EU i dagens aviser fredag den 10. marts 2023

Tophistorier

Grækenlands rå grænsekontrol kan have spillet en rolle i bådforlis
Da en båd med op mod 200 flygtninge og migranter hovedsageligt fra Afghanistan og Syrien i forrige uge sejlede fra Izmir i Tyrkiet på sin skæbnesvangre kurs mod Calabrien i Italien, og hvor mindst 72 mennesker mistede livet, var det et helt bevidst valg at undgå at sejle til Grækenland. Det skriver Politiken i dagens avis. Hvis destinationen var at nå EU, var Grækenland meget hurtigere at komme til. Ifølge den tyrkiske regering ser man en stigning i flygtningebåde, der har kursen mod Italien. Deres forklaring herpå skyldes den græske kystvagts kontante afvisning af potentielle asylansøgere, som især er blevet implementeret siden 2019, da den konservative premierminister Kyriakos Mitsotakis tog til magten. Italiens indenrigsminister, Matteo Piantedosi, har efter forliset kritiseret Grækenlands metoder: "Grækenlands politik er at afskære ankomster på den rute, selv ved hjælp af pushbacks, og så forsøger de at finde vej til os," udtaler han. Italien er det europæiske middelhavsland, der modtager flest migranter og flygtninge. I år har de modtaget ca. 15.000, hvorimod Grækenland har modtaget omkring 2.500. Rapporter fra blandt andet ngo'er, EU og FN dokumenterer, at Grækenland i stor stil praktiserer pushbacks og begår voldelige handlinger på EU's ydre grænse. Jordskælvet i det sydøstlige Tyrkiet 6. februar har betydet øgede mængder af flygtninge fra tyrkere og syrere, der søger mod Europa. Et forhold som Grækenlands migrationsminister Notis Mitarachi er bekymret for. Efter den tragiske bådulykke i Calabrien sidste søndag mødtes indenrigs- og migrationsministre for de fem middelhavslande Cypern, Grækenland, Italien, Spanien og Malta. De efterlyser fornyet pres på en fælleseuropæisk løsning, der omfordeler migranter og asylansøgere mellem EU's medlemslande. Ministrene henviste til, at der under den nuværende frivillige aftale, som blev vedtaget i 2021, kun er blevet omfordelt 1 procent. Efter bådulykken skrev EU-Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, et brev til Italiens ministerpræsident, Giorgia Meloni: "Det er rigtigt, at migration er en kompleks virkelighed i konstant udvikling, det er også rigtigt, at vi har vist, at når vi handler sammen, kan EU håndtere migration. For eksempel med de millioner af ukrainere, der flygter fra krigen i Rusland".

Italienske myndigheder og EU's grænsevagt, Frontex, er uenige om hændelsesforløbet i forbindelse med bådforliset, hvor mindst 72 personer druknede. Det skriver Politiken i dagens avis. Det skal blandt andet undersøges, om de relevante myndigheder - EU's grænsevagt og den italienske kystvagt - har levet op til deres ansvar for at igangsætte en redningsaktion, der kunne have forhindret eller mindsket de mange dødsfald. Undersøgelsen skal blandt andet kortlægge vejrforhold, bådens placering, kurs og hastighed for at vurdere, om der burde være erklæret nødsituation. Fra Frontex lyder det: "I de sene timer lørdag 25. februar opdagede et Frontex-fly en stærkt overfyldt båd på vej mod den italienske kyst. Som altid i sådanne tilfælde informerede vi straks de italienske myndigheder om, hvad vi havde set. Båden sejlede fint, og der var ingen tegn på nød. Vores fly overvågede fortsat området, indtil det måtte vende tilbage til basen på grund af mangel på brændstof." I den kommende uge forventes det, at den offentlige anklager i Crotone vil indlede høringer, hvor overlevende bådpassagerer og myndigheder vil blive bedt om at give forklaring.
Politiken, s. 6 (10.03.2023)

Ekspert: Borgerne i Georgien har fået blod på tanden
Efter de voldsomme demonstrationer i Georgien, er et kontroversielt lovforslag blevet nedstemt. Flere iagttagere forventer dog, at protesterne fortsætter. Det skriver Politiken i dagens avis. Lovforslaget pålagde organisationer, der modtager mere end 20 procent i støtte fra udlandet, at registrere sig som "udenlandske agenter". Dette medførte massive protester foran parlamentsbygningen i Georgiens hovedstad Tblisi, hvor flere demonstranter bar det ukrainske eller georgiske flag, mens andre igen svingede Europaflaget. Torsdag meddelte regeringspartiet så, at det "ubetinget trækker lovforslaget tilbage uden nogen forbehold", skriver nyhedsbureauet Reuters. Jakob Tolstrup, der er lektor i internationale forhold ved Aarhus Universitet, forventer dog, at demonstrationerne vil fortsætte. Det georgiske regeringsparti, Den Georgiske Drøm, har de seneste år ført en stadig mere russisk pragmatisk kurs. Og det seneste lovforslag var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Tolstrup mener, at lovforslaget har til formål at "skævvride de demokratiske spilleregler så vidt muligt", så regeringspartiet kan gennemføre kommende forslag, "uden at stå til ansvar for kritiske medier og organisationer". Overordnet set mener han, at lovforslaget viser, at "politikerne forsøger at få større dominans". Lovforslaget blev også mødt af massivt pres fra EU. Flere højtstående EU-embedsmænd, heriblandt formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har fordømt lovforslaget. "Vedtagelsen af denne lov om 'fremmed indflydelse' er ikke forenelig med EU's vej, som flertallet i Georgien ønsker," skrev formanden i et tweet i onsdags. Den georgiske befolkning er splittet mellem Rusland-orienterede regeringsstøtter og en provestlig bevægelse. EU overvejer i øjeblikket Georgiens ansøgning som kandidatland.

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Fra de seneste dages demonstrationer og voldsomme politiaktioner i den smukke georgiske hovedstad, Tbilisi, står der især ét billede tilbage: billedet af demonstranter, der med vajende EU-flag trodser tåregas, vandkanoner og knippelsuppe. Det teknokratiske, blå EU-flag med gule stjerner flammer pludselig af følelser, så man som kølig europæer fra et EU med vaklende geopolitisk selvtillid må kigge en ekstra gang: Med deres personlige frihed som indsats lægger de georgiske demonstranter ikke skjul på, at deres håb ligger i EU - så langt fra Putins Rusland som muligt. "Vores børn gjorde det! Vi bliver aldrig russiske!" lød det torsdag med tilsvarende eufori fra Khatia Dekanoidze fra Georgiens største oppositionsparti, Forenet National Bevægelse. [...] Trods bedyrelser om at kigge mod EU og ikke mod Rusland ser den georgiske regering altså ud til spille et dobbeltspil. En oplagt og forståelig forklaring er, at de efter den russiske invasion i Georgien i 2008 og i Ukraine i 2014 og 2022 er bange for at falde i unåde i Kreml. En mere realpolitisk forklaring er, at afgørende figurer som den georgiske oligark, milliardær og tidligere premierminister Bidzina Ivanishvili fra Georgiens Drøm har uhyre stor magt - og tætte bånd til Moskva. [...] Og for det tredje har det russiske overfald på Ukraine skærpet polariseringen i georgisk politik, hvormed spørgsmålet om agentloven i høj grad blev til et spørgsmål om, hvorvidt Georgien bevæger sig i retning af EU eller Kreml - og altså ikke et abstrakt spørgsmål om "fremmed indflydelse". På bundlinjen handler protesterne altså ikke kun om agentloven, men også om hvorvidt Georgiens Drøm fortsat kan trække landet i en autoritær retning, holde døren åben til Moskva og dermed sikre den russiske indflydelsessfære i det sydlige Kaukasus, hvor der også er store kinesiske interesser på spil. Denne bevægelse har allerede bidraget til, at Georgien - i modsætning til Ukraine og Moldova - ikke har opnået den ansøgte status som EU-kandidatland, selv om landet har EU som største handelspartner og sidder med en lukrativ frihandelsaftale og visafri adgang til Schengenzonen. Set fra EU er Georgien omvendt et lille, men dog strategisk vigtigt land, der med sin placering ved Sortehavet udgør et knudepunkt mellem de europæiske og asiatiske markeder. I et geopolitisk tænkende EU kan det ikke ignoreres. Derfor bør EU soleklart stille sine krav til en europæisk binding og til et vestligt orienteret Georgien frem i vinduet. Og ved siden af stille de vestlige værdier og frihedsidealer. De vil på sigt forhåbentlig trække stærkere i den georgiske befolkning end russiske fortællinger og trusler - og tæmme nye russiske fantasier i Georgien."
Politiken, s. 9; Information, s. 16 (10.03.2023)

Prioriterede historier

EU-chefs møde med Joe Biden kommer på et afgørende tidspunkt i Ukrainekrigen
Flere væsentlige emner er på dagsordenen, når kommissionsformand Ursula von der Leyen og USA's præsident, Joe Biden mødes fredag i Det Hvide Hus. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Mødet betegnes af flere iagttagere som et af de mest afgørende, siden Rusland invaderede Ukraine sidste år. Et af punkterne, der skal drøftes, er USA's Inflation Reduction Act (IRA), som yder statsstøtte til virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling og er med til at skabe nye klimarigtige arbejdspladser. Tyske Volkswagen meddelte i denne uge, at de overvejer at flytte dele af deres produktion af bilbatterier til USA for at blive inkluderet i støttepakken. Ifølge New York Times har embedsmænd fra EU og USA op til mødet arbejdet intenst for at regulere IRA-pakken, så også europæiske bilproducenter kan få del i støtten. Et andet vigtigt punkt på dagsordenen er det forværrede forhold mellem USA og Kina. USA har igennem den seneste tid opgraderet sine styrker i Taiwan i et forsøg på at undgå en mulig kinesisk invasion. USA har desuden ved flere lejligheder beskyldt Kina for at levere våben til Rusland, og har samtidigt opfordret resten af Vesten til at lægge pres på Kina. Ifølge nyhedsbureauet Reuters lægger USA pres på flere af G7-landene for at gennemføre en omfattende sanktionspakke mod Kina. Da EU-formand Ursula von der Leyen forleden blev adspurgt til sanktionspakken, svarede hun, at det var et "hypotetisk spørgsmål", om EU ville gå med i sådan en aftale. Det Hvide Hus' pressesekretær, Karine Jean-Pierre meddelte i sidste uge, at Joe Biden under mødet i Washington fredag med Ursula von der Leyen vil adressere "de udfordringer, som Folkerepublikken Kina udgør".
Jyllands-Posten, s. 16 (10.03.2023)

EU siger goddag til våbnene
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller. Han skriver blandt andet: "De europæiske lande er enige om at lave fælles koordinerede indkøb af ammunition til både Ukraine og unionen. Der lægges også planer for at øge produktionen i Europa. EU tager store skridt mod en forsvarsunion, hvor våbenproducenterne får en nøglerolle. […] "Den europæiske industri er ikke tilpasset behovene i en højintensiv konflikt," sagde EU's kommissær for det indre marked, franskmanden Thierry Breton, tirsdag i denne uge. "Vores forsvarsindustri skal hurtigt omstille sig til en 'krigsøkonomi'," tilføjede han. EU's forsvarsministre blåstemplede i store træk en plan fra EU-Kommissionen, som blandt andet tilfører yderligere to milliarder euro til køb af ammunition til Ukraine. Halvdelen kommer i form af overførsler fra EU-landenes eksisterende nationale lagre, mens den anden del skal komme fra nye ordrer til ammunitionsfabrikanter koordineret af Det Europæiske Forsvarsagentur. Midlerne kommer blandt andet fra Den Europæiske Fredsfacilitet, som er blevet hovedværktøjet til at kompensere de europæiske landes leverancer af våben og ammunition til Ukraine. NATO-chef Jens Stoltenberg, som deltog i ministermødet, understregede ligeledes behovet for mere ammunitionsproduktion i Europa. [...] De medlemsstater, som vil deltage i det første fælles indkøb, skal blive enige om betingelserne for proceduren. Herefter følger en forhandling med og mellem de 15 europæiske virksomheder, der vurderes at kunne producere denne type våben, om at fastsætte pris og leveringstid, forklarede EU's udenrigschef, Josep Borrell. "Det bliver ikke hurtigt, men jo før vi kommer i gang, des bedre," sagde han. Målet er at starte samtalerne med de europæiske militærudstyrsvirksomheder ved udgangen af denne måned. [...] EU's forsvarsministre mødes igen den 20. marts, hvor de skal slå søm i en samlet plan for levering af ammunition og våben til Ukraine - og de nye fælles europæiske planer om indkøb og styrkelsen af den militærindustrielle sektor på kontinentet. Det endelige politiske håndtryk ventes at ske ved EU-topmødet i Bruxelles den 23.-24. marts. [...] Når EU vælger at gå i retning af en krigsøkonomi, som Thierry Breton siger, så kan det også have en selvopfyldende logik indbygget. Våben bliver ikke produceret for at ligge hengemt på en lagerhal. Det er en del af det europæiske dilemma. I lyset af den russiske angrebskrig og Putins imperialistiske tankemåde er de europæiske landes svar, at vejen til et mere suverænt Europa går gennem krigsøkonomi og våbenproduktion. Denne måned tager EU's ledere et stort skridt i den retning. Det er ikke alle, som vil være med til at sige goddag til våbnene."
Information, s. 10-11 (10.03.2023)

Det digitale indre marked

Virksomheder spilder stort millionbeløb på Google-klik
Berlingske skriver i dagens avis, at en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at virksomhederne ni ud af ti gange ville have fået forbrugernes klik, selv om de ikke havde annonceret på Google. Det til trods for at virksomhederne betaler dyre annoncekroner for at poppe op på søgemaskinerne. Annoncerne er de links, der dukker op over søgeresultaterne, når man som bruger har anvendt Google til at finde noget på nettet. De danske virksomheder betaler i omegnen 500-700 millioner kroner årligt for annoncerne. Ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen sidder Google på over 90 procent af samtlige internetsøgninger i EU, selv om der findes mange andre søgemaskiner. I analysen skriver styrelsen: "Selvannoncering fører til, at den gennemsnitlige virksomhed betaler for 45 procent af samtlige klik til sin hjemmeside, når forbrugerne søger efter virksomhedens navn, mens 55 procent af klikkene er organiske (dvs. uden betaling til Google). Omtrent ni ud af ti af de betalte klik er konverterede, dvs. klik som virksomheden alligevel ville have fået organisk."
Berlingske, s. 6 (10.03.2023)

Grundlæggende rettigheder

Professor: Hvis Vesten ønsker en stærk retsorden, bør de regler, som vi kræver af andre, også gælde os selv
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af professor i folkeret Jacques Hartmann, som blandt andet skriver: "Som vi kunne læse i Altinget, så bidrager Danmark på flere niveauer for at sikre, at krigsforbrydere i Ukraine bliver retsforfulgt. Dette sker blandt andet via støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC), som aktivt undersøger de uhyrlige forbrydelser, der bliver begået i Ukraine. Artiklen af Louise Holck og Mette Thygesen fra Institut for Menneskerettigheder påpegede samtidigt, at Danmark og Italien er de eneste EU-lande, der endnu ikke har kriminaliseret tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De argumenterede for, at disse forbrydelser specifikt bør kriminaliseres i national lovgivning. [...] Hvis Danmark ønsker en stærk international retsorden, bør vi arbejde for, at der gælder samme regler for alle lande og ikke kun for "de andre". Det første skridt i denne retning burde være at tiltræde aggressionsforbrydelsen hos ICC, således som langt størstedelen af EU-medlemslandene har gjort. Danmark er et af "ganske få lande", som forhenværende udenrigsminister Jeppe Kofod udtrykte det, der vurderer, at "folkeretten i ekstraordinære situationer tillader humanitær intervention." Udover Rusland står Danmark stort set alene med det standpunkt."
Altinget, torsdag (10.03.2023)

Institutionelle anliggender

Nu er det op til EU, om ny kulturmoms skal sikre penge til pressede fængsler
Kompromiset om Kriminalforsorgens økonomi, som regeringen, SF, Dansk Folkeparti og Konservative er blevet enige om, lyder, at det skal være op til EU-Kommissionen at vurdere, om Danmark er forpligtet til at indføre den omstridte kulturmoms, som derefter skal sikre penge til pressede fængsler. Det skriver Altinget torsdag. "Vi er dybt imod, at kulturen skal finansiere retssystemet, og advokatvurderingen skabte stor tvivl om, hvorvidt der er tale om en overimplementering," siger Mai Mercado (K) og tilføjer: "Kompromiset er derfor blevet, at vi spørger EU-Kommissionen endnu en gang, om vi kan fortolke reglerne anderledes. Og den her gang skal rapporten fra Gorrissen Federspiel indgå i vurderingen." Både Skatteministeriets embedsfolk og EU-Kommissionen har flere gange vurderet, at det ikke er muligt at komme udenom at indføre en kulturmoms og derfor er Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet, som udgangspunkt heller ikke bekymret for udsigten til, at forligspartierne skal drøfte finansieringen på ny. "Jeg er nødt til at tro på, at ministeriet med sit forarbejde har styr på, at når man nu spørger EU, så vil svaret stadig være, at kulturmomsen skal implementeres," siger han.
Altinget, torsdag (10.03.2023)

Interne anliggender

Falske K-påstande om EU-skat skader debatten
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), gruppeformand, Europa Parlamentet. Han skriver blandet andet: "At nogle politikere render rundt med halve sandheder i den offentlige debat er desværre intet nyt. Alligevel kan det være frustrerende, når man føler sig tvunget til tasterne for at aflive et falskt rygte, som en politisk kollega forsøger at sprede. Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, har for nylig i Børsen hentydet til, at Venstre bakker op om nye EU-skatter til en finansiere en ny fond til at booste europæisk industri. Anledningen er en resolution, som Europa-Parlamentet skulle stemme om i februar. Og selvom det er korrekt, at Venstre stemte for den samlede resolution trods modstand mod enkelte forslag i teksten, er det konservative angreb faktuelt misvisende: Efter snart fire år i parlamentet burde Pernille Weiss og hendes parti vide, at Venstre er imod nye EU-skatter. [... ] Vi tilkendegav altså eksplicit, at vi er imod nye EU-skatter under afstemningen. [...] Derudover har det i flere år været Venstre-politik at være imod nye EU-skatter, hvilket det konservative medlem udmærket burde være bekendt med. [...] Min opfordring til Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet er simpelt: Lad os diskutere politisk substans, i stedet for at forsøge at vinde billige vælgerpoint gennem populistisk tenderende påstande og halve sandheder. Fremlæg din egen politik, før du fordrejer andre partiers politik i dine debatindlæg."
Børsen, s. 43 (10.03.2023)

Moderaterne vil vælges til Europa-Parlamentet, kommuner og regioner: "Vi udvider paletten"
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens nystiftede midterparti Moderaterne har ingen planer om at fokusere kræfterne på Christiansborg og Slotsholmen, skriver Altinget torsdag. På et hovedbestyrelsesmøde lørdag blev det besluttet, at partiet vil stille op til både Europaparlamentsvalget i maj næste år samt kommunal- og regionsrådsvalget i november 2025, da regeringspartiet ønsker at udvikle sig til en "blivende faktor i dansk politik". "Vi har en ambition om, at vi skal være en blivende faktor i dansk politik. Derfor er vi gået i gang med at finde ud af, hvordan vi bygger op til det. Der er et valg til Europa-Parlamentet næste forår i maj, som vi gerne vil deltage i. Vi har en ambition om at blive repræsenteret i Europa-Parlamentet. Der er et kommunalvalg lidt længere ude i horisonten, hvor vi også agter at gøre os gældende," sagde Lars Løkke Rasmussen søndag i en video på Facebook. Det blev også besluttet på hovedbestyrelsesmødet, at Moderaterne vil søge om optagelse i Europa-Parlamentets liberale, proeuropæiske partigruppe Renew Europe, hvor også Venstre og Radikale er medlem.
Altinget, torsdag (10.03.2023)

Partiledere skrottede embedsmænds plan for folkeafstemning
I Indblik i Jyllands-Posten i dag skriver journalisterne Nikolaj Rytgaard og Martin Kaae, blandt andet: "Der findes en regel, som skal afværge, at love i dette land hastes og sjaskes igennem "båret af en pludselig oppisket stemning", som der står på Folketingets hjemmeside. Fortroligt materiale viser nu, hvordan embedsmænd beskrev, at netop den regel kunne overholdes, da danskerne skulle til folkeafstemning - men at statsminister Mette Frederiksen og fire partiledere alligevel valgte at se stort på det. [...] Kilder fra forhandlingerne fortæller, at andre partier var nervøse for, at hun ville bruge en sådan frihed i et taktisk spil på et tidspunkt, hvor Christiansborg allerede var ramt af valgfeber. Derfor blev det forlangt, at der blev fastsat en præcis dato i aftalen. Et tungtvejende argument for at få fastsat en hurtig afstemning var også at undgå en langstrakt kampagne for eller imod EU. Erfaringen fra afstemningerne om euroen og retsforbeholdet var netop, at jo længere tid der gik, jo flere danskere ville hælde til at stemme nej. Så sådan blev det. I aftalen blev det skrevet ind, at danskerne skulle sige ja eller nej til forsvarsforbeholdet den 1. juni efter den korteste valgkamp om et EU-forbehold nogensinde. Det var en dato, der altså brød med den tidsplan, som Udenrigsministeriet og Justitsministeriet ellers havde skitseret for at overholde alle retningslinjer og Folketingets regler. Lovforslagene blev i stedet hastet igennem Folketinget på bare syv dage i stedet for de sædvanlige 30 dage. [...] Jyllands-Posten har forelagt kritikken for de fem partier. Ingen har ønsket at udtale sig og svare på, hvorfor det skulle gå hurtigere, end embedsmændene lagde op til."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (10.03.2023)

Klima

Danmarks undergrund kan spille en afgørende rolle for klimamålene. Onsdag blev første spadestik i nyt CO2-eventyr taget
Startskuddet på Danmarks nye CO2-eventyr 'Project Greensand' blev markeret på Esbjerg Havn i denne uge, hvor den blå løber var rullet ud til ære for kronprins Frederik og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, dukkede også op over en videoforbindelse og beskrev lagringen som "et stort skridt for Europas grønne omstilling". EU-formanden sagde også, at dette projekt er "et markant skridt på vejen mod at blive CO2-neutrale." Project Greensand er det første anlæg i Danmark, der lagrer CO2 i Nordsøen, og i 2030 forventes det at kunne lagre op mod otte millioner ton CO2 i 2030. "Det er i den grad en bemærkelsesværdig dag. Den viser nemlig et samarbejde, der går på tværs af landegrænser, virksomheder og videnscentre. De har banet vejen for, at vi kan stå her i dag og overvære den første lagring af CO2," lød det fra Lars Aagaard, da han trådte op på scenen. Fra Klimarådet lyder det, CO2-fangst og lagring kommer til at spille en vigtig rolle for reduktionen af drivhusgasser, men der er også risici forbundet med denne relativt uprøvede teknologi. "Teknologien er endnu ikke i drift i Danmark i stor skala, og samtidig skal der etableres en helt ny værdikæde for både fangst, transport og lagring af CO2. Det er en betragtelig udfordring, og dermed er der betydelig risiko for, at dette centrale element i regeringens plan ikke kommer til at levere i tide og i det ønskede omfang," lyder det i Klimarådets seneste statusrapport.
Altinget, torsdag (10.03.2023)

Tillykke, Danmark - nu skal vi have geotermi ud i Europa
Information bringer en kronik af Morten Helveg Petersen MEP (R), næstformand i Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE). Han skriver blandt andet: "I dag træder en ny lov i kraft, der for alvor vil gøre geotermi til en attraktiv kilde til grøn fjernvarme herhjemme - og samtidig viser vejen for, hvordan EU kan forløse et alt for underudnyttet potentiale i den grønne omstilling. [...] Og i dag træder en ny lov i kraft i Danmark, der for alvor vil trække geotermi fri af glemslen herhjemme og gøre geotermi til en attraktiv kilde til grøn fjernvarme. Loven er vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget. Det er rigtigt godt og endnu et eksempel på, at Danmark går foran, som vi har gjort det på vind, energieffektivitet og fjernvarme i mange år. Men succes i Danmark gør det ikke alene. Vi skal have meget mere geotermi i store dele af Europa, og her kan EU spille en afgørende rolle. Det arbejde skal der fuld damp under nu. [... ] Derfor skal vi have meget mere geotermi - og derfor skal EU interessere sig for geotermi på samme måde, som vi skaber gode rammebetingelser for vind og sol og fremmer energieffektivitet. [...] Halvdelen af EU's energiforbrug bruges på opvarmning og køling, og næsten al den energi kommer fra kilder, vi sætter ild til: gas, kul, olie, biomasse - med CO2-udledning og luftforurening til følge. Vi skal have slukket alle de bål og erstattet dem med et miks af vedvarende energikilder, så fjernvarmen bliver ægte grøn. Her spiller geotermi en afgørende rolle som en vedvarende energikilde, der kan levere prisstabil grundlast."
Information, s. 12-13 (10.03.2023)

Tyskland bremser EU's udfasning af fossile biler, aktører kalder det både for en teknikalitet og useriøst spin
Et EU-forslag om udfasning af fossile biler i 2035 har fået uventet modstand, skriver Altinget i dag. Tyskland bakker på et EU-forslag om udfasningen af fossile biler i 2035, hvor det helt store omdrejningspunkt er uenighed om e-fuels. Baggrunden for Tysklands blokering er ifølge avisen der Tagesspiegel, at landet vil have, at nye køretøjer med forbrændingsmotorer stadig skal kunne blive registreret efter EU-deadline i 2035. Forslaget var allerede tidligere blevet stemt igennem i Europa-Parlamentet og var næsten nået hele vejen gennem EU-systemet og derfor har den tyske beslutning skabt overraskelse i Bruxelles. Ifølge den tyske avis 'die Zeit', kalder EU-diplomater Tysklands vaklen et "tillidsbrud", og en adfærd som man kunne forvente "af den ungarske regering under Viktor Orban". Søndag mødtes EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen med den tyske kansler Olaf Scholz i Berlin, hvor de blandt andet diskuterede Tysklands blokering af EU-forslaget. I den seneste opdatering fra Politico spår man, at EU-Kommissionen kommer til at give efter for det tyske ultimatum, hvor både Polen, Bulgarien, Tjekkiet og Italien også er utilfredse med forslaget.
Altinget (10.03.2023)

USA har skævvredet det grønne marked - Danmark sakker bagud
Berlingske bringer en kommentar af Søren Adamsen, executive market director hos COWI. Han skriver blandt andet: "Præsident Bidens omfattende tiltag for at fremme den grønne omstilling i USA, kendt som IRA (Inflation Reduction Act), har rystet både europæiske regeringer og virksomheder i EU. Det er med ét blevet langt mere lukrativt at drive forretning og investere i grøn energi i USA sammenlignet med EU. IRA sikrer skattefradrag, rammevilkår og hurtige godkendelsesprocesser, hvilket betyder gennemsigtighed og forudsigelighed for virksomheder og investorer mange år frem. USAs indsats for at imødegå klimakrisen er positiv, men konsekvensen for det europæiske marked er omfattende konkurrenceforvridning. Der er tale om ulighed som rammer alle ikkeamerikanske virksomheder, uanset hvor tæt landene er knyttet politisk. Det er derfor nødvendigt, at både EU og de enkelte medlemslande skaber tilsvarende vilkår i deres hjemmemarkeder, så der kan skabes et fair og lukrativt marked uanset geografi. Vi håber derfor, at det første skridt i denne retning bliver EU-Kommissionens kommende "Net-Zero Age"-udspil, der vil være et modsvar på IRA. Udspillet skal sikre en forenkling og forudsigelige rammevilkår parallelt med øget adgang til finansiering. Det er nødvendigt, at den danske regering bakker op omkring en fælles europæisk indsats, fordi Danmark ikke kan konkurrere med de massive investeringer i hverken USA, Frankrig eller Tyskland. [...] Udfordringerne er ikke blevet mindre af, at Åben-dør ordningen er delvist sat i bero. Jeg er med på, at myndighederne her står over for komplekse problemstillinger, og at dansk praksis naturligvis skal være indenfor EUs rammer. Problemet er, at hvis man ikke hurtigt finder en løsning, så bremses den grønne energiomstilling. [...] Særligt udbygningen af havvind i både Nordsøen og Østersøen vækker bekymring. Ambitionerne er ikke kun høje i Danmark, men også i andre dele af EU i kraft af både Esbjerg- og Marienborg-deklarationerne, hvor flere EU-stater er medunderskriver på de omfattende aftaler om udvinding af havvind. [...] Det kræver derfor, at EU står sammen om at øge gennemsigtigheden, forudsigeligheden og ikke mindst hastigheden, når det gælder finansiering og godkendelsesprocedurer i energiomstillingen på vores breddegrader. Uden dette er der ingen "grøn omstilling-førertrøje"."
Berlingske, s. 23 (10.03.2023)

Kultur

Kulturminister fremskynder regler
Børsen skriver i dagens avis, at Danmark har været for langsom til at gennemføre et EU-direktiv om ophavsret for kunstnere, og EU-Kommissionen meddelte i februar, at Danmark ville blive indbragt for EU-Domstolen, såfremt de nye regler ikke blev implementeret. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil i maj fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at Danmark får gennemført EU-direktivet om ophavsret.
Børsen, s. 29 (10.03.2023)

Migration

Bagdør til Storbritannien står vidt åben
Brexit skulle bremse billig arbejdskraft fra EU, hvilket lykkedes, men til gengæld strømmer det ind med migrantarbejdere fra Nigeria, Indien og Filippinerne, skriver Kristeligt Dagblad. ”Vi har set det største opbrud i immigration, siden vi kom med i EU. De seneste tal viser, at immigration til Storbritannien er på det højeste niveau nogen sinde,” siger økonomiprofessor Jonathan Portes fra Kings College London på et pressemøde. Han er medforfatter af en ny rapport ”Immigration efter Brexit”, som tænketanken UK in a Changing Europe står bag i samarbejde med Migration Observatory ved Oxford University. Debatten i Storbritannien er i øjeblikket præget af den konservative regerings planer om at stoppe væksten i migranter, der kommer ind i landet på illegal vis. Rapporten om immigration efter Brexit påviser, at trods den aktuelle fokus på asylansøgere, så har holdningen rykket sig i det britiske samfund. ”Der er sket et skifte, som er mere positiv over for migranter. Der er bred støtte til et system med arbejdsrelaterede visa til jobs i sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft. Offentligheden er meget mindre optaget af immigration, end den var op til folkeafstemningen om Brexit,” konkluderer Jonathan Portes.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (10.03.2023)

Sikkerhedspolitik

Danmark vil sælge våbenudstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater
I 2018 og 2019 satte Danmark en stopper for våbeneksport til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, men det ophører fra dags dato, skriver Politiken. "Man kan godt være et land, der sådan set er problematisk med vores øjne, og så alligevel have nogle legitime sikkerhedspolitiske interesser. Og der er min linje den, at vores linje skal ligge samme sted som andre europæiske landes linje," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Både De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien beskyldes af menneskerettighedsorganisationer for at begå krigsforbrydelser og fra udenrigsministeren lyder det: "Det her er jo et stort dilemma. Den perfekte verden er en verden, der slet ikke havde brug for våben. Nu lever vi i virkelighedens verden." Han henviser til krigen i Ukraine, afskaffelse af forsvarsforbeholdet sidste år og proxykrigen mellem Saudi-Arabien og Iran, men forklarer samtidig, at Udenrigsministeriet vil lave årlige landeanalyser og sikkerhedsvurderinger med henblik på at forsøge at undgå, at de eksporterede våben bliver brugt til undertrykkelse af egen befolkning eller i krige, hvor "de pågældende lande engagerer sig uhensigtsmæssigt". Derudover vil Danmark også vurdere eksporttilladelserne ud fra EU's otte kriterier til våbenhandel, som blandt andet stiller krav til menneskerettigheder og overholdelse af international lov. Martin Lemberg-Pedersen, chef for Politik og Dokumentation i Amnesty International, kritiserer udmeldingen fra udenrigsministeren på baggrund af dokumentation, der viser, at vestlige eksporterede våben til begge lande har været med til at dræbe civile i forbindelse med krigen i Yemen. "Vi mener, at der er et klart mønster med massive menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser, der er begået i denne konflikt. Derfor mener vi ikke, at Danmark skal eksportere våben til lande, der er involveret i denne konflikt med så voldsomme overgreb," siger han.
Politiken, s. 1-2 (10.03.2023)

Det var Putins identitet, tumpe!
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af underviser Henrik B. Dynesen. Han skriver blandt andet: "Ukraines orientering mod EU og Nato har aldrig været nogen militær eller sikkerhedsmæssig trussel for Putin. Den er en trussel mod hans identitet og - turde man håbe - greb om magten. [...] For Putin har det været en ydmygelse at blive betragtet som en storpolitisk nullert. En regional stormagt var, hvad Obama kunne svinge sig op til at betegne Rusland som. [...] For narcissisten i Putin er Ukrainekrigen derfor allerede en stor succes. Endelig har han fået den opmærksomhed, som han føler, at han og Rusland er berettiget til. Han er blevet Vestens problem nummer ét. Vi skal arbejde for, at Ukraine bliver en "trussel" for Putins Rusland. Selvfølgelig ikke militært. Der tager "realisterne" fejl. Ingen drømmer om at invadere Rusland. For det første har de atomvåben, og for det andet afskrækker de historiske fortilfælde. Men vigtigst har Rusland absolut intet at tilbyde. Vi vil fortsat meget hellere handle end føre krig. [...] Nej - truslen skal komme fra, at Ukraine bliver en økonomisk og demokratisk succes. [...] Derfor gør hans autoritære regime sit for at fremstille Vesten som kynisk, korrupt og kleptokratisk. [...] Russernes forsøg med demokrati i vestlig aftapning forbinder de med Sovjetunionens kaotiske sammenbrud i 1990'erne. [...]. Men russerne kan ikke være helt blinde for, at Polen, Tjekkiet, Slovenien, Østtyskland, Estland mv. er gået fra at være kommunistiske diktaturer til mere velstillede demokratier. Hvis det lykkes for Ukraine at lave en transition til en relativ korruptionsfri, velfungerende og demokratisk retsstat, vil det være en trussel mod Putins regime. For det vil stille det udfordrende spørgsmål, at når Ukraine kan, hvorfor kan Rusland så ikke?"
Jyllands-Posten, s. 32 (10.03.2023)

Slaget om Bakhmut nærmer sig afgørelsens time
NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde onsdag på et møde med EU's forsvarsministre, at Bakhmut kan risikere at falde til Rusland. Både Ukraine og Rusland har lidt store tab, og det kan potentielt have forringet begge landes mulighed for at iværksætte en ny offensiv. Det skriver Information i dag. De seneste uger har ukrainske styrker måttet trække sig længere tilbage, og Rusland har erobret flere omkringliggende byer. Der har været spekulationer om en mulig ukrainsk tilbagetrækning, men i begyndelsen af ugen meldte Zelenskyj ud, at Ukraine vil forsvare byen og sende yderligere forstærkning ind. Alexander Høgsberg Tetzlaff, der er analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er enig i, at byen fra et militærstrategisk synspunkt er forholdsvis irrelevant. Til gengæld har den "moralsk og symbolsk betydning", vurderer han: "Det er svært for begge parter at acceptere et nederlag på grund af alle de ressourcer, man har brugt. Så jo mere man kaster efter det, jo vigtigere bliver sejren," siger han. Der er ingen officielle tal for hverken Ruslands eller Ukraines tab, men ifølge BBC anslår flere unavngivne vestlige embedsmænd, at mellem 20.000 og 30.000 russiske soldater er blevet dræbt eller såret i Bakhmut siden i sommer. Ifølge Tetzlaff vurderer Ukraine, at de får ram på tre elle fire russere, hver gang de selv mister en mand, men Rusland har en større befolkning at trække på. Tetzlaff formoder, at Ukraine holder øje med mulighederne for en kommende modoffensiv. "Zelenskyj er under konstant pres i forhold til at vise Vesten, at alle investeringerne i Ukraines forsvar rent faktisk fører til noget på landjorden. Så på et tidspunkt er Ukraine nødt til at skabe forudsætningen for at stort modangreb," siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.
Information, s. 8-9 (10.03.2023)

Store huller i schweizerosten
I denne uge afviste parlamentet i Bern, at andre vestlige lande kan sende deres schweiziskproducerede våben til Ukraine og det har sat Schweiz under enormt internationalt pres, skriver Weekendavisen. I sidste måned addresserede NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, også problemet med Schweiz og sagde, at "tilfældet Ukraine ikke handler om neutralitet. Det handler om at respektere retten til selvforsvar, beskytte retsstaten og forsvare FN-pagten". Fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen lød det ligeledes, at Schweiz var nødt til at positionere sig mellem "retten eller volden, mellem demokrati eller autokrati". I februar kritiserede den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, også Schweiz på sikkerhedskonferencen i München, hvor budskabet lød: "Der er ingen neutralitet i denne krig" og i sidste weekend var der også usædvanlig hård kritik fra Hollands og Frankrigs ambassadører i Schweiz. Den hollandske ambassadør Hedda Samson påpegede, at både Holland og Schweiz er små lande med stor gavn af det internationale retssystem og forklarede at man er nødt til at forsvare det system. Hun påpegede samtidig, at ingen ved, hvor længe krigen varer. "Men ingen kan tillade sig den luksus at vente passivt på, at problemet forsvinder af sig selv," sagde Hedda Samson i Neue Zürcher Zeitung. Weekendavisen har talt med en schweiziske militærhistoriker dr. Bruno Lezzi i anledning af den opblussende neutralitetsdebat i landet. "Vi har gennem historien haft held med at finde en balancegang mellem Europas stridende parter, selvom billedet under Hitlertyskland - som var vores direkte nabo - blev lidt mudret. Men grundlæggende tjente den bevæbnede neutralitet landet godt, og vi troede også efter Berlinmurens fald, at verden bare blev fredeligere. Men nu kan vi ikke længere gå som katten om den varme grød. Tiden er løbet fra den form for neutralitet, der var mulig i fortiden. Schweiz er nu nødt til at bekende kulør," siger han over telefonen fra Zürich. Han mener, at Schweiz bør rykke tættere på NATO, fordi vores afhængighed af vores naboer er blevet større på grund af moderne teknologi. "Vi er afhængige af deres komplekse luftforsvar, og vi burde være involveret i disse systemer. Med Putins krig i Ukraine har vi fået en type konflikt, vi ikke tidligere har kendt i Europa, og det sætter Schweiz under pres og træktvang," forklarer dr. Lezzi og fortsætter: "Jeg har gennem min karriere aldrig oplevet en så stærk kritik af Schweiz fra nogle af vores nærmeste naboer og ligesindede i Europa. Om det gør indtryk her, må tiden vise, men Schweiz har længe ikke villet erkende, at der var et udenlandsk pres på vej, og det er blevet større og større. Man har bare håbet, at der kom en løsning mellem Rusland og Ukraine."
Weekendavisen, s. 11 (10.03.2023)

Sverige fremlægger ny terrorlov
Den svenske regering har fremlagt et forslag til en terrorlov, som vil gøre det strafbart at være at være medlem af en organisation med terrorhensigt, skriver Politiken. Loven er foranlediget af de krav, som Tyrkiet har stillet for at godkende svensk Nato-deltagelse og det gælder særligt i forhold til den kurdiske organisation PKK, som er en torn i øjet på Tyrkiet. "Sverige stikker ud i forhold til andre lande ved ikke at have regler for at være deltager i terrororganisationer," siger justitsminister Gunnar Strömmer til nyhedsbureauet TT. Han mener, at den nye terrorlov lukker et hul i den nuværende lovgivning og konstaterer samtidig, at Sverige siden 2010 har haft et forhøjet terrorberedskab.
Politiken, s. 5 (10.03.2023)

Var der falske spor af sprængstof i kahytten?
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder, blandt andet: "Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, beskriver sabotagen på Nord Stream som sket under falsk flag for at skyde skylden på Ukraine. Nogle spor er så tydelige, at de i sig selv straks rejser mistanke i en helt anden retning end den tilsigtede. […] Boris Pistorius, den nye tyske forsvarsminister, åbner officielt for muligheden og advarer imod at "konkludere for hastigt". [...] Hvorvidt præsident Putins folk har sprængt sine egne gasrør - Gazprom ejer 85 pct. af forbindelsen - for at skyde skylden på ukrainere, ved, i givet fald, kun meget få mennesker i Kreml. Men som motiv kan det være det hidtil mest sandsynlige. Kreml kan have en formodning - begrundet eller ej - om at Vestens økonomiske og militære støtte til Ukraine undermineres, hvis det bevises eller sandsynliggøres, at ukrainske sabotører har været aktive i Østersen, i praksis Nato-farvand. Men findes der overhovedet beviser, er de dybt hemmelige og kommer måske aldrig til offentlighedens kendskab. [...] I manges optik kan det være en fordel, at svarene forbliver på havets bund. I bedste fald reducerer det faren for en eskalering ind i Natos eget område. Da Putins Rusland sidste efterår blev beskyldt for sabotagen i Østersøen, skabte det frygt for tilsvarende angreb på de norske gasledninger til Europa, på de store vindmølleparker - inklusiv de kommende energiøer i Østersøen og Nordsøen - og på norsk og britisk olieinfrastruktur. Hvis muligheden for et direkte russisk angreb på EU's energiinfrastruktur er reduceret, er det trods alt en beroligende pille i en feberhed krigssituation."
Børsen, s. 18 (10.03.2023)

Udenrigspolitik

Forsker: Fiskeripolitik bliver til udenrigspolitik, når Færøerne bytter kvoter med Putin
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Jens Ladefoged Mortensen, lektor, Institut for Statskundskab, KU. Han skriver blandt andet: "Midt under den færøske valgkamp i november sidste år blev Færøerne og Kongeriget Danmark kastet ind i et hårdt geopolitisk, nordatlantisk stormvejr. Udmeldingen om at forny fiskeriaftalen med Rusland sendte chokbølger ud i den hastigt sammenbragte, transatlantiske koalition mod Putin. Alt i mens missiler og droner væltede ned over Kyiv, virkede det som om, at Færøerne ønskede at normalisere forholdet til Rusland. [...] Set i den realpolitiske optik var Putin den reelle vinder af en ny fiskeriaftale. Et bevis på at sanktionstrætheden var ved at brede sig i Europa. Rusland var i stand til at spille Vesten ud mod hinanden. [...] Færøerne har reelt stået uden for forhandlingerne, og det er derfor ikke helt en uforståelig reaktion, at vreden rettes mod København. Hvorfor har I ikke hjulpet os i Bruxelles? Og det er heller ikke helt uforståeligt, at frustrationerne med EU kom op til overfladen igen på Færøerne. Hvorfor har EU ikke tilbudt bedre fiskeriaftaler? [...] Hvis rigsfælleskabet forsat skal bygge på opdeling af indenrigspolitik og udenrigspolitik, så kræver det mere og langt bedre politikkoordinering, kommunikation og gensidig dialog end tidligere. For forholdet mellem EU og rigsfælleskabet kræver en nytænkning. […] EU's fiskeripolitik må ikke fortsat være domineret, endsige blokeret, af nationale særinteresser fra visse EU-medlemslande. Endelig burde rigsfælleskabet opruste deres politiske tilstedeværelse i Bruxelles. Sanktionspolitikken er også en form for forhandlingsspil, og EU er i langt højere grad blevet en geopolitisk magt. Med en klar udenrigspolitisk dagsorden, kræver det en mere velkoordineret udenrigspolitisk tilstedeværelse i EU af rigsfælleskabet som helhed. Færøerne kunne jo også begynde at overveje et selvstændigt EU-medlemskab engang ude i fremtiden."
Altinget, torsdag (10.03.2023)

Kommunistisk trang til kontrol truer Kinas nye vækstplaner
Kina har sat anderledes nye mål for væksten med fokus på genåbningsopsving og en varsom tilgang til de store ændringer, der satte kursen for kinesisk økonomi under corona. Det skriver Berlingske i dag. Innovation og kreativitet går dog ikke nemt hånd i hånd med øget politisk kontrol. Trods optimisme i både industrien og servicesektoren oplever den kinesiske økonomi mindre medvind end før coronatiden. Præsident Xi Jinpings tiltag for at få øget kontrol med alle dele af samfundet kan vise sig at være en hæmsko for den økonomiske vækst. Handelstallene for årets første to måneder viser et fald i eksporten, hvilket kan kædes direkte sammen med vestlige forbrugeres reaktion på inflationen, hvor der skæres ned på eksempelvis forbrugerelektronik. En industri som er af stor betydning for Kina. Til gengæld oplever Kina succes med satsningen på klimateknologier som sol og vind, og vil forsøge at komme ind på det europæiske marked for elbiler. Både EU og USA arbejder dog på tiltag for at reducere Kinas dominans på blandt andet solpaneler og bilbatterier. I EU vil reglerne for udbud ramme kinesiske leverandører, fordi der er øget opmærksomhed på sikkerhedsaspekter. Kina svarer her igen med sine modforholdsregler ved blandt andet indførelsen af eksporttilladelser for flere klimateknologier.
Berlingske, s. 8-9 (10.03.2023)

Ukrainekrig får Danmark til at fokusere på Østasien
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af journalist Flemming Ytzen, som blandt andet skriver: "Mens krigen raser i Ukraine, fortsætter de geopolitiske tektoniske plader med at rykke længere østpå. Den erkendelse er også kommet til beslutningstagere i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket tydeligøres af Udenrigspolitisk Nævns besøg i Indonesien i denne uge. Danmark indgik i 2021 et grønt strategisk partnerskab med Indonesien, som på sigt omfatter teknologisk samarbejde om sikkerhed og forsvar. Logikken er, at Danmark med sit eksempel kan inspirere andre EU-lande til partnerskaber med de asiatiske lande, der indtager et balanceret og relativt neutralt standpunkt i konfrontationen mellem Kina og USA om de uløste territoriale konflikter i det Sydkinesiske Hav. [...] Mere tilstedeværelse i Indonesien, klodens mest befolkningsrige muslimske land, betyder relativt mindre vægt på samarbejdet med Kina. Et skifte, der matcher den voksende Kina-skepsis i Bruxelles, men ikke medfører afkobling fra økonomiske og klimapolitiske engagementer i Kina. [...] Mange politiske udfordringer i Østasien er stadig bekymrende - med få eller slet ingen udsigt til forbedringer. I Myanmar er militærstyrets undertrykkelse af oppositionelle kræfter massiv og har de seneste måneder antaget karakter af en regulær borgerkrig. Samtlige EU-lande hjemkaldte deres ambassadører efter militærkuppet i februar i fjor. Heller ikke i regionens ældste demokratier, Thailand og Filippinerne, er der bevægelser i retning af øget tolerance af civilsamfund, mens Indonesien fremstår som landet med sund udvikling inden for grøn omstilling, demokrati og retsstatslig udvikling.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (10.03.2023)

Økonomi

Centralbankerne vil "knække økonomien" med højere renter
Centralbankerne i Europa og USA har de seneste dage skærpet retorikken for ikke at miste kontrollen over inflationen. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, siger: "Alle havde regnet med, at de højere renter ville knække arbejdsmarkederne og bringe inflationen ned. Men centralbankerne har undervurderet, hvor meget fart der var på økonomierne, og det har gjort dem markant mere bekymrede." Sidste år forventedes det, at begge centralbanker ikke behøvede at hæve renterne ret meget for at få styr på inflationen, men da energipriserne dykkede i løbet af vinteren, faldt også bekymringen for den økonomiske nedtur. I starten af marts kunne man se, at den såkaldte kerneinflation i eurozonen, der betragtes som sværere at slippe af med, steg til 5,6 pct. i februar, selvom det overordnede forbrugerprisindeks faldt. Centralbankchefer i Østrig og Belgien forventer, at ECB atter hæver renten ved det kommende rentemøde midt i marts. Flere europæiske banker forventer, at ECB's rentetop i efteråret kommer til at ligge omkring 4 pct. "Man rykker toppunktet for renterne op, og på et eller andet tidspunkt så knækker økonomien. Det er det, markedet fortæller os lige nu," siger Jan Størup Nielsen fra Nordea.
Jyllands-Posten, s. 17 (10.03.2023)