EU i dagens aviser fredag den 11. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU giver forhandlingerne en chance: Midlertidig toldpause i handelskonflikt med USA
Ifølge Ritzau har EU besluttet at sætte sit modsvar til amerikansk told på pause i 90 dage efter en midlertidig sænkning af toldsatser fra USA's præsident Donald Trump. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Vi ønsker at give forhandlinger en chance. Mens vi afslutter indførelsen af EU's modforanstaltninger, som fik stærk støtte fra vores medlemslande, sætter vi dem på pause i 90 dage." Hvis forhandlingerne ikke fører til tilfredsstillende resultater, vil EU genindføre modsvaret. Von der Leyen ser dette som et skridt mod at stabilisere den globale økonomi. Ifølge Ritzau ser EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen positivt på Donald Trumps beslutning om at pause gensidig told, hvilket hun beskriver som "et vigtigt skridt i retning mod at stabilisere global økonomi." EU ønsker at indgå i konstruktive forhandlinger med USA og ser toldpausen som en mulighed for at styrke økonomiske relationer. Von der Leyen understreger vigtigheden af klare og forudsigelige handelsforhold og påpeger, at "told er skatter, som blot går ud over virksomheder og forbrugere." EU arbejder for en toldaftale med USA med nul told. Ifølge en artikel fra /ritzau/Reuters vil Australien og New Zealand samarbejde med EU og andre lande for at modstå USA's nyligt indførte toldsatser. Australiens udenrigsminister, Penny Wong, har diskuteret et fælles svar med EU, Japan, Sydkorea og Indien. New Zealands premierminister, Christopher Luxon, foreslår, at EU og lande fra CPTPP-aftalen arbejder sammen for at fremme fri, "regelbaseret" handel. 

Marco Buti analyserer i sin artikel i Weekendavisen, hvordan Trumps kovending i handelskrigen med EU har svækket hans forhandlingsposition, hvilket giver EU en bedre chance for at opnå en forhandlingsløsning. EU bør dog fastholde truslen om gengældelsestold, især mod amerikanske techgiganter, for at tvinge USA til indrømmelser. "Trumps forhandlingsposition er svækket i forhold til, hvad den var for en uge siden," siger Buti. EU-Kommissionen har allerede vedtaget en sanktionspakke, der målretter amerikanske produkter fra republikanske stater. Buti understreger vigtigheden af at være forberedt på uforudsigelige reaktioner fra USA og opfordrer til at udvide EUs handelsaftaler med andre partnere.

Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved tænketanken Bruegel og Peterson Institute for International Economics, argumenterer i et debatindlæg på Altinget.dk for, at EU ikke skal frygte en handelskonflikt med Trump. "Trump spiller sine økonomiske og politiske kort dårligt og vil derfor tabe en potentiel optrappet handelskrig med EU, Kina og store dele af resten af verden," skriver Kirkegaard. EU-Kommissionen har udskudt gengældelse af Trumps tariffer i 90 dage, hvilket giver tid til at overveje en ny handelsaftale. Kirkegaard mener, at EU har fordelen, da USA's økonomi er mere sårbar over for handelsbarrierer. EU bør fokusere på at støtte Ukraine mod Rusland, mens de forhandler med USA.

Søren Hove Ravn, i sin kommentar på Altinget.dk, analyserer Donald Trumps toldpolitik og dens implikationer for verdensøkonomien. Han argumenterer for, at Trumps toldsatser kan være en del af en større plan for at reducere USA's handelsunderskud, men påpeger, at metoden er problematisk. "Der er noget, som tyder på, at Trump-administrationen har forregnet sig," skriver Ravn og fremhæver, at den anvendte formel for toldsatser ikke er baseret på eksisterende toldsatser, men på en opfattelse af snyd fra handelspartnernes side. Ravn diskuterer også, hvordan toldsatserne kan påvirke dollarkursen og USA's økonomiske stabilitet, og han nævner Stephen Mirans rapport, der skitserer en større handelspolitisk plan.

Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, analyserer EU's strategi over for Donald Trumps handelskrig. EU vælger en forsigtig tilgang ved at samarbejde med allierede i Washington i stedet for at konfrontere direkte. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sat EUs modtold på pause, hvilket skaber pres i Washington for at forhandle. EU's strategi inkluderer forslag om nultold på industrivarer og øgede køb af amerikansk naturgas og våben. Bie fremhæver, at "det handler om at tiltrække og fastholde talenter for at fremme europæisk innovation. Her har Europa fået en kæmpe hjælpende hånd fra Trumps korstog mod diversitet og de amerikanske universiteter og forskningsbudgetter." 

I en analyse i Politiken diskuterer Jesper Thobo-Carlsen Donald Trumps pludselige tilbagetog fra en global toldkrig, der også involverede EU. Trump udskød ekstratold for 75 lande, herunder EU, i 90 dage, hvilket blev opfattet som en indrømmelse over for stigende økonomisk pres. EU havde indført modtold som reaktion på Trumps told på stål og aluminium. Artiklen bemærker, at Trumps kovending kan have givet økonomiske fordele til hans milliardærvenner. EU-Kommissionen udsatte en modtold i 90 dage som reaktion på USA's told. "Vær stærke, modige og tålmodige, og resultatet vil være storhed," sagde Trump, mens han forsøgte at omdefinere tilbagetoget som en sejr.

Jacob Fuglsang skriver i en nyhedsanalyse i Politiken om Donald Trumps strategiske tilbagetog i handelskrigen, hvor han har indført en 90-dages toldpause. Trump har været under pres fra både markedet og prominente republikanske senatorer som Ted Cruz og Rand Paul, der har kritiseret toldpolitikken. EU og Kina har også spillet en rolle i at afsløre Trumps bluff. "Man kan sige, at han har sat Kina i en skidt position. De har vist sig for verden som den dårlige aktør," siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent. EU's gengældelsesforanstaltninger mod USA er blevet offentliggjort, hvilket yderligere komplicerer situationen. 

I en leder i Børsen analyserer Bjarne Corydon Trumps beslutning om at sætte tariffer på pause, undtagen over for Kina, og dens implikationer for verdensøkonomien. EU står over for en udfordring i at navigere i Trumps uforudsigelige handelspolitik. "Trump har smadret den grundlæggende tillid til regler, aftaler og rationalitet," hvilket skaber usikkerhed i den globale økonomi. EU skal overveje sine strategiske alliancer, især i lyset af et muligt opgør med Trump i NATO-regi. Artiklen advarer mod at stole på Trumps skiftende signaler og opfordrer til at holde mulighederne åbne, mens EU tilpasser sig den nye verdensorden.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 6,7; Kristeligt Dagblad, torsdag; Weekendavisen, fredag, s. 10; Altinget.dk, fredag; Politiken, fredag, s. 4,6; Børsen, fredag, s. 44 

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU-lande drøfter uden USA at sende styrker til Ukraine efter fredsaftale
Ifølge Ritzau diskuterer europæiske lande uden USA muligheden for at sende styrker til Ukraine for at støtte en fremtidig fredsaftale. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "Er det en overvågende mission, er det en afskrækkende mission, er det en fredsbevarende mission? Der er forskellige muligheder, og landene har forskellige holdninger til det." Forsvarsminister Troels Lund Poulsen fremhæver, at Europa skal tage større sikkerhedspolitisk ansvar og investere mere i forsvaret. Danmark er klar til at bidrage, men en konkret beslutning afhænger af en fremtidig fredsaftale.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Politiken, torsdag; Børsen, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Andre EU-historier

Klima: EU sætter rekord i grøn energi – men overvejer samtidig mere amerikansk gas

Ifølge Ritzau forventes Europa at sætte rekord i grøn energiudbygning med 89 GW i år, samtidig med at EU overvejer at købe mere amerikansk gas. EU-kommissær Dan Jørgensen udtaler: "Der er potentiale for, at vi kan købe mere gas fra USA, men det skal selvfølgelig være på betingelser, der også er i overensstemmelse med vores grønne omstilling." Jørgensen understreger, at EU's mål om grøn omstilling forbliver uændret, og at der er behov for at støtte Europas vindsektor og fremskynde udrulningen af vedvarende energi.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten

Udvidelse: EU-kommissær opfordrer til investeringer i Ukraine før medlemskab
Ifølge Ritzau opfordrer EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos, europæiske virksomheder til at investere i Ukraine, da landet er på vej mod EU-medlemskab. Kos fremhæver, at Ukraine er et strategisk vigtigt marked, især inden for energi og forsvar, og at landet allerede tilpasser sig europæiske standarder. Hun udtaler: "Ukraines institutioner er ved at reformere sig og er allerede ved at tilpasse sig de europæiske standarder." Kos forudser, at Ukraine i 2027 vil være fuldt integreret i det europæiske energimarked, hvilket åbner for private investeringer.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Miljø: Voksende ulvebestand skaber bekymring i Danmark – EU-Kommissionen foreslår ændring af beskyttelsesstatus
Ifølge en artikel fra Ritzau skaber den voksende ulvebestand i Danmark stigende bekymring blandt borgerne, især i Jylland. Ulve er fredet under et EU-direktiv, men EU-Kommissionen har foreslået at ændre ulvens status fra "strengt beskyttet" til "beskyttet" for at give medlemslande større fleksibilitet i forvaltningen. Forslaget skal behandles af EU-Parlamentet og ministerrådet. Minister Jeppe Bruus udtaler, at "på trods af en stram EU-regulering" vil han arbejde for bedre muligheder for at regulere ulve.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Institutionelle anliggender: Danmark skal balancere EU-udvidelse og demokratiske krav i formandskab
I en kommentar i Berlingske diskuterer Bent Nørby Bonde de udfordringer, Danmark står overfor, når det overtager EU-formandskabet. Fokus er på at sikre partnerskab med kandidatlandene, selvom mange ikke opfylder kravene til demokrati og retsstat. "Stort set alle balkanlande er udfordret på deres standarder for solide demokratiske institutioner, retsstat, menneske- og minoritetsrettigheder og frie medier. Bortset fra måske Montenegro og Albanien er de næppe foreløbigt klar til fuldt medlemskab." Ursula von der Leyen understreger EU's pligt til at fremme udvidelse og forberede kandidatlandene. Europa-Parlamentet har foreslået en Borgermekanisme for Demokratiske Reformer for at styrke borgerinddragelse.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 24,25

Udenrigspolitik: Ekspert: USA kan bruge Europas afhængighed til at splitte EU
I en kommentar på Altinget.dk advarer Jacob Kaarsbo om, at Europas afhængighed af USA kan udnyttes til at afpresse og splitte EU-landene. Han argumenterer for, at Europa skal arbejde mod strategisk autonomi for at undgå at blive manipuleret af USA, især under Trump-administrationen. Kaarsbo påpeger, at "Trump-administrationen ikke ønsker et uafhængigt og stærkt Europa, men rent faktisk ønsker et svagt og splittet Europa." Han fremhæver, at EU's sikkerhedsmæssige afhængighed kan blive brugt til at presse Europa til at købe amerikansk forsvarsmateriel og til at svække EU's sammenhold.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Det digitale indre marked: Europa halter digitalt – Danmark har nøglen til suveræn løsning
André Rogaczewski, i sin kommentar i Berlingske, fremhæver Danmarks historiske succes som digital pioner, men advarer om, at Europa står over for en digital udfordring. "Vi skal lære at stå på egne digitale ben i Europa - og det skal gå stærkt," siger han og understreger behovet for at opbygge europæisk digital suverænitet. EU's investeringer i AI og digital infrastruktur kan styrke Europa, men skaber også konkurrence om digitalt lederskab. Rogaczewski opfordrer Danmark til at udnytte sin styrke i offentligt-private samarbejder og til at handle hurtigt for at fastholde sin position. Han ser EU-formandskabet som en mulighed for at fremme danske digitale løsninger.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 27

Nabopolitik: EU balancerer mellem værdier og interesser i forholdet til Tyrkiet
I en artikel i Børsen analyserer Leonora Marienlund Klunt, hvordan EU-landene balancerer mellem demokratiske værdier og geopolitiske interesser i forholdet til Tyrkiet. Fængslingen af oppositionslederen Ekrem Imamoglu ses som et skridt mod et autoritært regime under Erdogan, hvilket udfordrer EU's demokratiske principper. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har kaldt situationen “dybt foruroligende”, men har undladt en direkte fordømmelse. Tyrkiet forbliver en vigtig allieret for EU og NATO, især i lyset af geopolitiske spændinger med Rusland og USA. “Vi vil have, at Tyrkiet er tæt knyttet til Europa,” siger von der Leyen, hvilket understreger Tyrkiets strategiske betydning.

Kilder: Børsen, fredag, s. 20

Grundlæggende rettigheder: EU-domstolen kan vælte ghettoloven – Aarhus Kommune advarer om konsekvenser
Ifølge Altinget.dk står Aarhus Kommune over for potentielle udfordringer med den danske ghettolov, da EU-Domstolen snart afgør, om loven er diskriminerende. Aarhus-rådmand Anette Poulsen (S) udtrykker bekymring over konsekvenserne og efterlyser svar fra socialministeren. Hun siger: "Vi har behov for hjælp og for et svar, hvis vi skal komme videre i det her." Hvis EU-dommen går Danmark imod, skal Folketinget ændre loven, men kommunens arbejde kan blive påvirket i mellemtiden. Generaladvokaten har allerede vurderet loven som "direkte forskelsbehandling."

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Det digitale indre marked: EU lancerer ambitiøs AI-plan for at sikre teknologisk førerposition
Ifølge Børsen har EU-Kommissionen præsenteret "AI Continent Action Plan" for at sikre Europas førerposition inden for kunstig intelligens. Planen fokuserer på fem områder, herunder opbygning af AI-fabrikker, forbedret dataadgang, udvikling af AI i strategisk vigtige sektorer, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og simpel lovgivning. EU-Kommissionens næstformand Henna Virkkunen udtaler: "Kunstig intelligens er kernen i at gøre Europa mere konkurrencedygtigt, sikkert og teknologisk suverænt."

Kilder: Børsen, torsdag