Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. juli 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 1. juli 2022



Tophistorier

Kurderne betaler prisen for svensk og finsk Nato-medlemskab
Flere af dagens aviser skriver om det aktuelle Nato-topmøde i Madrid, hvor ansøgerlandene Sverige og Finland har sagt ja til Tyrkiets krav. I hensigtserklæringen, som er det første skridt mod Nato-medlemsskab, accepterer Sverige blandt andet at ændre reglerne for våbeneksport og tilgodese Natolande. Efter Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien i 2019 stoppede Sverige med at sælge våben til Tyrkiet, fordi de blev brugt mod kurderne i Syrien. Men nu står Tyrkiet igen til at få adgang til svenske våben. Det møder nu kritik fra kurderne. ”Jeg føler mig ligesom mange andre kurdere i Sverige ikke længere sikker. Man svigter et grundlæggende princip om demokrati og menneskerettigheder, når regeringen giver efter for et diktatur for at blive medlem af Nato. Alt sammen på bekostning af kurderne,” siger Shiyar Ali, der er repræsentant i Norden for det uofficielle kurdiske selvstyre i det nordøstlige Syrien. Bekymringen er blandt andet, at der på nuværende tidspunkt alene er tale om en hensigtserklæring mellem landene. Med tiden vil Tyrkiet måske stille nye krav eller bremse optagelsesprocessen, hvis man ikke mener, Finland og Sverige indfrier løfterne. "Nu har Tyrkiet noget på Sverige og Finland. Hvis Sverige og Finland går imod Tyrkiet på vigtige punkter, har landet magten til at stoppe Nato-optagelsen på et senere tidspunkt. Tyrkiet testede straks forliget ved at kræve 33 personer udleveret fra Sverige og Finland," skriver politisk analytiker Ewa Stenberg i svenske Dagens Nyheter ifølge Kristeligt Dagblad.

B.T. skriver, at det torsdag kom frem på Nato-topmødet, at USA vil støtte Ukraine yderligere med 800 millioner dollar til våben. Det sagde den amerikanske præsident Joe Biden i Madrid. Støtten fra USA skal blandt andet bruges til luftværn, artilleri og andre våben til Ukraine i løbet af de kommende dage, lyder det. Biden sagde, at han ikke ved, hvordan krigen ender, men at han ved, den vil ende med Ukrainsk sejr. Stort set samtidig med Bidens udtalelser i Madrid, siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, at konflikten mellem Rusland og de vestlige lande er taget til.

Politiken bringer en analyse skrevet af Jacob Svendsen, forsvars- og sikkerhedspolitisk korrespondent. Her kan man blandt andet læse: "Mens et udvidet Nato opruster mod øst, og USA sender store forstærkninger til Europa, sætter et nyt strategisk koncept kursen for Nato i en ny uforudsigelig og farlig verden. Nato's topmøde i Madrid har definitivt ændret hele den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation i Europa. Og man kan uden grov overdrivelse tilføje: hele verden. [...] For to-tre år siden frygtede Europa, at USA mistede interessen for kontinentet - i dag er der 100.000 amerikanske soldater mod 80.000 for få år siden. Samtidig skal hele Nato's militære magt undergå en fuldstændig forandring. I de kommende år vokser antallet af soldater på højt beredskab fra i dag omkring 40.000 til op mod 300.000. Den enorme slagstyrke bliver øremærket til de otte medlemsstater, der grænser op til det Rusland, der entydigt nu er defineret som Nato's fjende. [...] Ved ankomsten til topmødet i Madrid opsummerede præsident Biden udviklingen efter fire måneders krig i Ukraine: 'Europa bliver Nato-ficeret. Det var præcis det, han (Putin, red.) ville undgå, men det er præcis det, der skal til for Europas sikkerhed'. Sideløbende med den hæsblæsende militarisering af Europa har topmødet også vedtaget et nyt strategisk koncept. Det er i realiteten Nato's formelle arbejdsplan. Truslerne mod alliancen defineres, og i brede vendinger beskrives Nato's svar på tiltale. [...] Men det er ikke alene Rusland og præsident Putin, der har fået en ny og helt anderledes hovedrolle. I konceptet fra 2010 leder man forgæves efter blot et enkelt sted, hvor Kina bliver omtalt. Det er der ikke. I dag er flere afsnit i strategien helliget Kina og præsident Xi Jinping. Processen startede på det seneste ordinære topmøde i London i 2019, hvor USA og præsident Trump endelig fik presset igennem over for en tøvende og fodslæbende alliance, at Kina ikke alene handler om økonomiske vækstmuligheder og handelsforhold."

I Weekendavisen kan man i dag læse en kommentar omkring Nato-topmødet i Madrid. Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, skriver blandt andet: "Generalsekretær Jens Stoltenberg har sagt, at topmødet indvarsler en ny periode i alliancens historie. Den periode, hvor NATOs mål var fred og stabilitet i samarbejde med Rusland, er slut. Generalsekretæren udtalte på sit pressemøde før topmødet, at NATO nu skulle fungere i 'en periode med strategisk konkurrence'. Et nyt strategisk koncept skal beskrive, hvilke opgaver alliancen har i denne nye sikkerhedspolitiske virkelighed. Alliancens stats- og regeringschefer fornyer deres sikkerhedspolitiske løfter til en alliance, der atter skal stå brud. [...] Alliancen planlægger at udvide sine beredskabsstyrker fra 120.000 soldater til 300.000 soldater. Dermed går NATO fra en fredstidsstyrke til en krigstidsstyrke. 300.000 soldater er en styrke stor nok til, at kunne blive indsat mod de 200.000 russiske soldater i Ukraine. At NATO er villig til at samle en sådan styrke, er således et signal til Kreml, også selvom styrkerne næppe vil være klar til rent faktisk at spille nogen rolle i Ukrainekrigen. Men det er først og fremmest et løfte om igen at gøre alliancen i stand til at udkæmpe en krig på europæisk jord. [...] NATO låner så at sige en krig af Ukraine. Med sin nye beredskabsstyrke vil alliancen i løbet af de næste år umiddelbart kunne konfrontere Rusland. I dag er det i virkeligheden kun USA, som ville kunne levere en styrke slagkraftig nok til med kort varsel at kunne blive indsat mod Rusland. Ved fortsat at støtte Ukraine i kampen mod Rusland køber NATO sig tid. NATO bærer også noget blåt til altret på topmødet. Både Sverige og Finlands medlemskab og Danmarks nylige afskrivning af forsvarsforbeholdet er udtryk for, at NATO og EU er mere af det samme."
Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 6; Weekendavisen, s. 8; B.T., s. 18 (01.07.2022)

Prioriterede historier

Ruslands gaseksport til Europa er rekordlav
Jyllands-Posten og Weekendavisen skriver i dag om Ruslands fortsatte eksport af gas og olie. I Jyllands-Posten kan man læse, at naturgasleverancerne fra Rusland til Europa i juni er faldet med 70 procent til et rekordlavt niveau. Den primære årsag er, at der strømmer 60 procent mindre naturgas gennem Nord Stream-rørledningen fra Rusland til Tyskland. Et tilsvarende fald gælder transitrørledningen gennem Ukraine. Kreditvurderingsselskabet Fitch Ratings, mener, at gaskrisen kan få så alvorlige konsekvenser for den økonomiske udvikling, at det direkte kan sende eurozonen i recession. "I vores nylige prognose for eurozonen forventer vi en økonomisk vækst på 2,6 procent i år og 2,1 procent næste år. Disse forventninger er baseret på, at der ikke sker et pludseligt stop for naturgasleverancerne fra Rusland eller indføres rationering af naturgas i eurolandene," lyder det i en opdatering. Gazprom og regeringen i Kreml fastholder, at der ikke er tale om politiske skridt mod Europa, men konsekvensen er, at naturgaslagrene i Europa ikke fyldes i det tempo, som EU-landene har aftalt. De seneste uger er der dagligt strømmet 75 millioner kubikmeter naturgas fra Storbritannien til EU. Storbritannien kan undvære naturgas på grund af lav efterspørgsel i sommermånederne samt meget begrænset lagerkapacitet. I vinterhalvåret går strømmen den modsatte vej. Hvis EU frem til september fortsætter med at importere naturgas fra Storbritannien i det nuværende tempo, vil det alene kunne øge kapacitetsudnyttelsen i de europæiske naturgaslagre med 15 procent.

I Weekendavisen kan man læse, at den russiske olie strømmer til lande som Kina og Indien og at Rusland nu har større olieindtægter end før krigen i Ukraine. Nu søger Vesten og allierede nye veje til at ramme Putin på pengepungen. Over fire måneder efter krigen begyndte, kan flere analyseinstitutter konkludere, at det går skidt når det kommer til Vestens forsøg på at ramme Rusland på pengepungen med sanktioner. Det er der to årsager til: De stærkt stigende oliepriser, som sanktionerne har været med til at pumpe ekstra i vejret, til nu omkring 120 dollar pr. tønde. De betyder, at russerne trods rabatten tjener mere på en tønde olie, end de gjorde i månederne inden invasionen. Samt at lande som Kina, Indien, Tyrkiet og en lang række ulande har valgt at se stort på sanktionerne og har forøget deres indkøb af russisk olie markant. På det netop overståede G7-topmøde blev et prisloft over olie foreslået. Lauri Myllyvirta, analytiker ved finske Center for Research on Energy and Clean Air, kalder det 'et nødvendigt, midlertidigt tiltag', som også skal gælde for de EU-lande, der køber olie af Rusland, indtil de europæiske oliesanktioner sættes i værk i december. Han mener, at det er realistisk at tvinge såvel Rusland som Kina med i ordningen. Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved såvel German Marshall Fund som Peterson Institute for International Economics i Bruxelles, er helt afvisende over for forslaget om et prisloft. "Det har ingen gang på jorden. Forslaget er et udtryk for, at Biden-administrationen er desperat. Den bekymrer sig mest om sure vælgere foran benzinstationerne her forud for midtvejsvalget i november. Og fordi planen er vigtig for Biden, nikker europæerne høfligt og siger pæne ord. Men læser du slutkommunikeet fra G7-topmødet, siger det kun, at der nu skal ske 'konsultationer', og at processen vil fortsætte. Hvilket er det samme som at sige, at man ikke kunne blive enige," siger han.
Jyllands-Posten, s. 16-17; Weekendavisen, s. 9 (01.07.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Femern-forbindelsen får EU-støtte
Transportministeriet oplyser ifølge Jyllands-Posten, at Femern Bæltforbindelsen er blevet tildelt omkring fire milliarder kroner i støtte fra EU. Femern-forbindelsen har en økonomisk ramme på 55,1 milliarder kroner ifølge projektets hjemmeside. Projektet har også tidligere modtaget EU-støttemidler. Eksempelvis blev der tildelt 920 millioner kroner i 2017.
Jyllands-Posten, s. 2 (01.07.2022)

Finansielle anliggender

Lagarde truet af eurokrise - kan Draghi hjælpe?
I Børsens Indsigt, af økonomisk redaktør Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "Dåsen er sparket ned ad vejen. Men den er på ingen måde forsvundet. Den ligger der endnu og kan hurtigt blive sprængfarlig. Fortæller ECB-chefen Christine Lagarde ikke på rentemødet om tre uger noget afgørende og præcist nyt om indholdet af “dåsen” - et helt nyt værktøj for at stoppe en spirende eurokrise - er der ingen ro i sindet for finansmarkederne henover sommeren. Flere erfarne iagttagere - deriblandt et tidligere medlem af direktionen i ECB - taler åbenlyst om faren for en ny eurokrise, hvis ikke ECB kan løse sit store dilemma: På den ene side skal centralbanken få kontrol med den rekordhøje inflation med rentestigninger og på den anden side undgå, at markedsrenterne bliver uholdbart høje i de svageste lande - som for eksempel i det gældsbelastede Italien, der på ny er på vej til at blive en tidsindstillet bombe under eurozonen. [...] Den navnkundige fhv. ECB-chef Mario Draghi har som premierminister ellers skabt fornyet respekt om Italien - både politisk og økonomisk - men selv Draghi kan ikke få grundlæggende økonomiske problemer til at gå væk. [...] En ny eurokrise vil skade den økonomiske vækst og beskæftigelse og potentielt også tilliden til de europæiske institutioner."
Børsen, s. 18 (01.07.2022)

Grundlæggende rettigheder

Abortlovgivningen i EU
I et debatindlæg i Politiken skriver medlemmer af Liberal Alliance William Heide og Sinus Kremmer blandt andet: "Lige nu raser debatten om retten til fri abort, efter at den amerikanske højesteret har bestemt, at det er op til den enkelte delstat, hvorvidt abort skal være lovligt. Det er folk gået femiamok over, og mener, at det er at lægge restriktioner på det frie valg og kvinders egne kroppe, men er det ikke blot en EU-standard? [...] Hvis vi stopper med at pege fingre ad dem og ser indad i det EU, som vi ellers ser som fejlfrit, er fri abort heller ikke en sikret rettighed. I Liechtenstein og Færøerne er der ikke fri abort. Frem for at kritisere andres fejl burde man hellere tage ansvar, se indad og lade være med at inddrage USA's problemer i dansk politik."
Politiken, s. 6 (01.07.2022)

Institutionelle anliggender

Danske EU-parlamentarikere vinder internationale politiske priser
Altinget torsdag skriver, at Christel Schaldemose (S) vandt årets 'MEP-pris' for sit arbejde med forbrugerrettigheder, mens Kira Marie Peter-Hansen (SF) fik prisen som årets unge leder. Nikolaj Villumsen (EL) var oprindeligt nomineret til prisen på sundhedsområdet, men valgte at trække sit navn på grund af prisuddelingens kontroversielle sponsorer. I et åbent brev forklarede Villumsen, at det særligt drejede sig om medicinvirksomheden 'Novartis', der er anklaget for at bestikke europæiske politikere. "Jeg havde ikke forventet, at der ville blive tilføjet en sponsor i den kategori, jeg er nomineret i. Og endnu mindre, at det var en kontroversiel sponsor, som er i søgelyset for en bestikkelsessag, der involverer politikere fra et EU-land," skrev Nikolaj Villumsen i brevet.
Altinget, torsdag (01.07.2022)

EU bruger over 7 milliarder kroner om året på konsulenter
Børsen skriver, at EU hvert år bruger syv milliarder kroner på eksterne konsulenter, men ikke holder nok opsyn og sikrer sig værdi for pengene. Sådan lyder det i en ny rapport, hvor EU's revisorer ser nærmere på brugen af konsulenter. Der kan være gode grunde til at bruge eksterne rådgivere, siger den ansvarlige EU-revisor Francois Roger Cazala, problemet er bare, at EU ikke har et system på plads, så man er sikker på at få mest valuta for pengene. Revisorerne finder “betydelige mangler” i brugen af konsulenter, og de advarer i rapporten om “risici for koncentration af tjenesteydere, for overdreven afhængighed og for potentielle interessekonflikter, som ikke bliver overvåget tilstrækkeligt. Det er især på EU-områder som naboskab og udvidelser, internationale partnerskaber, udenrigspolitiske tiltag samt miljø- og klimatiltag, at konsulenterne har haft travlt.
Børsen, s. 20 (01.07.2022)

Interne anliggender

Hvis vi vil have flere danske kooperativer, har vi brug for en selvstændig lov
I en kronik af jurist Jan Uffe Bech, kan man i Information i dag blandt andet læse: "I Danmark har vi kun få linjers lovtekst om kooperative virksomheder. Det fører til ideologisk prægede fortolkninger, misforståelser og misinformation, der kan undgås ved bedre lovgivning. [...] Derfor glædede jeg mig også som mange andre til at høre de anbefalinger om demokratiske virksomheder, der blev offentliggjort på et pressemøde den 21. juni. [...] Ekspertarbejdsgruppens ni anbefalinger går på mere viden om og bedre kendskab til demokratiske virksomhedsformer generelt, enklere muligheder for medarbejdereje, også i forbindelse med generationsskifte, og øgede muligheder for at omdanne konventionelle virksomheder til demokratiske. Ud over det skal finansieringsmulighederne forbedres og åbnes for passive investorer i kooperative virksomheder efter svensk forbillede. [...] Først og fremmest mangler jeg en anbefaling, der kan have afgørende betydning for effekten af de ni øvrige. Nemlig en selvstændig lov om kooperative virksomheder. For det har vi ikke, som Bertel Haarder også påpegede på pressemødet. [...] Jeg støtter ikke ekspertarbejdsgruppens anbefaling om at hente inspiration i svensk lovgivning om kooperativer, som er uklar, kompliceret og uanvendelig i international sammenhæng. I 2003 blev EU-regler for andelsselskaber (SCE) vedtaget, så andelsselskaber, der har hjemsted i ét EU-/EØS-land, kan have medlemmer i alle medlemslande. Reglerne åbner for, at passive investorer kan indskyde kapital på almindelige vilkår og have op til 25 procent af stemmerettighederne. [...] EU-reglerne og den norske samvirkelov kan ikke kopieres uden videre, men sammen kan de give inspiration til en selvstændig dansk lov om kooperative virksomheder, der forener det bedste af alle verdener."
Information, s. 16-17 (01.07.2022)

Klima

Energistyring kan give store besparelser
Medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, Morten Helveg Petersen, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "En af mine første gerninger i Europa-Parlamentet var et ordførerskab for den såkaldte ”Energieffektiviseringsdirektivsimplementeringsrapport” - ikke just noget, der fremkalder spørgsmål på vælgermøderne rundtomkring i landet. [...] Ikke desto mindre er energieffektivisering drønhamrende vigtig. [...] Gevinsterne ved den slags forbedringer af vores bygninger er enorme. I EU står bygninger for hele 40 procent af det samlede energiforbrug, når al opvarmning, nedkøling og elforbrug lægges sammen. Da 75 procent af bygningerne i dag har en ringe energieffektivitet, er det klart, at der er meget energi og CO2 at spare ved at gennemføre de energibesparende tiltag. Ifølge EU-Kommissionens Fit for 55klimapakke er målet derfor, at energieffektiviseringer frem til 2030 skal nedsætte vores bygningers energiforbrug med 36 procent - set i forhold til forbruget i 2007. [... ] Målsætningen er derfor, at energieffektiviseringerne kan reducere vores primære energiforbrug, for eksempel forbruget af kul og gas på kraftværkerne, med 39 procent. Det svarer ifølge EU-Kommissionen til 1.023 millioner tons såkaldte olieækvivalenter, hvilket igen svarer til godt og vel det dobbelte af de 507 millioner tons råolie, som EU importerede i 2019."
Jyllands-Posten, s. 40 (01.07.2022)

Klimahykleri
Niels Jørgen Madsen, København, skriver i et debatindlæg i Politiken i dag blandt andet: "I et debatindlæg i Politiken brokker det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Marianne Vind sig over, at Venstre og Konservative bryster sig af tårnhøje klimaambitioner. For det har de slet ikke, skriver hun, når det drejer sig om arbejdet i EU-Parlamentet. [...] Det passer simpelthen ikke, når statsministeren siger, at hun nu er mere grøn end rød. Klimaet har aldrig stået øverst på regeringens dagsorden, og ambitionerne på området er, når vi ser bort fra utallige skåltaler, absolut ikke noget at prale af. [...] For man er ikke grøn, når man giver rabat til store klimasyndere som Aalborg Portland, freder klimaskadelig kødproduktion, giver dispensation fra EU-forbuddet om brug af den forkætrede sprøjtegift diquat, bakker op om kæmpe anlægsprojekter som Lynetteholm og Kattegatforbindelsen og baserer fremtidige CO2-besparelser på teknologier, der endnu ikke findes."
Politiken, s. 6 (01.07.2022)

Tour de France er reelt blevet en reklamesølje for sort energi
Adélaïde Charlier, klimaaktivist, Youth for Climate, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Vi hylder cykelsporten for alle dens gode sider, og derfor er det så meget desto mere chokerende, at Tour de France er blevet én stor reklameplads for fossile brændsler. [...] Det burde ikke kunne lade sig gøre på et tidspunkt, hvor kloden står midt i en klimakrise, der udgør en trussel mod livet på planeten. Det er vores brug af olie, kul og gas, der fører os direkte mod en klimakatastrofe. Eller som FN's generalsekretær, Antonio Guterres, sagde, da verdens førende klimaforskere fra FN's Klimapanel lancerede deres dystre rapport for nogle måneder siden: Fossile brændsler er ved at 'kvæle menneskeheden'. [...] I mit hjemland, Belgien, har vi protesteret utrætteligt mod Totals planer. Det samme har aktivister over hele verden gjort. Lige nu er borgere over hele Europa ved at indsamle underskrifter til et borgerforslag til EU om at forbyde fossile reklamer og sponsorater. [... ] Jeg vil selv stå på sidelinjen under årets Tour de France i Danmark og gøre opmærksom på hykleriet og den greenwashing, som Total og andre fossile selskaber står for. Jeg håber, at I vil gøre det samme."
Politiken, s. 5 (01.07.2022)

Migration

Polsk hegn på grænsen til Hviderusland er færdigbygget
Berlingske skriver, at Polen nu har færdigbygget et kraftigt grænsehegn mod grænsen til Hviderusland, som skal forhindre flygtninge og migranter i at komme ind i landet. Opførelsen af hegnet blev påbegyndt sidste vinter, da tusindvis af migranter fra Mellemøsten og Afrika forsøgte at komme til Polen. Ifølge flere EU-Parlamentsmedlemmer forsøgte Hviderusland at fremkalde en "falsk flygtningekrise" ved at sende migranter ind over EU's ydre grænse. Hegnet er fem en halvt meter højt og strækker sig over 186 kilometer.
Berlingske, s. 14 (01.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Danmark i ny mission, men magasinet er tomt
Anders Havelund Krøyer, selvstændig erhvervsdrivende og folketingskandidat for De Konservative i København, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "916 konstabler og 125 officerer. Så mange forlod sidste år det danske forsvar. Det er godt og vel dobbelt så mange som i 2008. Samtidig er antallet af personer, som søger ind i Forsvaret, faldet støt de seneste år. Men hvorfor ser det sådan ud netop nu? Vi står i dag i en situation, hvor der er mere fokus på Forsvaret og væsentligheden i at beskytte Nato og Europas værdier og grænser, end der har været længe. Vi har netop oplevet danskernes velvilje til at tage del i EU's forsvarssamarbejde efter mere end to årtier med folkelig modstand til selvsamme idé. [...] Problemet opstår, når regeringen og dens ministre sender kraftige signaler til omverdenen, at Danmark vil bidrage til forsvaret af demokratiske værdier, frihed og fred, uden at det lader sig oversætte til en styrkelse af Forsvaret indadtil. [... ] Det er kun dage siden, at vi med tabte kæber kunne læse om danske soldater, der i maj blev udsendt til Letland med al hast for at varetage den vigtige opgave at afskrække Putin og forsvare Natos grænser. Men kampbataljonen var blevet sendt afsted uden afgørende ammunition til uddannelse og træningsaktiviteter. [...] Episoden i Letland er vigtig at tage i lære. Den vidner om Forsvarets udsatte position. Den vidner om det ressourcemæssige pres, som vores forsvar og soldater er under."
Jyllands-Posten, s. 39 (01.07.2022)

Danmark og EU uenige om ophævelse af forsvarsforbeholdet
Jyllands-Posten skriver, at Danmark og EU er uenige om den juridiske proces når Danmark mandag igen skal indtræde i EU's forsvarssamarbejde. Den danske regering er nemlig blevet uenig med EU's Udenrigstjeneste om, hvordan forbeholdet formelt og endegyldigt skal lægges i graven. Uenigheden skal ses i lyset af, at det er første gang, EU skal afskaffe sådan et forbehold, hvorfor der ikke er erfaringer at trække på. Beslutningen skal ifølge EEAS vedrøre de retsakter, EU gennem årene har vedtaget på forsvarsområdet. Her er det løbende blevet skrevet specifikt ind, at de gælder for EU, men ikke for Danmark. Det gælder for eksempel beslutninger om EU's militære missioner. EEAS er ikke en formel institution, men betegnes som EU's diplomatiske tjeneste, der skal samarbejde med blandt andet EU-institutionerne Ministerrådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Jyllands-Posten, s. 20 (01.07.2022)

Oprustningsmilliarder bør både bruges på isenkram og uddannelse
Børsen bringer et debatindlæg af Laura Klitgaard, formand, Ingeniørforeningen - IDA. hun skriver blandt andet: "Fra 2033 skal der bruges omkring 18 milliarder kroner om året på det danske forsvar. Og hertil kommer en straksbevilling på 7 milliarder, hvilket åbner for en diskussion om, hvorvidt vi skal bruge det hele på krudt og kugler. I kølvandet på Ruslands krig mod Ukraine er det blevet tydeligt, at behovet for oprustning på den militære front er uundgåeligt. [...] Hvis det står til IDA, vil et løft af forskningsandelen til 2 procent give et fornuftigt udgangspunkt, og i 2033 vil det betyde 1 milliard kroner ekstra om året til forskning og udvikling for at skabe ny dansk forsvars- og sikkerhedsteknologi og viden. Det vil i øvrigt være helt i tråd med både Natos og EU's sikkerhedspolitik."
Børsen, s. 35 (01.07.2022)

Udvidelse

Eksperimentet i øst
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Jørgen Grønnegård Christensen, hvor man blandt andet kan læse: "EUs accept af Ukraine som kandidatland er et klart udtryk for politisk anstændighed over for et europæisk land, som Rusland siden anneksionen af Krim, angrebene i Østukraine og nu måneders krig mod landet forsøger at kue. Krigen har skubbet Ukraine mod vest, og optagelse i EU kan forankre landet i et europæisk politisk og økonomisk fællesskab. Det kan også give det ukrainske samfund og den ukrainske økonomi et skub fremad. Samtidig er det en svær beslutning. Det er man helt på det rene med i EU og har været det længe. [...] Verdensbanken overvåger systematisk regeringsførelsen kloden over. Dens målinger viser, at adskillige af de lande, der blev optaget i EU i 00erne, har svært ved at leve op til kravene. [...] Korruption er en samfundssvøbe i mange lande. Det gjaldt i høj grad i Østblokkens kommunistiske lande. Problemet er svært at komme til livs. Derfor ser man også, at der florerer en vis og sommetider betydelig korruption i lande, der pænt lever op til principperne om lovmæssig forvaltning. [...] Det er den virkelighed, man skal forholde sig til, når Ukraine indleder den lange vej mod medlemskab af EU. Den første forhindring er afslutningen af krigen. Den næste er den økonomiske og fysiske genopbygning af landet. [...] Ethvert anstændigt menneske er parat til at invitere Ukraine med ind i EU. Det er og bliver et europæisk land. Skal EU og Ukraine lykkes med operationen, kræver det en helt ekstraordinær indsats. En ting i den sammenhæng er et økonomisk bistandsprogram for genopbygningen af landet."
Weekendavisen, s. 4 (01.07.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
1. juli 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark