EU i dagens aviser fredag den 11. november 2022

Tophistorier

Tyskland afviser kinesiske opkøb af chipfabrikker
Efter en omstridt kinesisk investering i havnen i Hamborg, har den tyske regering afvist to investeringer i mikrochipindustrien, skriver Børsen. Onsdag oplyste regeringen, at den havde blokeret for en handel - dog uden at sætte navn eller detaljer på, men det kom hurtigt frem, at det drejede sig om den svenske virksomhed Silex, ejet af kinesiske Sai Microelectronics, som gerne ville købe en del af den tyske chipvirksomhed Elmos i Dortmund, samt en mulig kinesisk investering i selskabet ERS Electronic i Bayern. Onsdag lød det fra kinesiske Sai Microelectronics, at man “dybt beklager” beslutningen om at blokere for handlen. Kansler Scholz rejste i sidste uge på lynvisit hos Kinas præsident Xi uden selskab af Frankrigs præsident Macron eller andre EU-ledere og det er blevet kritiseret af mange, som ønsker en skarpere linje overfor kineserne. Tyske regeringskilder har oplyst, at der i øjeblikket fra regeringen bliver arbejdet på en opdateret Kina-strategi, som skal ligge klar efter nytår og samtidig har den tyske EU-ambassadør ifølge Børsens oplysninger briefet sine kolleger i Bruxelles om besøget hos Xi. Efterfølgende har den tyske økonomi- og klimaminister Habeck sagt i en meddelelse, at man er “nødt til at kigge nøje på overtagelser af virksomheder, når det handler om vigtig infrastruktur, eller når der er fare for, at teknologi strømmer til købere fra lande uden for EU”. Samtidig understregede han, at det især indenfor mikrochipindustrien “er vigtigt for os at beskytte Tysklands og Europas teknologiske og økonomiske suverænitet. Lederen af den europæiske investeringsbank, Werner Hoyer, sagde i et indlæg hos en tysk tænketank ifølge Politico, at: “Vi kan ikke være naive og tro, at vi kan bevare tilstrækkelig kontrol over vores kritiske infrastruktur, hvis den er i hænderne på autokratiske herskere.” Han tilføjede, at kritisk infrastruktur som el- og gasanlæg, kommunikationsnetværk, jernbaner og havne “aldrig bør falde i hænderne på Rusland eller Kina”.

Børsen bringer et debatindlæg af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Det teknologiske kapløb mellem USA og Kina, ikke mindst om mikrochip, er et led i den generelle sikkerhedspolitiske konflikt mellem de to parter om at indtage stillingen som verdens førende økonomiske og politiske magt. Med Xi Jinpings sikring af posten som Kinas leder må det forventes, at kapløbet mellem USA og Kina intensiveres. EU, Japan, Sydkorea og Taiwan kæmper også for at sikre sig tilstrækkelig forsyning med de små mikrochip. [...] Trods store investeringer og industripolitiske anstrengelser har Kina dog lang vej, før målet rammes, ikke mindst på grund af USA's aktive modarbejde. EU's industripolitik for mikrochip såvel som for forsyning med sjældne jordarter er en del af von der Leyen-Kommissionens mål om at nå strategisk autonomi for EU. Ligesom for USA og Kina medfører denne form for aktiv industripolitik ekstra omkostninger for skatteyderne. Men samtidigt kan den anskues som et forsøg på at vise sikkerhedspolitisk omhu ved at konsolidere og udbygge EU's eksisterende styrkepositioner på mikrochipområdet, således at EU kan etablere en fordelagtig forhandlingsposition overfor især USA, men også over for Taiwan, Sydkorea og Japan i tilfælde af fremtidige forsyningsproblemer med mikrochip."
Børsen, s. 32, 47 (11.11.2022)

Prioriterede historier

Kabelkrigen
Russisk interesse for de nordiske landes kritiske infrastruktur er steget markant, og hændelserne følger den russiske drejebog for hybridkrig, skriver Weekendavisen. "Vi skal være klar over, at i Rusland opfatter man sig som værende i krig mod Vesten. I deres optik fører vi økonomisk krig mod Rusland og forsøger at underminere Putins styre ved at støtte alle mulige demokratibevægelser i de østlige lande. Så man går ud fra, at man allerede befinder sig i en konfrontation med Vesten, en konfrontation, som endnu ikke er militær. Og når man gør det, er det ganske naturligt at udføre denne slags angreb, det står direkte i det russiske militærs manual om hybrid krigsførelse. Det er tilmed en nærmest omkostningsfri form for krigsførelse for russerne, såvel økonomisk som politisk. For det er som regel meget svært at bevise, at det er dem, der står bag," siger Katarina Tracz, direktør for den udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænketank Frivärld. I både EU og NATO er der udbredt enighed om, de begge kan og bør spille en større rolle i beskyttelsen af kritisk infrastruktur. På topmødet i Madrid i år blev NATOs strategiske koncept vedtaget, og her tales specifikt om, at hybridangreb kan udgøre en årsag til at aktivere alliancepagtens artikel fem; den, der taler om, at et angreb på ét medlemsland skal ses som et angreb på alle - og håndteres derefter. "Rusland har flere motiver. Et af dem er at finde ud af, hvor sårbarhederne findes i vores systemer. Et andet er at teste vores svar på deres aktioner. Et tredje er at sige: 'Se, hvad vi er i stand til. I slap billigt denne gang, men det er ikke sikkert, det går sådan næste gang.' Det fremmer bekymringen og desorienteringen i vores samfund og er med til at underminere folks tillid til politikerne. Det er alt sammen en del af Ruslands modus operandi," siger Rasmus Hindrén, ledende forsker ved Hybrid CoE, en europæisk tænketank, og tilføjer: "Men udfordringen er, at den type aktiviteter, vi har set indtil nu, holdes lige akkurat under et niveau, der vil kunne udløse artikel fem. Det er en bevidst del af den russiske drejebog."
Weekendavisen, s. 6 (11.11.2022)

Slipper landbruget for let i EU's nye klimaudspil?
I øjeblikket er EU-kommissionen i gang med de endelige forhandlinger om en ny stor klimapakke, som har fået navnet "Fit for 55". Her satses der på en samlet reducering af CO2-udledningen i hele EU på 55 pct. inden 2030 og et mål om at hele unionen skal være klimaneutral inden 2055. EU's nye klimapakke er omfangsrig og stiller en række krav til forskellige sektorer i medlemslandene, men alligevel modtages den fortsat med en vis skepsis hos blandt andet Verdens Skove og Rådet for Grøn Omstilling. "Der er ingen tvivl om, at landbruget er en kæmpe udleder. Derfor havde vi gerne set, at der blev stillet endnu større krav til dem i forhold til reduktion af CO2-udslip," siger Anne-Sofie Sadolin Henningsen, der er rådgiver hos Verdens Skove. Hos Landbrug & Fødevarer mener man dog ikke, at "Fit for 55"-pakken er uambitiøs og lader landbruget slippe for let. "EU-Kommissionen har tænkt sig, at hele landsektorsøjlen skal være klimaneutral i 2035. Det er ekstremt ambitiøst. Så jeg køber ikke præmissen om, at klimapakken ikke skulle være ambitiøs nok," lyder det fra Esben Tranholm Nielsen, afdelingsleder for Klima og Energi ved Landbrug & Fødevarer. En ting kan både Verdens Skove og Landbrug & Fødevarer blive enige om: EU's nye klimaudspil har fyldt meget lidt i den danske klimadebat. "Jeg synes helt klart ikke, den har fyldt nok under valgkampen. Jeg synes generelt ikke, vi har snakket nok om alt det, EU har gang i i Danmark. Der kommer også en biodiversitetspakke og en naturgenopretningspakke, som kommer til at være rigtig spændende - også for Danmark," siger Anne-Sofie Sadolin Henningsen. Fra Esben Tranholm Nielsen lyder det: "Det undrer mig, at den ikke har mere vægt i mange af vores klimadebatter herhjemme. Altså, at der faktisk er en ret ambitiøs klimapakke på europæisk plan. Selv her i valgkampen har det ikke lige været det første, der poppede op."
Jyllands-Posten, s. 1, 4-6 (11.11.2022)

Finansielle anliggender

Nyt inflationshop tager økonomer på sengen
Flere analytikere mente, at den tårnhøje inflationsbølge stod til at miste lidt højde i oktober, men de tog fejl, for prisstigningerne i Danmark er vokset endnu engang fra de 10 pct. på årsbasis i september til nu 10,1 pct. i oktober, skriver Børsen. Hvis man bruger EU's regnestok, så ser det endnu værre ud. Her ses en prisstigning på 11,4 pct. i Danmark. “Det er forfærdelige tal. Vi havde klart håbet på et fald og en lettelse i inflationen i torsdagens tal,” siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. For halvanden uge siden kom der også ildevarslende tal fra Europa, hvor inflationen i 11 ud af 19 eurolande nu er oppe på et tocifret tal, og det øger presset på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at sætte renten højere op.
Børsen, s. 6-7 (11.11.2022)

Stort fald i USAs inflation sender aktierne i vejret
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Endeligt er der godt nyt fra inflationsfronten. I månedsvis er analytikere og de finansielle markeder blevet overrasket over modstandskraften i den omsiggribende inflation, men i oktober blev forbandelsen endelig brudt i USA. Inflationen faldt fra 8,2 til 7,7 procent i oktober og er dermed på det laveste niveau i år. [...] De gode nyheder blev forstærket af, at prisstigningerne også var langt mindre end forventet, når man ser bort fra energi og fødevarer. Den såkaldte kerneinflation er med 6,3 procent fortsat tæt på det højeste niveau i 40 år, men stigningen fra september var kun halvt så stor som forventet. Der er klare tegn på, at det værste er bag os. De faldende energipriser, lavere priser på råvarer og en stærk dollar betyder, at prisniveauet siden juni kun er steget ganske lidt. [...] Dysfunktionalitet i Washington og en erkendelse af, at finanspolitikken er medvirkende til udbruddet af inflation betyder, at der ikke er sendt flere penge ind i amerikansk økonomi siden sidste forår. Til gengæld har inflationshjælpepakker i Danmark og endnu mere i eurolandene pumpet købekraft ud i europæisk økonomi end under coronatiden. Derfor vil vores inflation i stigende grad afspejle efterspørgselsforhold og tiltagende lønstigninger, ligesom det nu er tilfældet i USA. Det betyder også, at Den Europæiske Centralbank kommer til at hæve renten yderligere og, at den toneangivende rente vil blive holdt på et forhøjet niveau i længere tid. Hvad regeringer giver med den ene hånd, bliver fjernet af priser og renter med den anden. Det gælder på begge sider af Atlanten."
Berlingske, s. 12 (11.11.2022)

Usikkerhed hæmmer inflationsbekæmpelsen
Børsen bringer en kronik af Peter Belling, cand.polit., ekstern lektor CBS. Han skriver blandt andet: "Mange centralbanker og regeringer prioriterer i dag inflationsbekæmpelse og har det som en nødvendig begrænsning på vejen til opnåelse af de politiske mål. Inflationsbekæmpelsen foregår typisk ved at reducere efterspørgslen ved at stramme penge- og finanspolitikken. I Danmark må vi fæste lid til finanspolitikken, da pengepolitikken er underlagt hensynet til fastkurspolitikken vis-a-vis euroen. Båndet til euroen indebærer også, at vi må fæste lid til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) får drevet inflationen ned til deres målsætning på 2 pct., da vi ikke på længere sigt kan opretholde båndet til euroen, hvis inflationen i Danmark afviger for meget fra inflationen i euroområdet. Et mål, som også stiller krav til koordination af finanspolitikkerne i euroområdet og med Danmark. [...] Folketingsvalget har ikke ligefrem været befordrende for en reduktion af kapacitetspresset, tværtimod ser det ud til, at nye milliardstore offentlige udgifter og skattelettelser er på vej, og kapacitetsudvidende arbejdsmarkedsreformer tager typisk lang tid, før de er vedtaget og får effekt. Risikoen for et inflationsdrivende kapacitetspres i 2023 består, og mon ikke det igen viser sig, at inflationsforventningerne hos DØR og Nationalbanken på 5,1 pct. henholdsvis 4,3 pct. for 2023 vil være for lavt skudt, og DØR's forventning for 2024 på 0,8 pct. synes galaktisk fjern."
Børsen, s. 46-47 (11.11.2022)

Institutionelle anliggender

Lobbyister uden grænser
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Mikkel Rosenvold, Podcastvært, blandt andet: "Forleden kunne lobbyistfirmaet Grace på LinkedIn triumferende meddele, at to af deres dygtige lobbyister, Anders Vistisen (DF) og Bergur Løkke Rasmussen (V), nu forlader firmaet for at indtræde i Europa-Parlamentet. Det er da også en stor triumf, at Grace på den måde nu har flere mandater i Europa-Parlamentet end Det Konservative Folkeparti eller Enhedslisten. Det er dog et åbent spørgsmål, hvad det medfører for os vælgere, som Vistisen og Løkke nu skal repræsentere i Bruxelles. De er uden tvivl dygtige lobbyister og er naturligvis 100 procent legitimt folkevalgte. Men hvem arbejder de for? [...] Lobbyistbranchen hævder selv, at de blot er rådgivere - ligesom advokater eller revisorer. Men forskellen er, at lobbyistbranchen jo med egne ord leverer politisk indflydelse til deres kunder, og på den politiske scene har lukkethed og anonymitet ingen plads. Især ikke når man fra den ene dag til den anden kan glide mellem lobbyisme og folkevalgte embeder. Venstrefløjen har været dygtige til at italesætte og af og til også bekæmpe særinteressernes indflydelse på dansk og europæisk politik. Det er på tide, at vi også på den borgerlige fløj tager et opgør med lobbyismen og får skåret navlestrengen mellem lobbyistvirksomhederne og vores parlamenter over."
Weekendavisen, s. 12 (11.11.2022)

Tidligere ambassadør: Hvordan kan Rusland fortsat være i Europarådet, når det for længst er smidt ud?
Altinget bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet, som blandt andet skriver: "Kan Rusland være inde og ude af Europarådet på samme tid? Ruslands repræsentation er jo nedlagt. Man har ingen ambassadør i organisationen og deltager hverken i Ministerkomitéens eller Den Parlamentariske Forsamlings arbejde. Men svaret er alligevel ja. Det kan, og er, Rusland - ude og inde - som fortsat bemander et større antal stillinger i Europarådets sekretariat, men intet finansielt bidrag yder til organisationen. Det lyder forrykt, men er den skinbarlige virkelighed. [...] En umiddelbar optælling tyder på, at Rusland fortsat er med i omkring 40 åbne konventioner. Det kan være svært at forstå, men det kan forklares. De lukkede konventioner kræver medlemskab af Europarådet. Det har Rusland ikke mere, de åbne gør ikke, og derfor er Ruslands status nu ændret fra medlem af Europarådet til europæisk 'ikke-medlem' af de åbne konventioner. […] Rusland kan ikke tvinges ud af de åbne konventioner. Det som Ministerkomitéen kunne have gjort var midlertidigt at suspendere Ruslands deltagelse i de underliggende konventionskomiteer med henvisning til, at Rusland - som noget enestående - er ekskluderet af Europarådet. Det giver ikke politisk mening at invitere et ekskluderet Rusland til - under en krig landet har påført en anden medlemsstat - at lade sig repræsentere i nogen form for arbejde under og i organisationen. En suspension ville ikke have berørt Ruslands øvrige rettigheder eller pligter under nogen Europarådskonvention, men den Kierkegaardske fejhed greb sekretariatet i dets rådgivning, Ministerkomitéen fulgte trop og valgte denne udgang. Det russiske udenrigsministerium må more sig kosteligt."
Altinget, torsdag (11.11.2022)

Interne anliggender

Flere kontanter fremmer skattesnyd i Italien
Et lovforslag fra den nye italienske regering om at hæve beløbsgrænsen for kontantbetaling kritiseres for at fremme skattesnyd og mafia, skriver Kristeligt Dagblad. ”Jo højere kontantloftet er, desto større er mulighederne for at bruge indtægterne fra skatteunddragelse og kriminelle aktiviteter. Når man lader kontanter cirkulere, kan man ikke spore pengene. Dermed tager vi et enormt tilbageskridt i forhold til resten af Europa,” siger Federico Cafiero de Raho til avisen La Repubblica. At have en øvre grænse for kontantbetalinger er ikke obligatorisk for EU-landene, men den forrige italienske regering forsøgte sammen med Frankrig, Belgien, Holland og Spanien at advokere for et kontantloft i hele EU på 5.000 euro (37.000 kr.). Efter den nye italienske regerings udmelding har EU-Kommissionen udtalt, at selvom der bør være kontante penge til rådighed for samfundets borgere, så skal kontantloftet helst være så lavt som muligt for at modvirke hvidvaskning.
Kristeligt Dagblad, s. 8 (11.11.2022)

Klima

Klimakløften
På COP27 kræver Indien og resten af det globale syd økonomiske indrømmelser fra de rige lande på klimatopmødet i Sharm el-Sheikh, skriver Weekendavisen. De globale udledninger er eskaleret og temperaturen stiger, ekstreme begivenheder som oversvømmelser, tørker og storme hober sig op særligt i Sydasien, som FN har udråbt til et af klimakrisens "brændpunkter". Klimaerstatning er et krav, som udviklingslandene har kæmpet for i årtier, men gang på gang har de rige lande affejet kravet, da de ikke har ønsket at påtage sig et økonomisk ansvar, som kun vil stige i takt med klodens temperatur. Allerede inden konferencen blev skudt i gang startede forhandlingerne om den officielle dagsorden, fordi landene ikke kunne blive enige om, hvorvidt kompensation for tab og skader skulle være et punkt på programmet. Det kom dog for første gang med efter 48 timers forhandling, formodentlig hjulpet godt på vej af Egypten, der som værtsland har indflydelse på indholdet, og som tidligt har erklæret, at de klimabelastede landes interesser skal i spil. António Guterres indledte COP27 ved at appellere til, at man - trods forskellige udgangspunkter - husker hinanden på det større billede: det overordnede mål om at redde den fælles klode. Spørgsmålet om kompensation har delt medlemslandene i FN og de kommende uger fortsætter forhandlingerne ved den egyptiske kyst, men fronterne står skarpt. På den ene side står de rige lande, der tøver med at anerkende deres ansvar for fortidens udledninger, og på den anden side udviklingslandene, som argumenterer for, at de er stort set uden ansvar for de katastrofale ødelæggelser, der rammer dem.
Weekendavisen, s. 11 (11.11.2022)

Regeringen skal løse energikrisen uden at forværre klimakrisen
Børsen bringer et debatindlæg af Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace, som blandt andet skriver: "Et helt centralt spørgsmål i regeringsforhandlingerne bør være, hvordan partierne vil løse den historiske energikrise, Danmark står i lige nu, og som udfordrer både den grønne omstilling og mange borgeres økonomi. Det mest hovedløse og kortsigtede vil være at forværre klimakrisen for at komme igennem denne vinter med høje energipriser. Løsningen på både krig og krise er at accelerere den grønne omstilling. [...] Verdens fattigste skal have erstatning og verdens rigeste tjener absurde mængder penge, som ingen mennesker kan bruge eller har brug for. Derfor har vi brug for en særskat på de overnormale indtægter. Særskatten bakker Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet op om i varierende grad. Efter EU i slutningen af september gjorde det muligt for medlemslandene at indføre beskatningen, har også Venstre og Konservative meldt sig klar til en midlertidig model. Vi mener, at man bør beskatte de overnormale indtægter med 100 pct. og gøre det fra i år. [...] Grundige analyser viser, at vi i Europa godt kan gøre os helt fri af fossile brændsler fra Rusland, hvis vi kombinerer mere elektrificering med massive energibesparelser, mens vi hurtigt implementerer de klima- og energitiltag, vi har aftalt i EU's Fit for 55-pakke, og i øvrigt bruger den eksisterende gasinfrastruktur. I stedet for at fjerne afgiften på fossilgas må en ny regering lave en plan for, hvordan vi bliver fossilfri hurtigst muligt."
Børsen, s. 47 (11.11.2022)

Migration

Uden for citat: De fleste vil gerne, men helst uden Moderaterne
Politiken bringer en analyse af Elisabet Svane, politisk kommentator, som blandt andet skriver: "For Radikale er en bred regering ikke bare ministerposter. Det er også chancen for senere at kunne gå blåt. [...] Der er dog noget, der spærrer vejen, og det er regeringens asylplaner i Rwanda. Her har Radikale, skubbet af partiets kulturordfører, Zenia Stampe, placeret sig som en kampesten foran egen dør ved at stille ultimative krav om ikke at støtte et parti, der bare overvejer asylplaner i Rwanda. For at løse det har Lidegaard udviklet et dobbeltsprog, som han også brugte over for den radikale hovedbestyrelse den anden dag. Hvor han gentager, at Radikale ikke kan støtte en regering, der vil Rwanda, mens han tilføjer, at der findes landingsbaner. Den landingsbane er dog ikke placeret i Danmark, men ude i Europa. Nærmere betegnet i Bruxelles. Det radikale håb er, at der igen kommer gang i forhandlingerne om en fælles asylpolitik i EU. Man har ikke kunnet blive enige, og derfor har emnet været dødt siden 2018, hvor man gjorde et sidste, forgæves forsøg. Det eneste, man har enedes om, er de ydre grænser. Nu er emnet igen på vej op af den europæiske dagsorden. Østrig, Holland og Belgien oplever stigende antal asylansøgere, og den nye italienske leder, Giorgia Meloni, gør, hvad hun kan, for at lukke de italienske grænser for flygtninge. Det lægger pres på EU-lederne, og det kan ikke udelukkes, at det bliver et emne på topmødet i december. Dagsordenen er ikke færdig endnu. Men kommer der til at stå migration og endda lejre i Nordafrika, har Radikale fundet deres landingsbane. Det er nemlig ikke Rwanda som sådan, de har noget imod. Det er dansk enegang. En særegen logik. Men nu engang den radikale."
Politiken, s. 2 (11.11.2022)

Retlige anliggender

EU-dom fører til ny vurdering af danske sager om familiesammenføring
En dom fra EU-Domstolen har fået Udlændingestyrelsen til at lempe reglerne betragteligt for familiesammenføring, hvilket glæder Mads Rønne, professor og eliteforsker i grøn omstilling ved University of Vermont Department of Electrical Engineering. "Og tak for det, EU. Men det er i min verden helt utroligt, at Folketingets politikere i mindst ni måneder har været opmærksomme på, at reglerne er helt skøre, uden at de har gjort noget ved det," siger Mads Rønne i telefonen fra Vermont, hvor familien bor nu. EU-Dommen er i forhold til to spanske sager, men i sin juridiske gennemgang er Udlændingestyrelsen kommet frem til, at de to domme også påvirker Danmark. Udlændingestyrelsen mener nu, at danske børn har ret til begge forældre, hvis de lever i et parforhold, og man kan derfor ikke - som i Mads Rønnes sag - udvise en udenlandsk mor til tre børn med dansk statsborgerskab. Derfor vil Udlændingestyrelsen også genoptage 2.135 sager fra 10. maj 2017 og frem. "Det er kæmpestort og fantastisk, at EU-Domstolen har kunnet finde en simpel og fornuftig løsning for danske børnefamilier, der hvor danske politikere ikke kunne formå at gøre det samme," siger Mads Rønne, men han skælder også ud: "Men jeg er samtidig flov over at havde spildt hundredvis af timer på at lære de skøre regler, udfylde skemaer og ansøgninger, tale med politikere om retfærdighed og fornuft og om børns tarv ved en forælders udvisning, om ligestilling af udlandsdanskeres ret til at bosætte sig i Danmark med andre EU-borgere osv., når nu en EU-domstol bare kan vifte med menneskerettighederne og løse problemerne for os alle sammen. EU agerer for danskere, der hvor politikerne ikke tør."
Berlingske, s. 12-13 (11.11.2022)

Sikkerhedspolitik

Misinformationens langsomme gift
I en undersøgelse lavet i oktober af tænketanken Cemas fremgår det, at stadig flere tyskere tror på de prorussiske konspirationsteorier. I den nye undersøgelse mener 40 procent af de adspurgte, at de er helt eller delvist enige i udsagnet: "NATO har provokeret Rusland så længe, at Rusland var nødt til at gå i krig." Antallet er elleve procentpoint mere end i april. Derudover er 24 procent af tyskerne helt eller delvist enige i udsagnet: "Krigen i Ukraine var nødvendig for at eliminere den fascistiske regering der". Det er en fremgang på ti procentpoint. "Vores undersøgelse viser, at spredningen af konspirationshistorier er steget markant siden april," udtaler undersøgelsens leder, CeMAS-direktør Pia Lamberty, til flere tyske medier og hun tilføjer: "De sidste par måneders krise kan være den ideelle grobund for konspirationshistorier, som er drevet og forstærket af både højreekstremister og Rusland." Ruslandsekspert dr. Richard Herzinger beskæftiger sig også indgående med russiske narrativer og han refererer også tal, der viser, at den russiske desinformation virker. Nye målinger viser, at omkring 60 procent af tyskerne mener, at ukrainerne bør indgå kompromisser for at afslutte krigen. "Dermed abstraherer man jo helt fra Ruslands civilisationssammenbrud. Men det er typisk for tyske diplomatifortalere at lade, som om der foregår en 'regulær krig' mellem to parter," siger Herzinger.
Weekendavisen, s. 10 (11.11.2022)

Overmodige danskere
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Det amerikanske midtvejsvalg har nok en gang rejst debatten om, hvorvidt Danmark bør lægge sin sikkerhed i hænderne på USA, når landet er så splittet, og det er så uberegneligt, hvilken udenrigspolitik den næste amerikanske præsident vil føre. Hvad nu hvis Trump kommer til og gør den humanitære og militære bistand til Ukraine afhængig af, at EU bidrager mere? Han har allerede udtrykt sin misfornøjelse med, at det er amerikanerne, der betaler langt hovedparten, selvom Ukraine ligger på det europæiske kontinent. ER det absolut et relevant spørgsmål, så er det virkelig mærkeligt, at debatten aldrig munder ud i en diskussion af, hvad vi selv kunne gøre for at styrke Danmarks sikkerhed. Det fremstilles, som om USA nærmest skal gøre sig fortjent til vores tillid: fortjent til at redde os, hvis Putin og hans entourage gør alvor af deres trusler om at føre krigen ind på europæisk territorium og måske endda bruge atomvåben mod et af de lande, der hjælper Ukraine. At russerne mener det alvorligt, bør ingen være i tvivl om: Spionage og sabotage mod kritisk infrastruktur i EU og Norge hører allerede til dagens orden. [...] Et stærkt forsvar kommer en ny regering ikke uden om at prioritere. Hvorfor? Ja, fordi det bliver en forudsætning for, at vi kan regne med de amerikanere, som vi lige nu tager for givet i en grad, at vi koketterer med, at det måske slet ikke passer sig at få hjælp af så polariseret og ustabilt et land."
Weekendavisen, s. 12 (11.11.2022)

Sundhed

Patientforeninger opfordrer til dansk enegang, hvis EU ikke øger krav til ren luft
EU-Kommissionens nye forslag til ren luft er ikke godt nok, mener en række centrale patientorganisationer, skriver Altinget. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Astma-Allergi Danmark ærgrer sig over, at Kommissionen ikke lever op til WHO's anbefalinger om luftkvalitet, selvom luftforurening både er skyld i blodpropper, lungekræft og astma.
Altinget (11.11.2022)

Udenrigspolitik

Demokratiet smuldrer i Sahel. I stedet tager kupmagere over
Den demokratiske kontrakt mellem regering og befolkning er brudt i flere afrikanske stater, og det skaber grobund for kup, skriver Kristeligt Dagblad. Abdel-Fatau Musah, Ecowas-kommissær for politiske anliggender, fred og sikkerhed, mener, at løsningen bør komme indefra. ”Tidligere tillod Ecowas ikke, at kupmagere stod for overgangen tilbage til civilt styre. Men Ecowas har fraveget dette krav; regionen har fraveget dette krav - men vi bliver nødt til at genvinde det i fremtiden,” sagde han til et arrangement for journalister i Senegals hovedstad Dakar i sidste måned. Han mener, at der er skabt en glidebane for militært styre i Vestafrika. Under i det seneste kup den 30. september, hvor blandt andet den franske ambassade blev angrebet i Burkino Faso, vajede russiske flag efterfølgende og det gør Abdel-Fatau Musah ked af det, at unge burkinere tror, ”at Rusland skal komme og redde dem”. ”Vi ser altid efter hjælp udefra, men hvor er vores interne ressourcer i Afrika til at håndtere det? Hvis ikke vi begynder at se indad, vil vi altid være ofre for globale dynamikker,” sagde Abdel-Fatau Musah.
Kristeligt Dagblad, s. 8 (11.11.2022)

Joe Biden og Xi Jinping har besluttet mødes på Bali
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jan Lund blandt andet: "I et 10 dages vindue af vigtige internationale konferencer med deltagelse af tidens vigtigste politiske beslutningstagere kommer verden til Sydøstasien. […] De roterende formandskaber i Asean, G20 og Apec betyder, at de årlige topmøder finder sted inden for 10 dage i midten af november i henholdsvis Cambodja, Indonesien og Thailand. Det er 10 dage, der vil definere den globale udvikling i lang tid. [...] Præsident Joe Biden fortsætter til Cambodja og Bali efter klima-topmødet i Egypten. Torsdag meddelte Det Hvide Hus, at Joe Biden mandag mødes med Xi Jinping i forbindelse med G20-topmødet på Bali. Det bliver det første møde ansigt til ansigt mellem de to nuværende præsidenter for verdens to største økonomier. [...] Rusland, USA og Kina er med alle tre steder, og det kan ikke undgås, at Ukraine og situationen omkring Taiwan Strædet kommer til at fylde på agendaerne. Men også prioriteringer som menneskerettigheder, demokrati og klima og kan komme til at stå som modsætninger til de lande, der har et større fokus på den økonomiske udvikling, på genopbygningen efter corona og på at forhindre en recession i at destabilisere samfundet. [...] "Den nuværende internationale situation er kompliceret og gennemgår enorme forandringer med alle mulige former for ustabilitet. Den globale udvikling står over for hidtil usete udfordringer," konstaterede Kinas premierminister, Li Keqiang, ved ankomsten til Phnom Penh. De kommende 10 dage vil vise, om klodens politiske ledere evner at tackle bare nogle af dem."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (11.11.2022)

TRUMPS NEDTUR
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder i dag: "Umiddelbart skulle man ikke tro, at et midtvejsvalg i USA har den store betydning for livets gang i Danmark. Men det har det i den grad. Det kunne have fået voldsomme konsekvenser, hvis den vanvittige ekspræsident Donald Trumps hær af svært bevæbnede konspirationsteoretikere og valgbenægtere havde tromlet Demokraterne omkuld. Sådan gik det heldigvis ikke. Den republikanske bølge udeblev. [...] Det giver forholdsvis ro på hos præsident Joe Biden, der trods vanskelige økonomiske tider med en galopperende inflation har holdt fast i linjen i forhold til krigen i Ukraine. Og det kommer også Danmark til gode. Militærhjælpen fra USA og EU-landene til Ukraine har vital betydning. Den har været med til at sikre, at ukrainerne kan holde Rusland stangen, og nu har vi endda i den seneste uge set, at russerne er på tilbagetog i området omkring den strategisk vigtige Khersonregion. Ukraines stærke modstand har dæmpet flygtningestrømmen til blandt andet Danmark. At USA og EU står sammen om at løse de afsmittende virkninger af krigen, kan også være med til at tøjle energikrisen - herunder de stigende gaspriser. [...] Joe Biden har gjort det bedre end forventet. Han har vist styrke i forhold til Rusland. Men han er altså 81, når det næste valg skal afvikles. Derfor må også Demokraterne bruge de kommende to år på at finde en langtidsholdbar præsidentkandidat. Vi har brug for et stabilt og stærkt ledet USA. Det har krigen i Ukraine vist. I sidste ende handler det om vores frihed."
Ekstra Bladet, s. 28 (11.11.2022)