Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10 September 2021

EU i dagens aviser fredag den 10. september



Tophistorier

EU presser Polen
Europa-Kommissionen har i denne uge besluttet at tage det hårde skyts i brug i EUs mangeårige konflikt med Polens nationalkonservative regering, skriver Weekendavisen. EU-Kommissionen har bedt EU-Domstolen om at udstede dagbøder til Polen, fordi den polske regering ikke har rettet sig efter domstolens krav om, at det særlige disciplinærkammer i den polske højesteret suspenderes. Derudover har den også tilbageholdt sin godkendelse af udbetaling af de 36 milliarder euro fra EUs genopretningsfond og kommissionen truer også med at tilbageholde udbetalinger af EU-støtte til fem polske regioner, der alle har vedtaget erklæringer om, at de er "fri for LGBT-ideologi". Men erklæringerne strider imod de fælles europæiske værdier, der fremgår af EU-traktatens artikel 2. Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Der var bevæget jubel, da Polen i maj 2004 blev medlem af EU, efter et overvældende flertal af polakker i en folkeafstemning havde sagt ”ja” til Europa, og dermed de liberale, demokratiske principper og værdier. [...] Men hvordan skal Bruxelles håndtere demokratiets retræte på unionens østlige flanke? Det spørgsmål har EU hidtil ikke haft et effektivt svar på, og i årevis har man forholdt sig alt for passivt. Men i det, der kan vise sig at være et reelt gennembrud, er EU nu endelig klar til at skyde med skarpt, og det er ved at ramme Polen - og Ungarn - på pengepungen. I denne uge meldte EU-Kommissionen ud, at Polen bør straffes med dagbøder, indtil landets regering efterlever et krav fra EU-Domstolen om at nedlægge og opløse et kontroversielt disciplinært kammer, som er i strid med retsstatsprincipperne. [...] Dagbøderne er blot den seneste af de økonomiske straffe, som EU-Kommissionen vil ramme både Polen og Ungarn med for at få de to vildfarne lande til at komme tilbage i folden igen. Kommissionen er også klar til at tilbageholde de store milliardbeløb, som landene ellers står til at modtage i coronastøtte fra EU's gigantiske genopretningsfond. EU-kommissærer har direkte sagt, at det er afgørende for udbetalingen af midlerne, at Polen ændrer kurs og stopper med at underminere retsstaten. Den samme trussel hænger over Ungarns hoved. [...] EU har længe haft fokus på den antidemokratiske udvikling i både Polen og Ungarn, men har fremstået handlingslammet. At EU nu er klar til at straffe de to lande økonomisk vidner om, at man er klar til et mere robust forsvar for demokratiske principper. [...] For unionen kan ikke holde til, at man inden for fællesskabet giver plads til illiberale politiske kræfter, der ikke respekterer grundlæggende demokratiske principper, og EU skal derfor være klar til at sætte hårdt mod hårdt over for et land som Polen - nu med økonomiske sanktioner, og i sidste ende ved at være klar til at sige farvel til Europas antidemokrater, inden de nedbryder unionen indefra."
Information, s. 16; Weekendavisen, s. 12 (10.09.2021)

Prioriterede historier

ECB-chef om europæisk økonomi: ”Vi ser forbedringer over hele linjen”
Flere aviser skriver om ECB-chef Christine Lagardes pressemøde i Den Europæiske Centralbank, hvor hun tog hul på debatten om opkøbsprogrammernes validitet. ECB vil fortsætte med at købe for 20 mia. euro obligationer om måneden via sit normale opkøbsprogram (APP), men åbnede døren for en reduktion i det pandemiske opkøbsprogram (PEPP). "På baggrund af økonomien og på baggrund af fremskridt i vaccinationskampagnen, så mener vi, at opsvinget i eurozonen er på sporet. Det giver os selvtillid til at tage dette skridt," sagde Christine Lagarde og fortsatte: "Det her er ikke en reduktion af vores opkøb. Det vi gør, er at kalibrere PEPP, der som bekendt er et pandemisk nødredskab." Flere aviser skriver også, at der ikke var ingen overraskelser i ærmet, da banken torsdag eftermiddag annoncerede resultaterne af sit rentemøde og det faldt i særdeles god jord på obligationsmarkedet, hvor renten på den toneangivende 10-årige, danske statsobligation lukkede 4 basispoint lavere i minus 0,07 pct. "Renteforhøjelser hos ECB ligger år ude i fremtiden, mens opkøbene kun langsomt og gradvist fases ud," konkluderer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul, i et notat.
Jyllands-Posten, s. 15, 24; Berlingske, s. 12; Børsen, s. 32, 39 (10.09.2021)

Opgøret om en lille mikrochip siger meget om en stor idékamp i EU lige nu
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Konkurrencekommissær Margrethe Vestager risikerer at komme i klemme mellem tysk-franske mål om et mere uafhængigt Europa og de nordiske principper om frie, åbne markeder. Amerikansk opkøb af mikrochipselskab er et konkret eksempel på den helt afgørende idékamp i EU lige nu. [...] Det er kommet så vidt, at der er en global mangel på mikrochips - og kampen om at sikre sig en pålidelig forsyning af dem er i den grad blevet storpolitik. Den sammenhæng har de for længst fanget i EU-Kommissionen. I denne uge forventes den amerikanske teknologigigant NVIDIA ifølge EU-mediet Politico Europe at indgive en anmodning om tilladelse til at købe det britiske teknologiselskab Arm hos EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Arm laver som sådan ikke mikrochips, men har rettighederne til planerne for, hvordan man laver dem. De rettigheder sælger de til andre selskaber. [... ] I det konstant geopolitisk tænkende Frankrig er en styrkelse af de europæiske digitale forsyningskæder nemlig blevet et vigtigt politisk emne. Således også for den franske EU-kommissær Thierry Breton, som mener, at Europa ikke skal være afhængigt af mikrochips fra enkelte producenter. [...] Breton ønsker et Europa, der i højere grad satser på bestemte industrisektorer ud fra geopolitiske hensyn. En større rolle for staterne og EU i erhvervspolitikken. ”Et Europa som beskytter,” som præsident Macron siger. Vestager ønsker også et stærkt EU, men hun mener, at vejen dertil går gennem åbne, regulerede markeder og stringent håndhævelse af konkurrencelovgivningen. Dermed repræsenterer de to forskellige politiske strømninger i Europa. De to er enige en del af vejen, ikke mindst om udfordringerne og målene. Men Margrethe Vestager vil hellere fokusere på at løse europæernes konkrete problemer, end en stor fransk diskussion om ændringer af institutioner i retning af et mere føderalt Europa. [...] Vestager vil, når sagen lander på hendes bord, skulle beslutte, om EU-Kommissionen skal indlede en dybere undersøgelse af sagen. En handling, som kan være det første skridt i retning af en konkurrencesag, som ultimativt kan føre til forbud eller betingelser for fusionen. [...] Internt i EU-Kommissionen er flertallet fortsat skruet sådan sammen, at Breton og den franske linje oftest er i mindretal. Med Brexit er de handelsliberale lande som Danmark, Sverige og Hollands blokerende mindretal dog forsvundet i EU's ministerråd. Kommissær Vestager tror dog ikke, at der er et ”politisk drive” for at lave om på den måde, institutionerne fungerer og de grundlæggende spilleregler med stærk europæisk konkurrencelovgivning."
Information, s. 8 (10.09.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

3F-leder glæder sig over opgør med "falske selvstændige"
Jan Villadsen, formand for 3Fs transportgruppe, er positiv over for regeringens forslag om at indføre en såkaldt formodningsregel i kampen mod "falske selvstændige", skriver Berlingske i dag. Virksomheder som Nemlig.com, Wolt og tidligere Uber har mødt kritik for at anvende arbejdskraft, der ikke er ansat som lønmodtagere, men derimod hyret som selvstændige under de dertilhørende vilkår, men i det nye reformudspil lægger regeringen nu op til et opgør mod ”falske selvstændige” og udtrykker samtidig ønske om at indføre en såkaldt formodningsregel. Derudover varsler regeringen, at den ønsker at nedsætte et permanent råd kaldet "Rådet for fremtidens arbejdsmarked". "Det er rigtig svært at bevise, hvornår man er selvstændig, og hvornår man ikke er det. Men det er en diskussion, der foregår i hele EU, og jeg synes, det er rigtig godt set af regeringen at finde ud af, hvad man i gør i forhold til det her. Vi har arbejdskraftens fri bevægelighed, og det er rigtig godt, men det skulle gerne være på ordentlige måder," siger Jan Villadsen, og tilføjer: "I Danmark plejer vi at kunne løse tingene, fordi vi har arbejdsmarkedets parter og kan lave trepartsaftaler, så lad os også se på det her."
Berlingske, s. 11 (10.09.2021)

Handel

Nej tak til sort handelsaftale
Information bringer et debatindlæg af Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten, og Christian Schmidt Jacobsen, medlem af Enhedslisten. De skriver blandt andet: "EU's handelsaftale med Mercosurblokken - Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay - er en klimakatastrofe. Flere eksperter, ngo'er og forskere peger nemlig på, at EU-Mercosur-aftalen vil forøge afskovningen i de sydamerikanske regnskove markant. [...] Men Danmark kan gøre noget for at afbøde den. EU-Mercosur handelsaftalen kan blokeres af den danske regering, for det kræver blot ét EU-land, der ikke vil ratificere aftalen. Så hvad mener regeringen om aftalen? London School of Economics har udarbejdet en konsekvensanalyse, der finder, at Mercosurlandene tidligere har forøget deres landbrugsproduktion, uden at det har forværret afskovningen. Det er en konklusion, som udenrigsminister Jeppe Kofod læner sig op ad, når han erklærer sig som tilhænger af Mercosur-aftalen, men den konklusion har mødt kritik. [... ] Virkeligheden i dag er en anden, og derfor påpeger kritikkerne, at man ikke kan bruge data fra dengang til at konkludere, at EU-Mercosur-handelsaftalen ikke vil forøge afskovningen i dag. Den kritik har vi selvfølgelig bedt ministeren forholde sig til, men han beder os rette direkte henvendelse til analysens forfattere. Siden er der kommet yderligere kritik, hvor forskere fra Boston University påpeger, at aftalen vil medføre lønstagnation og øget ulighed i Mercosurlandene. Når ministeren konfronteres med det, svarer han, at han stoler mere på den uopdaterede analyse i stedet for at forholde sig til substansen af den nye rapport. [...] Når ministeren på den måde vender det blinde øje til fakta, svigter han og regeringen den grønne omstilling.”
Information, s. 14 (10.09.2021)

Institutionelle anliggender

Europas Forenede Stater må være målet
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af pensioneret major, Willy Aakjær Jacobsen. Han skriver blandt andet: "Vil USA vedblive med at holde hånden under Europa? [...] Jeg synes, vi skal afskaffe alle forbehold og arbejde mod dannelsen af ”Europas Forenede Stater” baseret på eget forsvar og bevare den tættest mulige alliance med USA. Ellers bliver vi ædt af Kina og manipuleret med af Rusland. Er der politisk stemning for det? Man har lov at håbe. EU har verdens største økonomi og er det mest velorganiserede og velhavende sted på Jorden. Så læg alt fnidder til side, og kom i gang til gavn for os alle."
Jyllands-Posten, s. 26 (10.09.2021)

Smid en ny bombe ind i bestyrelseslokalerne
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Linding virksomhedsredaktør, som blandt andet skriver: "For 20 år siden skabte de første anbefalinger for god selskabsledelse rystelser i toppen af erhvervslivet. Det er tid til at gøre det igen. [...] Første udspil er allerede kommet med de progressive forslag fra EU-Kommissionen, der har lanceret et sæt regler for bæredygtig selskabsledelse, og som skal accelerere den grønne omstilling af EU. Det er udlagt som en fundamental ændring af måden at lede virksomheder på, hvor den langsigtede værdiskabelse skal prioriteres højere, investeringslysten forøges, ledelsesansvaret udvides og introducere interessentkomitéer med stor indflydelse i alle virksomheder. Det vil betyde, at der skal tages hensyn til en langt bredere kreds af interessenter, som berøres af virksomhedernes vej mod en bæredygtig drift. [...] Det vil være gavnligt, hvis EU-Kommissionens forslag opfattes som en gave, der i højere grad forbereder dansk erhvervsliv på en uundgåelig fremtid, end den spænder ben for den globale konkurrencekraft. Alt i sol og måne peger i retning af en mere langsigtet tilgang til værdiskabelse med fokus på en meget bredere skare af interessenter."
Jyllands-Posten, s. 20 (10.09.2021)

Interne anliggender

Han er ikke inviteret - men hold alligevel øje med Christian Lindner
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Når tysk tv søndag blænder op til den anden af tre valgdebatter, vil kombattanterne igen være Armin Laschet, Olaf Scholz og Annalena Baerbock. Det liberale FDP's leder, Christian Lindner, er der ikke plads til. Meget tyder ellers på, at han ligesom i 2017 er den mand, vi også i Danmark skal holde øje med. [...] Og mon ikke Lindner, som arg modstander af fælles gæld i EU, ville have gjort livet lettere for Mette Frederiksen og de øvrige ”sparsommelige fire”, da EU's genopretningsfond skulle bekæmpes sidste forår? [...] For Danmark vil forskellen også være til at få øje på: Hvor Scholz vil have en permanent EU-genopretningsfond og lempe de finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, vil Lindner ikke høre tale om nogle af delene."
Jyllands-Posten, s. 24 (10.09.2021)

Klima

DI: Derfor er det tyske valg vigtigere end nogensinde
I en kronik i Børsen skriver Robert Perz, chef i Tyskland, DI, blandt andet: "Inden længe skal millioner af tyskere til stemmeurnerne og beslutte, hvordan den politiske kurs i Tyskland skal forløbe de kommende fire år. Der er lagt op til en dramatisk og uforudsigelig valgkamp, som vi alle følger med stor spænding. For meget er på spil. Ikke bare for tyskerne, men også for Danmark og Europa. [...] Den tyske industri er vækstmotoren i europæisk økonomi, og det skal sammen med resten af samfundet selvfølgelig køre mere grønt. Landet har ikke ligeså høje klimamål, som vi har i Danmark, men de har stadig nogle af de højeste i EU. I 2030 skal CO2-udledningen reduceres med 60 pct. Lige nu er Tyskland langt fra mål. Ja, ærlig talt ser det faktisk ret sort ud. Der er brug for gennemgribende renoveringer af bygninger, og der er også et kæmpe potentiale inden for energieffektivisering og udbredelse af vedvarende energi. Den tyske bilindustri er kæmpestor, og mange danske fremstillingsvirksomheder bidrager til industriens grønne rejse i dag. Dem skal vi have flere af i fremtiden. [...] I mange år har forbundskansler Angela Merkel været en toneangivende aktør i EU-samarbejdet. Den nye regering kommer til at løfte en tung arv og får samtidig en vigtig stemme, når der skal træffes beslutninger i fremtidens Europa."
Børsen, s. 47 (10.09.2021)

Ea Energianalyse: Her er fire udfordringer for liberalisering af affaldssektoren
Altinget bringer et debatindlæg af Hans Henrik Lindboe, partner og civilingeniør i EA Energianalyse. Han skriver blandt andet: "Den brede politiske aftale om affaldssektoren, 'Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi', blev indgået for godt et år siden, 16. juni 2020. I henhold til aftalen skal affald i højere grad genanvendes, og der skal brændes mindre affald i Danmark. [...] Som EU-land kan Danmark ikke umiddelbart sætte begrænsninger på import af affald fra andre lande, såfremt affaldet opfylder de fælles EU-krav. Konkurrenceudsættelsen skal altså indføres, samtidig med at der indføres nye rammer, der gør det vanskeligt at importere affald til Danmark. [...] Affaldsimport til effektiv energiudnyttelse reguleres blandt andet af EU's transportforordning. Det indre marked gør det vanskeligt for et EU-land at opstille særlige importbarrierer mod andre EU-lande. På trods af de eksisterende danske forbrændingsafgifter kan Danmark i dag tilbyde lave modtagegebyrer til affaldsoperatører i England og en række andre lande. Incitamentet til at holde anlæg i live gennem affaldsimport kan forringes ved at indføre yderligere afgifter eller egentlige forbrændingskvoter. Forbrændingskvoter er muligvis mest effektivt samlet set. [...] Hovedformålet med liberalisering af affaldsforbrænding er effektivt at reducere forbrændingskapaciteten med 30 procent. En markedsmæssig tilgang kræver sandsynligvis indførelse af forbrændingskvoter eller lignende. Der påhviler de danske myndigheder et stort ansvar med at fremlægge et stabilt markedsdesign."
Altinget (10.09.2021)

Mærsk-chef ønsker shipping-revolution: Oliedrevne skibe må forbydes
Mærsk-topchef Søren Skou mener, at det er tid til for alvor at ændre shippingbranchen og derfor ønsker han, at politikere over hele kloden gør op med, om der fortsat skal bygges skibe, der sejler på traditionelle brændstoffer. Shippingindustrien er hårdt presset til at finde løsninger på klimaudfordringen, fordi den globale shippingindustri står for tre procent af klodens samlede CO2-udledning og derfor afgørende, at man får styr på klimaaftrykket, hvis den grønne omstilling skal komme i mål. Han understreger dog, at det er meget svært at træffe en så drastisk beslutning på kort tid, da det vil betyde varemangel i flere lande, hvis der ikke er nye skibe med grønne drivmidler til rådighed. "Man kan først tage beslutningen, når der er et reelt alternativ. Lige nu er der ikke nok grønne brændsler. Men afhængigt af, hvordan det går, kan vi nå dertil om måske 15 år," siger Søren Skou. Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener, at Søren Skous udmelding kan være med til hurtigere at skabe et marked for, at flere grønne skibe vil blive bygget. "Jeg hilser Søren Skous udmelding meget velkommen, og det er et signal, som man på EU-niveau skal tage op til overvejelse og undersøge, om der nu kan komme et større pres, så IMO kommer ind over," siger Brian Vad Mathiesen. Lars Jensen, stifter og administrerende direktør for shippingkonsulenthuset Vespucci Maritime, er knap så optimistisk: "Jeg kan godt forstå, hvorfor Mærsk gerne vil have det, fordi det passer med deres strategi. Men man skal have overtalt både EU, USA, Kina, Japan, Singapore og mange andre, og det har jeg i praksis svært ved at se ske."
Berlingske, s. 4 (10.09.2021)

Vi når ikke Paris
Weekendavisen bringer et interview med den tyske klimaforsker Hans von Storch, som taler om den europæiske klimapolitik. Han mener, at Europa bør gå forrest i kampen for at reducere CO2. Hans von Storch er en af klimadebattens sværvægtere, hvor han har været med til at skrive den naturvidenskabelige del af IPCCs tredje (AR3) og femte (AR5) klimarapport som såkaldt lead author og derudover har han videnskabelige artikler og bøger bag sig om klimaproblematikken. "Med bare ni procent af den globale CO2-udledning i Europa er det vigtigt, at måden, vi reducerer udledningen på, kan kopieres i resten af verden. Det vigtigste er ikke hvert gram CO2, vi sparer i Europa, men at hvert gram, vi reducerer, sker på en sådan måde, at reduktionen kan gentages og blive til gigaton CO2-reduktion i resten af verden. Det kan vi gøre med teknologi, som er økonomisk billig, og som kan bruges i andre lande med langt større udslip. Ellers når vi ikke i nærheden af at nedbringe de globale CO₂-udledninger til nul endsige leve op til Parisaftalen. Andre lande har også dygtige forskere og udviklere, men vi har i Europa stor viden om, hvad der skal til," siger han og fortsætter: "Jeg tror, at vi vil opleve en ændring i den politiske dagsorden i løbet af de næste ti år, hvor man erkender, at vi ikke klarer Paris-målet på 1,5 grader. På verdensplan klarer vi heller ikke at stoppe udledningen af CO₂ inden 2050. Der vil være en del lande, der klarer at reducere udledningen af CO2, men ikke så meget, som der er behov for."
Weekendavisen, s. 8 (10.09.2021)

Konkurrence

DAGENS BREV Sikkerheden ofres, når regeringen nøler
I Dagens Brev i Berlingske skriver Anne Honoré Østergaard, MF (V), blandt andet: "Hver dag sælges tusindvis af farlige og ulovlige varer på online markedspladser. Regeringens løsning er at henvise forbrugerne til fabrikanterne i Kina og Botswana. Venstre og alle andre partier vil have det stoppet. Nu må regeringen komme i arbejdstøjet. [...] Det er uholdbart, at online markedspladser blot kan se bort fra regler og sælge ulovlige varer. Det skal stoppes. Alle Folketingets partier er også enige om, at regeringen skal deltage i igangværende forhandlinger i EU for at sikre, at der ikke kan komme ulovlige produkter ind i Danmark fra leverandører, som ikke har ansvar for produktets sikkerhed. Det ville være fornuftigt. Det mener regeringen dog ikke. Regeringen afviser med henvisning til, at det skal være producentens ansvar og ikke leverandørens. Et forslag, som gør lovgivningen endnu sværere. EU kan ikke lovgive i lande udenfor fællesskabet. Det forslag er umuligt. [... ] Hele EUs forbrugerbeskyttelseslovgivning er bygget op om, at forbrugerne skal kunne stille den virksomhed, de køber varen hos, til ansvar. Hvorfor skal det ikke gælde de digitale markedspladser? [...] Af hensyn til forbrugersikkerheden og lovlydige danske virksomheders konkurrenceevne opfordrer Venstre til at få forhandlingerne i EU vedtaget hurtigst muligt - det kan kun gå for langsomt med at få arbejdshandskerne på."
Berlingske, s. 31 (10.09.2021)

Migration

Tesfaye afviser EU-ønske om at tage imod afghanske flygtninge: Vores samfund kan ikke holde til for meget indvandring
Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) siger til Altinget, at Danmark vil ikke tilbyde at tage imod afghanske flygtninge, når EU-Kommissionen afholder ekstraordinært møde i det såkaldte højniveauforum for genbosættelse om få uger. Han mener ikke, at løsningen er at åbne dørene til Europa, tværtimod.
Altinget (10.09.2021)

Sundhed

Danmark står et godt sted med corona. Så nu er det på høje tid, at vi tænker på andre end os selv
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Julia Raavad, analysechef, Læger uden Grænser, som blandt andet skriver: "Mens næsten tre ud af fire danskere nu er færdigvaccinerede, er det kun 0,6 pct. i den fattige del af verden, der er så heldige. [...] Under en global sundhedskrise er det nødvendigt at sætte profitoptimeringen på pause og deles om teknologien og rettighederne bag vacciner, medicin og testudstyr, så de kan produceres lokalt og komme alle til gode. Også de fattige. Sådan en løsning er i form af den såkaldte waiver (suspendering af patenter, red.) på tegnebrættet i Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvor den møder opbakning fra flere end 100 lande - herunder USA. Der mangler imidlertid fortsat en opadvendt tommelfinger fra eksempelvis EU. Her skal Danmark gå foran og presse på, så vi kan komme i sving. Globale, solidariske initiativer er altafgørende, hvis vi skal overkomme denne og fremtidige pandemier. [... ] Hos Læger uden Grænser oplever vi hver eneste dag pandemiens fortsatte hærgen. Det er nu, at Danmark skal vise globalt ansvar. Det er nu, vi skal vise, at vi mener det og virkelig vil handle på det, når vi siger, at ingen er sikre, før alle er sikre."
Jyllands-Posten, s. 25 (10.09.2021)

Udenrigspolitik

SF-formanden: Bush-Fogh-æraen har spillet fallit
SF-formand, Pia Olsen Dyhr, efterlyser et større udenrigspolitisk samarbejde i EU, og så vil hun have afskaffet forsvarsforbeholdet, skriver Altinget. Op til SF's landsmøde i weekenden efterlyser Pia Olsen Dyhr en korrektion af udenrigspolitikken. "Bush-Fogh-æraen har spillet fallit. Vi skal beskytte vores ideer - i Danmark. Men det er naivt at tro, at vi kan presse vores opfattelse ned om ørerne på lande, der ikke har samme tradition og udvikling som os," siger SF-formanden og fortsætter: "Hvis man skal forandre et land, skal der være noget at stå på. Det var der i Syrien, hvor vi havde kurderne som nogle allierede, der delte nogle af vores værdier. Men det var der ikke i Afghanistan" og fortsætter: "Det er vigtigere, at vi får koordineret EU's udenrigspolitik bedre end i dag. Man har ikke musklerne til at føre en fælles udenrigspolitik, så længe nogle lande har stormagtsdrømme, og det har lande som Frankrig og Tyskland stadigvæk. " Hun mener ikke, at Danmark skal have et forsvarsforbehold og hun vil derfor gerne have en afstemning, men siger samtidig, at det ikke står øverst på dagsordenen. "Jeg ser det mere som led af større diskussion, hvor man gør op med Fogh-æraen og investerer nogle af kræfterne i en fælles udenrigspolitik i EU," siger hun.
Altinget (10.09.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato

Relaterede links