerårige effekter af den ekspansive finanspolitik fra 2020 og 2021. Det er altså ikke helt ude i hampen at stramme mere, end hvad regeringen har foreslået."
Kilder: Børsen, s. 16, 43; Politiken, s. 4; Information, s. 8

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Eksperter forlader ekspertgruppe i protest: Vil sagsøge EU-Kommissionen for grønstempling af gas
Altinget skriver, at WWF, Greenpeace og en række civilsamfundsorganisationer tager første skridt for at stoppe EU's grønstempling af naturgas og atomkraft ved EU-Domstolen. Fem eksperter fra civilsamfundsorganisationer forlader samtidigt EU-Kommissionens ekspertgruppe for bæredygtig finansiering i protest.
Kilde: Altinget

Sundhed: Nye EU-anbefalinger: Storrygere skal screenes for lungekræft
Altinget skriver, at EU-Kommissionen vil udvide screeningen for seks forskellige kræfttyper, herunder lungekræft og brystkræft. Storrygere og eks-rygere over 50 år skal screenes for lungekræft, og aldersgrænsen for regelmæssig screening for brystkræft skal udvides. Det er nogle af de nye anbefalinger, som Kommissionen præsenterede tirsdag.
Kilde: Altinget

Klima: ITD: EU-investeringer i jernbaner efterlader CO2-reduktioner på perronen
Jonatan Grau Møller, politisk chefkonsulent ved ITD - Brancheorganisationen for den danske vejgodstransports EU-kontor, skriver på Altinget i dag blandt andet: "Der er siden begyndelsen af 1990’erne blevet investeret mere end 100 milliarder euro i at styrke jernbanerne i den tro, at der vil blive flyttet mere gods fra vej til bane. Og med det nye udspil lægges der igen op til massive investeringer i jernbanen. Det har nok været og vil fortsat være den dyreste og mindst effektive strategi til at sikre mere bæredygtig transport i EU. For på trods af de mange milliarder, der er tilført jernbanen, er resultatet, at vejtransport står for en større del af transporten i EU, end den gjorde i starten af 1990’erne. I dag foregår mere end tre fjerdedele af al transport inden for EU ad vej. Det er derfor hovedløst, at det nye forslag fra Kommissionen vil støtte mere af det, der ikke virker. Og desværre bakker den danske regering op om Kommissionens forslag. [...] Der skal ikke herske nogen tvivl om, at fremtiden for vejtransporten er grøn. Derfor er vognmænd over hele Europa også i gang med at omstille deres flåde til enten gaslastbiler, der udleder mindre CO2 end de traditionelle dieselbiler, eller til nulemissionskøretøjer, som for eksempel el-lastbiler. Men i stedet for udelukkende at fokusere på jernbanerne, vil det give endnu mere mening at investere pengene i sikre og fremkommelige veje, der binder Europa sammen. [...] Investeringerne i jernbanerne er allerede kørt af sporet. Men hvis vi omlægger strategien nu, kan vi få den grønne omstilling af godstransporten tilbage på skinnerne."
Kilde: Altinget

Økonomi: Geus-direktør: Cirkulær økonomi kan ikke sikre os nok kritiske råstoffer til den grønne omstilling
Flemming Larsen, administrerende direktør i Geus, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag blandt andet: "I den forgangne uge var der i EU og herhjemme indlæg og initiativer, som adresserede udfordringen med et øget forbrug af geologiske råstoffer. Som en opfølgning på Ursula von der Leyens State of the Union-tale i Europa-Parlamentet kom kommissær Thierry Breton med udspil til, hvordan EU skal sikre sig adgang til geologiske råstoffer. Litium og sjældne jordartsmetaller bliver snart vigtigere end olie og gas, lød det i udmeldingen. EU anvender allerede nu omkring 25 procent af de geologiske råstoffer globalt, men producerer selv kun tre procent. [...] Danmark må, som et lille land med en åben økonomi, sikre sig adgang til de globale værdikæder gennem et koordineret EU-samarbejde, når det for eksempel gælder litium og de sjældne jordartsmetaller. Der er ligeledes behov for en national strategi med hensyn til indvinding af geologiske råstoffer til større infrastrukturanlæg i Danmark, som det også blev fremhævet af brancheforeningen i den forgangne uge. Her var udledningen, at allerede nu holder lastbilerne flere timer i kø efter råstoffer."
Kilde: Altinget, torsdag

Retlige anliggender: EU-Kommissionen peger på tre danske hængepartier
Altinget torsdag skriver, at den danske regering de seneste måneder har misset tre EU-deadlines for implementering af ny lovgivning. Sådan lyder det i en meddelelse fra EU-Kommissionen. De nye regler om øremærket barsel til danske fædre og mødre er allerede trådt i kraft for børn født efter 2. august. Det har Beskæftigelsesministeriet bare ikke fået kommunikeret til EU-Kommissionen, som derfor onsdag sendte en såkaldt åbningsskrivelse for at høre, hvad status er. Det er det første skridt i en såkaldt traktatkrænkelsessag, som i sidste ende kan ryge for EU-Domstolen, og som regeringen modtog tre af i denne uge.
Kilde: Altinget, torsdag

Sundhed: Presset sundhedspolitik giver muligheder
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institutefor Research and Innovation, tidl. særligrådgiver for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske repræsentant, og Hans Martens, seniorrådgiver, European Policy Centre Bruxelles. De skriver blandt andet: "Pandemien har medført et betydeligt pres på Europas sundhedssystemer. Også af den grund får EU et helt andet sundhedsbudget at gøre godt med fremover: Det nye sundhedsprogram i EU - EU4Health - handler ikke kun om, hvordan man bedst kan bekæmpe grænseoverskridende trusler i fællesskab, men også om en mere ambitiøs vision for at supplere sundhedspolitikker, forbedre effektiviteten og modstandsdygtigheden og øge fleksibiliteten på sundhedsområdet. Europas sundhedssystemer karakteriseres af kapacitetsproblemer, men der er meget forskellige tilgange til, hvordan man arbejder med at løse problemerne. [...] EU-institutionerne har en vigtig rolle at spille for sundhedssystemerne og deres måder at levere på. Det gælder for eksempel cancerområdet, hvor EU er i færd med at lancere en stor handlingsplan, og det gælder mange andre områder, for eksempel den fælles indsats mod antibakteriel resistens (AMR). Og så ligger det i de nye EU politikområder at undgå, at medlemslandene igen bliver taget på sengen, når nye sundhedstrusler opstår. Det kalder på opbygning af et helt nyt beredskab, men også på tilvejebringelse af instrumenter til koordination. [...] EU har i dag et sundhedspolitisk budget på svimlende 40 milliarder kroner. (2021-2027), en markant stigning i forhold til tidligere. Dertil lægges midler til forskning - for eksempel digitalisering, sundhedsteknikker og den nye beredskabsinstitution Hera. Det samlede sundhedsbudget kommer dermed op på i alt cirka 260 milliarder kroner. For danske virksomheder og organisationer er der oplagte muligheder for at dykke ned i processen i EU og identificere konkrete muligheder - for at tage del i sundhedsbudgettet og præsentere konkrete løsninger."
Kilde: Børsen, s. 50-51

Institutionelle anliggender: Ungarn får tommelskruerne på
Weekendavisen skriver, at EU for første gang truer med at tilbageholde økonomisk støtte til et medlemsland. Det drejer sig om Ungarn, som står til at skulle modtage 7,5 milliarder euro fra EU's genopretningsfond. Nu foreslår EU-Kommissionen at indefryse beløbet. Det er første gang, Kommissionen truer med at gøre brug af en ny EU-lovgivning, der gør det muligt at tilbageholde støtte til et medlemsland, hvis der konstateres, hvad man kalder 'en systemisk risiko for', at pengene bliver misbrugt. Kommissionen foreslår, at 65 procent af EUs bevillinger til ungarske miljø- og energiprojekter, transport og regional udvikling stilles i bero. Kommissionen peger blandt andet på, at der i halvdelen af alle offentlige licitationer i Ungarn kun er én deltager. I alle øvrige 26 EU-medlemslande gælder det kun i under 15 procent af tilfældene. EUs budgetkommissær Johannes Hahn tilføjede Ungarns mangel på gennemsigtighed i den offentlige indkøbspolitik og alvorlige mangler i landets håndtering af korruption som andre årsager til truslen om at beskære støtten.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Klima: Ikke for enhver pris
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Jon Hustad, journalist på Weekendavisen. Han skriver blandt andet: "Hvis EU havde holdt sig til de traditionelle langtidskontrakter for gas, ville gas fra Norge have kostet en tiendedel af, hvad den koster nu. [...] De enkelte lande i EU er ikke alene om ansvaret for de faldende investeringer i olie og gas. EU centralt bærer en stor del af skylden. Før var så godt som alle kontrakter vedrørende gas langtidskontrakter. Investorer i gas vil have langvarige kontrakter. Det tager meget længere tid at udvikle gasfelter end olie- og kulfelter. Gas indeholder kun en promille af energimængden i olie pr. kubikmeter. Derfor er gasproducenterne afhængige af rørledninger. Investeringerne i rørledninger har traditionelt været delt mellem [...] EU har opbygget sin klimapolitik på marginalpriser. Afgifter eller klimakvoter har til formål at hæve prisen på fossile kilder for på den måde at hæve priserne i hele energimarkedet. Når priserne bliver høje nok, bliver det rentabelt at udbygge ren og bæredygtig energi. Nu er vi i den situation, at det er rentabelt at udbygge alle former for energi, vind-, bio-, sol-, vand- og atomkraft. EU har nået det mål, man havde sat sig. Og så alligevel ikke. Nogle dage efter energiministrenes topmøde holdt EU-Kommissionens leder Ursula von der Leyen en tale om, hvad kommissionen havde opnået. Det var ikke ret meget. Men hun gjorde det klart, at hendes opfattelse var, at alt overskud, der var genereret af en pris på over 180 cent pr. kilowatt-time, skulle beskattes med 100 procent, hvilket vel må betegnes som konfiskatorisk. [...] Det er ikke til at vide, om von der Leyens plan bliver gennemført, men skattepolitikken henhører under nationalstaterne og ikke EU. Der vil utvivlsomt blive protesteret. Men elleverandørerne er ikke alene om eventuelt at skulle betale ekstraskat. De tilbageværende olie- og gasselskaber i EU vil blive afkrævet en ekstraskat på 33 procent af den profit, som de får for tiden, hvis von der Leyen får sin vilje. Så det er måske uheldigt, at Shell er flyttet fra Holland til London efter at have fået en klimadom, og at den hollandske regering har krævet en ekstraskat af udenlandske aktionærer."
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Klima: Nu har eksperterne fortalt os, hvad klimakampen koster
Steen Rosenbak, chefredaktør på Jyllands-Posten, skriver i en kommentar blandt andet: "Intet tyder på, at klimapresset fra investorer, långivere, højtråbende ngo'er og især de yngre generationer af medarbejdere er blevet mindre trods verdensøkonomiens trusler imod de vestlige befolkningers velstandsniveau. Finanssektoren har en stor del af æren - eller skylden - for den udvikling. Forleden sluttede Den Europæiske Centralbank, ECB, sig til flokken, da den bebudede en snarlig indlemmelse af en ”klimakarakter” i sin vurdering af hvilke virksomheder, den fremover kan og vil give adgang til betydelig likviditet og til hvilken pris. [...] I mandags kom eksperterne imidlertid med endnu et opråb: De nuværende positive tendenser er slet ikke nok. Det skete, da to globale energiagenturer udsendte en længe ventet rapport, The Breakthrough Agenda, der opstiller et nyt regnestykke for, hvor meget der skal til for at afbøde klimaforandringerne. Her konkluderede Det Internationale Energiagentur (IEA) og Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), at verden ved udgangen af dette årti skal finde én billion dollars til investering i vedvarende energikilder. Hvert år. Dertil kommer 650 milliarder dollars årligt til en omstilling af energiinfrastrukturen og elnettet. [...] I alt ventes energisektoren at skulle noget nær tredoble sin produktion for at følge med. Vel at mærke samtidig med, at den samme sektor skal nedbringe sine udledninger af drivhusgasser med over 7 procent om året frem til 2030. Det kræver en voldsom teknologisk acceleration, inklusive fangst af CO2 i atmosfæren og omstilling af hele energinettets infrastruktur. Den gode nyhed er, at der er titusindvis af nye job i den bevægelse. Bagsiden af medaljen er, at opgaven selvfølgelig er enorm."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Klima: Kære Søren Gade: Nej, vi skal ikke satse på mere olie
Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "16/9 kunne man her i avisen læse, at Søren Gade fra Venstre mener, at tiden er inde til at pumpe mere olie op fra Nordsøen. Man må forstå, at tilgangen til klimakrisen har været forhastet, og at vi nu bør overveje at rulle visse dele tilbage. Jeg kunne ikke være mere uenig. Den krise, vi står i nu, viser med al tydelighed, at Europa har været alt for langsom med den grønne omstilling. [...] Jeg kan godt forstå, at det kan lyde fristende bare at åbne for gashanerne i Europa. Men faktum er, at det er en sølle trøst. Europa er ikke en fossil ønskebrønd. Den europæiske gasproduktion er rigtig nok faldet de seneste år. Men det skyldes alt andet end den grønne omstilling. Produktionen af Naturgas i Europa faldt, fordi gasfelterne i Nordsøen fra Storbritannien og Holland blev udtømt. Det største gasfelt i Europa, Groningen i Nederlandene, blev lukket, fordi det skabte lokale jordskælv. [...] I stedet for at skrue op for farten på den grønne omstilling, energieffektivisere og udbygge vedvarende energi faldt Europa tilbage på den russiske gas. En blindgyde. Gades ensidige fokus på produktionssiden hjælper os hellere ikke ud af den nuværende krise. Naturgasprisen er eksploderet, og det er særligt den, der presser elpriserne i vejret. Derfor er det ikke en løsning at fortsætte ad samme vej. Vi skal i stedet omstille og reducere vores samlede forbrug."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 34

Klima: Nye EU-regler kan begrænse miljømærke
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at en ny EU-forordning skal fastsætte fælles regler for Svanemærket for alle EU's medlemslande. De nye regler kan risikere at reducere eller fjerne det populære nordiske Svanemærke for miljørigtige produkter. Sådan lyder advarslen fra organisationen, der håndterer de officielle miljømærker i Danmark. På et rådsmøde i den kommende uge skal ministre fra EU-landene samles om et udkast fra EU-Kommissionen til en forordring om eco-design og bæredygtige produkter. Det er målet at harmonisere på området i hele EU, men det kan også betyde ændringer i reglerne for Svanemærket i Danmark. Det bekymrer Miljømærkning Danmark, der er er del af Dansk Standard, som har ansvaret for mærkerne Svanemærket og EU-blomsten i Danmark. "Svanemærket har en kendskabsgrad på 95 procent blandt danskerne og en høj troværdighed. Der er mange gode elementer i den nye forordning, men vi er bekymrede for, om Svanemærket også fremover vil være tilladt, som forslaget står lige nu," siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark. Martin Fabiasen henviser i sin bekymring til, at der er lanceret et udkast til en ny byggevareforordning fra EU-Kommissionen. Den skal sikre ens regler for blandt andet mærkning af byggematerialer. I den er vurderingen nu, at der angiveligt ikke må placeres andre miljømærker end det fælles EU-mærke CE for at leve op til de kommende regler om eco-design. "Det kan betyde en risiko for, at miljømærker bliver udelukket på flere og flere produktgrupper, som tiden går. De facto vil det over tid være en afvikling af eksempelvis Svanemærket og et skridt den forkerte vej. Svanemærket er med til at skubbe markedet i en grøn retning," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Det digitale indre marked: Forening opfordrer virksomheder til at tage ansvar for deres data
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at flertallet af danske virksomheder benytter sig af de cloud-løsninger, som var stridspunktet i Helsingør-sagen om Chromebooks. Dansk Industri efterspørger nu en mere pragmatisk tilgang fra Datatilsynet, hvis ikke danske virksomheder skal sakke bagefter. I juli 2020 erklærede EU-Domstolen den såkaldte Privacy Shield-ordning - den daværende lovgivningsramme for dataoverførsler mellem EU og USA - for ugyldig, grundet muligheden for, at data overføres til et GDPR-mæssigt tredjeland, USA, hvor myndigheder og efterretningstjenester betinget af lovgivningen kan få adgang til den. Siden har myndighederne i EU og i USA arbejdet på en ny lovgivningsramme, som endnu ikke er færdigudarbejdet. Afgørelsen er kendt som Schrems II og har sat alvorlige spørgsmålstegn ved europæiske virksomheder og myndigheders brug af amerikanske cloud-leverandører. Branchedirektør for DI Digital, Rikke Hougaard Zeberg, mener, at der med Datatilsynets afgørelse blev skabt unødig usikkerhed om de it-løsninger fra techgiganterne, som danske virksomheder bruger til at skabe værdi, og som i hendes optik både er sikre og fleksible. "Vi mener, at cloud-services grundlæggende giver virksomhederne nogle gode og fleksible muligheder til at tilgå den nyeste teknologi, hvor de kan fokusere på deres forretning i stedet for at fokusere på investeringer i digital infrastruktur og hvor deres data skal ligge," siger hun og fortsætter: "Vi skal passe på, at vores higen efter at facilitere en ansvarlig digitalisering ikke går hen og bliver en unødig hæmsko for, at vi kan bruge de bedste digitale løsninger. Det er vigtigt, at vi finder en balance." Hun påpeger samtidigt, at det i de fleste tilfælde i dag er muligt at få lagret data på techgiganternes nye datacentre i EU, der lever op til GDPR-reglerne. Hun fremhæver også, at virksomhederne indgår særlige kontrakter, der forpligter virksomheder uden for EU til at behandle data i overensstemmelse med GDPR.

Politiken skriver i dag, at det koster mindst 40.000 kroner at sikre mod Google Analytics' indsamling af personlige data, der ulovligt sendes til USA. Datatilsynet har forbudt Google Analytics, som er det mest almindelige værktøj til overvågning af trafikken på danske virksomheder og organisationers hjemmesider. Alternativet, som Datatilsynet peger på, kan være overordentlig kostbart, især for de mindre butikker og organisationer. Etableringen koster fra 40.000 kroner og opefter. Forbuddet skyldes, at Google sender personlige oplysninger om de intetanende brugere til USA. Og det må man ikke, fordi USA betragtes som et usikkert tredjeland efter en to år gammel dom fra EU-Domstolen. Vejledningen kommer kun få måneder før en ny aftale mellem EU og USA, der skal lovliggøre overførslen af data, ventes at falde på plads. Men det kan virksomheder og organisationer ikke vente på, siger Makar Juhl Holst, chefkonsulent i Datatilsynet. "En eventuel ny aftale er ikke noget, man kan indrette sig efter på nuværende tidspunkt. Hvis man bruger det som argument, er det ikke noget, der taler for en mildere sanktion," siger Makar Juhl Holst, chefkonsulent i Datatilsynet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13; Politiken, s. 13

Institutionelle anliggender: Biden presser briterne for at få løst strid med EU om Nordirland
Jyllands-Posten skriver, at USA's præsident Biden på sit første møde med Liz Truss, der foregik ved FN's generalforsamling i New York, talte om Nordirland. Den amerikanske præsident, Joe Biden, talte lige ud af posen og gjorde det undervejs meget klart, at Nordirland er et 'spørgsmål af personlig betydning' for ham som præsident. Føres truslen om en britisk suspendering af aftaler indgået med EU ud i livet, risikerer de freden to årtier efter afslutningen på den blodige konflikt i provinsen. Derfor bør Storbritannien sætte sig sammen med EU og finde en løsning på balladen om Nordirland, mener Biden. Aftalen har adskillige britiske politikere fremhævet som et af de væsentligste elementer i landets handelspolitik uden for EU. I et forsøg på at løse situationen fremlagde Liz Truss i juni et kontroversielt opgør med Nordirlandsprotokollen i det britiske parlament. Uden EU's accept ønsker hun at droppe kontrollen med varer imellem Nordirland og Storbritannien, hvis varerne ikke skal videre til EU. Lovforslaget venter stadig på at blive behandlet i det britiske overhus, men diplomater sammenligner det med en ladt pistol i eventuelle forhandlinger mellem EU og Storbritannien for at finde en løsning. Som en reaktion har EU lagt sin egen pistol på bordet. I juni og juli indledte EU-Kommissionen to sager imod briterne for at krænke Nordirlandsprotokollen ved ikke at føre den kontrol med varestrømmen, man havde forpligtet sig til.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Sikkerhedspolitik: USA vil svække Ruslands indflydelse i Sikkerhedsrådet
Information skriver, at USA, efter invasionen af Irak i 2003, stod anklaget for at have brudt FN-pagten. Nu retter amerikanerne samme beskyldning mod Rusland og håber på, at de kan samle nok støtte i FN til at svække russerne i Sikkerhedsrådet. FN-ekspert Richard Gowan mener, at Ruslands indflydelse inden for FN er blevet svækket efter angrebskrigen mod Ukraine og kan i tilfælde af et nederlag bane vej for en reform af Sikkerhedsrådet, der vil udvande Moskvas vetoret. "Hvis vi ender med en katastrofal optrapning af krigen, for eksempel Ruslands brug af atomvåben, forventer jeg, at de alliancefri lande i det globale syd - der indtil nu har forholdt sig neutrale - vil bakke op om en grundlæggende reform af Sikkerhedsrådet," siger han. USA har allerede signaleret, at man i den nære fremtid vil påbegynde drøftelser med andre lande om en udvidelse af medlemskredsen. Det bekræftede Biden i sin tale i generalforsamlingen onsdag, hvor han i hårde toner fordømte præsident Vladimir Putins indkaldelse af 300.000 reservister og raslen med den atomare sabel. En omstrukturering af Sikkerhedsrådets sammensætning og beslutningsformer er en populær idé hos langt de fleste af FN's 193 medlemsstater. Flere ledere fra Afrika, Sydamerika og Asien bød i deres taler det amerikanske initiativ velkommen. Gowan mener desuden, at USA har været bedre end EU til at vedligeholde alliancer og partnerskaber rundt om i verden. "Lige fra starten af Ukrainekrigen har USA været bedre end europæerne til at lytte til ikkevestlige landes bekymringer om for eksempel deres fødevaresikkerhed. I marts og april var der møder her i FN om hungersnød, og der var europæiske diplomater til stede, som lagde ud med først at tale om Ukraine. Det blev ikke vel modtaget. Det var på kanten af diplomatisk pligtforsømmelse for europæerne at undervurdere behovet for opmærksomhed og bistand til alle de lande, der kæmper med højere priser på fødevarer og energi som følge af krigen - og det på et tidspunkt i marts, hvor 141 ud af 193 medlemmer af generalforsamlingen faktisk havde stemt ja til en resolution, som tog afstand fra Rusland," siger han.
Kilde: Information, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Sæt klare rammer for kriseindgreb i EU
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Da pandemien ramte Europa, stod en lang række EU-lande med skægget i postkassen. Lagre med mundbind var forældede, vaccineindkøb havde i starten tendens til anarki, og sundhedspersonalet manglede elementær medicin. Krisekoordinationen mellem de 27 medlemslande var tung at få i gang. Belært af den oplevelse lancerede EU-Kommissionen i denne uge et nyt kriseredskab, som skal give indsigt og en øget kontrol med virksomhederne i den næste store krise. [...] Almen sikring og almene goder er statens kerneopgave, og hvis krisen er for stor til de enkelte lande, må det foregå på EU-niveau. Det er således staternes opgave at gribe ind i krisetider, som den nuværende energikrise illustrerer. [...] Spørgsmålet er, hvad definitionen er af en krise, og hvor grænsen skal gå for statslig intervention? Det skal EU-landenes ministre nu diskutere, efter Kommissionen har lagt sit forslag frem. Ser man tilbage på de seneste år, kan det være svært at se, hvornår det ikke har været krisetid. Men er pandemi, Putins angrebskrig, pludselig mangel på vigtige råstoffer og inflationens himmelfart udtryk for den samme grad af krise? Hvornår fordrer en krise indgreb? [...] Men EU bør sætte klare rammer og solnedgangsklausuler for, hvor langt staten kan gå i sine indgreb - selv i krisetider. Særligt når vi står i svære år, hvor kravet om hurtige beslutninger kan føre til blivende konsekvenser for vores samfundsmodel."
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: Udskammede ledere er blevet krigens helte
Berlingske bringer en analyse skrevet af Carolina Kamil, avisens korrespondent i Mellemøsten. Hun skriver blandt andet: "Efter fire år i kulden er Saudi-Arabiens kronprins tilbage i det internationale samfunds varme. Der er brug for hans enorme oliereserver - og så har krigen vist, at Mellemøstens autokrater har noget, Vesten ikke kan hamle op med. Men Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsrådgiver har nok skullet slå knuder på sig selv for at skrive det: 'Vi takker kronprinsen og regeringen i Saudi-Arabien for at facilitere,' lød det i Jake Sullivans tweet i onsdags. Havde det ikke været for landets de facto leder, den brutale kronprins Mohammed bin Salman (MBS), var de to amerikanske statsborgere måske aldrig kommet hjem i live fra de russiske fængsler. Det var nemlig ham, der medierede den storstilede fangeudveksling, som blev indledt i onsdags. [...] Nok fnyser de vestlige lande af Saudi-Arabien og Tyrkiet og deres - i Vestens øjne - megalomane og egenrådige ledere og deres kontinuerlige brud på menneskerettighederne. Men når det kommer til at levere reelle og håndgribelige diplomatiske fremskridt i krigen mellem Rusland og Ukraine, har de to autokratiske lande været langt mere konstruktive og nyttige end både EU og USA. Erdogan har fra starten af krigen insisteret på at indtage en 'balanceret' holdning til krigen. Han fordømmer Ruslands invasion og støtter Ukraine med våben, men har nægtet at tilslutte sig Vestens sanktioner og fastholdt et operationelt og fortroligt forhold til Ruslands præsident Putin. [...] Både Erdogan og MBS er fornærmede over EU og USA, som de ikke mener, giver dem den nødvendige respekt. De er også trætte af at blive belært om menneskerettigheder og talt ned til. I den forstand er det nemmere og mere belejligt at arbejde sammen med Putin, der ligesom mange lande i Mellemøsten prioriterer politisk kontrol over civilsamfundet og medierne frem for menneskerettigheder og demokrati. [...] Uden nogle autokrater, som forstår Putin, men samtidig er en historisk del af den vestlige alliance, er det tvivlsomt, om aftalerne kunne været kommet i stand."
Kilde: Berlingske, s. 8

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
23. september 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark