Dagens EU-tophistorier
Migration: Der er en farbar vej i udlændingeopgøret
Mattias Tesfaye var tirsdag første gang fysisk til stede ved EUs befæstede udkant, skriver Weekendavisen som bringer en frontberetning fra en af grænsezonerne, hvor migranter bliver skubbet ind. Den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, besluttede i foråret at åbne grænserne til nabolandene Litauen, Letland og Polen for med migranter som våben at presse EU, der i det seneste år har indført hårde sanktioner mod hans regime. Ifølge Mattias Tesfaye burde man bruge EU-midler til at hjælpe Litauen og andre lande, som vælger at bygge hegn og mure. Han mener, at et brudsted i EUs ydre grænse i fremtiden kan blive et problem for Danmark og andre medlemslande. "Mure, hegn og hårde fysiske grænser er kommet for at blive en fast bestanddel af den danske udlændinge- og flygtningepolitik," siger Tesfaye. Det er vigtigt for Litauens indenrigsminister, Agnė Bilotaitė, at vise Tesfaye, hvordan virkeligheden ser ud. Hun ved, at det danske pigtrådshegn har skabt stort postyr hjemme i Danmark. "Jeg kan kun sige, at det er den rigtige beslutning, Danmark har truffet, da vi har et behov for at beskytte vores og EUs grænse," siger hun. Afslutningsvis efter hans besøg siger Tesfaye: "Jeg kan ikke udskrive en blankocheck på forhånd, men indtil videre har vi været villige til at bakke op. Hvis EU-lande med ydre grænser kalder på hjælp gennem de europæiske agenturer, så vil vi se positivt på deres anmodning".
I Signatur i Politiken skriver journalist Michael Seidelin blandt andet: "Måske skulle vi søge et alternativ til valget mellem Fort Europa og pivåbne grænser. Det bliver svært, men alt er bedre end det nuværende kaos. Så oplevede vi det igen. Denne gang kom de grimme billeder fra Litauen, hvor et pigtrådshegn - blandt andet leveret af Danmark - spærrer illegale migranter inde i en skov, hvor de i lighed med andre ved Calais i Frankrig, i Grækenland, langs grænser i Balkan og på vejen over Alperne mellem Italien og Frankrig kæmper for at holde kulde, fugt og sult fra livet. [...] De europæiske politikeres reaktion på Kabuls fald var sigende. Der var panik i flere europæiske hovedstæder, og parolen fra ministermøderne i EU var: Vi skal undgå en invasion. [...] Det er ikke populært at sige det. Men situationen er den samme i stort set alle europæiske lande med Tyskland som en - delvis - undtagelse. I store europæiske lande som Frankrig og Italien repræsenterer indvandrerfjendtlige partier ifølge meningsmålingerne mellem mellem 25 og 40 procent af vælgerne, og klassiske borgerlige partier i Spanien og Grækenland kræver yderligere stramninger. I Frankrig foreslår den tidligere EU-kommissær Michel Barnier - manden, som ledede EU's Brexit-forhandlinger - et femårigt moratorium for al indvandring og en folkeafstemning om udlændingepolitikken. Det er barske forslag fra en mand, ingen kan beskylde for at være en snæversynet nationalist eller fremmedhader. [...] Radikale Venstres politiske ordfører, Andreas Steenberg, konstaterer det samme i sin interessante bog med titlen 'Forbudt kærlighed. Historien om, hvordan dansk udlændingepolitik kørte af sporet (og hvordan vi kan genfinde fornuften' (Forlaget Momenta). "Vi kan ikke tage alle dem i Mellemøsten og Afrika, der gerne vil herop", siger han i et interview i netmediet Altinget og nævner også dysfunktionelle lande som Afghanistan. I et efterfølgende indlæg på Facebook udbygger han sine tanker, og han skelner mellem flygtninge og migranter. "Jeg kunne godt tænke mig et system i verden og/eller EU, hvor man tog folk til andre lande ud fra et kvotesystem, hvor man i nærområderne skilte migranter og flygtninge fra hinanden og så tog flygtninge til andre lande, herunder Danmark"."
I en kommentar i Berlingske skriver Charlotte Slente, generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp blandt andet: "Blandt mange europæiske politikere skaber situationen i Afghanistan stor bekymring. Skræmmende nok er de dog ikke primært bekymrede for de mange afghanere, der står i en desperat og usikker situation, men udtrykker bekymring for, om Europas ydre grænser formår at holde afghanske flygtninge ude. [...] Desværre har det ikke været det primære fokus hos mange danske og europæiske politikere, der i stedet har været optaget af at sikre, at flygtninge holdes ude. Under dække af argumenter om "sikkerhed" og at undgå "en gentagelse af 2015" lyder det som om de glemmer, at situationen i Afghanistan først og fremmest er en krise for afghanerne og ikke for Europa. [...] Danmark og andre europæiske landes fokus på at holde nødstedte fra døren kommer med en pris, politikerne sjældent taler om. DRC Dansk Flygtningehjælp har dokumenteret, hvordan myndigheder i EUs medlemslande tyr til gruopvækkende metoder og menneskerettighedskrænkelser i kampen for at holde mennesker på flugt ude af Europa. Fra januar til juni er mindst 5.565 mennesker ulovligt blevet nægtet adgang til at søge asyl inden for EUs grænser. Vi har dokumenteret disse ulovlige "pushbacks" ved grænseovergange i Italien, Grækenland, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien og Ungarn. Mennesker udsættes for fysiske og seksuelle overgreb, tyveri, udnyttelse, ødelæggelse af ejendele og endda tvungen adskillelse fra familiemedlemmer - alt sammen begået af grænsepolitibetjente og andre myndighedspersoner."
I en kommentar i Weekendavisen skriver Søren Villemoes, journalist blandt andet: "Det er en misforståelse, hvis man er af den opfattelse, at De Radikale er imod en sikring af EUs ydre grænser. De har aldrig været tilhængere af, at de skulle være åbne, slog Sofie Carsten Nielsen fast over for Jyllands-Posten i sidste uge. Adspurgt, om hun så er enig med udlændingeminister Mattias Tesfaye i, at mure og hegn ved de ydre grænser er en del af løsningen, svarede hun: "Nej, jeg tror ikke, det løser særligt meget." Således blev det klart, at De Radikale ikke er for åbne grænser, men heller ikke er tilhængere af at lukke dem. Man skal jo nødig blive forvirret"
Kilder: Politiken, s. 7; Berlingske, s. 28-29; Weekendavisen, s. 6, 15
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Arbejdsmarkedspolitik: Mangel på arbejdskraft i hele EU-området kan lægge øget pres på danske virksomheder
Danske virksomheder kan se frem til højere lønudgifter, og dansk økonomi kan bevæge sig tættere på overophedning, hvilket er resultatet af den stigende mangel på arbejdskraft, skriver Jyllands-Posten. Det er ikke bare et problem i Danmark, men et problem i mange af de lande i EU, som Danmark hyrer arbejdskraft fra. Det viser en opgørelse fra Dansk Erhverv. Ifølge opgørelsen er problemet med manglende arbejdskraft særlig grelt i Tyskland, Polen, Sverige, Litauen og Rumænien, hvor 40 procent af den udenlandske arbejdskraft i Danmark kommer fra. Tal fra EU-Kommissionen viser, at i Polen, som bidrager med omkring 40.000 personer til den danske arbejdsstyrke, melder henholdvis 22 procent og 38 procent af virksomhederne inden for byggeriet og industrien nu om mangel på kvalificeret arbejdskraft. På tværs af EU siger omkring 27 procent af byggevirksomhederne og 20 procent af industrivirksomhederne, at de nu mangler arbejdskraft, hvilket er en markant højere andel end før finanskrisen og mere end kort før pandemien.
Weekendavisen skriver, at regeringen er klar til at imødekomme virksomhedernes ønske om at hente mere arbejdskraft uden for Europa, men fagbevægelsen går imod at øge importen af arbejdsmigranter fra lande udenfor Europa. Hidtil har regeringen og fagbevægelsen ellers stået skulder ved skulder og afvist erhvervslivets ønske om at få større adgang til at hyre medarbejdere fra lande uden for EU. Nu åbner beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard dog døren på klem og erklærer sig parat til at drøfte lempelser i den omstridte beløbsordning, som regulerer arbejdsgivernes muligheder for at skaffe arbejdskraft fra andre lande end de europæiske. I den seneste tid har Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri og Dansk Erhverv ført en intensiv kampagne for at få indtægtsgrænsen nedsat med 85.000 kroner til 360.000 kroner årligt for at få øget virksomhedernes rekrutteringsbase betragteligt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at de private virksomheder, frem for at være forhippede på at udbygge beløbsordningen, bør få et skarpere blik for arbejdskraften inden for EU. I de 27 EU-lande er der en arbejdsstyrke på cirka 200 millioner mennesker, heraf er omkring 15 millioner ledige. Antallet af arbejdsløse i EU svarer altså til omkring fem gange størrelsen af den danske arbejdsstyrke. På trods af dette, så slår danske virksomheder få stillinger op i den fælles jobdatabase EURES, når man sammenligner med arbejdsgiverne i vores nabolande.
Børsen bringer et perspektiv skrevet af Steen Bocian, cheføkonom, Børsen. Han skriver blandt andet: "Der er tryk på det danske arbejdsmarked. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i august faldt til det laveste niveau siden 2009, og beskæftigelsen sætter samtidig med bred margin rekord. Det er glædeligt. Kun få havde forestillet sig, at det var muligt, da vi under vinterens nedlukning atter var vidner til et stort fald i beskæftigelsen og en heftig brug af den midlertidige lønkompensationsordning. Det stramme arbejdsmarked udfordrer dog også. Mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, og selvom en del af udfordringerne er knyttet til genåbningen, og derfor er af midlertidig karakter, er der ikke grund til at forvente, at flaskehalsproblemerne vil forsvinde som dug for solen, når vi kigger et halvt eller et helt år frem i tiden. [...] Regeringen har da også lagt op til at kigge på dimittendledigheden i et forsøg på at sikre øget arbejdsstyrke fra den kant. Men det tager tid, før nye reformer har en effekt, og regeringens reformforslag er derudover meget beskedent. Alternativet kan være at kigge på arbejdskraft fra udlandet, og arbejdskraft fra EU kan tiltrækkes uden større bureaukrati. Men er der brug for arbejdskraft uden for EU, er det langt mere bøvlet - og en del af besværet skyldes bureaukrati, ikke reglerne."
I et debatindlæg på Altinget skriver Simon Tøgern, sektorformand, HK/Privat og Anja C. Jensen, næstformand, HK Privat, spidskandidat til at blive forbundsformand, HK Danmark blandt andet: "Ja, der er mangel på visse typer af uddannet arbejdskraft. Manglen på for eksempel faglært arbejdskraft er for længst erkendt af alle. Men alt andet ville også være mærkeligt. For efter flere tiårs mangelfuld og fejlagtig uddannelsespolitik viser konsekvenserne sig nu. Vigtigst er forsømmelserne i folkeskolen. [...] Lad os ikke gentage fortidens synder. Lad os få nogle af de 8.000 unge, som søger en lære- eller praktikplads i gang hurtigst muligt. Lad os få undersøgt, om der monstro ikke er nogle stykker af de flere end 18.000 arbejdsløse over 55 år, der kan bruges et eller andet sted. Og lad os få nogle af de mange unge udenfor både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i gang.Og ja, så kan det da godt være, at der fortsat er brug for udenlandsk arbejdskraft. [...] Så er det heldigt, at Danmark via sit EU-medlemskab er en del af stort europæisk arbejdsmarked, hvor mere end 15.000.000 mennesker her og nu søger arbejde - mange af dem særdeles veluddannede og i stand til at begå sig på flere sprog. Det er for eksempel, hvad vores nordiske nabolande benytter sig af. Mangler vi så fortsat arbejdskraft, når vi har udtømt mulighederne i EU, så vil der ikke være en eneste ansvarlig repræsentant for fagbevægelsen, som vil modsætte sig, at der bliver hentet udenlandsk arbejdskraft fra lande udenfor EU."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7; Børsen, s. 23; Weekendavisen, s. 4; Altinget, fredag
Andre EU-historier
Klima: Som hare eller skildpadde
I en kommentar i Weekendavisen skriver Bo Holm Jacobsen, lektor, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, blandt andet: "Vi har jo bedt vores politikere vedtage bindende mål for vores CO₂-udslip i 2030 og 2050. Men vores udslip i de mellemliggende år er ikke lige meget. Det er nemlig det samlede udslip akkumuleret gennem alle årene, som definerer atmosfærens drivhusgasniveau og dermed klimaets voksende hedeture. [...] Paris-aftalens maksimale to grader og helst 1,5 grader definerer et såkaldt CO₂-budget på cirka 800 milliarder tons til deling mellem alle verdens mennesker resten af dette århundrede. Man kan diskutere, om Europa med sit historiske over-udslip overhovedet fortjener andel i restpuljen, men hvis Europa giver sig selv en ligelig andel pr. borger, har vi pr. 2021 cirka 33 milliarder tons CO₂ tilbage at prutte med inden for elektricitet, varme og transportområdet. [...] Hvordan skal en CO₂-afgift på sorte udslip i EU stige gennem de næste 30 år, for at den ønskede grønne omstilling sker som den individuelt billigste løsning for de økonomiske aktører? Klimarådet i Danmark anbefaler en jævnt stigende afgift frem mod 2030, men regeringen er bestemt ikke enig."
Kilde: Weekendavisen, s. 10
Finansielle anliggender: Jesper Rangvid slår alarm: Boble i aktier og boliger truer med at skabe ny krise
I en analyse i Børsen skriver Kenneth Praefke, økonomisk redaktør blandt andet: "For første gang siden finanskrisen advarer CBS-professor Jesper Rangvid nu om, at vi har kurs mod store prisfald på aktier og boliger og en ny krise, der formentlig bliver større end den krise, der fulgte efter it-boblen. [...] Til gengæld ser det ikke helt så slemt ud som i tiden op til finanskrisen i 2008. Jesper Rangvid mener, at de seneste ugers uro om den kriseramte kinesiske ejendomsudvikler Evergrande viser, at de finansielle markeder er meget nervøse. [...] esper Rangvid mener også, der er grund til at håbe på, at centralbankerne snart stopper deres opkøbsprogrammer. Selvom de lave renter kan forklare en stor del af, hvorfor bolig- og aktiemarkedet generelt er steget så meget, mener Rangvid, at opkøbsprogrammerne under coronakrisen kan forklare det meste af det seneste halvandet års vilde aktivboom. “Det holder for meget gang i de finansielle markeder og giver for stor risikotagning. Det er tid til at stoppe det nu,” siger Jesper Rangvid. Det er da også signalet fra den amerikanske centralbankchef Jerome Powell, der på det seneste rentemøde klart indikerede, at centralbanken meget snart vil begynde at afslutte sit opkøbsprogram. Til gengæld er der ikke signaler fra Den Europæiske Centralbank om, at de vil stoppe deres opkøb endnu. Men hvad kan så udløse den krise, som ifølge Jesper Rangvid lige nu mener hænger over os som mørke skyer, der varsler regnvejr? Det kan flere ting, påpeger han. Et eksempel er en uventet konkurs, der giver finansiel usikkerhed, som det aktuelle eksempel med Evergrande. “Markedet er så højt prissat, at der ikke skal særligt store skuffelser til, før markedet laver nogle ret dramatiske udsving,” siger Jesper Rangvid. Hans største bekymring er dog, at inflationen bider sig fast på det nuværende høje niveau i både Europa og USA, så Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank pludselig må stramme pengepolitikken mere end ventet og hæve renterne hurtigere."
Kilde: Børsen, s. 6-7
Retlige anliggender: Bazar
Det er tre år siden, EU vedtog et direktiv med et fælles mediepolitisk mål skriver Weekendavisen. Netbaserede streamingplatforme som Netflix, HBO og Disney+ skal præsentere mindst 30 procent europæisk indhold og "give det en fremtrædende plads". Og så er det op til de enkelte lande, om de vil indføre minimumskvoter for nationalt indhold. Fristen for implementering udløb i september sidste år, og et par måneder senere lagde Europa-Kommissionen pres på de 23 medlemsstater, der endnu ikke havde efterkommet direktivet. Det hjalp, dog er der fortsat ni lande, som ikke har indført loven. Blandt andre Spanien, hvor befolkningen også udviser stadige tegn på streaming-afhængighed. Nu sætter Bruxelles så foden ned og forleden gav Kommissionen ifølge El País den socialistisk-socialdemokratiske regering i Madrid en advarsel og en frist på to måneder til at få det bragt i orden. Sker det ikke, vil sagen blive indbragt for EU-domstolen.
Kilde: Weekendavisen, s. 2
Det digitale indre marked: Større krav til alle onlineplatforme
I et debatindlæg i Politiken skriver Simon Kollerup, erhvervsminister blandt andet: "Med digitale platforme følger mange muligheder, og med mulighederne følger også store udfordringer for danske virksomheder og forbrugere. [...] Derfor arbejder vi i regeringen målrettet på at beskytte og sikre forbrugerne, når vi handler online. Det handler først og fremmest om at sikre, at der ikke bliver solgt ulovlige produkter på nettet, men det indebærer også, at man som forbruger ved, hvem der kan stilles til ansvar for at sælge ulovlige produkter på onlineplatforme. [...] eg er glad for at se, at Venstres medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard i sidste uge gjorde opmærksom på denne problematik her i Politiken. Nu er jeg er så spændt på at høre, hvad Venstres konkrete ideer er til at skabe en grundlæggende mere tryg og ansvarlig platformsøkonomi. [...] Før sommer præsenterede vi bl.a. en hvidbog om techgiganter og to udspil, der målrettet sætter ind med flere krav til, hvordan man styrker forbrugersikkerheden. Derudover har vi sat den mest ambitiøse linje af samtlige EU-lande i forhandlingerne om 'Digital Services Act', der handler om opgøret med de ulovlige produkter online."
Kilde: Politiken, s. 6
Det digitale indre marked: Udkast til nye bredbåndsregler får dumpekarakter
Som led i en igangværende regulering af reglerne og engrospriserne på bredbåndsmarkedet er Erhvervsstyrelsen klar til at frede Danmarks næststørste kabel-tv-net, Stofa-nettet, som ejes af tele- og energikoncernen Norlys skriver Jyllands-Posten. Denne fredning betyder, at bredbåndsudbydere også fremover er forhindret i at leje sig ind på Stofa-nettet og på den måde få fat i nye kunder. "Samfundsøkonomisk er det hat og briller," mener Ewii-topchefen, Lars Bonderup Bjørn, om Stofafredningen, som er del af styrelsens endelige udkast til de nye bredbåndsregler. De endelige udkast til den nye bredbåndsregulering, som omfatter 15 afgørelser, vil i nærmeste fremtid blive sendt til EU-Kommissionen, der så skal godkende planerne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10
Sikkerhedspolitik: Hvad nu, hvis Nato ikke er nok?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Karin Riis-Jørgensen senior advisor, Miltton Europe, tidligere MEP (V) København blandt andet: "I lyset af ubådssagaen, hvor Storbritannien valgte at flytte en ordre på ubåde fra Frankrig til Australien - og mulige konsekvenser for Europas sikkerhedspolitik - er det jo vigtigt at understrege, at der er meget, meget lang vej til en situation, hvor EU-landene uden USA's atomparaply og militære færdigheder kan stå på egne ben sikkerhedsmæssigt. Frankrig ville i yderste nødsfald kunne stå på egne ben helt uafhængigt af EU og Nato. EU kan ikke. Men måske bør vi standse op og overveje, om det er nok bare at fastslå, at Nato er vores eneste realistiske mulighed. Hvad nu, hvis Nato ikke er, hvad vi gerne vil tro, at Nato er? Det har en af de klogeste på sikkerhedspolitik i Europa, den tidligere britiske Nato-ambassadør og departementschef i det britiske udenrigsministerium Peter Ricketts, peget på".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31
Institutionelle anliggender: Kort før præsidentvalget i Frankrig forsøger den franske præsident at hindre udenlandske aktører i at blande sig
Nu går Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i offensiven for at sikre, at udlændinge ikke blander sig i Frankrigs demokrati med fake news skriver B.T. Han har nedsat en ny kommission, Les Lumières à l'ère numérique - 'Lysene i den digitale tidsalder', som skal sætte en stopper for konspirationer og misinformation. "Han prøver simpelthen at sørge for, at der ikke er nogle alternative platforme, som han ikke har nogen mulighed for at styre, og hvor man ikke kan sikre sig, at kommunikationen er troværdig," siger Henrik Prebensen, seniorforsker i fransk ved Københavns Universitet. Propaganda og konspirationsteorier har gjort det svært både i Storbritannien og USA for befolkningerne at vide, hvad der er sandt, og hvad der er falskt. Også flere andre lande har oprustet i kampen mod misinformation og lavet lignende initiativer. Macrons initiativ skal ses i lyset af denne udvikling og han håber, at man i EU med tiden kan enes om nogle fælles regler, som skal styrke bekæmpelsen yderligere.
Kilde: B.T., s. 18
Retlige anliggender: Regeringen ønsker den maksimale overvågning af danskerne uden med sikkerhed at bryde EU-retten
I en analyse i Information skriver journalist Sebastian Gjerding blandt andet: "Regeringens længe ventede lovforslag til nye logningsregler indebærer så omfattende masseovervågning, at man risikerer at få en EU-dom imod sig, hvis reglerne bliver udfordret. [...] De lagrede oplysninger udgør en meget omfattende masseovervågning af alle borgeres kommunikations- og bevægelsesmønstre, der i flere tilfælde er blevet erklæret i strid med EU-retten. [...] Først håbede man på, at EU-Kommissionen ville komme med et forslag til, hvad medlemsstaterne skulle gøre for at rette ind efter domstolen, men da det aldrig kom, begyndte man at henvise til, at der var andre EU-domme på vej, der ville afklare retstilstanden. I marts 2021 bekendtgjorde justitsminister Nick Hækkerup, at man blev nødt til at justere de danske regler i næste folketingssamling, så efter fem år - og et sagsanlæg mod ministeriet fra Aktivister mod Ulovlig Logning, der på et tidspunkt en dag skal for Højesteret - er man nu endelig nået frem til et forslag til nye regler. [...] "Så langt, som vi overhovedet kan inden for rammerne af EU-retten", har altså været opgaven til ministeriets embedsmænd, og ser man på det fremlagte lovforslag, tyder det da også på, at de er gået pænt langt. For det første lægger man op til at starte med at opretholde et system svarende til det nuværende med "generel og udifferentieret logning" af hele befolkningen. Det er ellers netop det, EU-domstolen gentagne gange har ment var i strid med EU's grundlæggende rettigheder. [...] Det er et åbent spørgsmål, om EU-domstolen vil acceptere denne konstruktion som tilstrækkeligt dækkende til at kunne begrunde fastholdelsen af masseovervågningen af hele befolkningen, men det er på et andet punkt, at regeringens kreative tænkning for alvor bevæger sig ud på kanten.[...] n bemærkning, som tyder på, at ministeriet er gået helt til kanten af, hvad de mener, man kan argumentere for inden for EU-retten."
Kilde: Information, s. 4
Retlige anliggender: Flyselskaber lover hurtigere refusion
Flere flyselskaber har forpligtet sig til hurtigere at refundere penge til forbrugerne, hvis der sker aflysninger af afgange skriver Børsen. Dette sker efter dialog med EU-Kommissionen. Grundet mange aflysninger under pandemien er der kommet fokus på flyselskabernes praksisser. Nu lover 16 flyselskaber så, at de vil informere bedre og refundere penge hurtigere.
Kilde: Børsen, s. 32
Retlige anliggender: EU-Kommissionen: VW skal give erstatning for dieselgate til alle
Jyllands-Posten skriver, at EU mener, at der stadig er mange borgere, der ejede dieselbiler, som skal have kompensation. VW-koncernen skal nemlig betale erstatning til alle, der har haft en af de dieselmodeller, som har været omfattet af de skandaleramte motorer i den såkaldte dieselgateskandale. EU-Kommissionen mener, at VW ikke kun skal nøjes med at give kompensationen til ejere i Tyskland og USA. VW har ifølge EU-Kommission meldt tilbage, at de ikke føler sig forpligtet yderligere, da de biler, der var omfattet, har fået ændret deres motorer, så de lever op til korrekte emissionskrav. I Danmark var 82.000 biler fra mærkerne VW, Audi, Seat og Skoda berørt, og langt de fleste har fået opdateret motorerne hos deres forhandlere. Men det får ikke EU og række forbrugerorganisationer til at holde sig tilbage. "Virksomhedens holdning er ikke ændret på trods af nylige EU- og nationale domstolsafgørelser, hvorfor Kommissionen og EU's forbrugermyndigheder øger presset," lyder det i en erklæring fra EU-Kommissionen. EU-Kommissionen har bedt Volkswagen om at give erstatning til alle de kunder, som er blevet ramt i den såkaldte dieselgate-skandale.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10
Finansielle anliggender: ECB halter endnu en gang efter markedet
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital blandt andet: "Flere store økonomier bevæger sig fremad igen, men især inflationen viser muskler, hvilket burde skabe mere retorik fra centralbanker om rentestigninger. De førende, stærke centralbanker skal forblive stående som faste klipper i brændingen, hvis bølgerne går højt i finansmarkederne. På den anden side er det en almindelig forventning, at centralbankerne skal være på forkant med udviklingen og handle tidligt, hvis det er nødvendigt. [...] For en centralbank betyder det at skulle vurdere rigtigt, så man tilpasser pengepolitikken for at være forud for kommende ændringer i økonomien, men omvendt at stå fast, hvis de økonomiske ændringer bare er midlertidige. Dette virker udfordrende, og jeg vil sige, at det er det, selv om det kun er en af de mange udfordringer, som investorer og andre deltagere i finansmarkedet står overfor hver dag. En af de ekstremt vigtige aktører i markedet er Den Europæiske Centralbank (ECB). Mit indtryk er, at den ofte føler sig udfordret - og nu er centralbanken i rampelyset igen. [...] Siden februar har de inflationære kræfter bredt sig, og de ser ud til at være blevet stærkere. Den amerikanske centralbank er begyndt at kommunikere med finansmarkederne om en form for strammere pengepolitik. Endnu er retorikken ikke hård, men dog ændret. [...] Men disse observationer er en illusion, siger ECB. På en stor konference for centralbanker den 28. september forklarede ECB's præsident, Christine Lagarde, at den nuværende stigning i den europæiske inflation hovedsageligt skyldes de tidligere nævnte basiseffekter. Dette er argumentet for, at ECB fastholder den negative rente på et usundt lavt niveau, når jeg omskriver det, som Lagarde sagde på konferencen. I en årrække, før covid-19 blev en realitet, svingede inflationen i eurozonen rundt om de ønskede 2 pct. Dette gav efter min mening ECB rig mulighed for at hæve renten, og efter min vurdering burde renten have været oppe på 3 pct. Jeg fastholder min vurdering af, at ECB holder renten ekstremt lavt for at give sydeuropæiske lande en billig refinansiering af statsgælden. Men resten af det globale finansmarked forbereder sig på en højere inflation i denne tid, og det afspejles som nævnt gennem de stigende rentekurver. Kun ECB bevæger sig ikke, så jeg hævder, at ECB igen er på bagkant med udviklingen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18
Det digitale indre marked: Digitaleurope: Cybertruslen kan ikke løses i Danmark
I et debatindlæg på Altinget skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generalsekretær i Digitialeurope, teknologisk rådgiver for NATO, medlem af EU/ENISA’s cybercertificeringsgruppe blandt andet: "Regeringen har igangsat arbejdet for udarbejdelse af en ny cyberstrategi. Men alt imens vi laver strategier, stiger antallet af alvorlige cyberangeb.[...] Først, at man kan ikke løse cybertruslen i Danmark alene, og et tæt, internationalt beredskab er eneste mulighed. Dernæst: Alt imens vi venter på cybersystemer, -procedurer og -systemer, skal vi i gang med god, gammeldags folkeoplysning og uddannelse. [...] Lad os se, hvor cyberangreb kommer fra: Professionelle, internationale cyberkriminelle fordelt over hele verden, fjendtlige stater uden for vores militære samarbejder med flere. Altså, ikke nogen vi kan bringe for et retssystem og retsforfølge hverken i Danmark eller EU. [...] Investeringer i cyberkompetencer og cyberinnovation står højt på agendaen både med hensyn til EU-midler og politisk, og vores EU president Ursula von der Leyen har netop offentliggjort en ny europæisk Cyber Resilience Act og et potentialt europæisk Cyber Situational Awareness Center. [...] Endvidere har EU dedikeret ti milliarder euro til det såkaldte 'Digital Europe Program', hvor et cyberkompetencecenter, der skal sikre et samarbejde og cyberberedskab mellem landene, er under udarbejdelse. [...] Danmark har en betydelig rolle i NATO og bør også tage førertrøjen på i forhold til EU. Intet land i Europa er stort nok til at opbygge alle de kompetencer og funktioner, der skal til for at beskytte os effektivt. Det er simpelthen urealistisk."
Kilde: Altinget, fredag
Klima: Dansk Erhverv: Danmarks næste kemiindsats må og skal have fokus på bæredygtighed
I et debatindlæg på Altinget skriver Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef for Dansk Erhverv blandt andet: "Vi skal nu i gang med at udmønte over 300 millioner kroner til nye aktiviteter i Kemiindsats 2022-2025. Der er mange kemikalier, der endnu ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af regulering, som kemi bør og skal være. Kemiske stoffer indgår i alt, hvad vi omgiver os med, og påvirker både mennesker og natur meget. Derfor er kemi også kendetegnet ved en høj grad af både dansk regulering og EU-regulering. Så lad os slå fast indledningsvist, at de regelsæt skal harmonere. Og det er især vigtigt, at den danske flugter med EU's ditto. [...] De globale miljøudfordringer med klimaet og biodiversiteten står nu som en meget klarere trussel for vores samfund, og derfor er en bæredygtig tackling af kemikalierne et afgørende element for den grønne omstilling. Derudover er markedet for forbrugerprodukter og deres indkøb blevet langt mere digitalt og grænseoverskridende. Disse udfordringer kræver nytænkning i kemisatsen for 2022-2025. [...] Vi skal fortsat styrke en dansk forskningsindsats for at få reguleret problematiske kemikalier, herunder de mistænkte hormonforstyrrende kemikalier, der truer sundhed og fertilitet. Vi skal være helt forrest på det område og levere viden ind til EU's lovarbejde."
Kilde: Altinget, fredag
Det digitale indre marked: Global mangel på mikrochip forværres: Det tager ti måneder at få en ny bil
I øjeblikket er der en global mangel på mikrochip, hvilket udfordrer en stor del af verdens virksomheder. Mange virksomheder er nemlig afhængige af komponenter, hvor der indgår mikrochip, skriver Berlingske. Seniorchefkonsulent i Dansk Industri, Peter Bay Kirkegaard, fortæller, at konsekvensen er, at virksomhederne bliver nødt til at skære i deres produktion. "Jeg talte med en virksomhed forleden, som fik at vide af deres leverandør af komponenter, at vedkommende kun kunne levere ti procent af den normale leverance. Det betyder jo, at virksomheden så må skære ned i deres produktion," siger han. Manglen på mikrochip har medført et større fokus på at udvide produktionen. Næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, har annonceret en ambition om, at 20 procent af den avancerede produktion af mikrochip skal laves i Europa i 2030. I USA har man også planer om at øge produktionen af mikrochip. Vestager og hendes kollega EU-kommissær, Valdis Dombrovskis, var onsdag i Pittsburgh til første møde i et nyt råd, der skal sikre bedre handels- og teknologi samarbejde mellem EU og USA. Her mødtes de med den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken og handelsminister Gina Raimondo, og på dagsordenen var blandt andet manglen på mikrochip.
Kilde: Berlingske, s. 6
Interne anliggender: Holger K. er den sympatiske socialist, der fortæller os, at det hele nok skal gå
Holger K. Nielsen, forhenværende MF (SF), fhv. minister & partiformand, har udgivet bogen "Det var det værd". Den starter som en mild og letlæst erindringsbog, men den udvikler sig til en skarp analyse af dansk EU- og udenrigspolitik, som alle kan blive klogere af at læse. Det skriver Altinget i en anmeldelse. Inden Holger K. Nielsen i 1981 blev valgt til Folketinget, arbejdede han i to år for SF i Europaparlamentet, og der lagde han grunden til et nuanceret syn på det europæiske samarbejde. I sin bog fastslår han, at EU på mange plan er "den progressive stemme i verdenspolitikken". Han kombinerer sin skepsis overfor unionstanken med en erkendelse af, at et stærkt EU er uungåelig i en ny verdensorden som modpol til Kina samt USA.
Kilde: Altinget, torsdag
Institutionelle anliggender: Drop nu de overflødige rejser til Strasbourg
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, MEP (V) og blogger blandt andet: "Da pandemien blussede op i starten af 2020, skulle arbejdsgangen i Europa-Parlamentet omlægges, ligesom man oplevede det på arbejdspladser i hele verden. Ramaskriget var alligevel stort. For hvordan i alverden skulle man dog kunne arbejde sammen om politik i Europa uden at rejse fra Belgien til Frankrig en gang om måneden? Det viste sig, til EU-bureaukraternes store overraskelse, at man faktisk godt kan afholde et møde, en debat og en afstemning online. Starten var måske noget kaotisk. Men hurtigt fandt man ud af det, og jeg er personligt glad for måden, Europa-Parlamentet har fungeret under nedlukning. Fordelene var mange. [...] Med andre ord har jeg passet mit arbejde i Danmark, hvor jeg er valgt og samtidigt levet op til mine forpligtelser i EU. Inden corona risikerede man at blive udskammet som den ringeste politiker på kontinentet, hvis man havde den frækhed at deltage i vigtige arrangementer i sit hjemland og dermed misse en afstemning. Nu har det været muligt at nå det hele på samme tid.[...] Når vi stemmer under normale forhold i Strasbourg, foregår det med håndsoprækning, og det noteres derfor ikke hvem, der stemmer hvad. Kun hvad resultatet bliver. Med elektronisk afstemning kan alle danskere gå ind og se, hvad den enkelte politiker har stemt. Den åbenhed og gennemsigtighed synes jeg klæder Europa-Parlamentet. [...] Vi får tudet ørerne fulde af politisk korrekte EU-politikere, at vi ikke må køre i dieselbiler, og at vi bør flyve mindre. EU prøver endda at lave regler om, hvad vi skal spise. Alt sammen i klimaets hellige navn. Det harmonerer bare slet ikke med, at Europa-Parlamentet samtidig insisterer på at fortsætte med mange unødvendige flyrejser fra hele Europa til Strasbourg. For blot at sidde og række hånden op et par gange om dagen. Det er hykleri af værste skuffe. Det skal vi have lavet om. [...] Jeg håber derfor, at mine kollegaer er enige i, at det er tudetosset at gå tilbage til kuglerammen, når lommeregneren er opfundet. Jeg er sikker på, at man i erhvervslivet vil tage det bedste fra coronakrisen med sig, og jeg synes, det er ærgerligt, at vi i EU ikke vil gøre det samme."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 32
Arbejdsmarkedspolitik: Det forsvundne princip
Flere af de partier, som nu vil stemme ja til øremærket barsel fra EU, har tidligere sagt nej, fordi det stred imod EUs nærhedsprincip skriver Weekendavisen. Da EU-Kommissionen i 2017 foreslog at øremærke fire måneders orlov til hver forælder, da var Socialdemokraterne, Venstre og Enhedslisten alle enige om, at EU skulle holde fingrene væk. "Forslaget strider mod nærhedsprincippet, idet udviklingen i orlovsrettigheder bør ske nationalt under hensyn til de nationale traditioner," lød det dengang i en udtalelse fra Folketingets Ligestillingsudvalg. Også Enhedslisten, som længe har ønsket øremærket barsel, var imod forslaget, fordi det kom fra EU: "Forslaget strider mod nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om et grænseoverskridende problem," lød det dengang.
I 2019 vedtog Europa-Parlamentet og EU-rådet et orlovsdirektiv, som pålægger de nationale parlamenter at vedtage mindst ni ugers øremærkning til hver forælder. I et forsøg på at bevare den danske forligsmodel, så bad beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard arbejdsmarkedets parter - Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation - om et fælles udspil, som blev fremlagt i september måned og øremærker 11 uger. Nu skal aftalen forhandles i Folketinget. Som der står i pressemeddelelsen fra parterne: "Ordningen er samtidig en implementering af EUs orlovsdirektiv". "Om det er i strid med nærhedsprincippet eller ej, er måske ikke helt vildt relevant. Vi ville gerne have øremærket barsel allerede dengang, uden at det skulle komme fra EU, og vi har også gået til valg på det. Men der skete ikke noget, før EU skubbede på," siger Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper i dag og til spørgsmålet om hvorvidt det er i strid med nærhedsprincippet siger hun: "Nærhedsprincippet er jo altid en diskussion, men jeg synes ikke, det er så revelant nu. Nu er direktivet der, så vi skal implementere det så godt som muligt. Men det mente vi dengang, og det står jeg ved, at vi mente". Heller ikke beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard svarer direkte på om han stadig mener det er i strid mod EUs nærhedsprincip.
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Mia Wagner, medstifter af Nordic Female Founders blandt andet: "Forleden kunne vi se Pernille Skipper, medlem af Folketinget for Enhedslisten, pryde forsiden af Ekstra Bladet. Hun blev udråbt som hykler, fordi hun opfordrer flere mænd til at holde barsel, men ikke selv gør det. Artiklen er blevet fulgt op af andre medier og kommenteret flittigt fra flere fronter. Holdningerne synes at spænde, fra at Pernilles ”ikke-barsel” ikke er en reel nyhed, men et søgt forsøg på at skabe debat, til at Ekstra Bladet med held har afsløret Pernille som en hykler. Debatten har sin rod i, at Danmark står over for at gennemføre et orlovsdirektiv fra EU-Parlamentet, hvorefter hver forælder skal have ret til fire måneders orlov, herunder to måneder, som ikke kan overføres til den anden forælder. [...] Meget af det, vi kender, skal forandres, hvis vi vil give fædrene adgang til vores mindste og give kvinderne mere lige adgang til arbejdsmarkedet. Vi ved nemlig, at kurven for kvinders adgang til lige løn og til ledelsesgangene knækker lige præcis der, hvor de begynder at gå på barsel, mens andelen af kvinder, der arbejder på deltid, begynder at vokse. [...] Jeg ved på den anden side også, hvor svært det kan være for en kvinde at erkende over for sig selv og andre, at man har brug for at bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke har nok i mor/ barn-relationen."
Kilder: Weekendavisen, s. 1; Jyllands-Posten, s. 30
Institutionelle anliggender: Danmarks medlemskab af EU
I et debatindlæg i Berlingske skriver Jesper Lett, København blandt andet: "En af vores statsministers vigtigste opgaver er at varetage Danmarks interesser i EU, og det gør man ikke ved at være illoyal. Én ting er, at statsministeren ikke kan se betydningen af at understrege overfor USA, at EU er en global spiller, man ikke kan tillade sig at lade hånt om, men som statsleder at stikke EU en kniv i ryggen er både illoyalt og til skade for Danmarks interesser som medlem af EU"
Kilde: Berlingske, s. 31
Det digitale indre marked: Advarsler fra industrien om nyt handels- og tech-samarbejde med USA: Det må ikke blive en snakkeklub
Lovning på et nyt liv i handels- og techsamarbejde over Atlanten er sød musik i ørerne på både den digitale industri og erhvervslivet skriver Altinget torsdag. Men de forlanger hurtige resultater. Valdis Dombrovskis, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen kaldte det "et nyt kapitel i forholdet mellem EU og USA", efter begge siders politikere bekræftede, at de vil arbejde på at finde fælles fodslag om regulering af store techvirksomheder, styrke produktion af microchips, finde spilleregler for kunstig intelligens og bekæmpe unfair handelspraksisser fra tredjelande - underforstået fra Kina.
Kilde: Altinget, torsdag
Institutionelle anliggender: Merkel vandt
Der er rigtig mange ting, som øst og vest, syd og nord kan blive uenige om i denne verden: men udfaldet af det tyske valg er ikke en af dem skriver Weekendavisen. De siddende magthavere i både Kina, Rusland, USA og Europa har med tilfredse noteret sig hvem der vandt. Det gjorde Merkel, selvom hun ikke stillede op. Både CDUs kanslerkandidat, Armin Laschet, og SPDs ditto Olaf Scholz gav den i valgkampen som Merkel 2.0. Da en af dem sikkert bliver kansler, skal man ikke forvente en helt ny kurs i udenrigspolitikken, hvilket kun kan glæde Kina og Rusland, som har nydt godt af stor imødekommenhed fra den CDU-SPD-regering, som har været ved magten de seneste fire år.
Endvidere skriver Weekendavisen om den sandsynlige nye kansler Olaf Scholz, der får en langt sværere opgave end sine socialdemokratiske forgængere Willy Brandt, Helmut Schmidt og Gerhard Schröder. "Hans opgave bliver helt enorm, og det bliver meget svært at løse den, for han står helt uden den legitimitet og det magtperspektiv, som alle tre forgængere havde - dengang fik SPD over 40 procent af stemmerne. Det betyder, at Scholz let risikerer, at hans støttepartier tager initiativet fra ham, og han får nok at gøre med bare at holde sammen på de tre partier," siger Albrecht von Lucke, der er politolog og redaktør ved Blätter für deutsche und internationale Politik.
Kilde: Weekendavisen, s. 11
Landbrug: Fiskeri i Østersøen truet af lukning
Torsken har det langt værre end ventet i Østersøen skriver Politiken. EU-Kommissionen lægger derfor op til stort set at fjerne Torskekvoten næste år, hvilket betyder et reelt farvel til fiskeriet mener erhvervet. "Fisketrykket skal bringes voldsomt ned. Hvis ikke man gør det, er der en meget reel risiko for, at torsken forsvinder som kommerciel fisk inden for nær fremtid. Så skidt har den det", siger Morten Vinther, seniorforsker ved DTU Aqua og medlem af ICES' rådgivende organ. Det budskab er nået til EU-Kommissionen, der anbefaler, at kvoterne næste år skæres med 92 procent i den vestlige Østersø. Danske fiskere står her for cirka en fjerdedel af kvoterne, mens resten fanges af Polen, Sverige og Tyskland. Det kan betyde, at fiskere fra Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Fyn, Langeland og Sønderjylland går fra at kunne fange 1.746 tons i år til 141 tons torsk næste år. EU-Kommissionens forslag, der derudover også indeholder en halvering af sildekvoter, skal diskuteres, når EU's fiskeriministre mødes den 11. oktober. Det er et møde, som minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Rasmus Prehn (S) ikke ser frem til. "Det her er et alarmopkald fra forskerne, som EU-Kommissionen tager alvorligt. Jeg vil selvfølgelig kæmpe med næb og kløer for at finde den rigtige balance, men skriften på væggen i EU er bare helt klar. Det bliver krasbørstigt," siger Prehn. Hos Verdensnaturfonden WWF ser Henrike Semmler Le, der er seniorrådgiver for hav og fiskeri positivt på, at fagfolkene og EU-Kommissionen nu slår alarm. "Det er drastisk, men det er også forventeligt - for vi har set kvoterne gå ned og ned - at man næste år foreslår at udvide lukkeperioderne, fordi torskene har det skidt. Jeg tror bare ikke, det er nok. Vi er også nødt til at diskutere, hvordan man fisker i Danmark," siger hun.
I en ny rapport skriver DTU Aqua, at det meste af havbunden i de danske farvande kan skånes for ødelæggende bundtrawl uden at begrænse fiskeriet ret meget skriver Politiken. Såfremt fiskeri med bundtrawl koncentreres i de områder, hvor 90 procent af det foregår i dag, vil kun 19 procent af den danske havbund blive ramt. Det viser beregninger fra DTU Aqua. Havbunden i de 19 procent vil til gengæld blive pløjet op næsten syv gange om året i gennemsnit. Rapportens hovedforfatter, professor emeritus og biologisk konsulent ved DTU Aqua, Henrik Gislason forklarer, at ideen bag er, at den største skade sker, første gang et stykke havbund bliver udsat for et bundslæbende redskab. "Der forsvinder de mest sårbare dyr fra bundfaunaen. Vi får den største gevinst for bunddyrsfaunaen, hvis man lukker for bundtrawl der, hvor der kun fiskes lidt," siger Henrik Gislason. Ifølge rapporten virker et EU-påbud mod at lande al fangst ikke. Påbuddet blev fuldt indfaset i 2019, men udsmidningen er ikke faldet nævneværdigt. Danmarks første havplan lægger op til, at 4,1 procent af det danske havområde skal lukkes for alle aktiviteter og dermed også beskyttes mod bundslæbende fiskeredskaber. Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening har fremsat et fælles forslag, som vil udlægge omkring 10 procent af havarealet som urørt, hvilket vil være i overensstemmelse med EU's fælles mål.
Kilde: Politiken, s. 6
Detaljer
- Publikationsdato
- 1. oktober 2021