EU i dagens aviser fredag den 12. april 2024

Tophistorier

Strasbourg har ret i klimasagen - men dommen er forkert
I Berlingske og Weekendavisen kan man i dag læse om en ny dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Weekendavisen skriver, at den nye dom har skabt juridisk præcedens, ved at koble klimaforandringer med beskyttelsen af menneskerettighederne. En gruppe ældre schweiziske kvinder, kendt som KlimaSeniorinnen, har vundet en sag, hvor de argumenterede for, at deres regering har krænket deres ret til privatliv ved ikke at handle tilstrækkeligt på klimaændringer. Dommen understreger, at retten til privatliv indebærer en pligt for stater til at beskytte mod alvorlige effekter af klimaforandringer på borgernes liv og sundhed. Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, forklarer: "Retten til privatliv indebærer en pligt til at indføre tiltag for løbende reduktion af udledningen af drivhusgasser med henblik på at opnå CO₂-neutralitet inden for de næste tre årtier," siger hun. Sune Klinge, lektor på Københavns Universitet, og Peter Pagh, professor i miljøret på samme universitet, diskuterer, hvor ambitiøse disse reduktionsmål skal være og peger på, at dommen sætter en nedre grænse for, hvor utilstrækkelige klimamål kan være. Med dommen kan borgere nu påberåbe sig, at stater faktisk opfylder de forpligtelser, de har meldt ind," siger professoren. I forbindelse med denne juridiske udvikling, ser David Chytil, en aktivist, der fører en lignende sag i Tjekkiet, dommen som et bevis på, at staters pligt til at forebygge farlige klimaforandringer også er en menneskerettighed. "Vi ser frem til, at tjekkiske domstole vil dømme med samme linje," siger han. Samlet set markerer denne dom et vigtigt skifte, hvor klimaforandringerne ikke kun ses som en politisk udfordring, men også som et fundamentalt menneskerettighedsspørgsmål.

Berlingske bringer en kommentar af Jesper Olsen, ekstern lektor i offentlig ret ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Igennem mange år har internationale domstole som EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol været udsat for kritik. De nyder ikke samme automatiske respekt. Kritikken går særligt på, at de skaber ret. Jeg har igen og igen stået på domstolenes side og forsvaret dem. Om internationale domstole kræves, at de ikke skal skabe ret men finde ret. Mit forsvar for Luxembourg-domstolen (EU) og Strasbourg-domstolen (Europarådet) bygger på, at deres opgave netop er at finde ret - der hvor politikerne efterlod et rum for fortolkning, eller hvor retten er nødsaget til at følge med den sociale og teknologiske udvikling. Det gør, at domstolene med jævne mellemrum bevæger sig i de værdikampe, der er i tiden. [...] De næste store politiske slag står om klima. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har netop afsagt en dom mod Schweiz, hvor de siger, at respekten for retten til familie og privatliv kombineret med staternes positive forpligtelser fører til, at staterne skal beskytte de virkninger, klimaet har på liv, sundhed, velfærd og livskvalitet. Men er det en menneskerettighed, som skal kunne håndhæves ved domstolene? [...] Menneskerettighedssituationen i verden er under pres. Lande og regimer, hvor respekten for individet kan ligge på et meget lille sted, er i fremmarch. Hvis domstolene udvider opfattelsen af menneskerettigheder, eller går ind i politiske konflikter, giver de dem bare endnu flere argumenter for ikke at respektere dem. Modsat politikere er det, når domstolene træffer en afgørelse, vi er uenige i, at vi allermest skal bakke op om dem. For de står vagt om en retfærdighed, der ikke er bundet på personlige præferencer. Den kan vi selv få brug for, når det er vores personlige rettigheder, der står på spil. Det kan godt være, at jeg enig i, at den schweiziske regering ikke gør nok for at leve op til Parisaftalen. Det kan også godt være, at Strasbourg-domstolen har ret. Men dommen er forkert. For de påtager sig en opgave, der ikke er deres."
Weekendavisen, s. 2; Berlingske, s. 24-25 (12.04.2024)

EU-flertal vil gøre abort til en menneskeret
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at Europa-Parlamentet med et flertal på 336 stemmer for og 163 imod har vedtaget et beslutningsforslag om at indskrive retten til provokeret abort i EU's Charter for Grundlæggende Rettigheder. Det sker som reaktion på den amerikanske højesterets beslutning i 2022, der fjernede den nationale abortret og overlod beslutningen til de enkelte stater. Hvis retten til abort bliver en del af EU-charteret, vil medlemslandene være forpligtet til at sikre adgang til sikker og lovlig abort. EU-Kommissionen har også godkendt et borgerinitiativ, der sigter mod at oprette en EU-finansieret fond, som skal støtte gravide i at rejse til nabolande for at få foretaget en abort, hvis det ikke er muligt i deres eget land. Beslutningsforslaget retter en specifik opfordring til Polen og Malta, hvor abortlovgivningen er blandt de strengeste i Europa. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, en af forslagets stillere, fremhæver det voksende pres på abortrettighederne i EU og udtrykker et behov for at modstå tilbageskridt: "Flere og flere steder i EU ser vi, at retten til abort kommer under pres, og højreorienterede grupper prøver at rulle kvinders rettigheder årtier tilbage. Det er vi nødt til at stoppe," siger han. Selvom beslutningsforslaget er vedtaget, er det ikke bindende, og tidligere lignende forslag har ikke ført til handling. Ændring af EU's Charter kræver enstemmighed blandt EU's stats- og regeringsledere. Frederikke Hellemann fra Enhedslisten anerkender begrænsningerne i det politiske landskab. "Beslutningsforslaget er udtryk for et politisk pres og et kraftigt signal om, at retten til abort skal beskyttes. Den er under pres fra det yderste højre, som har fremgang i mange lande, og mens Polen er et lyspunkt og ser ud til at ville lempe sin meget restriktive lovgivning, kan det gå den modsatte vej i andre lande," siger hun. Forslaget møder modstand fra Pernille Weiss (K), som argumenterer for, at abortrettigheder bør forblive en national beføjelse og advarer mod EU-diktater, der kan skabe modstand mod unionen. "Jeg tror ikke, der kommer andet ud af det, end at det bliver en del af valgkampen til EU-valget i de næste uger. Der kan være gode grunde til at beskytte retten til abort, men det er en ret, som skal vokse ud af det lokale og nationale demokrati og ikke komme som et diktat fra EU. Abort er en national beføjelse, og det skal det blive ved med at være. Initiativer som dette skaber bare modstand mod EU, netop som vi har brug for EU til at løse vigtige fælles spørgsmål som klimaet og vores sikkerhed," siger hun.

I Kristeligt Dagblad kan man i dag desuden læse, at abortlovgivningen i Polen nu ser ud til at blive ændret. Debatten om en ny abortlov er i gang i det polske parlament, hvor partiet Lewica har fremsat forslag om delvis afkriminalisering af abort samt legalisering frem til 12. graviditetsuge. Dette støttes af Borgerkoalitionen, mens Den Tredje Vej foreslår genindførelse af abortloven fra 1993 med visse rettigheder og ønsker spørgsmålet til folkeafstemning. Premierminister Donald Tusk har udtrykt støtte til en liberalisering af abortloven og opfordret til samarbejde inden for regeringen: "Vi taler om kvindens ret til at træffe beslutninger om sin egen sundhed, om moderskabet og om følelsen af tryghed. Og at ingen politiker eller politiker i kjole - her tænker jeg på en præst - skal bestemme det," siger han. Modsat står den katolske kirke, repræsenteret ved ærkebiskop Adrian Galbas, der forsvarer livets begyndelse ved undfangelsen: "Ja, kvinders rettigheder er vigtige, men hvorfor skal de være vigtigere end børns rettigheder? Det ene og det andet kan og skal man kunne forene," siger han. Ifølge en meningsmåling fra IBRiS er flertallet af polakkerne for fri abort frem til 12. graviditetsuge.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (12.04.2024)

Prioriterede historier

For femte gang i træk: ECB holder renten i ro
Flere af dagens aviser skriver om torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor styringsrenten for femte gang i træk blev fastholdt på 4 procent, hvilket er den højeste rente i centralbankens historie. Det var i overensstemmelse med forventningerne, at renten ikke blev sænket på dette møde, men fokus var rettet mod en mulig rentenedsættelse til juni. Flere kommentatorer påpeger, at ECB nu mere direkte antyder muligheden for en kommende rentenedsættelse, hvis visse økonomiske betingelser opfyldes. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, nævner, at ECB's pressemeddelelse sender et klart signal om en ventet rentenedsættelse. "Hvis Styrelsesrådets ajourførte vurdering af inflationsudsigterne, udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission ville gøre det mere sikkert på, at inflationen er på vej mod målet på en holdbar måde, ville det være hensigtsmæssigt at reducere den aktuelle pengepolitiske restriktion, " lyder det i den danske version af pressemeddelelsen. Samtidig blev inflation forventningerne revideret ned, og kerneinflationen, som ekskluderer fødevarer og energi, forventes også at falde. I forlængelse af disse udmeldinger peger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, på, at ECB's udmelding lægger op til en rentenedsættelse i juni, men at der stadig er usikkerhed knyttet til inflationens og lønudviklingens fremtidige retning. "Det er for os et klart signal om, at basisscenariet for ECB er, at renten sættes ned i juni. De åbner dog en dør på klem for, at hvis inflationen eller lønningerne viser andre tendenser inden da, så kan rentenedsættelsen udskydes," siger han. ECB's chef Christine Lagarde understregede også, at ECB er uafhængig og ikke lader sig påvirke af pengepolitiske beslutninger i USA. "ECB er dataafhængig. Vi er ikke 'Fed-afhængige'," sagde hun, selvom der er en generel anerkendelse af, at økonomiske tendenser i USA kan have indflydelse på den globale økonomi.

Berlingske bringer en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Som forventet holdt Den Europæiske Centralbank (ECB) renten uændret på gårsdagens møde. Dermed rykker Nationalbanken heller ikke på sine renter. Det store spørgsmål er nu, hvor meget ECB åbner døren for en rentenedsættelse i juni. [...] ECB noterer sig, at inflationen er fortsat med at falde og følger det spor, som man har udstukket. Lønvæksten er aftaget, og virksomhederne absorberer en del af de højere lønomkostninger, så de ikke sendes videre til forbrugerne. [...] ECBs chef, Christine Lagarde, var ikke lige så klar i mælet som i tidligere taler om, hvorvidt renten bliver sat ned i juni. Intet er dog givet på forhånd. ECB skriver direkte, at centralbanken ikke 'forpligter sig på forhånd til et bestemt renteforløb'. Sådan er det naturligvis altid, men det står meget eksplicit i den nye rentemeddelelse. Budskabet blev kraftigt understreget af Christine Lagarde på gårsdagens pressemøde. [...] Der er et andet aspekt, der er med til at komplicere ECBs renteudsigter: at de offentlige finanser i de store eurolande hænger i laser. Tysklands dysfunktionelle trepartiregering måtte indvarsle store besparelser, efter at den tyske forfatningsdomstol underkendte regeringens budgetfiflerier med at anvende ubrugte coronamilliarder til andre formål. Der venter også nye besparelser næste år. I Frankrig meldte regeringen allerede i marts om budgetforbedrende tiltag for ti milliarder euro. I de kommende dage forventes regeringen at fremlægge nye besparelser, efter at det stod klart, at budgetunderskuddet sidste år overgik alle prognoser og landede på hele 5,5 procent. Man skal 50 år tilbage for at finde et fransk budgetoverskud, og gælden på omkring 110 procent af BNP er den tredjehøjeste i euroområdet. I Italien var underskuddet sidste år på over syv procent af BNP, men premierminister Giorgia Meloni har sparket budgetbolden til hjørne til efter valget til EU-Parlamentet i juni. Lige nu er årets forventede budgetforbedring primært baseret på optimistiske vækstprognoser. Besparelser venter forude. Italiens gæld vil om tre år være større end i Grækenland og dermed den højeste i euroområdet. [...] For ECB er det ikke kun troværdighed om viljen til at bekæmpe inflation, der er med i overvejelserne. Det er også troværdigheden som den eneste tilbageværende budgetbisse, der er på skafottet. Der er rigeligt at forholde sig til rundt om det store mødebord i Frankfurt."
Jyllands-Posten, s. 2, 12; Berlingske, s. 8-9, 1, 12; Information, s. 11; Børsen, s. 12 (12.04.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Uret skal kontrollere arbejdsgiverne
Bente Sorgenfrey, næstformand i Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: "Arbejdsgiverne skal fra 1. juli 2024 registrere lønmodtagernes arbejdstid, og det har skabt både tilfredshed og stramme miner blandt arbejdsmarkedets parter, men jeg er sikker på, det bliver et gode for begge parter. [...] Nogle arbejdsgivere mener, at det bliver meget bureaukratisk og en tilbagevenden til stempeluret, hvilket nok er at stramme konsekvenserne af den nye lov vel meget. De, der husker det gammeldags stempelur, ved, at stempeluret var en måde for arbejdsgiverne at kontrollere lønmodtagerne på. Nu vender uret så den anden vej, for intentionen bag direktivet er beskyttelse af lønmodtagerne i form af begrænsning af overarbejde og ret til hviletid, idet EU-Domstolen beskriver formålet med loven som værende at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes. Næsten dagligt hører man om stress blandt ansatte, og måske de nye rammer for tidsregistrering kan sikre, at ansatte bedre kan holde til et stadigt længere arbejdsliv."
Børsen, s. 31 (12.04.2024)

Finansielle anliggender

Hun fik jobbet foran Vestager, og nu vil alle låne penge af hende
Politiken bringer et interview med Nadia Calvino, som netop er startet i jobbet som chef for Den Europæiske Investeringsbank. Hun ser store udfordringer og muligheder i sin nye rolle, hvor hun skal håndtere både Europas grønne omstilling og dens sikkerhed. På en tur til Danmark, hvor hun besøgte både regeringstoppen og Zealand Pharma, understregede Calvino Danmarks rolle som en nøglepartner i teknologi og innovation, specielt inden for biotek og grøn omstilling. "Selv om Danmark er et lille land, er I jo faktisk en gigant, når det kommer til innovation og teknologi inden for områder som den grønne omstilling og biotek, og det er netop områder, hvor Danmark kan være en større partner for investeringsbanken", siger Calvino. I interviewet adresserer hun også de øgede krav om at støtte Europas forsvarsindustri, især i lyset af den nuværende geopolitiske situation. Efter opfordringer fra EU's ledere og kommissionen, undersøger EIB nu muligheder for at øge investeringerne i forsvarsrelaterede projekter, der også kan tjene civile formål, kendt som dual-use projekter. "Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at optrappe, vi er nødt til at forstærke Europas sikkerheds- og forsvarsindustri, og i EIB har vi i de seneste to måneder engageret os ret intenst i at finde ud af, hvordan vi kan øge vores støtte til sikkerheden for Europa, samtidig med at vi beskytter vores stærke finansielle position og vores høje ESG-standarder," siger hun. Calvino beroliger dog dem, der frygter, at øgede investeringer i forsvar vil skade bankens grønne initiativer. "Den grønne omstilling er vor tids største udfordring, og her har EIB en særlig rolle på grund af vores ekspertise inden for finansiering af ny teknologi og infrastruktur, så det er vores prioritering nr. 1. Men der kan ikke være en stærk klimaindsats uden sikkerhed, så EIB skal også være stærkt forpligtet til at bidrage til Europas fred og sikkerhed", siger hun. Interviewet berører også behovet for at støtte landbruget gennem en potentiel europæisk forsikringsordning, som kan hjælpe landmændene med at håndtere klimaforandringer. "Landbruget er meget direkte påvirket af klimaforandringer såsom tørke og oversvømmelser. De er udsat for høje risici, så vi skal se på, hvordan vi kan støtte dem på forskellig vis, det kunne være en form for europæisk forsikringsordning," forklarer hun.
Politiken, s. 8 (12.04.2024)

Grundlæggende rettigheder

SF vil have regeringen på banen om brug af ansigtsgenkendelse
SF kritiserer justitsminister Peter Hummelgaard (S) for manglende klarhed omkring grænsesætning for politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i Danmark. Efter en ny EU-lovgivning har forbudt ansigtsgenkendelse til opklaring af forbrydelser i de fleste EU-lande, står Danmark alene med at tillade teknologien uden specifikke restriktioner. SF's Lisbeth Bech-Nielsen opfordrer til mere tydelig regeringsholdning om teknologiens anvendelse og fremhæver behovet for at følge EU-lovgivningen tættere.
Altinget, torsdag (12.04.2024)

Handel

Handelskrig om elbiler ulmer - kan være et stort selvmål
I Børsens Perspektiv af Thomas Hvelplund Askjær, virksomhedsjournalist og Leonora Marienlund Klint, EU-korrespondent, kan man i dag blandt andet læse: "Når Helena Wisbert kigger ud af sit kontor i Wolfsburg, stirrer hun direkte over på den tyske bilgigant Volkswagen, hvor hun arbejdede i årevis. I dag betragter hun Volkswagen og resten af den europæiske bilindustri udefra som professor ved Ostfalia University of Applied Sciences. Og Helena Wisbert kan godt være lidt nervøs på vegne af sin gamle arbejdsgiver. EU-Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen overvejer kraftigt, om den skal hæve afgiften på import af elbiler fra Kina. Det skal beskytte job hos Volkswagen og resten af den europæiske bilindustri. Men det kan også få den stik modsatte virkning, vurderer professoren, der forsker i bilindustrien og elektrificering af persontransport. “Det vil lede til virkelig store problemer, hvis man hæver afgifterne,” siger Wisbert. [... ] Men kineserne spiller urent spil, mener Kommissionen, der siden oktober har undersøgt, om kinesiske bilproducenter modtager uretmæssig statsstøtte og sælger deres elbiler under markedspris i EU. For selvom undersøgelsen først ventes færdig til efteråret, har Ursula von der Leyen allerede annonceret, at der er fundet beviser for den ulovlige statsstøtte. Derfor overvejer EU kraftigt at hæve importafgiften på elbiler fra Kina til sommer fra de 10 pct. i dag. “Vi er nødt til at forsvare os mod disse urimelige metoder,” har Ursula von der Leyen tidligere udtalt. En anklage, som Kina afviser og beskriver som “unfair”. Men det kan vise sig at blive et spil med flere tabere end vindere, hvis von der Leyens planer bliver til virkelighed. [...] Som følge af højere afgifter skal forbrugere i Danmark og resten af EU have flere penge op af lommen, når de køber elbiler. Overgangen fra benzinbiler til grønne biler, som er en nøglebrik i europæisk klimapolitik, vil blive forsinket. Og så er der fare for, at EU kommer til at antænde en handelskrig med Kina, der også vil gøre ondt på den europæiske bilindustri, som man ellers forsøger at beskytte. For Kina vil svare igen, lyder vurderingen fra flere kilder, Børsen har talt med. [...] Senest har den amerikanske præsident Biden iværksat en undersøgelse af kinesiske elbiler. Udgangspunktet er, at de internetforbundne biler udgør en risiko for den nationale sikkerhed, fordi amerikanerne mener, at bilernes softwaresystemer kan sende følsom data fra USA til Kina. Dermed er USA lige nu lukket land for de kinesiske producenter, som gerne vil ekspandere uden for Kina. Det sker, på et tidspunkt hvor Kina producerer langt flere elbiler, end kineserne selv kan forbruge. Det betyder, at Kina er afhængig af at kunne sælge sine elbiler i Europa. Derfor tror præsidenten for EU's handelskammer i Kina også, at Beijing vil være meget opmærksom på ikke at skabe en konflikt med Europa."
Børsen, s. 1, 6-7 (12.04.2024)

Institutionelle anliggender

De er "rystede og skuffede": Politikere måtte igen lade aktivister få det sidste ord
Berlingske skriver i dag om hændelsen ved kvindernes kampdag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale blev afbrudt af tilråb fra aktivister, samt en ny lignende hændelse mandag. Jan Kristoffersen, Alternativets spidskandidat til europaparlamentsvalget, udtrykker bekymring for, at EU-politikere ikke vil kunne føre valgkamp uden afbrydelser på grund af vrede protester. "Det tror jeg faktisk godt, vi kan forvente, hvis ikke der sker noget afgørende i konflikten dernede," siger han. Han henviser til konflikten i Gaza mellem Israel og Hamas, som får borgere på gaden i danske byer og påvirker politiske arrangementer som en EU-quiz afbrudt af propalæstinensiske demonstranter. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, fordømmer begge opførslen ved disse demonstrationer. "Det er utilstedeligt, at et fredeligt møde omkring en EU-quiz skal afbrydes af nogle, der bevidst ønsker at sabotere det," siger Troels Lund Poulsen. Rasmus Stoklund tilføjer: "Selve præmissen om, at det skulle være relevant at overdøve ledende ministre, som deltager i et arrangement, med sine kampråb, fordi man er utilfreds med noget, der foregår i Mellemøsten ... det kan jeg slet ikke acceptere," siger han. Berlingske har kontaktet arrangørerne bag Folkemødet på Bornholm for at få deres holdning til mulige protestaktioner i juni. De vil imidlertid ikke komme med en udtalelse, før spørgsmålet er blevet drøftet yderligere.

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Der var lagt op til en helt almindelig politisk debat, da Moderaterne forleden inviterede til såkaldt EU-quiz i Kødbyen i København. Der er valg til Europa-Parlamentet i juni, og det var da også i den forbindelse, at blandt andre statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen skulle diskutere EU. Men debatten endte med at trække overskrifter, som ikke handlede det mindste om EU. Undervejs afbrød propalæstinensiske demonstranter nemlig politikerne med højlydte tilråb, og afbrydelserne blev ved i en grad, så arrangørerne endte med at runde af før tid. [...] Derfor er det et udtryk for en fuldstændig forvrænget demokratiforståelse, når debattører som journalisten Paula Larrain i forbindelse med episoden i Vega kaldte det 'absolut inden for skiven i et demokrati' at forhindre statsministeren i at tale. Nej, det er tværtimod så langt uden for skiven, at vi nu er nødt til at sætte hårdere ind for at sikre, at den slags arrangementer kan gennemføres. Det gælder ikke mindst i forbindelse med de to store politiske begivenheder, som finder sted om ganske få måneder: Europaparlamentsvalget og Folkemødet på Bornholm. Vi må og skal sørge for, at politikerne kan afholde deres taler og gennemføre deres debatter. Vi er inde ved essensen af vores demokrati, og derfor kan vi ikke leve med, at nogle få demokratifjendtlige demonstranter får held til at blokere for den demokratiske samtale."
Berlingske, s. 2, 18 (12.04.2024)

Du bestemmer, hvordan EU's udfordringer løses
Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier, Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark, Kent Damsgaard, adm. direktør, Forsikring og Pension, Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark, Pia E. Voss, adm. direktør, Horesta, Merete Juhl, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer og Ida Sofie Jensen, adm. direktør, Lægemiddelindustriforeningen, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Har du en holdning til, om EU-lande i de kommende år skal opruste sit forsvar? Skal det gå hurtigere eller langsommere med virksomhedernes omstilling til en mere bæredygtig fremtid? Og hvordan styrker vi virksomhedernes konkurrenceevne? Det tænker vi, du har. Og derfor skal du allerede nu sætte et kryds i kalenderen søndag 9. juni 2024, hvor du skal stemme om, hvilke 15 politikere fra Danmark, der i de kommende fem år skal være med til at forme EU's fremtid. Stor indflydelse Europa-Parlamentet er en central EU-institution i EU's lovgivningsarbejde, som har en stor betydning for blandt andet, hvilke regler og love det danske erhvervsliv skal indrette sig efter. Valget til Europa-Parlamentet i år sker desværre med en verden, som er præget af geopolitiske usikkerheder og økonomisk ustabilitet som bagtæppe. [...] . Det bliver sværere for danske og europæiske virksomheder at konkurrere, når Kina yder massiv statsstøtte til kinesiske virksomheder, og når USA - med indførelsen af Inflation Reduction Act - tilbyder virksomheder i USA særligt gunstige skatteordninger. Det kræver uden tvivl et europæisk modsvar. I Danmark lever vi i høj grad af eksporten til andre europæiske lande og til tredjelande uden for Europa. Ca. 900.000 arbejdspladser i Danmark er afhængige af den eksport. Det er grundlaget for vores velstand og afgørende for Danmarks muligheder i en mere konfliktfyldt og urolig verden. [...] Fra dansk side skal vi derfor fortsat have fokus på at reducere utilsigtet overimplementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, så vi undgår at indføre unødigt restriktive regler til skade for vores konkurrenceevne. Stem - og bestem Vi skal også have blik for at sikre et bæredygtigt Europa. Konsekvenserne af klimaforandringerne er blevet mere tydelige end nogensinde før. Behovet for løsninger, der gør den europæiske økonomi bæredygtig, er stort. Mange virksomheder skal i de kommende år omstille deres produktion i en mere bæredygtig retning. Her bliver elektrificering - at skifte fra forurenende fossile brændsler til grøn strøm - afgørende. Der bør udarbejdes en konkret og sammenhængende arbejdsplan for at understøtte den omstilling. Der bør også være et fornuftigt niveau for de rapporterings- og datakrav, som virksomhederne pålægges. De seneste års lovgivning har desværre ikke ramt helt plet."
Børsen, s. 30-31 (12.04.2024)

Efter store sværdslag er reform af det europæiske elmarked vedtaget: "Det frie marked består"
Reformen af EU's elmarked er blevet vedtaget af et stort flertal i Europa-Parlamentet, selvom forhandlinger mellem Tyskland og Frankrig var præget af uenigheder. Reformen har til formål at skærme europæiske forbrugere mod store prisstigninger og fremskynde udbygningen af vedvarende energi. Forbrugerne sikres nu adgang til forskellige typer priskontrakter og får klarere information om deres muligheder på elmarkedet, og samtidig sikres det, at sårbare kunder ikke får reduceret deres elforsyning. Morten Helveg Petersen, MEP fra Radikale Venstre og en af forhandlere af reformen, kommenterer på energikrisen i 2022: "Situationen var alvorlig. Der var en reel bekymring for, at folk ville brænde deres elregninger og demonstrere i gaderne. Det var meget nervøst og anspændt," siger han. Han er tilfreds med, at reformen bevarede en markedsbaseret tilgang, hvilket efter hans mening er afgørende for at holde priserne lave for forbrugerne. "Jeg var enormt bekymret for at ændre på den grundlæggende markedstilgang. Så nej, det er ikke en reform. Og gud ske tak og lov for det," understreger han. I forhandlingerne var der en markant forskel i synspunkterne mellem Frankrig og Tyskland, især vedrørende anvendelsen af differencekontrakter, som Frankrig ønskede at bruge til støtte af deres atomkraftværker, hvilket Tyskland og Danmark anså for at være konkurrenceforvridende. Trods uenighederne er det blevet tilladt at anvende differencekontrakter i nyproduktion af både vedvarende energi og atomkraft.
Altinget, torsdag (12.04.2024)

Klima

Blå hjerter banker også grønt
Berlingske bringer en kommentar af Marianne Lynghøj, kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre. Hun skriver blandt andet: "SFs spidskandidat til europaparlamentsvalget, Kira Marie Peter-Hansen, advarer på disse sider grønne, borgerlige vælgere mod at stemme borgerligt til EP-valget, hvis man vil have klimahandling i EU i de kommende fem år. Jeg kan berolige både Peter-Hansen og grønne, borgerlige vælgere med, at der bestemt er blå hjerter, som banker grønt på stemmesedlen 9. juni. [...] I Venstre er vi medlem af den liberale gruppe, som er blandt de mest ambitiøse grupper i Europa-Parlamentet, når det kommer til at gøre klimamål til klimahandling. Vi har blandt andet været med til at forhandle EUs grønneste landbrugsreform, hvor 40 procent af budgettet går til grønne tiltag i landbruget som eksempelvis økologi og til at bevare kulstofrige jorder. Vi støtter udfasningen af salg af nye fossile biler i 2030 - også selvom den konservative gruppe har fået kolde fødder her. [... ] Peter-Hansen har ret i, at nogle borgerlige parter har fået kolde fødder i den grønne omstilling. Det har vi ikke i Venstre. Vi tager ansvar for at gøre klimamål til klimahandling, og vores blå hjerter vil også banke grønt i Europa-Parlamentet i de kommende fem år."
Berlingske, s. 27 (12.04.2024)

Landbrug

Nu skal vinbonder fortælle præcis, hvad de putter i vinen
Nye EU-regler fra december 2023 pålægger vinproducenter at inkludere en detaljeret varedeklaration på deres produkter, en praksis som vinindustrien tidligere har været undtaget fra. Reglerne indebærer, at vinetiketter nu skal forsynes med en QR-kode, der giver forbrugerne adgang til omfattende information om næringsindhold og tilsætningsstoffer som gummi arabicum, karamel og svovl, samt kalorieindhold. Dette er et markant skift, da vinproducenter tidligere ikke behøvede at deklarere sådanne tilsætningsstoffer. Regelændringen inkluderer også krav om at oplyse om allergener i vinene, selvom visse potentielt skadelige stoffer som biogene aminer endnu ikke er inkluderet i lovgivningen. Disse kan forårsage allergiske reaktioner og er særligt relevante, hvis vinens malolaktiske gæring ikke er fuldendt, hvilket en undersøgelse viser kan være tilfældet for op til 40 procent af de testede økologiske vine.
Børsen, s. 20 (12.04.2024)

Migration

Danmark vil have EU's asylsystem strammet
Udlændingeminister Kaare Dybvad (S) har sat den danske Rwanda-løsning på vågeblus og fokuserer nu på at få EU til at stramme asyl- og migrationspolitikken yderligere end den nyligt vedtagne pagt. Det fremgår af hans udtalelser op til den internationale migrationskonference, som Danmark vil være vært for, med deltagelse af flere EU-lande samt lande fra Nordafrika og Mellemøsten. Kaare Dybvad ser en EU-løsning som den eneste bæredygtige strategi til at adressere det han beskriver som et "dysfunktionelt" europæisk asylsystem. "Problemet med menneskesmuglerne og hele trafikken over det europæiske kontinent løser vi ikke med en rent dansk model. Hvis vi stoppede med at tage imod spontan asyl, ville vi ikke løse det problem, som menneskesmuglerne udgør. Det kan vi kun løse ved at gøre det på europæisk plan," siger Kaare Dybvad. Maria Stenergard, Sveriges konservative migrationsminister, roser den danske regering for dens nye fokus på en EU-baseret løsning. "Jeg er meget forsigtig med at bedømme mine ministerkolleger i andre lande, men jeg har noteret, at den danske regering har sagt, at man gerne vil føre de her diskussioner i en EU-kontekst i stedet. Jeg tror, at det er godt, at vi har en dialog inden for EU, og jeg tror, at vi i fællesskab kan bidrage mere i partnerskab med tredjelande, som er helt nødvendige," siger hun. Dybvad ønsker at udarbejde nye løsningsforslag til EU's kommende kommission og parlament, i form af non-papers, der skal udvikle og forme fremtidens europæiske asylsystem. "Jeg håber, vi kan komme videre i forhold til de papirer, som vi sidder og føder ind til den kommende kommission. Det er det, man kalder non-papers med forskellige forslag og bud på, hvordan man kan stykke det her sammen. Vi prøver hele tiden at få flere lande til at skubbe på," siger han. Yderligere fremhæver Dybvad, at EU's fremtidige asylpolitik vil kræve samarbejde med tredjelande uden for Europa og en stærk EU-kommissær, som kan navigere i de komplekse udfordringer og modstand, der kan opstå. "Vi kender ikke landskabet hen imod vores formandskab, og vi ved ikke, hvem der bliver kommissær for det her område. Det er ikke nogen hemmelighed, at Ylva Johansson har været skeptisk over for de ideer, vi har haft. Det er klart, at det kommer til at betyde noget, hvem der sidder med ansvaret, og hvad kommissionens samlede indstilling bliver," siger Dybvad.
Politiken, s. 1,4 (12.04.2024)

Italien er i gang med at bygge asylcenter uden for EU
I dagens Politiken og Berlingske kan man læse, at Italien, som det første land i Europa, er i gang med at bygge asylcentre uden for EU. Det italienske initiativ omhandler opførelsen af tre asylcentre i Albanien, hvor bådmigranter, der opsnappes af de italienske myndigheder på Middelhavet, fremover vil blive sendt til. De nye faciliteter, der er en del af en aftale mellem Italien og Albanien, forventes at være operationelle fra 20. maj. De nævnte centre vil være underlagt italiensk jurisdiktion og udelukkende administreret af italiensk personale. Centrene vil have kapacitet til i alt 3.000 migranter og vil fungere som midlertidig opholdsplads for mandlige migranter, mens kvinder, børn og andre sårbare grupper vil blive behandlet inden for Italiens grænser. Den typiske behandlingstid for asylsager vil være tre måneder, men tilbageholdelse kan vare op til 18 måneder. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtrykt støtte til Italiens plan, og Europa-Parlamentet har nyligt vedtaget en ny EU-migrationspagt, der lader til at tage inspiration fra den italienske model, ved at åbne for etableringen af lukkede lejre ved EU's ydre grænser for såkaldt irregulære migranter. Menneskerettighedsorganisationer og juridiske eksperter har imidlertid udtrykt dyb bekymring over den italiensk-albanske aftale. Nora Markard, juraprofessor i offentlig lov og menneskerettigheder ved Minster Universitet i Tyskland, påpeger alvorlige problemer med den måde, migranters sager håndteres på: "Processen ombord på skibene er dybt foruroligende. Jeg kan ikke se, hvordan det vil være muligt at give en individuel vurdering af mennesker, hvoraf mange vil være ekstremt psykisk påvirket. Og Italien oplyser heller ikke, om de har i sinde at skille familier ad. Hvad nu, hvis en far rejser alene med sit mindreårige barn? Vi har allerede set skræmmebilledet fra grænsen mellem USA og Mexico," siger Nora Markard.
Politiken, s. 4; Berlingske, s. 13 (12.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Ekspræsident om truslen fra Rusland: De næste to-tre år er de farligste
Børsen bringer et interview med Litauens ekspræsident Dalia Grybauskaite, hvor hun detaljeret beskriver den sikkerhedspolitiske situation i Europa i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. Grybauskaite, der har været præsident i Litauen fra 2009 til 2019 og har en fortid som EU-kommissær, udtrykker en stærk bekymring for Europas og NATO's beredskab over for Rusland. "Vi er i gang med at investere i forsvar i Nato. Om fem-seks år vil vi være mere parate, og vi vil være stærkere. Men de næste to-tre år er den farligste tid, fordi vi er sårbare og stadig ikke fuldt forberedte," siger Grybauskaite om den nuværende tilstand. Hun kritiserer, at der i visse EU-lande stadig er en tøven med at erkende og handle på den trussel, som Rusland udgør. Især pointerer hun, at lande som Ungarn og Slovakiet forhaler nødvendige beslutninger, hvilket hun finder uansvarligt. Grybauskaite ser paralleller til Den Kolde Krig men bemærker, at den nuværende situation er mere kompliceret med blandt andet cyberkrig og økonomisk kamp. "Det er den nye virkelighed. Der er ikke kun fysiske militære angreb, men også cyberkrig, økonomiske og ideologiske kampe. Krigen har så mange nye former. Og jeg tror, vi kommer til at se en koldkrigskonfrontation, som kan vare i årtier frem," siger hun. Hun understreger vigtigheden af, at EU og dens medlemslande står fast og viser styrke over for truslerne fra Rusland: "Vi er nødt til at ændre vores mentalitet til en krigsmentalitet. Vi lever ikke i fred længere, og Putin giver os ikke noget valg. Nu er det vores ansvar, og vi må tage Europas sikkerhed i egne hænder," siger Grybauskaite. Ekspræsidenten er bekymret over den stigende fremgang for fløjpartier, der kan underminere fælles europæisk handling og støtte til Ukraine, og hun advarer mod den risiko, det indebærer, hvis Vesten ikke er i stand til at samle sig om en stærk og fælles respons. "Det er så fristende for ham at se denne mangel på lederskab, først og fremmest i USA, men også i Europa," siger hun om Putins perception af vestlig tøven. Hun opfordrer til øgede investeringer i forsvar og en resolut tilgang til international politik, hvor man møder trusler med beslutsomhed og ikke viser svaghed.
Børsen, s. 14-15 (12.04.2024)

Udenrigspolitik

Europa bør gøre alt for at støtte Armenien
Forhenværende statsminister og generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Armenien er ved at konsolidere sit demokrati og bevæge sig væk fra sine historiske økonomiske og militære bånd til Rusland for at opbygge tættere relationer med ligesindede demokratier i Vesten. Den Europæiske Union skal gøre alt, hvad den kan, for at støtte denne drejning. Hvis det skal lykkes, er EU nødt til at vedtage en mere ambitiøs strategi. [...] Europa bør ganske vist spille en rolle som mægler i forhandlingerne om en varig fredsaftale. Men dets tilgang skal afspejle den virkelighed, at Armenien har valgt fællesskabet af europæiske demokratier, mens Aserbajdsjan sidder i lejren af aggressive autokratier. Den tilgang fik et løft i sidste uge, da Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, mødtes med den armenske premierminister, Nikol Pashinyan. Under mødet blev EU enig om at bevilge yderligere 270 mio. euro til at støtte Armeniens økonomiske modstandsdygtighed. [...] For det første bør EU støtte armeniernes fysiske sikkerhed ved at levere militært udstyr. EU's medlemslande bør også følge Frankrigs eksempel og yde bilateral militær bistand. Den europæiske hjælp bør også fokusere på at styrke Armeniens grænseforvaltning og udvide EU's nuværende overvågningsmission på stedet. For det andet bør Europa styrke Armeniens modstandsdygtighed og mindske dets afhængighed af Rusland. Armenien er stadig afhængig af Rusland, når det gælder sikkerhed, energi, jernbanetransport og handelsforbindelser. Det er en begrænsning af landets suverænitet og en konstant sikkerhedstrussel. [...] For det tredje bør Den Europæiske Union tilbyde Armenien kandidatstatus som EU-medlemsland. Intet andet kan styrke Armeniens demokratiske overgang og udenrigspolitiske omdrejningspunkt i samme grad. Det bør gøres i flere trin for at opbygge Armeniens modstandsdygtighed og forberede landet på et eventuelt EU-medlemskab. Putins invasion af Ukraine har vist, hvor vigtigt det er, at EU træder til for at støtte truede demokratier i sit umiddelbare nærområde i stedet for at vente på, at det værst tænkelige scenarie udspiller sig."
Jyllands-Posten, s. 24 (12.04.2024)