EU i dagens aviser fredag den 1. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Inflation i euroområdet i overraskende hop
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om den finansielle udvikling: 

Jyllands-Posten skriver, at inflationen i eurolandene i september måned steg med 0,3 procentpoint i forhold til måneden før. Inflationen for september endte således på 2 procent mod 1,7 procent i august måned. Inflationsstigningen var forventet på grund af faldet i energipriserne sidste efterår, omend man ikke havde regnet med så stor en stigning. Ifølge Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, så peger udviklingen på, at der sandsynligvis kun vil blive indført en mindre rentesænkning på 0,25 procent i december.

Børsen skriver, at inflationen i eurozonen, trods stigningen, stadig er på linje med den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning. Nye tal fra Eurostat viser dog, at kerneinflationen stadig er for høj. "Det er en ganske stor månedlig stigning i inflationen, der især skyldes højere inflation i Tyskland og Spanien," kommenterer Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. Christine Lagarde, chef for ECB, påpeger, at man forventer, at inflationen vil stige frem mod årets afslutning. Den 12. december mødes ECB-toppen i Frankfurt, og det forventes, at man sænker renten med 0,25 procentpoint. "Vi vurderer, at dagens lidt skuffende inflationstal kombineret med de stærkere væksttal i tredje kvartal sænker sandsynligheden for, at ECB leverer mere end en lempelse på 0,25 procentpoint til december," skriver Frederik Engholm, chefstrateg, Nykredit, i en kommentar. 

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Væksten i euroområdet er i store træk gået i stå. Altså i de tre største økonomier. De mindre lande klarer sig bedre. Men de nyeste tal viser samtidig, at inflationen fortsat er ukomfortabelt høj. Inflationen i euroområdet steg i oktober til 2,0, fra 1,7 procent i september. Det var lidt højere, end analytikerne havde forventet. Det er i sig selv ikke noget, der får Den Europæiske Centralbank (ECB) til at ryste på hånden. ECB’s chef, Christine Lagarde, gjorde det allerede i foråret klart, at der vil være “bump” på vejen mod målet om en stabil inflation på to procent. [...] Det er i høj grad lavere priser på energi, der har lagt en dæmper på prisudviklingen i euroområdet. Hvis man renser for energi og fødevarer - den såkaldte kerneinflation - forblev den på 2,7 procent. Prisstigningerne holdes primært nede af den hårde konkurrence fra Kina, der underbyder europæiske producenter i forsøget på at kompensere for den manglende afsætning på det kinesiske hjemmemarked. Til gengæld bliver priserne på tjenesteydelser ved med at stige alt for meget. [...] Det er i høj grad Tyskland, der leverer en negativ overraskelse. Priserne steg langt mere end forventet i oktober, hvilket presser inflationen op på 2,4 procent. Det er fortsat ikke alarmerende, men af alle lande i euroområdet har Tyskland størst risiko for at blive fanget i en ondsindet spiral af stigende priser og stigende lønninger. [...] Med faldende investeringer i ny teknologi og i bedste fald stagnerende produktivitet er den tyske lønvækst uforenelig med en inflation på to procent. Jo mere fagforeningerne (og socialdemokraterne i regeringen) kræver lønkompensation for de stigende priser, desto mere vil det ligne 1970ernes automatiske lønreguleringer, der havde hovedansvaret for stagflationen. I euroområdet som helhed forventer industrien at sætte priserne lidt mere op i de kommende måneder. Det skyldes i høj grad et hop i forventningerne til salgspriserne i Tyskland. Hvis ECB skal blive ved med at sætte renten ned, skal de øvrige lande levere lavere prisstigninger. Det går det lidt nemmere med. Også fordi lønstigningerne er lavere end i Tyskland. [...] På trods af den svage vækst viser arbejdsmarkedet i euroområdet fortsat stor modstandskraft. Arbejdsløsheden satte ny bundrekord i september med et fald til 6,3 procent. Samtidig betyder faldet i inflationen, at der genopbygges købekraft de fleste steder. Det kan give mere luft til privatforbruget. Men det er også klart, at væksten i euroområdet er udfordret til næste år. På trods af at der fortsat pumpes milliarder af euro ind i økonomien fra EU’s genopretningsfond og energifond, står finanspolitikken til at blive strammet i euroområdets tre største lande. Hvis altså regeringerne i Tyskland og Frankrig overlever. Når ECB skal lægge en rentekurs, er det dette mudrede kludetæppe af forskellige økonomiske strukturer og dynamikker, der udgør baggrunden. Derudover er ECB og andre centralbanker fortsat lidt i vildrede med, hvordan renteændringer egentlig påvirker økonomien. De tyske investeringer stagnerede, da renten var negativ. USA’s erhvervsinvesteringer er braget i vejret på trods af den højeste rente i over 20 år. Derfor er det mest oplagte, at ECB går forsigtigt til værks, medmindre en egentlig recession bider sig fast. Men selv her er der grænser for, hvor langt renten kan sættes ned. [...] Samtidig afspejler statsrenterne også, at forventningen til ECB’s lempelser er rullet lidt tilbage, og der er stigende konsensus om, at centralbanken i Frankfurt “kun” sætter renten ned med et kvart procentpoint i december."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 2; Børsen, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Kinesiske BYD overhaler Tesla indenom
Flere af dagens aviser skriver om konkurrencesituationen på elbilmarkedet. 

Kinesiske BYD har for første gang i flere år overhalet Tesla på omsætningen. Tesla fører dog stadig ræset på en række andre parametre. Det skriver Berlingske. Det er salget af plugin-hybridbiler, som er den primære kilde til BYD´s vækst. Mens BYD´s elbilsalg kun er steget med tre procent i tredje kvartal i forhold til sidste år, så er deres salg af plugin-hybrid-biler steget med 76 procent for samme periode. På trods af EU´s nyindførte straftold på elbiler produceret i Kina, så stormer BYD frem på det europæiske marked. I Europa er BYD´s bilsalg steget med 162 procent i forhold til sidste år. BYD meldte sidste år ud, at man vil bygge en fabrik i Ungarn for at følge med den europæiske efterspørgsel og samtidig omgå den europæiske straftold. EU´s straftold overfor kinesisk producerede elbiler skyldes, at den europæiske union har vurderet, at den kinesiske statsstøtte til kinesisk elbilproduktion er ulovligt høj. 

Kinas ældste bilmærke, Hongqi, gør indtog i Danmark med to fuldelektriske biler, EH7 og EHS7. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Selvom bilerne er store og i luksusklassen, sælges de i Europa og Danmark til priser som er mere sammenlignelige med mindre elbiler fra konkurrerende bilproducenter. Og den aggressive prissætning vækker opsigt, skriver Jyllands-Posten. "Det er noget af en udmelding. Kineserne har forstået, at hvis de for alvor vil ind på markedet, må de tilbyde noget, som europæerne ikke kan, og det gør de med disse to kæmpebiler til en pris som langt mindre modeller fra Europa," siger Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen. Han bemærker, at Hongqis prissætning er opsigtsvækkende, blandt andet fordi, at EU for nylig har pålagt Hongqi en af de højeste straftolde for elbiler produceret i Kina. 

Information skriver i en leder blandt andet: "Alt imens Tysklands kansler og finansminister i disse dage mødes til økonomitopmøde i Berlin, kaster en dyster udmelding fra Volkswagen skygger over landet: Den tyske bilgigant, som siden 1950'ernes Wirtschaftswunder har stået som symbolet på den succesfulde tyske eksportindustri, lukker nu mindst tre fabrikker og fyrer tusindvis af medarbejdere. [...] Høje omkostninger og mindsket salg i Kina er ifølge finans- og driftsdirektør for bilkoncernen Arno Antlitz de primære udfordringer for Volkswagen. [...] I mange år var det asiatiske land det største marked for Volkswagen, men den hastigt voksende kinesiske elbilproduktion har i den grad givet den tyske bilproducent baghjul. I den første halvdel af 2024 faldt VW's bilsalg til de kinesiske kunder således med syv procent sammenlignet med samme periode af 2023. Dertil kommer, at Volkswagen ikke har formået at udvikle en elektrisk bil, der er lige så god - og billig - som de kinesiske konkurrenter og den amerikanske Tesla. [...] Som sådan står krisen i Volkswagen som et stort fedt symbol på et tiltagende problem for hele den europæiske industri: mangel på investorer og statslig industristøtte, der gør konkurrencen med netop Kina og USA tiltagende vanskelig. Som den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi sagde, da han for nylig præsenterede sin rapport om Europas konkurrenceevne i Bruxelles: "For første gang siden Den Kolde Krig skal vi reelt frygte for vores selvopretholdelse.""

I et debatindlæg i Børsen skriver Stine Bosse (M), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Europa står over for en vældig udfordring, og det er lukningen af flere Volkswagen-fabrikker en påmindelse om. [...] Den globale konkurrence om at producere de bedste og billigste elektriske biler, vindmøller, batterier og anden grøn teknologi er benhård. Hvis Europa skal være i stand til at skabe kvalitetsjob og høj levestandard for vores borgere i fremtiden, er vi nødt til at være i front med innovation og grøn omstilling. Toldmure løser intet Isolationisme er ikke svaret på vores udfordringer. Når virksomheder beder om at rejse barrierer omkring det europæiske marked og f.eks. gøre importerede elbiler dyrere, skader det forbrugerne og mindsker yderligere incitamentet for europæiske virksomheder til at innovere. Ja, det er vigtigt at have et lige konkurrencefelt, og Kina bør ikke belønnes for at give massiv statsstøtte til hele forsyningskæden for elbiler. Men lad os holde fokus på målet: Vi bliver nødt til at innovere. Vi kan ikke udelukkende regulere os ud af denne krise for konkurrenceevne. [...] Når store producenter som Volkswagen, som er strukturelt vigtige for EU's økonomi, vælger at lukke deres fabrikker, ved vi, at tingene er gået for vidt. Vi har ikke implementeret en holistisk EU-tilgang til forsyningskæden for elbiler, fra råmaterialer til batterier til dekarbonisering af stål, hurtigt nok. Det har vi heller ikke gjort i forhold til havvind, som er endnu et område, som Europa ikke ser ud til at kunne konkurrere globalt i. Danmark var fødested for verdens første havvindmølle allerede i 1991, men i sidste år var det faktisk Kina, som byggede to tredjedele af hele verdens samlede kapacitet for havvind. [...] Vi står over for en global konkurrence, som vi ikke kan vinde ved at råbe op eller bygge mure. Vi bliver nødt til at satse på innovation, grøn teknologi og omstilling af vores industri. Det kræver selvfølgelig flere penge og et større EU-budget. Kun på den måde kan vi sikre, at Europa forbliver en økonomisk supermagt og et foregangsland i kampen mod klimaforandringerne. Næste år vil Danmark være dagsordensætter i EU. Vi kan ikke spilde denne mulighed."
Kilder: Information, s. 16; Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 4; Børsen, s. 39, 4-5

Sikkerhedspolitik: Svært at beskytte hjælpen til Ukraine
Jyllands-Posten og Politiken skriver om krigen mellem Ukraine og Rusland: 

NATO vil forsøge at bygge en "Trump-sikker" mur omkring støtten til Ukraine, men det kan blive svært at beskytte hjælpen til Ukraine, hvis Donald Trump går hen og vinder det amerikanske præsidentvalg. Det skriver Politiken. Murens ene af to grundsten er, at NATO overtager koordineringen af den vestlige våbenhjælp til ukrainerne. Frem til topmødet i juni, hvor planen blev fremlagt, har det været USA, som stod i spidsen for Ramsteingruppe, der står for det praktiske arbejde omkring våbenhjælpen. Den anden grundsten består af et løfte til Ukraine fra medlemslandene om at levere våben for mindst 300 milliarder kroner. Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier, Københavns Universitet, vurderer dog, at muren måske ikke er høj nok til at holde Trump uden for indflydelse. "Det er svært fuldstændigt at gardere sig imod, hvad de amerikanske ønsker kan blive. Men alt andet lige er det sværere for USA at bryde med et etableret samarbejde inden for Nato end det ad hoc-samarbejde om våbenhjælp, som USA hidtil har stået i spidsen for. At gøre det til en Nato-institution gør det ikke 'Trump sikkert', men det giver det lidt mere soliditet og det øger omkostningerne, hvis USA går enegang," siger Kristian Søby Kristensen. 

På et pressemøde i Island kritiserede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, især USA, men også Europa. Det skriver Jyllands-Posten. Mødet på Island var med de nordiske lande, som den ukrainske præsident takkede for deres støtte. I sin kritik af USA henviste Zelenskyj til hans seneste møder med den amerikanske regeringstop., hvor han fremlagde sin sejrsplan for USA. Vigtige detaljer fra mødet er efterfølgende blevet lækket og bragt i New York Times, og manglen på fortrolighed har gjort Zelenskyj vred. Derudover udtrykte Zelenskyj også utilfredshed med Vestens reaktion på, at Nordkorea nu sender soldater til Rusland. "Jeg mener, at USA, Nato, de vestlige partnere, det Globale Syd og Kina ikke høres klart nok i forhold til tilstedeværelsen af nordkoreanske tropper på russisk territorium. Det er ekstremt farligt og åbner et nyt kapitel i den her krig," sagde Zelenskyj, som på mødet også spåede en mørk fremtid for Georgien og Moldova: "Vi bliver nødt til at anerkende, at i Georgien - for nuværende - vandt Rusland. Først tog det en del af Georgien. Så ændrede det Georgiens politik og dens regering, så landet nu har en prorussisk regering. Det har ikke sanktioner mod Putin, og der er mange russere i landet. Georgiens valg er venskab med Rusland. Det er ikke at søge mod EU," udtale Zelenskyj, som mener, at det der sker i Georgien, også er på vej til at ske i Moldova: "Moldova er på vej. Det får I at se. Rusland er på vej og har tænkt sig at gøre det samme. Og det vil selvfølgelig gøre det, hvis Vesten ikke stopper dialogerne om at krydse røde linjer. Hvis ikke det stoppes, så mister Vesten Moldova om et eller to år."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 7

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Politisk sekretær i Europæisk Ungdom: Endnu en gang har fodboldens uventede helt vist sit værd
I et debatindlæg på Altinget skriver Bertram Tang Clausen, politisk sekretær, Europæisk Ungdom, blandt andet: "EU har endnu en gang vist sig som en beskytter af fair konkurrence og spillernes rettigheder, mens FIFA og UEFA's kontrol er blevet udfordret. Dommens hovedperson, Lassana Diarra, der ønskede at forlade sin klub, stødte på FIFA's restriktive regler, som gjorde det næsten umuligt for ham at ophæve sin kontrakt med Lokomotiv Moskva uden store konsekvenser. Men EU-Domstolen afgjorde den 4. oktober, at disse regler er ude af proportioner og i strid med EU's konkurrencelovgivning. Domstolen understregede, at der er behov for regler for transfers, så klubber kan sikre sig, at de har spillere til rådighed, men at de nuværende restriktioner går for langt. [...] Fremtiden for fodboldens transfersystem er nu åben for forhandling. Diarra-dommen baner vejen for, at spillere kan få større frihed til at skifte klub under rimelige forhold, og det kan føre til store ændringer i spillernes rettigheder og kontraktvilkår. Det har vi set før. I kølvandet på den skelsættende Bosman-dom fra 1995 var FIFA og UEFA nødt til at samarbejde med EU-Kommissionen for at tolke reglerne og undgå juridiske problemer. Noget lignende kan meget vel ske nu. Vi kan forvente, at FIFA og UEFA's jurister igen må konsultere EU-Kommissionen for at udvikle nye regler, som kan tilpasses dommens krav om proportionalitet. Diarra-dommen føjer sig til en række afgørelser, hvor EU har trådt ind for at sikre, at fodbolden bliver reguleret retfærdigt. [...] Det, vi ser nu, er ikke bare en juridisk afgørelse, men et større skift i, hvordan fodboldens magtstrukturer kan fungere fremover. Flere spillere og klubber vil sandsynligvis tage mod til sig og udfordre FIFA og UEFA's regler, velvidende at de har EU's retsprincipper i ryggen. Det kan skabe en mere åben, fair og dynamisk fodboldverden, hvor spillernes rettigheder står i centrum. [...] FIFA's Diarra-hovedpine kommer oveni at alle de store ligaer (repræsenteret af European Leagues) og fodboldspillernes fagforening (FIFPRO) indgivet en klage til EU-Kommissionen mod FIFA's håndtering af den internationale kampkalender, som de mener misbruger FIFA's dominans på markedet og underminerer europæisk fodbold samt spillernes rettigheder. De kritiserer FIFA for at træffe ensidige beslutninger, der belaster nationale ligaer og spillere ved at udvide det internationale kampprogram uden at tage hensyn til nationale ligaer eller spillernes fysiske og mentale helbred. Dette viser, at fodboldens aktører på nationalt og europæisk plan ikke længere vil acceptere FIFA's kontrol uden at sikre, at det sker i overensstemmelse med EU-lovgivningen og spillernes rettigheder. [...] Diarra-dommen er blot det seneste eksempel på, hvordan EU sikrer, at fairness og konkurrence ikke ofres til fordel for magtfulde institutioners egne interesser."
Kilde: Altinget, torsdag

Grundlæggende rettigheder: Udkast fra forhandlinger om passagerrettigheder virker vage og forvirrende
I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Nikola Kiørboe, chefkonsulent, Forbrugerrådet Tænk, blandt andet: "Passagerer skal have rettigheder på deres rejser - også dem, der omfatter en kombination af flere forskellige transportmidler, de såkaldte multimodale rejser. Det har EU-kommissionen foreslået, og det kan vi som forbrugerorganisation kun bakke op om. [...] I dag er passagerens rettigheder meget begrænset, hvis man rejser med en kombination af for eksempel bus, tog og fly for at nå frem til sin destination, fordi de afhænger af vilkårene for den enkelte transporttjeneste. Kører man for eksempel i en kombination af tog og bus for at komme frem til sin destination, og der opstår forsinkelse på toget, så man ikke når bussen, har man ofte hverken krav på kompensation, refusion eller hjælp til ombooking af den resterende rejse. Det er noget af det, som EU-kommissionen nu vil lave om på i den kommende revision af passagerrettighederne, hvor de blandt andet lægger op til at indføre klagemuligheder og nationale organer, som skal håndhæve de nye rettigheder for multimodale rejser. Lige nu forhandler den danske regering med kolleger fra de øvrige EU-medlemsstater om forslagets endelige ordlyd. Her lægger den danske regering vægt på, at omkostninger i forbindelse med håndhævelse og branchens omkostninger skal balanceres med hensynet til passagerernes rettigheder. Vores erfaring viser, at det er vanskeligt for passagererne på forhånd at sætte sig ind i aftalevilkårene og holde styr på, hvornår hvilke rettigheder gælder. [...] Vi frygter at den "balance" tipper mod hensynet til branchen i en grad, hvor passagerne reelt set ikke får gavn af de nytildelte rettigheder. [...] Vores erfaring viser, at det er vanskeligt for passagererne på forhånd at sætte sig ind i aftalevilkårene og holde styr på, hvornår hvilke rettigheder gælder. Derfor skal kommunikationen være meget enkel og tydelig og gerne ske i realtid, når passagererne reelt får brug for informationerne. I det udkast, som kommissionen har præsenteret, er formuleringerne i flere tilfælde også meget vage. [...] Vi frygter, at det giver rum til både forvirring hos passagererne og muligheder for at undsige sig rettighederne for selskaberne. [...] Vi ved, at fleksibilitet, pålidelighed og - ja - pris betyder meget for, hvilken transportform man vælger. Det skal EU's ambitioner på transportområdet selvfølgelig afspejle. EU har et mål om at reducere transportemissioner med 90 procent inden 2050. Det sker kun, hvis især toget og bussen bliver et attraktivt alternativ til flyet og privatbilen. Det kræver, at passagerernes brug og behov kommer helt centralt i udviklingen."
Kilde: Altinget, torsdag

Udenrigspolitik: Diplomater klargør fortrolige planer for at beskytte Europa mod Trump: "Tror nogen på, at han vil forsvare Estland? Nej, vel?"
Eksperter advarer, at Europa vil blive enormt udfordret, økonomisk, udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk, hvis Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. Det skriver Altinget torsdag. Både hos NATO og i EU forbereder man sig derfor på skrækscenariet, hvor Donald Trump bliver USA´s næste præsident. "Den største fare er at være uforberedt. Alene Trumps store tiltrækning til stærke mænd og diktatorer vil gøre forholdet mellem Europa og USA meget vanskeligt, hvis han bliver præsident igen," vurderer Constanze Stelzenmüller, direktør for Center on the United States and Europe ved den amerikanske tænketank Brookings i Washington. I Bruxelles har man i over et år analyseret, hvilke konsekvenser præsidentvalget i USA kan få for Europa. Især har man beskæftiget sig med scenariet, hvor Trump vinder valget. "USA's præsidentvalg vil få vidtrækkende konsekvenser for EU's egen udenrigspolitik. Valgets udfald vil påvirke Ruslands krig mod Ukraine, konflikten i Mellemøsten, spændingerne i Indo-Stillehavsområdet og styrken i de transatlantiske bånd. Bruxelles må være forberedt på hvad som helst," konkluderer eksperter fra EU´s egen tænketank om sikkerhedspolitik, EUISS, i en nylig rapport om det amerikanske præsidentvalg. Jeremy Shapiro, amerikansk ekspert i sikkerhedspolitik, og forsker ved European Council on Foreign Relations (ECFR), tror ikke, at Trump vil melde USA ud af NATO, hvis han bliver præsident: "Det er alt for besværligt, men det behøver han heller ikke. Alene Trumps ord om, at han kun vil beskytte lande, der efter hans mening opfører sig ordentligt, vil fuldstændig underminere Natos troværdighed. Er der nogen, der tror på, at han vil forsvare Estland? Nej vel," siger Jeremy Shapiro." Jacob F. Kirkegaard, ekspert i transatlantiske forhold, er ikke i tvivl om, at Donald Trump er villig til at ofre Ukraine. "Trump siger, at han kan standse den krig på en dag. Og det kan man måske også, hvis man lader Putin vinde den. Det er naturligvis helt uacceptabelt for Ukraine og også for EU - men det vil betyde, at Europa skal betale meget mere, hvis ukrainerne skal kunne fortsætte med at kæmpe," siger Jakob Kirkegaard. Kirkegaard forudser desuden, at det kan udvikle sig til en handelskrig mellem EU og USA, hvis Donald Trump vinder valget. "Hvis Trump gør alvor af at lægge 10, 20 eller 30 procent told på europæiske varer, er EU nødt til at gøre det samme med amerikanske varer her hos os. Vi kan komme til at stå med en handelskrig, der truer det transatlantiske handelssamarbejde i en grad, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig," siger Jakob F. Kirkegaard.
Kilde: Altinget, torsdag

Udenrigspolitik: Dansk topdiplomat leverer ubekvemme sandheder - alle bør lytte
Børsen skriver i en leder blandt andet: "Ord er for diplomater et bøjeligt redskab til optimering af relationer. Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at Vestergaard i Børsen torsdag modigt og præcist udfordrer centrale elementer i den dominerende danske konsensusfortælling om verdens tilstand. Om f.eks. Ukraine, EU, Kina og sammenhængen mellem økonomi og sikkerhed. Vi gør klogt i at lytte efter. [...] Vestergaard leverer ikke en kennansk arkitekttegning, men byggeklodser til en tilsvarende kølig analyse. Han peger - i lighed med Natos afgørende generalsekretær, Jens Stoltenberg - på, at vi må “overveje, hvordan en svær og smertefuldt forhandlet fred i Ukraine kan se ud.” Det forhindrer bare ikke endnu en enorm stigning i forsvarsudgifterne. Som lagt sammen med andre uafviselige udgifter til grøn omstilling og flere ældre fordrer større alvor i den økonomiske politik frem for populistiske fristelser som den aktuelle pensionsdebat. Derfor er det for snævert at fokusere sikkerhed. De økonomiske udfordringer truer os mest fundamentalt, fordi moderne sikkerhed kræver en stærk økonomi. Dermed bliver EU's “Draghi-problem” med svigtende konkurrenceevne en eksistentiel trussel. Som det er politisk urealistisk at fikse med et investeringsboost. Og som kendetegnes ved, at mange af tidens bud på løsninger risikerer at forværre problemet: F.eks. den vækstdræbende regulering af digital teknologi, som danske politikere har tiljublet. Og idéen om, at rivaliseringen med Kina kan håndteres alene gennem konfrontation. Vestergaard påpeger, at det er i vores centrale interesse at give Kina en “aktie i og en interesse for det internationale samarbejde”. Det er ubekvemme sandheder, som enkeltvis kan udfordres. Men det svært at komme uden om tyngden af helheden: Verden er ved at ændre sig til Danmarks og EU's systematiske ugunst. Den kan kun håndteres med langt større pragmatisme og vilje til prioritering, end vi gennem mange gyldne år har vænnet os til herhjemme. Men for vores politiske ledere er fristelsen til værdipolitisk forsimpling hele tiden overhængende. Så jo bedre, bredere og mere realistisk vi forstår vores vilkår - jo større er chancen for, at beslutningstagerne tør håndtere dem klogt."
Kilde: Børsen, s. 40

Udenrigspolitik: Kina skumler efter kraftigt signal om Taiwan fra EU
Kina er rasende over, at Europa-Parlamentet har vedtaget en udtalelse, som afviser den kinesiske fortolkning af FN-resolutionen om Taiwan. Det skriver Berlingske. Der er tale om den såkaldte resolution 2578 fra 1971. Den kinesiske fortolkning af resolutionen er, at Taiwan ikke er en selvstændig stat, og at Kina har krav på øen. Den forståelse af resolutionen har Europa-Parlamentet nu afvist med et overvældende flertal. Zsuzka Anna Ferenczy er ungarsk forsker og følger situationen mellem Kina og Taiwan tæt. Hun mener, at Kina forsøger at presse Taiwan på alle fronter, både med militærøvelser ud for Taiwan og diplomatisk pres. Kinas tolkning af resolutionen er misinformation og også en del af presset, siger Zsuzka Anna Ferenczy. "EU’s beslutning om at afvise Kinas fortolkning af resolutionen betyder nu, at det bliver sværere for Kina at gøre krav på Taiwan," siger hun. Selvom Kina har et stærkt ønske om at annektere Taiwan, så ønsker man samtidig også at holde sig inden for FN´s rammer, forklarer hun. Det skyldes, at man gerne vil bevare legitimitet i andres øjne, uddyber hun. "Europa-Parlamentets beslutning er ganske vist ikke juridisk bindende. Men at Kina nu oplever et modtryk, er derfor meget vigtigt," siger Zsuzka Anna Ferenczy, som kalder Europa-Parlamentets vedtagelse for et "stærkt signal til Beijing. I sin udtalelse kommenterer Europa-Parlamentet videre, at fred og stabilitet i Taiwanstrædet er af "strategisk vigtighed for regional og global sikkerhed og velstand," og at "ethvert forsøg på ensidigt at ændre status quo i Taiwanstrædet, især ved hjælp af magt eller tvang, vil blive "mødt med en beslutsom og fast reaktion". På vegne af EU-udenrigschef, Joseph Borrell, har EU-kommissær Nicolas Schmit, udtalt, at EU´s "et-Kina-politik" er uændret. EU anerkender altså stadig ikke Taiwan som stat, men i samme tale omtalte Schmit Taiwan og EU som "ligesindede," og i Taiwan er man begejstrede over denne europæiske udmelding. Det er man til gengæld ikke i Kina. "Taiwan-spørgsmålet vedrører Kinas suverænitet og territoriale integritet og er kernen i Kinas kerneinteresser." "Det er en rød linje, der ikke må overskrides." "Taiwan-spørgsmålet er udelukkende et internt kinesisk anliggende, som ikke tåler indblanding udefra," reagerer Kinas diplomatiske kontor i EU på Europa-Parlamentets udmelding.
Kilde: Berlingske, s. 10

Sikkerhedspolitik: Drag nu den rette lære af 'Velkommen til frontlinjen'
I et debatindlæg i Politiken skriver Thomas Mandrup, ph.d., lektor, Forsvarsakademiet, blandt andet: "Danmarks Radio har med deres nye dokumentarserie 'Velkommen til Frontlinjen' startet en længe ventet og essentiel debat og start på en erfaringsopsamling fra mere end 30 års dansk krigsindsats. Først på Balkan, siden i Afghanistan og Irak. [...] Udsendelsen har dog et element af 'human interest story' - de individuelle historier og tragedier, som de dræbte og deres familier har måttet gennemleve. Og hvor tragiske de fortællinger end er, er de en del af krigens vilkår, som også påpeges af general Jesper Helsø i serien. Men de individuelle tragedier er også vigtige at adskille fra det strategiske, når vi rationelt skal forholde os til erfaringerne fra disse indsatser og især overveje, hvilke konklusioner der bør drages. For hvad mener general Helsø, når han i sin slutreplik i udsendelsen understreger, at han ikke tror, at Danmark igen kommer til at udsende tropper internationalt i samme form? Betyder det, at Danmark fremadrettet skal afholde sig fra at deltage i stabiliseringsindsatser i det 'Globale Syd', herunder Nato-, FN- og EU-operationer? Betyder det, at vi - på trods af et FN-sikkerhedsrådsmedlemskab - også skal afholde os fra at bidrage til FN-operationer fremadrettet? Skal Danmark stoppe med at bidrage til EU's militære kapacitetsopbygningsindsatser i Afrika, når Danmark i anden halvdel af 2025 overtager formandskabet i EU? [...] Om vi kan lide det eller ej, så kommer Danmark, Nato og EU til at skulle forholde sig til de stigende sikkerhedspolitiske udfordringer, vi oplever i Mellemøsten og især Afrika. [...] Det er derfor glædeligt, at regeringen har offentliggjort en ny Afrikastrategi, som sætter et øget og nødvendigt fokus på en række af de udfordringer, som udviklingen i Afrika vil få for Danmark og Europa. Men at trække sig ud og lukke vores ambassader i Burkina Faso og Mali, der hvor problemerne er størst, gør ikke, at de stigende sikkerhedspolitiske udfordringer i Sahel forsvinder - tværtimod. [...] Nato og EU er alliancer, som består af medlemmer fra både Syd- og Nordeuropa, og ligesom vi forventer solidaritet i forhold til indsatsen mod den russiske aggression i Ukraine, så forventer alliancelande som Italien, Grækenland og Spanien solidaritet i forhold til at løse udfordringerne i det globale syd. At tro, at man ved at styrke grænseindsatsen ved Europas sydgrænse kan stoppe den sikkerhedspolitiske trussel fra syd, er både historieløst og uigennemtænkt. Ligeledes er det naivt at tro, at man kan inddæmme truslen i Sahel-landene ved at trække sit engagement ud og flytte det til regionale nabolande. Danmark er, sammen med vores EU-og NATO-partnere og i rammen af FN, nødt til at engagere sig mere i verden, inden verden kommer til os, eller andre magter som Rusland og Kina fylder det vakuum ud."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Migration: Asylaftale træder dødvande: Meloni raser, og dommer modtager dødstrusler
Den italienske asylaftale med Albanien er allerede stødt ind i juridiske udfordringer, men italienerne forsøger at undvige med en lovændring. De andre EU-medlemslande følger interesseret med fra sidelinjen. Det skriver Politiken. Nogle af de første migranter, som Italien har sendt til Albanien, er beordret sendt retur til støvlelandet af en italiensk dommer. Med afsæt i en tidligere dom fra EU-domstolen har dommeren vurderet, at Bangladesh og Egypten ikke er sikre hjemsendelseslande. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, kalder domsafgørelsen for politisk, og erklærer sig uenig i afgørelsen. Hun vil derfor indføre en modlov, som dikterer, at domsafsigelser i højere grad skal læne sig op ad nationale regeringsdekreter end internationale bestemmelser. EU og dets medlemslande følger situationen i Italien nøje, eftersom Italiens asylcentre i Albanien, såfremt migrantaftalen bliver en succes, kan blive en model for Europas fremtidige asylbehandlingssystem.
Kilde: Politiken, s. 10

Det digitale indre marked: EU undersøger Temu for ulovlige produkter
EU-Kommissionen undersøger nu, om den kinesiske handelsplatform Temus produkter lever op til EU´s lovgivning. Det skriver Jyllands-Posten. Der er blandt andet fokus på områder "med forbindelse til salg af illegale produkter" og "tjenestens potentielt afhængighedsskabende design." Afgående konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, udtaler, at Temu er forpligtet til at leve op til Digital Services Act (DSA), loven om digitale tjenester. "Vores håndhævelse vil garantere lige vilkår, og at alle platforme, heriblandt Temu, fuldt ud respekterer de love, som holder vores europæiske marked sikkert og retfærdigt," siger Margrethe Vestager.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: SF og De Radikale vil med åbne øjne bryde EU-regler
Både Radikale Venstre og SF er med åbne øjne parate til at bryde med EU´s krav om et sundt vandmiljø i danske fjorde og farvande. Det skriver Jyllands-Posten. De to partier deltager i øjeblikket i afgørende forhandlinger om den grønne trepartsaftale, og i regeringens udkast fremgår det, at Danmark ikke vil kunne leve op til EU´s vandrammedirektiv, som har en deadline for sine krav, som hedder 2027. Regeringen planlægger ikke at have sænket især landbrugets udledning af kvælstof, så meget, at man lever op til EU´s krav før 2030. De tre års forsinkelse får dog hverken De Radikale eller SF til at nægte at indgå i en aftale om den grønne trepart. "Hvis Radikale ikke havde været ved forhandlingsbordet sammen med SF, Konservative og andre gode kræfter, så havde vi slet ikke udsigt til at få den kvælstofindsats, der er brug for. Vi ville svigte, hvis vi bare skred," argumenterer Martin Lidegaard (R), politisk leder. "Vi kan godt gå med i en aftale, hvor man har en model som i den grønne trepart. Nemlig at kvælstofindsatserne som udgangspunkt skal være færdigetablerede i 2027. Men at der for de særligt udsatte vandområder vil være en etableringsfase, som kan strække sig ind i 2030," forsvarer klimaordfører for SF, Signe Munk (SF), som dog kalder det en "kæmpe, grøn mavepumper," at SF går med til en aftale, som ikke lever op til vandrammedirektivet fra EU. "Men ja, jeg kan godt acceptere, at man i 2030 er færdig med sit vådområde, hvis man er stoppet med at dyrke jorden og har en plan for, hvordan man kommer i mål med de helt særlige områder, hvor indsatsen er kommet for sent i gang," fortsætter hun.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Klima: Egentlig burde vi ikke være overraskede over det vilde vejr
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Marie Louise Albers, europakorrespondent, blandt andet: "Spanien er i chok oven på det mareridtsregnvejr, der tirsdag aften og onsdag ramte flere steder i de sydlige og østlige dele af landet. Byer er blevet afskåret fra omverdenen. Veje forvandlet til floder. Tusindvis af bygninger totalt ødelagt. Men desværre sidder man også tilbage med følelsen af et deja-vu. For Spanien er blot det seneste land i rækken af europæiske lande, der inden for de seneste få år nærmest magtesløst har måttet se sig overrumplet af ekstreme vandmasser og pludselige oversvømmelser. [...] Det er svært at se, hvordan Europa nogensinde skal blive vant til at tackle katastrofer i den skala, vi i højere grad ser udspille sig på vores kontinent. Også selvom klimaforskerne i årevis har fortalt os, at dét er netop, hvad vi skal; vænne os til, at disse ekstreme vejrfænomener vil indtræffe hyppigere og kraftigere - og deraf mere ødelæggende, end vi er vant til. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde onsdag, at massive regnskyl i Europa er “den dramatiske virkelighed med klimaforandringer”, og opfordrede EU's lande til at være bedre forberedt på ekstreme vejrhændelser."”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Handel: Trump vil slå hårdt ned på lande som Danmark
Lande med særligt store handelsskud overfor USA kan forvente, at Trump vil indføre toldkrig mod dem, hvis han bliver præsident. Det skriver Børsen. Blandt disse lande finder man Danmark, som ventes at have et handelsoverskud over for USA på 125 milliarder kroner i 2024. Det er dog en relativt lille gruppe danske virksomheder som vil blive ramt, hvis en nyvalgt Donald Trump vælger at føre handelskrig mod EU og Danmark. Ifølge Dansk Industri (DI) handler kun 3 procent af Danmarks virksomheder med USA. De tre procent står til gengæld for 35 procent af danske eksportvirksomheders samlede omsætning. Donald Trump foreslår blandt andet, at toldsatserne hæves på alle produkter, hvor EU opkræver højere toldsatser end USA. 

I en kronik i Børsen skriver Lukas A. Lausen, head of EU and geopolitical affairs, Rud Pedersen, og tidl. særlig rådgiver for Jeppe Kofod, blandt andet: "Uanset navnet på USA's nye præsident skal Danmark indstille sig på en verdensorden med mere tilbagetrukket USA, der efterlader rum til Rusland og Kina. [...] For Rusland, Kina og Iran er målet at skabe en multipolær verdensorden med større indflydelse og mindre afhængighed af vestlige institutioner. Krigene i Mellemøsten, Ukraine og aggressionerne i Asien i det sydkinesisk hav og Taiwan-strædet er symptomer på denne ambition. [...] Alliancen mellem Moskva, Beijing og Teheran kan føre til nye handelsaftaler og økonomiske systemer uden om Vesten. Det kan skabe nye finansielle centre og svække dollarens dominerende rolle. Virksomheder verden over vil sandsynligvis revidere deres forsyningskæder - hvis de ikke allerede har. [...] Ruslands og Irans energisamarbejde med Kina kan ændre energimarkederne. Energihandlen kan i stigende grad flytte mod Asien, hvilket kan skabe mere volatile energipriser, som Vesten har mindre kontrol over. [...] For Vestens virksomheder og regeringer betyder det nødvendigheden om at gøre sig klar til forandring. For virksomheder kan det være afgørende at bygge mere modstandsdygtige og regionale forsyningskæder, som kan modstå geopolitiske chok, samtidig med at man opbygger en kapacitet i at forstå og forecaste de politiske og regulatoriske ændringer, der kan have indflydelse på forretningen på både meget kort og meget længere sigt."
Kilder: Børsen, s. 8, 38

Klima: Otte procent på et år: EU tager "stort skridt" med at nedbringe klimaudledninger
I en ny rapport konkluderer Det Europæiske Miljøagentur, at EU er på rette vej, når det gælder nedbringelse af CO2-udledning. Det skriver Altinget. EU´s CO2-udledning faldt således med otte procent fra 2022 - 2023. EU har derved reduceret sin udledning med 37 procent siden 1990. Fremskrivninger baseret på disse tal viser, at EU i 2030 vil opnå en CO2-reduktion på 49 procent. "Det vil sige, at vi nærmer os de 55 procent, som er EU's 2030-mål. Men vi er ikke i hus endnu, så der mangler noget. Men det er et virkelig stort skridt, vi har taget. Vi er på rette vej," udtaler Eva Jensen, klimachef i Det Europæiske Miljøagentur.
Kilde: Altinget, fredag

Landbrug: Økologisk Landsforening: Jeppe Bruus svigter sit ansvar for de arealer, han har i sin varetægt
I et debatindlæg på Altinget skriver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening, blandt andet: "Grøn Trepartsminister Jeppe Bruus har udtalt, at det er en god ide, at "gå nye veje, så vi målretter arealomlægningen jævnfør intentionerne i den grønne trepart" fremfor at opretholde kravet om fire procent udyrkede arealer på alle landbrug, der modtager landbrugsstøtte. Hvis vi fortsat vil kunne drikke vandet direkte fra hanen, uden det først skal renses for pesticider, og hvis vi vil have mad uden rester af sprøjtegifte, så er vi nødt til at sikre plads til de vilde dyr og planter, der kan sameksistere med landbruget. [...] Lige siden bønderne satte ploven i jorden er presset på naturen og økosystemerne steget. Et pres, der blev forstærket med industrialiseringen og igen efter Anden Verdenskrig. Yderligere blev det forstærket med indførsel af landbrugsstøtten fra den fælles europæiske landbrugspolitik. Der skulle gå mere end 60 år, før der kom et krav fra EU, der pålagde landbruget at give lidt tilbage for at være berettiget til landbrugsstøtte. Desværre blev kravet aldrig til virkelighed bortset fra i Danmark og på Malta. Krigen i Ukraine fik EU til at give efter for de velkendte og dominerende reaktionære kræfter i landbruget i Europa, hvilket betød, EU gav tilladelse til, at medlemslandene dispenserede fra kravet. Fra 2025 er det helt ophævet som et EU-krav. Den grønne trepartsminister har nu meldt ud, at han mener det også bør falde bort i Danmark fra 2026. Uden tvivl som følge af et hårdt pres fra Landbrug & Fødevarer, der har været meget tydelige i deres udtalelser i medierne om, hvor tosset de mener, dette krav er. [...] Det er en meget sørgelig udmelding fra en minister, der har som det primære formål at sikre grøn omstilling. Styrelsen hedder ikke længere Landbrugsstyrelsen, men Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Fire procent-kravet handler om, at reintroducere den grønne infrastruktur i agerlandet, som er elimineret med intensiveringen af landbruget. En beslutning om at ophæve fire procent-kravet som forudsætning for at kvalificere sig til landbrugsstøtte er et svigt overfor det ansvar, som de politikere, der vedtager landets love og regler, har påtaget sig."
Kilde: Altinget, fredag

Socialpolitik: Hans egen gruppe ønskede posten, men hvad vil Dan Jørgensen egentlig som boligkommissær? Tirsdag får vi svaret
Tirsdag skal Dan Jørgensen (S) høres i Europa-Parlamentet i forbindelse med hans udnævnelse som energi- og boligkommissær. Oprettelsen af posten som boligkommissær har dog medført en del kritik, og det kan meget vel komme til udtryk under høringen af Dan Jørgensen, skriver Altinget. Selv internt hos den socialdemokratiske gruppe S&D, som ellers har talt for oprettelsen af en boligkommissærpost, er der kritiske røster. Det danske medlem af gruppen, europaparlamentsmedlemmet Christel Schaldemose (S), har f.eks. svært ved at se behovet for en boligkommissær. Under høringen ventes det, at emner som boligmangel, byggeomkostninger og socialt boligbyggeri kommer til at fylde. Bent Madsen, administrerende direktør i BL, brancheforeningen for almene boliger og formand i den europæiske organisation Housing of Europe, har længe ønsket en boligkommissær. Han mener, at Dan Jørgensen bør udarbejde en "Affordable Housing Plan, der skal give flere betalbare boliger i Europa. Det er der simpelthen en desperat mangel på," siger Bent Madsen. Og en plan for almenboliger folk har råd til er da også en del af den opgavebeskrivelse, som Dan Jørgensen har fået udstukket af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. "Jeg vil lytte efter, om han går offensivt på boligområdet. Energiområdet har i lang tid været på dagsordenen i EU. Det er vigtigt, men det ligger allerede i EU's maskinrum. Det, han også skal vise på tirsdag, er, at han også er boligkommissær og adresserer den boligkrise, der er i Europa," siger Bent Madsen.
Kilde: Altinget, fredag

Arbejdsmarkedspolitik: Marianne Vind og Danske Byggefag: Den europæiske beskæftigelsespolitik står overfor afgørende øjeblik
I et debatindlæg på Altinget skriver Marianne Vind, MEP (S), fhv. næstformand, HK/Privat; Claus von Elling Gruppeformand, 3F Byggegruppen, formand for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT), blandt andet: "Tirsdag 12. november begynder høringen af de indstillede kandidater til den næste EU-kommission. Vi er klar over, at høringen af Dan Jørgensen naturligvis vil tage de fleste overskrifter i Danmark, men for millioner af europæiske lønmodtagere er det helt afgørende, hvad der sker på beskæftigelsesområdet. Til det område har Ursula von der Leyen nemlig indstillet Roxana Mînzatu fra det socialdemokratiske parti i Rumænien. Ikke som beskæftigelseskommissær, som forgængeren Nicolas Schmit (og alle før ham), men i disse moderne tider som kommissær for "people, skills and preparedness" (mennesker, kompetencer og beredskab). [...] Navneændringen kan lyde symbolsk, men det kan være mere end bare en kosmetisk forandring i skiftet. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke områder hun i den nye Kommission faktisk får ansvaret for. [...] Det er også helt afgørende, om hun vil være en medspiller eller en modspiller i forhold til at bakke op om den danske arbejdsmarkedsmodel. [...] Som parlamentarikere har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet en kæmpe opgave med at forklare og forsvare den danske model for den nye Kommission. Den opgave er det helt afgørende, at vi tager på os. [...] Men der er også en række konkrete politiske punkter, hvor den nye kommissær skal hjælpes på vej i høringsfasen. [...] Derfor ønsker vi, at der bliver fulgt godt op på den vigtige lovgivning fra sidste periode på asbest-, platforms- og kemikalie-området. EU-Kommissionen lovede eksempelvis allerede tilbage i september 2022, at den ville fremlægge et lovforslag om screening og registrering af bygninger med asbest i 2023, men det er endnu ikke fremlagt. Et krav, som er vigtigt at få gentaget overfor kommissær-kandidaten her i høringsprocessen. Vi er begge positive overfor, at kommissionsformand Ursula von der Leyen har forpligtet sig til at fremlægge en revision af udbudsdirektivet. Det er afgørende at sikre, at vores skattekroner ikke går til social dumping i virksomheder, der ikke har, eller respekterer, gældende overenskomst. Det bliver vigtigt i denne høringsproces at få den indstillede kommissær til at forpligte sig på en revision til fordel for et mere fair arbejdsmarked. Begræns entreprisekæderne Endelig er det er dybt beklageligt, at kommissionsformanden ikke har valgt at tage behovet for en begrænsning af kæden af underentrepriser med i hendes dagsorden. Alt for ofte kan vi konstatere, at de lange kæder af underentrepriser bruges til at skjule udnyttelse og arbejdskriminalitet. [...] Vi håber, at der fra Roxana Minzatu vil være opbakning til, at der i revisionen af udbudsdirektivet åbnes op for en begrænsning af entreprisekæderne."
Kilde: Altinget, fredag