Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. februar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 10. februar 2023



Tophistorier

EU hylder Zelenskyj - men holder igen med løfter om medlemskab og kampfly
Flere aviser skriver om Ukraines præsident Zelenskyjs besøg i Bruxelles, hvor han ifølge Berlingske blev behandlet som en rockstjerne. Han blev modtaget i lufthavnen af både formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel. Præsidentens formål med besøget var hovedsageligt at få EU's medlemslande til at give landet kampfly. Men også et EU-medlemskab stod højt på ønskelisten. "Jeg kan simpelthen ikke tage hjem uden resultater," kom det ærligt frem under et pressemøde i Bruxelles. På forhånd har Storbritannien og Frankrig vist sig åbne over for at levere kampfly til Ukraine, men ikke her og nu. Polen har også lovet at sende kampfly, men vil ikke gå alene. Først på aftenen meldte Slovakiet konkret ud, at man er klar til at levere sine gamle sovjetiske kampfly til Ukraine. Danmark har i første omgang hverken sagt ja eller nej. "Ukraine skal vinde den her krig. Det kan Ukraine kun, hvis vi vedholdende bliver ved med at støtte dem. Og så diskuterer vi fortløbende, om det er nødvendigt med yderligere donationer," lød det fra Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til topmødet. I forhold til EU-medlemskabet lagde Zelenskyj større pres på EU-toppen under pressemødet end han gjorde til selve topmødet. Ved pressemødet bad han om at få Ukraine optaget i EU allerede i 2023. "Med dette år mener jeg dette år. Altså 2023," sagde han. Til det måtte formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, igen understrege reglerne. "Der er ikke en skrap tidslinje, det er en meritbaseret proces," sagde hun. Det skriver Berlingske.

Også Jyllands-Posten skriver i dag om besøget i Bruxelles. Her kan man læse, at der ikke var det store gennembrud i EU for Zelenskyj. EU barsler lige nu med en ny pakke af sanktioner mod Rusland, der mest af alt skal finpudse de eksisterende sanktioner. Ønsket om at bruge indefrosne russiske midler, anslået mere end 2.200 milliarder kroner, til gavn for Ukraine støttes bredt i EU, men står reelt stille. Milliarderne tilhører stadig formelt Rusland, og de juridiske udfordringer tårner sig op. Også i kampen for at holde Vladimir Putin og de øvrige russiske beslutningstagere juridisk ansvarlige for at igangsætte invasionen imod Ukraine er et juridisk minefelt, som gør det svært at omsætte politisk vilje til handling. På trods af det afslog Zelenskyj, at mødet var symbolsk. "Alle de samtaler, vi har, skal føre til resultater," sagde han blandt andet.

Kristeligt Dagblad skriver, at Zelenskyj lagde stor vægt på at fortælle, at Ukraine arbejder målrettet på at blive medlem af EU. Dermed understreger Zelenskyj igen det store ukrainske ønske om ikke blot at modtage økonomisk og militær støtte fra EU-landene, men også at blive en permanent del af EU-fællesskabet. "Det er kun fair, at Ukraine tager del i EU-møderne. For det ukrainske sprog hører til i Europa," sagde han. På det efterfølgende pressemøde med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel var budskabet fra den ukrainske præsident klart: ”Ukraine vil blive del af EU.” Han slog samtidig fast, at en unavngiven leder bag lukkede døre på EU-topmødet havde sagt til Zelenskyj, at fred i Europa kun vil komme, "når Ukraine har vundet krigen og er blevet en del af EU". Spørgsmålet om ukrainsk EU-medlemskab er imidlertid ømtåleligt. I lyset af landets krigsindsats fik Ukraine sidste år status af EU-kandidatland. Men reelt er landet meget langt fra at kunne indgå på lige fod med de 27 EU-lande. Ukraine var allerede før krigen et af de fattigste lande i Europa - præget af udbredt korruption og et svagt demokrati. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har understreget, at Ukraine skal leve op til de objektive kriterier for at kunne blive medlem af EU. Dermed kan der gå mange år, før Ukraines drøm går i opfyldelse.

I Børsen kan man læse, at Ukraine er blevet lovet jagerfly. I hvert fald ifølge præsident Zelenskyj selv. Dog er der ingen, der vil bekræfte det. Onsdag blev et britisk løfte om at uddanne ukrainske kamppiloter i fly fra Royal Air Force tolket som et tegn på, at briterne er på vej til at afgive nogle af de jagerfly, som Ukraine har efterlyst siden krigens start. Men torsdag trak den britiske regering forsigtigt følehornene til sig. “Vi tager disse beslutninger med stor forsigtighed og stor eftertænksomhed. Vi kender de potentielle farer for en eskalering,” siger en talsmand for premierminister Rishi Sunak til britisk presse. Mens forsvarsminister Ben Wallace på en pressekonference i Rom indikerer, at træningen af de ukrainske piloter først bliver efter krigen. Samt at en levering af jagerfly af enten typen Typhoon eller F-35 vil kræve godkendelse fra andre lande. Fire europæiske lande har sammen bygget Typhoon, og F-35 er amerikansk. Samtidigt stiller eksperter i New York Times et stort spørgsmålstegn ved effekten af selv meget moderne kampfly. Fordi krigen i Ukraine foreløbig har demonstreret, at moderne antiluftskyts er så effektivt, at det stærkt reducerer piloternes kamplyst og luftvåbnets slagkraft.
Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 7; Altinget, torsdag; Børsen, s. 24, 42 (10.02.2023)

Prioriterede historier

Rusland er hårdt ramt af olieembargo
Jyllands-Posten og Weekendavisen skriver i dag om olieembargoen mod Rusland og hvordan den rammer landet hårdt. Indien og Kina aftager nu to tredjedele af den søbårne olieeksport fra Rusland, ligesom Kina aftager mindst halvdelen af den russiske råolie, der eksporteres via rørledninger. De får olien med store rabatter, hvilket er med til at efterlade den russiske statskasse med stort underskud. Den 5. december i fjor trådte en embargo i kraft i EU, der forbyder al import af søbåren råolie fra Rusland, og i søndags, den 5. februar, trådte en tilsvarende embargo i kraft mod russiske olieprodukter. Parallelt med embargoen mod råolie har EU og G7 indført et prisloft på 60 dollars pr. tønde, hvilket i praksis betyder, at ingen aktør i Europa eller G7-landene må fragte, finansiere eller forsikre laster med russisk råolie, der er handlet til priser over prisloftet. Data viser, at russisk råolie for tiden handles med en rabat på henved 32 dollars pr. tønde i forhold til råolie fra Nordsøen, hvilket er en difference på 39 procent. Før invasionen var prisforskellen mindre end 1 dollar pr. tønde. Den russiske stat havde i januar et budgetunderskud på 1.760 milliarder rubler, hvilket er det største minus i årets første måned siden 1998, skriver dagbladet The Moscow Times, der siden invasionen er blevet redigeret fra Amsterdam.

I Jyllands-Posten kan man i dag desuden læse, at de hårde vestlige sanktioner presser Ruslands indtægter fra særligt energisektoren, mens udgifterne til krigen imod Ukraine fortsætter med at vokse. Selv om det russiske finansministerium fastholder, at man er på ret køl, solgte Rusland i januar ud af både guld og kinesiske yen for at stabilisere økonomien. Helt nøjagtigt afhændede russerne 3.633 kg guld og 2,3 milliarder yen, hvilket indbragte 38,5 milliarder rubler (cirka 3,8 milliarder kroner).

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Indien-korrespondent Sonja Furu. Hun skriver blandt andet: "For et par måneder siden fyldte den pakistanske premierminister, Shehbaz Sharif, i indiske medier. Han stod med alvorlig mine, hænderne foldet og sagde, at Pakistan nu befandt sig i så dyb en krise, at han var villig til at købe russisk olie. Vel at mærke kun hvis den kunne forhandles til 'Indien-priser'. Præcis hvor meget - eller hvor lidt - inderne betaler for de udskældte tønder russisk olie, er ikke offentligt kendt. Men det er uden for enhver tvivl, at den indiske regering har fået en fordelagtig pris af Vladimir Putin. [...] Putin har selvsagt brug for nye markeder, når EU sanktionerer. I søndags trådte et handelsforbud i kraft, som er rettet mod raffinerede olieprodukter. Det kommer efter, at EU-landene i december vedtog et importforbud mod russisk råolie. Men i New Delhi, hvor jeg befinder mig, har man tilsyneladende ingen kvaler ved at købe olien, der finansierer Putins krigsøkonomi. Man står endda med åbne arme, klar til at tage imod og læsse af. [...] Det russiske oliesalg til Indien har da også en skjult gevinst for Vesten. En oversigt fra analysefirmaet Kpler viser, at Indien sendte 89.000 tønder benzin og diesel til New York om dagen i januar, det højeste tal i fire år. Og dieselstrømmen til Europa var på 172.000 tønder i januar, det højeste antal siden oktober 2021. Med andre ord ender Indiens importerede råolie fra Rusland som raffinerede olieprodukter i Europa. Det giver kun Indien en endnu større tilskyndelse til at fortsætte handlen; de kan købe russisk råolie til slagpriser og sælge raffinerede olieprodukter til markedspriser."
Jyllands-Posten, s. 16-17, 20; Weekendavisen, s. 9 (10.02.2023)

Milliardkoncern får kæmpe lussing for Rusland-exit
Flere af dagens aviser skriver om sanktioner mod Rusland i form af udenlandske virksomheders tilstedeværelse i landet. Børsen skriver, at Pindstrup Mosebrug har fået en gevaldig økonomisk lussing efter selskabet valgte at trække sig fra Rusland som følge af den russiske invasion af Ukraine. Ledelsen i den østjyske virksomhed ønsker ikke at udtale sig om Rusland-exittet til Børsen, men i regnskabet skriver den, at de russiske aktiviteter fortsat er til salg. “Man er langt i forløbet med salg af virksomhederne i Rusland, men myndighedernes nuværende fortolkning af EU-sanktionerne forhindrer at gennemføre salget,” lyder det.I Jyllands-Posten kan man læse, at Rockwool nu ingen indflydelse har på selskabets russiske forretning, som kan risikere at blive nationaliseret. Alligevel holder Rockwool stædigt fast i beslutningen om at blive i landet. En beslutning virksomheden tog, da Rusland invaderede Ukraine. "Det er vores folk i Rusland, som kører fabrikkerne og forretningen. Og vi har ingen indflydelse. Men vores knowhow og teknologi er der stadig, selvom vi ikke investerer yderligere i forretningen. Vi er aktionærer," lyder det fra Rockwools administrerende direktør Jens Birgersson. Det betyder, at Rockwool som aktionær modtager udbytte og royalties. Jens Birgersson uddyber ikke, hvor meget profit der kommer fra fabrikkerne. Men Rockwool lægger ikke skjul på alle de risici, der er forbundet med at have forretning i Rusland. Blandt andet tab af brandværdi og brud på økonomiske sanktioner fra EU, USA eller Storbritannien. Derudover kan virksomheden lide tab af intellektuelle ejendomsrettigheder og aktiver, hvis den russiske regering nationaliserer Rockwools fire fabrikker eller overdrager ejerskabet til russiske aktører.

I Berlingske kan man i dag læse en kommentar af Simon Bendtsen, avisens nyhedschef. Han skriver blandt andet: "Topchef Cees 't Hart og bestyrelsesformand Henrik Poulsen kan snart fejre et års jubilæum for en uklædelig slingrekurs om fremtiden for Carlsbergs russiske forretning. Med skiftende meldinger og med en aggressiv kommunikationsstrategi i forhold til helt relevante spørgsmål om at drive en milliardforretning i det krigsførende Rusland spiller de to topfolk hasard med omdømmet i den 176 år gamle bryggerigigant. [...] I et opsigtsvækkende interview i Børsen mandag afslørede bryggeriet, at Carlsberg endnu ikke er begyndt at sælge den russiske forretning, men kun har arbejdet på at splitte den fra resten af virksomheden. Først senere på foråret kan en egentlig salgsproces begynde. [...] Det viser sig nu også, at russerne også fremover kan få lov at købe mange af koncernens eksklusive brands som Tuborg, 1664 Blanc, Grimbergen og Somersby. Tanken er, at en ny ejer kan overtage de mærker på det russiske marked, fordi salgsprisen ellers ville blive for lav. [...] Man kan glimrende forstå, at Carlsberg har et behov for at beskytte sin forretning. Og for ledelsen af Carlsberg og andre vestlige selskaber under pres for at trække sig fra Rusland, så må det være pinefuldt at se, hvordan en lang række andre selskaber uanfægtet er fortsat i Rusland uden at møde samme former for kritik. For nylig viste en undersøgelse, som blev fremlagt under Davos-mødet, at kun 8,5 procent af virksomhederne fra G7- og EU-landene har trukket sig ud af Rusland siden invasion af Ukraine 24. februar i fjor. Det er opsigtsvækkende lavt og udstiller, at man skal skelne knivskarpt mellem uforpligtende sympatierklæringer og reel handling med potentielt store økonomiske og juridiske konsekvenser."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jan Lund. Han skriver blandt andet: "Den vestlige sanktionspolitik har altid været kontroversiel. Ikke så meget fordi der har været uenighed om, at de sanktionerede bør straffes. Men på grund af tvivlen om effekten. Internt og eksternt. EU er parat til acceptere, at det koster. Både i form af manglende energi og afbrudte handelsforbindelser. En del multinationale har haft samme holdning. De har trukket sig ud af Rusland ved enten at smide nøglen i kloakken eller overdrage operationerne til lokale russere i en eller anden form. [...] Der sker lige nu en eksplosiv stigning i samhandlen mellem Kina og Rusland. I 2022 steg Kinas eksport med 30 procent til en rekord på omkring 1.000 milliarder kroner. Den kinesiske aktivitet vil hurtigt kunne flyde tilbage til Kina selv som forstærket konkurrence. På markedsvilkår eller gennem statslig intervention. Det er formentlig en af grundene til, at de mange store ord i de dramatiske uger efter den russiske invasion ikke er blevet fulgt op af en tilsvarende handlekraft hos de selskaber, som ville vinke farvel til Rusland. Faktisk er det kun en minoritet af dem, som reelt har forladt landet. Konklusionen drages af henholdsvis University of St. Gallen i Schweiz og Barclays, en af Storbritanniens største internationale banker. Universitetsundersøgelsen har som udgangspunkt, at før invasionen var 2.405 selskaber ejet af 1.404 EU- eller G7-virksomheder aktive i Rusland. Ved årsskiftet havde under 10 procent lukket mindst ét selskab. Når professorerne Simon Evenett og Niccolò Pisani bryder tallene op, kan de konstatere, at de selskaber, der er rejst, generelt er dem med de laveste overskudsgrader og det største antal ansatte. Altså dem, der havde mindst at tabe kommercielt. [...] Barclays konstaterer i et notat fra bankens analytikere, at mens hovedparten af de russiskbaserede selskaber, som banken arbejder med, lovede at lukke ned i Rusland (hovedsagelig efter pres fra kunder, investorer og regeringer), har kun få gjort det. Af de 29 selskaber, som bankens analytikere dækker, forpligtede 15 sig til at forlade Rusland, men kun seks har rent faktisk gjort det."
Børsen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 2, 4; Berlingske, s. 12 (10.02.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Mette Frederiksen venter hurtig EU-løsning på havvindmøller
Flere aviser skriver om problematikken vedrørende de havvindmølleparker, som er sat på pause af Energistyrelsen, af frygt for at ordningen til at opføre møllerne er i strid med EU's statsstøtteregler. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) er overbevist om, at der findes en løsning med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, så der kan gives grønt lys til danske havvindmøller. "Der er ingen, der har en interesse i, at Danmark ikke producerer en masse havvind. Vi har en fælles interesse. I Danmark har vi brug for at producere mere vedvarende energi. Og Europa har brug for mere vedvarende energi. Så jeg forudser ikke, at der vil være en konflikt med EU-Kommissionen," sagde Frederiksen på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag. Mette Frederiksen ønsker ikke at gå ind i spørgsmålet om, hvorvidt Energistyrelsen i virkeligheden har overreageret ved at sætte ordningen på pause: "Jeg har ikke mulighed for at gå ind i sagsbehandlingen på et konkret område. Det er ikke det, jeg kan, eller skal som statsminister. Jeg går ud fra, at styrelsen gør det, der er det rigtige. Og så skal vi have fundet en løsning." Det skriver Information og Børsen.

Altinget skriver torsdag, at statsministeren kan regne med opbakning til en hasteløsning fra EU. EU-Kommissionen arbejder ifølge Altingets oplysninger allerede på flere modeller, som i løbet af få dage kan føre til en ny ordning for etablering af havvindmølleparker i danske farvande. En ordning, som kan blive dyrere for energiselskaberne, men bedre for den danske statskasse.
Information, s. 7; Børsen, s. 21; Altinget, torsdag (10.02.2023)

Det digitale indre marked

EU-chef: Nye regler vil lægge en dæmper på techgiganters overvågning
I Politiken kan man læse, at EU-Kommissionens generaldirektør med ansvar for den digitale dagsorden, Roberto Viola, mener, at EU's databeskyttelse ikke fungerer i praksis. Men han fortæller samtidigt, at der er en løsning på vej, som allerede er vedtaget. En rapport fra virksomheden Analyse & Tal, der er udarbejdet på bestilling fra Dataetisk Råd, har med otte eksempler vist, hvor meget data techgiganterne råder over, og hvor præcist de kan fortælle om brugernes dybt private forhold som sundhedsproblemer, politisk overbevisning, kriser i parforholdet, religion, etnicitet og andre af de forhold, der i EU-lovgivningen regnes for følsomme oplysninger. Den gældende EU-lovgivning bygger på, at brugerne skal give informeret samtykke til at lade andre behandle deres data, og at der skal passes godt på såkaldt følsomme oplysninger. Men de færreste danskere oplever i praksis, at de får den beskyttelse, viser en måling, som er en del af rapporten fra Analyse & Tal. "Techverdenen bevæger sig så hurtigt, at lovgivningen ikke kan følge med det hele. GDPR blev født lige før onlineeksplosionen, som fuldstændig har forandret det digitale landskab. Vi har fået så mange automatiske systemer omkring os, at man kan spørge, om vi reelt giver et informeret samtykke," siger Viola. Han mener, at EU-loven om digitale tjenester, der er vedtaget og er ved at blive gennemført, vil løse store dele af problemet. Loven om digitale tjenester er delvist trådt i kraft. EU-Kommissionen kan nu skride ind over for de techgiganter, der arbejder på europæisk plan. Den nationale gennemførelse kommer senere i år. Anette Høyrup, chefjurist i Forbrugerrådet Tænk og medlem af Dataetisk Råd, er enig i, at de nye EU-regler på papiret vil gøre en forskel. "Men det hjælper ikke meget med smukke papirer fra EU, hvis der ikke er ressourcer til at håndhæve indholdet. Og den nye EU-lov vil ikke gøre noget ved, at der indsamles så enorme mængder data om hver enkelt af os. Så det er ikke ny lovgivning, der skal til. Virksomhederne skal tage brugernes bekymringer alvorligt og begynde at konkurrere om at gøre tingene på en anden måde," siger hun.
Politiken, s. 6 (10.02.2023)

Institutionelle anliggender

EU arrangerer donorkonference for at samle nødhjælp til Tyrkiet og Syrien efter jordskælv
I en pressemeddelelse meddeler Kommissionen og det svenske EU-formandskab, at EU vil samle nødhjælp ind til de jordskælvsramte områder i Tyrkiet og Syrien ved en donorkonference i marts. Det skriver Altinget torsdag. "Vi sender allerede nu en besked til befolkningen i Tyrkiet og Syrien: EU vil støtte jeres samfund. Ingen skal nemlig efterlades alene, når en tragedie som denne rammer et folk", udtaler EU's Kommissions formand Ursula von der Leyen i pressemeddelelsen, som samtidig påpeger, at det gælder om at "redde så mange liv som muligt". Derfor er EU's mekanisme for civil beskyttelse også aktiveret, og der er allerede nu 31 eftersøgning- og redningshold samt en række lægehold sendt afsted til de katastroferamte områder. Fra formanden for EU-Rådet, den svenske statsminister Ulf Kristersson, lyder det i pressemeddelelsen, at "Sverige ønsker at sikre, at EU's assistance er tilstrækkelig for at imødekomme de behov, som den tyrkiske og syriske befolkning har i denne frygtelige tid". Donorkonferencen skal foregå i Bruxelles i samarbejde med de tyrkiske myndigheder og invitationerne er sendt til EU's medlemslande, omkringliggende lande, FN-lande samt internationale finansielle institutioner.
Altinget, torsdag (10.02.2023)

Interne anliggender

Mette Frederiksen: Brug for ligeværdighed og respekt i rigsfællesskabet
De seneste måneder har der i Nuuk og Tórshavn været en del usikkerhed med hensyn til den nye danske SVM-regerings syn på rigsfællesskabet. I denne uge satte Mette Frederiksen så ord på SVM-regeringens tilgang til rigsfællesskabet. "Vi ønsker, at det skal være ligeværdigt, ordentligt og respektfuldt, og derfor skal Folketinget ikke sidde og træffe beslutninger om noget, der vedrører Grønland og Færøerne, uden at det er som en del af vores samarbejde," sagde Mette Frederiksen. Færøerne håber på at få fornyet sin handelsaftale med EU og derfor spurgte det færøske folketingsmedlem Anna Falkenberg om statsministerens holdning til det færøske ønske om et tættere samarbejde med EU. "Jeg er fuldstændig enig. Vi har behov for at knytte Færøerne meget, meget tættere på EU, og det er vi i fuld gang med. Det gælder på handelsområdet, men det gælder jo også i en række andre henseender. Og så sent som i går havde jeg en videokonference med den svenske statsminister - Sverige er jo formandskabsland for EU lige nu - hvor vi også diskuterede det nye EU-format med samarbejde med flere lande og flere partnere til EU. Så det er jeg meget, meget optaget af, og ikke mindst på handelsområdet. Af mange årsager har vi en interesse i at få koblet Færøerne meget, meget tættere på EU. Så det er der fuld opbakning til i den danske regering," siger Mette Frederiksen og tilføjer, at hun personligt vil involvere sig i arbejdet, hvor det også gælder om at få Grønland tættere på EU. EU-Kommissionen planlægger nemlig at åbne et kontor i Nuuk i år, og i denne uge onsdag og torsdag er kommissionen vært ved en stor konference om EU og Arktis i Nuuk.
Altinget, torsdag (10.02.2023)

Klima

Kapløb mod bunden
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Europakorrespondent Ole Nyeng. Han skriver blandt andet: "I mange år har Europa kritiseret USA for at reagere alt for lidt og for langsomt på klimaudfordringerne. Men siden præsident Biden i september sidste år fik vedtaget en gigantisk lovpakke til 369 milliarder dollar (2.565 milliarder kroner), The Inflation Reduction Act (IRA), blandt andet med det formål at give den grønne omstilling i USA et gevaldigt løft, har kritikken haglet ned over Washington fra de europæiske hovedstæder. [...] Især har det vakt vrede blandt europæerne, at amerikanske regeringsembedsmænd og delstatsguvernører rejser til Europa og aktivt forsøger at lokke europæiske virksomheder til at investere i USA - eller ligefrem flytte produktionen til USA - for dermed at få del i Bidens mange milliarder. 'Man gør ikke sådan noget mellem venner,' som en fransk regeringsembedsmand udtrykte det. [... ] Men det, de europæiske kritikere hæfter sig ved, er The Inflation Reduction Acts krav om, at man kun kan få del i støtten, hvis alt, der indgår i produktionen, er fremstillet i USA eller et af de lande, amerikanerne har frihandelsaftaler med. Og det har USA ikke med de europæiske lande. Især den europæiske bilindustri føler sig truet af konkurrencen fra USA, og ikke kun på grund Biden-regeringens subsidier, men også, fordi udgifter til energi er fire gange så høje i Europa som i USA. [...] Zach Meyers er ekspert i international økonomi ved tænketanken Centre for European Reform i London. Også han er forundret over EU’s skarpe reaktion på den amerikanske statsstøttelov. 'Jamen der er simpelthen ingen andre måder at indføre grøn omstilling på i USA end at give subsidier. Det er bare den politiske virkelighed. Jeg ved ikke, hvad Europa ellers havde ventet.' Meyers advarer mod at se det som et nulsumsspil. 'Selvfølgelig vil vi se europæiske selskaber, der lægger flere af deres investeringer i USA, men de vil fortsat investere i Europa.' [...] Margrethe Vestager, EU’s ledende vicekommissionsformand, der også har konkurrence under sit ressortområde, fremlagde i sidste uge, hvad der er Kommissionens bud på et svar på udfordringen fra Amerika, kaldet The Green Deal Industrial Plan. Planen, der diskuteres torsdag og fredag på EUs topmøde, indebærer, at der 'midlertidigt', som det understreges, åbnes op for, at de enkelte medlemslande kan give mere statsstøtte inden for sektorer med 'grøn' produktion, og at den lange sagsbehandling af ansøgninger om støtte forkortes væsentligt."
Weekendavisen, s. 11 (10.02.2023)

Kernekraftens genkomst
Frede Vestergaard, journalist på Weekendavisen, skriver i en analyse i dag blandt andet: "I et stort interview i Jyllands-Posten for godt et par uger siden kritiserede Lars Rebien Sørensen planerne om en voldsomt stor udbygning med havvindmøller i de kommende år. Den mangeårige topchef for Novo Nordisk og nu bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden undrede sig over, hvorfor atomkraft ikke indgår i energiplanlægningen og dermed sikrer stabil basiskraft og forsyningssikkerhed uanset vind og vejr - eventuelt ved at Danmark køber sig ind i de bebudede nye svenske værker. Danmark har fokuseret for meget på dyre vindmøller til havs, på energiøer og på afbrænding af træ i kraftværker, som af EU i 1992 blev defineret som CO2-neutralt, hvilket den forstuddannede Rebien afviser er tilfældet. Og Danmark har til gengæld satset for lidt på billige vindmøller til lands og atomkraft, mener han. [...] Han kunne næppe have vidst, at udviklingen i denne uge ville give yderligere næring til spørgsmålet om, hvorvidt havvind er den rette model. I mandags meddelte Energistyrelsen, at den stiller sagsbehandlingen i bero for 33 ansøgninger fra selskaber om adgang til at opstille havmølleparker efter en såkaldt åben dør-model, hvor det er gratis at opstille møllerne. Det sker, ”indtil ordningens forhold til EU-retten er undersøgt nærmere”. Energistyrelsen begrunder stoppet med, at tilladelser efter åben dør-princippet kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Det er ellers kun et år siden, at lovforslaget om åben dørpolitikken blev revurderet, og Justitsministeriet fandt, at loven ikke havde EU-retlige konsekvenser. En talsmand fra EU-Kommissionen udtalte tirsdag til Børsen, at det ikke er Kommissionen, der har ønsket behandlingen af ansøgningerne stillet i bero. [...] Men tilbage til det, som Lars Rebien Sørensen selv kalder det kontroversielle i sit budskab, nemlig at han på sigt ser perspektiver i atomkraft og er åben for, at Novo Nordisk Fonden støtter nukleare initiativer, såvel forsknings- som investeringsmæssigt. [...] Uden atomkraft er Danmark i stedet blevet det land i verden, hvor vindmøller leverer mest strøm i forhold til forbruget. Det er noget, danske ministre ikke forsømmer at omtale på de internationale klimakonferencer. [...] Efter 40 år i skyggen er atomkraft igen blevet en del af energidebatten i flere europæiske lande. Allerede før invasionen i februar sidste år havde EU-Kommissionen anerkendt atomkraft som grøn på sin særlige liste - taksonomi - over teknologi, der kan bremse CO2-udledningen."
Weekendavisen, s. 4 (10.02.2023)

Kunstgræs? Nej tak!
Weekendavisen skriver, at Europa-Kommissionen foreslår et totalforbud mod kunstgræs tilsat microplast. Ifølge direktør for miljøorganisationen Plastic Change, Anne Aittomaki, er forslaget en "no brainer". "Man burde have tænkt på, at det aldrig har været en god idé at hakke giftige bildæk i stykker og proppe dem ud på fodboldbaner," siger hun. Men helt så enkelt er det ikke. Det mener Bjarne Christensen, som er, bæredygtighedsansvarlig i Dansk Boldspil-Union (DBU). "Kunstgræsbanerne har gjort en markant forskel for fastholdelsen af fodboldspillere, fællesskabet og folkesundheden. Vi har ikke et lige så godt alternativ at spille på endnu, men vi vil gerne være med til at finde et," siger han. Forbuddet mod gummigranulatet er fremsat af Europa-Kommission onsdag i denne uge, og medlemslandene skal stemme om det 1. marts. Det vides endnu ikke, hvordan Danmark vil stille sig, men DBU forventer, at forbuddet bliver en realitet.
Weekendavisen, s. 6 (10.02.2023)

Medlem af EU-parlamentet: Er EU klar til et forbud mod eksport af plastikaffald?
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Pernille Weiss, medlem af EU-Parlamentet, Konservative, som blandt andet skriver: "Plastik er kilde til evig diskussion, fordi det er et genialt materiale, der bidrager med positiv værdi i vores hverdag. Men også fordi vi står med mange miljø- og sundhedsmæssige udfordringer med plastikaffald. [...] Jeg er chefforhandler, og det er lykkedes at få over 92 procent af hele parlamentet til at støtte de forslag, som mine kollegaer og jeg har forhandlet os frem til, for at loven kan sikre, at regler for affaldstransport ikke spænder ben for bæredygtig og cirkulær økonomi. Også hvad angår plastik. Det gør vi ved at skabe et harmoniseret indre marked for affald i EU og ved at forbyde al eksport af plastikaffald ud af EU/EFTA. Forslaget bygger hermed videre på beslutningen fra januar 2021, hvor EU forbød eksport af farligt eller svært genanvendeligt plastik til ikke-OECD lande. Og der er noget at rive i. For plastik er den tredje mest eksporterede type affald fra EU efter metal og papir. I 2020 skabte hver person i EU i gennemsnit 34,6 kilo plastikaffald - alene fra emballage. [...] Tiden er teknologisk moden. Omvendt gælder også, at eksportforbud egentligt ikke hører hjemme i den åbne økonomi, som EU - og resten af verden - ellers trives bedst i. Blandt andet fordi den åbne økonomi gør det muligt for os gennem samhandel med resten af verden at skubbe på en grønnere, renere, fredeligere og sundere klode. [...] Nu skal vi i gang med forhandlingerne med Rådet - altså EU’s medlemslandes regeringer. Så intet er sikkert endnu, og derfor håber jeg, at den danske regering vil bakke Europa-Parlamentet op."
Altinget, torsdag (10.02.2023)

Rådet for Grøn Omstilling: Brat opbremsning af åben dør-ordning er et granatchok i grønt innovationskapløb
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling. Han skriver blandt andet: "Ifølge Energistyrelsen er det nødvendigt at bremse op for åben dør-projekterne, fordi de muligvis er i strid med EU's statsstøtteregler. Det virker dog som et pseudoargument, for så sent som i december godkendte Europa-Kommissionen den nye tyske vindstrategi, der uden forundersøgelser og uden betaling til staten lader private operatører bygge vindmølleparker i Nordsøen. EU har under indtryk af coronapandemien og energisikkerhedskrisen lempet kraftigt på statsstøttereglerne. Og den 30. december trådte en ny EU-forordning også i kraft, der skal sikre hurtig tilladelse og sagsbehandling for vedvarende energi, som er "en væsentlig samfundsinteresse." Den officielle forklaring fra Energistyrelsens side virker ret svag. Her forleden kom det også frem, at det ikke er Kommissionen, der har grebet ind, for den danske regering har selv henvendt sig til dem. Det gør situationen endnu mere bizar. [...] Hvis man finder en hurtig løsning på åben dør-miseren, kan Danmark godt levere 30 GW havvind i 2030-31. Men der er brug for endnu mere, hvis vi skal skabe et 100 pct. bæredygtigt energisystem i Danmark og oveni eksportere mere grøn strøm til andre EU-lande. Derfor bør regeringen invitere forligspartierne til at skrue op for handlingstempoet. Meget mere vind- og solenergi til havs og til lands er en afgørende forudsætning for at løse klimakrisen, der også truer biodiversiteten."
Altinget, torsdag (10.02.2023)

Landbrug

Danmarks Jægerforbund: Regeringen er ved at tabe grøn vindersag på gulvet
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Jens Venø Kjellerup, medlem af hovedbestyrelsen og formand for markvildtudvalget, Danmarks Jægerforbund. Han skriver blandt andet: "EU’s nye regler for landbrugsstøtte er designet til sikre mere natur og biodiversitet i landbrugslandet. Men Landbrugsstyrelsens tolkning og implementering af reglerne er så ulogisk og kompliceret, at resultatet kan blive det modsatte. Sker det, vil det være en komplet fiasko. Det står skidt til med biodiversiteten i EU, og det står i særdeleshed skidt til med biodiversiteten i Danmark. Faktisk indtager vi en pinlig bundplacering i EU, når der måles på beskyttet natur. Derfor var forventningerne til EU’s nye landbrugsstøtteordninger høje – den såkaldte CAP-reform. [...] Intentionerne fra EU-Kommissionen har været, at den nye landbrugsstøtte skulle sikre mere natur, men når den nye CAP-reform har været igennem Landbrugsstyrelsen, så kommer der bureaukrati, ulogiske regler og skrivebords-logik ud på den anden side. Jeg frygter, at landmændene nærmest giver op på forhånd, når de skal efterleve de her regler og i afmagt vælger de nemmeste og sikreste løsninger, og det er helt sikkert ikke dem, der giver mest naturindhold i vores opdyrkede land. [...] Jeg vil opfordre regeringen til at læse de høringssvar, som netop er kommet ind på de nye regler for landbrugsstøtten og stille sig selv spørgsmålet: Er vi ved at tabe en gylden mulighed for at løfte naturindholdet i vores landbrugsland? Jeg vil anbefale vores nye landbrugsminister Jacob Jensen at kigge nærmere på det her. For det vil være en total fiasko, hvis vi om fem år, når CAP’en igen skal fornys, ikke er lykkes med at skabe mere natur i landbrugslandet. Så har vi spildt fem år – igen.
Altinget (10.02.2023)

Migration

EU's politiske klasse nægter at se realiteterne
I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Alle kan se eksprestoget komme buldrende mod os, men vi fortsætter ud ad sporet, som om toget vil ombestemme sig i sidste øjeblik, hugge bremserne i og slå bak. Det er den officielle attitude over for migrationen, der er tale om, og eksprestoget skal oversættes til den tilstrømning til Europa af migranter fra Nordafrika og Mellemøsten, som i løbet af sidste år nåede et niveau, der ikke er set siden flygtningekrisen i 2015 og 2016. [...] Knap otte år er gået, og hverken EU eller Danmark har benyttet den mellemliggende tid til at få indrettet sig på den gentagelse, der synligt for enhver nærmer sig. Den europæiske befolkning vil notere det som et historisk svigt begået af deres politikere, når ustoppelige mængder af hjemløse mennesker igen om nogle uger, måneder eller få år melder sig ved grænserne. [...] Ved et EU-topmøde i disse dage prøver statsminister Mette Frederiksen (S) igen at få EU til at åbne øjnene og fæstne blikket på eksprestoget. Men viljen til at fokusere på det, der er lige foran os, er lille. EU har stadig ingen nævneværdig kontrol med sine ydre grænser. Sammen med syv andre bekymrede EU-lande prøver Danmark at få Unionen til at fatte, at asylsystemet er brudt sammen, og at de eneste vindere ved det er menneskesmuglerne. [...] Det er meget enkelt: Europa går i stykker, hvis ukontrolleret indvandring af mennesker, der kun i begrænset omfang formår at bidrage til deres nye samfund, får lov at sætte dagsordenen."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (10.02.2023)

Et nyt, humant asylsystem skal nok blive til virkelighed - uanset hvad Politiken skriver
I Politiken kan man i dag læse en replik af Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Han skriver blandt andet: "Denne søndag var det Politikens faste kritik af udlændingepolitikken, der atter fik en tur i manegen på lederplads. Politiken er som bekendt kritisk over for enhver stramning, der kan bringe større kontrol over, hvor mange indvandrere der kommer til Danmark. Men at man også er imod at ændre det nuværende, inhumane asylsystem, er alligevel nyt. [...] I Europa har vi tidligere set EU-Tyrkiet-erklæringen forsøge at gøre op med menneskesmuglernes forretning og i stedet sikre, at de flygtninge, der har størst behov for beskyttelse, rent faktisk også kommer først i køen. En aftale kun få troede var mulig. Siden har Storbritannien klart meldt ud, at landet arbejder for en asylmodel med en lignende mekanisme, hvor asylansøgere kan få beskyttelse i et sikkert tredjeland. I denne måned har præsident Biden stillet sig bag lignende tanker for at få bedre styr på tilstrømningen og sikre, at færre migranter kommer til USA på irregulær vis. [...] Hvad Ungarn rent faktisk mener om planerne, ved jeg ikke, men så sent som i denne uge sendte en række lande, herunder de tre baltiske, Grækenland, Slovakiet, Malta, Østrig og vi selv, et brev til EU-Kommissionen med en opfordring til at indgå i nye samarbejder med sikre tredjelande - inspireret af netop EU-Tyrkiet-erklæringen. Landene er samtidig enige om at styrke de ydre grænser og arbejde for hurtigere hjemsendelse af borgere uden lovligt ophold i EU. [...] Det nuværende asylsystem har fejlet fundamentalt, og der er behov for at sikre et system, hvor de, der har det største behov for beskyttelse, kommer først - ikke dem, der har mulighed for at betale menneskesmuglere for at komme til Europa."
Politiken, s. 6 (10.02.2023)

Migranter strømmer igen til EU: Højeste tal siden 2016
Børsen skriver, at migration og asylbehandling igen er rykket hørere op på dagsordenen i EU. Sidste år blev der registreret cirka 330.000 “irregulære passager” over EU's ydre grænser, hvilket er det højeste tal siden 2016 og en stigning på 64 procent. Torsdag var migration et af hovedemnerne, da EU's stats- og regeringschefer samledes til topmøde i Bruxelles. Problemet er, at der ikke er dukket nye løsninger op. Så EU-lederne risikerer at havne i den samme debat og de samme positioner, de har haft så ofte før. Flere diplomater varslede forud for topmødet, at EU-præsidenten Charles Michel ville forsøge at holde fokus på det, man forhåbentlig kan enes om: At der skal gøres mere for at forhindre ankomster og returnere afviste. Nogle lande vil tale om at beskytte grænser og andre vil muligvis begynde at tale om solidaritet med landene i frontlinjen og intern fordeling af asylsøgere i EU. Andre vil stille krav om, at de såkaldte Dublin-regler bliver overholdt, så det er det første modtagerland, der sørger for at registrere og asylbehandle, hvilket hurtigt kan ende i en gentagelse af de fastlåste positioner fra 2015-16, hvor hundredtusinder af flygtninge og migranter strømmede ind i Europa og også vandrede på de danske landeveje - uden at EU-landene kunne enes om fælles krisehåndtering.
Børsen, s. 22 (10.02.2023)

Statsministeren: EU skal styrke de ydre grænser med hegn
Kristeligt Dagblad skriver, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen mener, at EU skal styrke de ydre grænser med hegn og overvågning. Flere afviste asylansøgere skal sendes hjem. Og der skal laves aftaler med tredjelande for at bremse strømmen af migranter mod EU. "Jeg er meget bekymret over tilstrømningen til Europa. Der er lande, der nu er oppe på, at tilstrømningen er sammenlignelig med det, der skete i 2015. Derfor er jeg initiativtager til en henvendelse fra otte EU-lande om at få migrationsspørgsmålet højere op på den politiske dagsorden," sagde hun forud for EU-topmødet i Bruxelles. Ud over Danmark har Østrig, Grækenland, Estland, Letland, Litauen, Malta, og Slovakiet også underskrevet brevet. Men også store EU-lande som Italien presser hårdt på for ændringer. I brevet til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel, nævner de otte lande ikke direkte det danske forslag om et modtagecenter i et tredjeland som eksempelvis Rwanda. Til gengæld nævnes specifikt Tyrkiet-modellen. Her betaler EU grundlæggende Tyrkiet for at holde migranter ude af EU. Til gengæld vil EU tage imod en flygtning fra en lejr i Tyrkiet for hver ”uregelmæssig” migrant, Tyrkiet holder tilbage.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (10.02.2023)

Sikkerhedspolitik

Danmark bør opprioritere de baltiske lande
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "'Når Ukraine erstatter Storbritannien i EU, vil det politiske og geografiske tyngdepunkt i den grad rykke over mod os.' Sådan lød det, da jeg i sidste uge diskuterede EU's fremtid med Litauens viceudenrigsminister, Jovita Neliupsiene, på det gamle rådhus i Vilnius. Hun lod også forstå, at Litauen kun har én udenrigspolitisk prioritet, nemlig Rusland og dermed krigen i Ukraine. Det synspunkt har litauerne i den grad taget til sig. De ukrainske farver dominerer fortsat bybilledet i Vilnius, og borgmesteren har sågar hængt et stort banner op på toppen af den nye rådhusbygning: 'Putin, Haag venter på dig'. [...] De tidligere besværgelser om, at balterne blot vil være ”normale nordiske lande”, synes erstattet af en ny fortælling om, at Litauen først og fremmest er Centraleuropa. Igen og igen refereres der til den nye Lublin-trekant - eller bare L3 - bestående af Polen, Litauen og Ukraine. Alt dette bør give stof til eftertanke i Danmark. Faktum er, at vi i de seneste mange år har taget balternes støtte for givet. [...] Når regeringen dette forår skal vedtage en ny udenrigspolitisk strategi, gør den klogt i at opprioritere de baltiske lande - især i lyset af den 24. februar. Sveriges og Finlands Nato-medlemskab gør det også oplagt at nytænke det nordisk-baltiske samarbejde. Et godt sted at starte er at få sat konkret handling bag de mange flotte målsætninger i Marienborg-erklæringen fra august 2022 om udbygning af havvind i Østersøregionen. Det er litauerne, der står for det opfølgende møde, ligesom der som bekendt skal være Nato-topmøde i Vilnius til juli."
Jyllands-Posten, s. 34 (10.02.2023)

Prygelknaben Tyskland
I en analyse i Weekendavisen skriver Jesper Vind, journalist og cand.mag. i historie, i dag blandt andet: "Prygelknabe er en term, som syd for grænsen ofte florerer i debatten om Ukrainekrigen. Ifølge flere tyske kommentatorer er Tyskland blevet et land, som andre europæiske lande uretmæssigt hakker på i forbindelse med den vestlige hjælpe til Ukraine. [...] Hvorvidt tyskerbashingen er fair, er et åbent spørgsmål, men der er ingen tvivl om, at bashingen har været omfattende de seneste 12 måneder. Faktum er imidlertid også, at navnlig tyskerne finansierede Putins oprustning ved at købe gas fra Rusland. Endvidere svigtede tyskerne - ligesom Danmark - det aftalte NATO-mål på to procent af bnp til militær. Endelig var Tyskland ikke til meget hjælp for Ukraines militær inden Putins overfald. [...] Men ser man bort fra retorikken og studerer statistikkerne, er virkeligheden mere nuanceret. Her fremgår det, at Tyskland ikke var det eneste EU-land, der gjorde sig uansvarligt afhængig af Putins gas. Derudover blev tyskerne efter Ruslands annektering af Krim i 2014 den største europæiske økonomiske støtte til Ukraine - frem til krigsudbruddet 24. februar 2022 gav tyskerne seks milliarder euro i bistand, fremgår det af tyske medier. Siden februar og frem til årsskiftet 2022-23 har tyskerne samlet givet 12,5 milliarder euro i humanitær, finansiel og militær hjælp. Medregner man tyskernes andel af hjælpen via EU’s institutioner, er det foreløbige tyske bidrag over 20 milliarder euro. Det viser beregninger fra den tyske regering og Institut for Verdensøkonomi i Kiel. [...] Tyskland er dermed den største økonomiske ukrainestøtte i Europa. Ser man på den militære hjælp alene, ligger USA klart i front, mens Storbritannien er nummer to. Lige efter briterne kommer tyskerne, og militært set ligger Tyskland milevidt foran andre store EU-lande som Frankrig og Italien."
Weekendavisen, s. 9 (10.02.2023)

Udenrigspolitik

Chefen for Ruslands Hus: "Vores aktiviteter har intet at gøre med propaganda"
I Jyllands-Posten kan man læse, at Ruslands Hus svarer på kritikken i kølvandet på en politianmeldelse og indefrosne midler. "Vores aktiviteter har intet at gøre med politik eller propaganda," skriver direktør for organisationen, Diana Magad, til Jyllands-Posten. Ruslands Hus repræsenterer den statskontrollerede russiske organisation Rossotrudnichestvo, som siden juli i fjor har været på EU's sanktionsliste for at drive et netværk af påvirkningsagenter. Alligevel fortsatte huset sine aktiviteter i Danmark. På Christiansborg har partier fra begge sider af Folketinget undret sig højlydt over, hvad Rossotrudnichestvo med afdelinger i 79 lande foretager sig i Danmark, mens Ruslands Hus af eksperter er kaldt "Kremls forlængede arm". "Vores formål er kulturel, videnskabelig og uddannelsesmæssig udveksling mellem vores lande. Alle projekter og begivenheder under Ruslands Hus er skabt for at gøre danskerne bekendt med grundlæggende nationale russiske traditioner og kultur. Det gør vi i håbet om gensidig forståelse og søgen efter fælles åndelige værdier," skriver Diana Magad. Diana Magad skriver i kommentaren, at hun ikke er bekendt med en politianmeldelse, og at hun alene har hørt om dette gennem medierne. Derfor vil hun ikke kommentere politianmeldelsen yderligere.
Jyllands-Posten, s. 4 (10.02.2023)

Mens Danmark piller sig i navlen, myrder præstestyret vores landsmænd
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Alexander Rezaei-Barmi, forretningskonsulent, Ali Akbar Rezaei-Barmi, bygningskonstruktør og Cecilie Fjeldberg Hjarsen, sociolog. Her kan man blandt andet læse: "Indtil videre har over 500 mennesker ladt livet, mindst 26 demonstranter står til en dødsdom, og fire er allerede blevet henrettet i kampen for basale menneskerettigheder i Iran. Alligevel befinder 245 iranske afviste asylansøgere sig i udsendelsesposition, heriblandt kvinder. Hvordan i alverden kan man hævde at støtte de iranske kvinder og samtidig sende dem tilbage til Iran? [...] Hvis ministeren vil, kan han fremskynde en genvurdering af de afviste asylsager, ligesom tidligere udlændinge- og integrationsminister gjorde med syrerne, og nu hvor afghanske kvinder kan få beskyttelse udelukkende på baggrund af deres køn (heldigvis for det da!), er vejen ovenikøbet også banet. Når nu vi har en udlændinge- og integrationsminister, der sover i timen, så er det godt, at vi har en udenrigsminister, der ifølge overskrifter 'vil skrue bissen på' og bakker op om EU-sanktioner mod regimet. [...] Mens i alt 164 personer, herunder embedsmænd, er underlagt EU-sanktioner som indefrysning af midler og rejseforbud til EU, så inviteres den iranske ambassadør i Danmark til en kop kaffe i Udenrigsministeriet. Meget lidt mening giver det at tro at ”dialog” er et sprog som et regime, der kaster om sig med dødsdomme, taler. Endnu mindre mening giver det at udvise flygtninge, mens embedsmænd i bedste velstående spadserer rundt i Københavns gader og stræder. [...] Vi har ikke råd til at vente på, at Danmark er færdig med sit fedtspilleri og får fingeren ud. Vores stemmer, både dem i Iran og dem i Danmark, skal høres og handles efter - hellere i går end i dag!"
Jyllands-Posten, s. 36 (10.02.2023)

Nye sanktioner skal ramme "Putins propagandister"
Altinget skriver, at EU vil stramme det økonomiske greb om Rusland med en ny sanktionspakke. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen løftede torsdag lidt af sløret for, hvad Rusland kan forvente. Hun sagde, at Rusland godt kan begynde at forberede sig på 75 milliarder kroners ekstra økonomisk svie og smerte. Det er den tiende runde af sanktioner mod russisk handel, personer og organisationer fra EU-hold, siden præsident Vladimir Putin beordrede sine styrker storskalainvasion af Ukraine 24. februar sidste år. "Rusland skal betale for den ødelæggelse, landet forårsager, og det blod, der spildes," lød det fra von der Leyen. Ud over de nye handelsrestriktioner foreslår kommissionsformanden også at inkludere en række politiske og militære profiler på den efterhånden alenlange liste med over 1300 personer, der har fået indrejseforbud til Unionen, og hvis værdier er blevet indefrosset.
Altinget (10.02.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
10. februar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark