EU i dagens aviser fredag den 12. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: NATO skærper retorikken: Sikkerhedstruslen mod Vesten er global
Flere af fredagens aviser skriver om Nato-topmødet, som blev afholdt i Washington denne uge. I dagens Information og Politiken kan man læse om de alvorlige toneangivelser fra det mødet, hvor man markerede alliancens 75-års jubilæum med USA's præsident Joe Biden som vært. Topmødet, der startede tirsdag og sluttede torsdag, fremhævede NATO's faste beslutning om at forsvare sine globale interesser og understregede den trussel, som partnerskabet mellem Rusland og Kina udgør mod den vestlige verden. For første gang pegede NATO direkte på Kina som en aktiv støtte for Ruslands krigsførelse i Ukraine, og udtrykte dyb bekymring over det stadig dybere strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina, som søger at undergrave den regelbaserede internationale orden. I deklarationen blev det klart, at Kina ved at støtte Rusland i konflikten i Ukraine ikke blot truer Vestens interesser, men også risikerer negative konsekvenser for sine egne interesser og omdømme. Dette blev understøttet af oplysninger fra The New York Times, som rapporterede, at den amerikanske regering havde overbevist flere tilbageholdende europæiske lande om at holde Kina ansvarlig for støtte til Rusland gennem levering af kritiske ressourcer til den russiske krigsindustri, herunder software og mikrochips. Derudover blev Kinas cyberangreb og ekspansion af sit nukleare arsenal også fremhævet som yderligere bekymringer, hvilket øger behovet for en forstærket vestlig forsvarsstrategi. På samme tid fortsatte NATO med at støtte Ukraine mod den russiske aggression, idet man erklærede, at "Ukraines fremtid er i alliancen", og lovede yderligere militær støtte, herunder avancerede luftforsvarssystemer og økonomisk støtte, hvilket understreger alliancens stigende integration med Ukraine. I forhold til den globale sikkerhedsarkitektur understregede NATO behovet for at håndtere trusler fra andre stater som Nordkorea og Iran, som også støtter Ruslands handlinger i Ukraine. NATO bebudede også en strategisk revidering af sin tilgang til Rusland og andre globale trusler, hvilket inkluderer en markant øgning af forsvarsbudgetterne i EU og Canada med 18 procent i 2024. Dette skal finansiere en række initiativer, herunder uddannelse af nødvendige styrker, hyppigere militærøvelser, og styrkelse af forsvar mod cyberangreb og nukleare trusler. Endelig blev NATO's nukleare afskrækkelsesmission bekræftet som hjørnestenen i alliancens sikkerhed, med en klar intention om at modernisere og styrke denne kapacitet som respons på enhver trussel. Denne besluttede tilgang fra NATO indikerer en fortsat høj beredskab mod globale sikkerhedsudfordringer. 

I Jyllands-Posten kan man læse mere om, hvordan Ukraine kommer nærmere et NATO-medlemskab gennem øget støtte og erklæringer fra NATO-topmødet i Washington. Med en lovet militær støtte på 300 milliarder kroner og et klart budskab fra NATO-lederne om, at Ukraine er på en "uafvendelig vej" mod medlemskab, understøtter NATO sin støtte til Ukraine. Selvom der ikke blev givet en invitation til medlemskab, blev det understreget, at Ukraine allerede i 2008 blev stillet i udsigt at blive medlem. NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, lovede fuld støtte til Ukraine og sagde: "Det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår." På topmødet blev det også besluttet, at NATO fremover skal koordinere den militære støtte og våbenleverancer til Ukraine, hvilket tidligere har været under amerikansk ledelse. Dette skal give Ukraine mere ro og forudsigelighed omkring den militære støtte og beskytte mod politisk indblanding. USA vil opstille langtrækkende krydsermissiler og hypersoniske våben i Tyskland fra 2026 som en del af støtten til Ukraine. Derudover lovede den amerikanske præsident Joe Biden, at de donerede hollandske og danske F-16-kampfly vil være operative over Ukraine denne sommer. 

Weekendavisen bringer en kommentar af chefredaktør Martin Krasnik. Han skriver blandt andet: "Når Rusland angriber et børnehospital i Kyiv lige før NATOs topmøde, sender præsident Putin et klart signal: Han har ikke opgivet målet om at tage kontrollen med Ukraine. Og han vil blive ved med at angribe ukrainske civile midt i den ukrainske hovedstad. Putins strategi er at føre en udmattelseskrig, hvor Rusland forsøger at undergrave Ukraines forsvarsvilje. [...] Taber Ukraine ikke krigen foreløbig, og forsvarer ukrainerne sig med vestlig hjælp, er der til gengæld tegn på udmattelse i Vesten. Selvom NATO erklærer fortsat støtte, er der overalt tegn på, at viljen svækkes. Stadig flere republikanere mener, at grænsen for amerikansk hjælp er nået. Den ungarske EU-formand, Viktor Orbán, rejser rundt og taler for fredsforhandlinger, og Østrigs kommende kansler er enig."

Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Den indiske premierminister, Narendra Modis, besøg i Moskva i denne uge var et studie i, hvordan geopolitik sætter sig igennem i disse år. Man kan måske tænke, at der ikke er mange point og prestige i at besøge Moskva og landets leder, Vladimir Putin, så længe Rusland er krigsførende i Ukraine. Den tanke blev illustreret af de bomber, der ramte Ukraines største børnehospital i Kyiv på førstedagen af Modis besøg. Den indiske premierminister måtte da også i diplomatiske vendinger kommentere hændelsen, men besøget forsatte uanfægtet. [...] Det er ikke økonomisk opportunisme, der primært forener Modi og Putin. De vestlige sanktioner skaber et incitament i Sydasien og andre steder på kloden til ikke at blive entydigt afhængige af samhandel med Vesten - prisen kan potentielt vise sig at blive alt for høj. Den øgede indisk-russiske samhandel handler også om geopolitik - for Rusland mest af nød, for Indien strategisk for at balancere sine interesser. Den russiske nød viser sig i, at russisk eksport indkøbes i indiske rupis - Rusland har et overskud af Indiens valuta, som man ikke helt kan komme af med, for man kan kun købe på det indiske marked. Også et tegn på vor tids reglobalisering. [...] Ved NATO-topmødet i Washington var kritikken af Modi og Indien fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hård og uden diplomatisk glasur. Alliancens støtte til Ukraine blev bekræftet, men det demonstrerer også støtten til Ukraines geopolitiske grænse - den går ved Vesten. Indien ønsker egne internationale relationer diversificeret så meget som muligt, og vestlige lande, herunder Danmark, viser stor interesse for at udbygge samarbejdet med Indien."

I en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, kan man i Weekendavisen i dag blandt andet læse: "Ungarns premierminister, Viktor Orbán, vil gerne give Europa en tilsvarende lektion i de geopolitiske realiteter i det 21. århundrede. I maj besøgte Kinas præsident, Xi Jinping, Orbán i Budapest. Besøget var en del af et europabesøg, som mest udstillede, hvor isoleret Kina i virkeligheden er. Xis besøg forhindrede for eksempel ikke, at EU fulgte USAs eksempel og lagde told på kinesiske elbiler. Nu har Orbán gengældt besøget ved at flyve videre fra et møde med Putin i Moskva til et møde med Xi i Beijing. Orbán bruger Ungarns EU-formandskab til, hvad han kalder for en 'fredsmission 3.0'. Hans mission startede i Kyiv, hvor han opfordrede Zelenskyj til at indstille kampene som udgangspunkt for forhandlinger med Rusland om afslutning af krigen. I Zelenskyjs øre lød det som kapitulation. Derfor er Orbáns 'fredsmission' undsagt af både NATOs generalsekretær og EUs udenrigsrepræsentant, der rent faktisk er ansvarlig for unionens udenrigspolitik - i modsætning til Orbán, der indrømmer, at han ikke repræsenterer særligt mange andre end sig selv. [...] Kina har bygget sin magt på forventningen om, at landet en dag ville blive en verdensmagt. For folk som Viktor Orbán er der fordele at hente og penge at tjene på at gøre den vision til virkelighed. Men hvis Ukrainekrigen viser én ting, så er det, at det ikke er givet på forhånd, at en stormagt får sin vilje. Men man kan selvfølgelig gøre det nemmere for sig selv at sælge ud, hvis man går ud fra, at magt altid giver ret."
Kilder: Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 10-11; Politiken, s. 3; Weekendavisen, s. 9, 10; Kristeligt Dagblad, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Demokrati er ikke for alle
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Anna Libak, som blandt andet skriver: "Over hele Europa synes de nationalkonservative partier igen at være på fremmarch. Det samme synes metoderne til at holde dem fra magten. Søndag aften kunne Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, således notere sig, at hans strategi havde båret frugt: Ved at gøre fælles front med venstrefløjen i anden valgrunde var det lykkedes ham at få Marine Le Pens parti Rassemblement National ned med nakken. [...] Men hos de franske vælgere må det nu alligevel skurre i ørerne at høre præsidentens forbrødring med venstrefløjen og den koordinerede opstilling af kandidater præsenteret som en demokratisk redningsaktion. Specielt fordi Jean-Luc Melenchon, der leder det største parti i Den Nye Folkefront, som Macron allierede sig med for at beskytte demokratiet, er kendt som antisemit, Putinversteher, EU-skeptiker og NATO-modstander og generelt hader kapitalismen som pesten. I sammenligning fremstår Marine Le Pen som en duks. [...] Allerede nu taler eksperter derfor om, at det kan ende med et slags forretningsministerium, der skal sidde frem til et nyt valg, der først kan udskrives om et år. Sker det, er der nok dem, der vil mene, at Macron i sin iver efter at redde demokratiet snarere har suspenderet det - og at hans egentlige formål var at redde sig selv. En stærk Rassemblement National-regering ville have stækket hans magt betydeligt. [...] Og Frankrig er skam ikke det eneste sted, hvor man går til yderligheder af omsorg for demokratiet. [...] I Holland blev Geert Wilders' Frihedspartiet det største ved valget i november, men han får ikke selv lov til at blive premierminister. Ingen af de øvrige tre partier kunne udholde tanken om, at hans babyfjæs med brintoveriltehår skulle være Hollands ansigt udadtil, og de fire partiledere har derfor givet hinanden håndslag på, at ingen af dem selv må indgå i regeringen. [...] Også i EU er man for tiden optaget af at skærme demokratiet mod folkets excesser. Europaparlamentsvalget i juni gik hårdt ud over den liberale gruppe Renew, der mistede sin position som den tredjestørste gruppering til det nationalkonservative ECR, hvor den italienske premierminister Melonis Italiens Brødre og det polske lov og retfærdighedsparti, PiS, indgår som de største partier. [...] Ursula von der Leyen (EPP) var frisk. Hun vil gerne genvælges som kommissionsformand og har erklæret, at hun vil samarbejde med enhver gruppe, der er 'proeuropæisk, pro-NATO og pro-Ukraine'. Og meget kan man sige om Meloni og det nationalkonservative polske parti PiS, og meget er sandelig også blevet sagt, men de er begge entydigt pro-NATO og pro-Ukraine, og hvad EU angår, har de ingen planer om at melde sig ud, selvom begge ønsker nationalstaterne styrket og unionen svækket. [...] Og deres ord er tilsyneladende lov. Meloni var ikke med, da der for nylig forud for EU-topmødet, hvor stats- og regeringscheferne skulle beslutte, hvem der skulle indstilles til topposterne i EU, blev afholdt en lille privat middag mellem udvalgte statschefer. [...] I raseri over at blive holdt udenfor stemte Meloni efterfølgende - som den eneste ud over Orban - på EU-topmødet 28. juni imod indstillingen af Antonio Costa fra Portugal til ny EU-rådsformand og Kaja Kallas til ny udenrigschef. Hun stemte blankt til indstillingen af Ursula von der Leyens genvalg som kommissionsformand af respekt - som hun sagde - for sin regeringspartner Forza Italia (Berlusconis parti), som indgår i EPP-gruppen og gerne vil have von der Leyen. [...] Men med ydmygelsen af Meloni i EU er fortryllelsen fordampet, og det nye sort er patrioterne, der er så EU-skeptiske og så Putin-forstående, at de indre spændinger i unionen vil stige betragteligt. Og så er Orbans patrioter ikke engang det yderste højre ret meget længere: Ifølge Euronews har kilder i det tyske AfD bekræftet, at man er i gang med at stifte en helt ny gruppe i EU-Parlamentet, 'Europa for suveræne nationer', der samler dem, der mener, at ECR og Patrioter for Europa er for moderate. Konklusionen kan derfor meget vel være, at de velmenende politikere i deres angivelige forsøg på at beskytte EUs demokrati mod alle onde nationalkonservative kræfter ender med at svække det selvsamme demokrati. Når man behandler folk som dumme svin, skal man måske ikke blive overrasket, hvis de opfører sig sådan. [...] Det er i dag et åbent spørgsmål, om den største trussel mod demokratiet udgår fra de nationalkonservative partier eller fra dem, der holder dem udenfor."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Strømmen af nye administrative byrder spænder ben for smv'erne
Per Vangekjær, malermester og formand i Danske Malermestre, skriver i en kronik i dagens Børsen blandt andet: " I Danmark er der over 300.000 virksomheder med under 100 ansatte, mens der er 4500 virksomheder med 100 eller flere ansatte. [...] Derfor er det af enorm vigtighed, at vi som samfund passer på smv'erne og tilbyder dem et attraktivt erhvervsmiljø - med adgang til kvalificeret arbejdskraft, attraktiv finansiering og i det hele taget attraktive rammevilkår. [...] Vi oplever i øjeblikket et væld af nye regler og indberetningsforpligtelser, som har sin oprindelse i EU-systemet og i den prisværdige ambition om at forvandle Europa til frontløber i den grønne omstilling. Jeg taler her om bl.a. esg og EU's taksonomi, som godt nok formelt kun i første omgang lægger byrder på de store og børsnoterede virksomheder, men som allerede nu er i fuld gang med at forplante sig ned igennem systemet til de mindste underentreprenører i kæden af virksomheder. [...] Derudover har vi som bekendt netop fået et nyt krav om tidsregistrering i alle virksomheder, hvilket estimeres til at udgøre en byrde på op til 2,5 mia. kr. årligt. En ny byrde, der efter min opfattelse er komplet vanvittig. Herfra skal der derfor lyde en opfordring til det nye EU-parlament om, at man fremover er meget mere kritisk i forhold til den nye regulering, der i en lind strøm kommer ud af EU-systemet, uanset hvor velment og relevant det måtte forekomme. Ingen har sagt det bedre end Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, som frygter, at EU bliver en “zoologisk have”, hvis lovmøllen fortsætter. [...] Medmindre man altså ønsker et samfund, der alene består af store virksomheder, er man simpelthen nødt til at tage meget mere hensyn til de små virksomheder, hvor ejeren selv eller partneren står for det administrative arbejde, og hvor de kæmper en daglig kamp for at følge med de nye indberetningsforpligtelser og administrative byrder. Derfor er det nødvendigt, at man politisk tager målsætningen om færre administrative byrder alvorligt og rent faktisk udmønter målsætningen om en reduktion af de administrative byrder, både på nationalt niveau og i EU."
Kilde: Børsen, s. 23

Institutionelle anliggender: Baltisk banebryder
Kaja Kallas, der i 2021 blev Estlands første kvindelige premierminister, står nu til at blive den første baltiske politiker med en af de mest prestigiøse poster i EU, da hun er indstillet til unionens næste udenrigschef af EUs stats- og regeringsledere. Det skriver Weekendavisen. Kallas, der er 47 år og datter af den tidligere estiske premierminister og EU-kommissær Siim Kallas, har dog været genstand for kritik fra politiske modstandere. De påpeger en diskrepans mellem hendes strikse Rusland-politik og hendes families forretningsforbindelser, hvor det sidste år kom frem, at hendes mand, Arvo Hallik, delvist fortsatte forretningsaktiviteter i Rusland med en estisk logistikvirksomhed, trods hendes offentlige fordømmelse af økonomisk samarbejde med Rusland og forbud mod dette for statsejede virksomheder. Situationen minder om en lignende sag i Danmark med Venstre-politikeren Ulla Tørnæs, hvis mand stadig er involveret i russiske forretningsaktiviteter, selvom Tørnæs har tabt et valg til EU-Parlamentet, mens Kallas afventer godkendelse fra samme parlament.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Institutionelle anliggender: Labour satser på de gratis glæder
I Weekendavisen kan man i dag læse, at Storbritannien fortsat kæmper med økonomiske og politiske konsekvenser af Brexit, hvilket har understreget vigtigheden af forholdet mellem EU og Storbritannien. I lyset af de nylige udfordringer har den nye regering under Labour-partiet, anført af Keir Starmer, sat fokus på at styrke forholdet og forbedre den eksisterende Brexit-aftale. David Lammy, den nye udenrigsminister, har rejst til flere europæiske lande for at forhandle om forbedringer af handelsaftalen, især inden for veterinær- og fødevareområderne. "Jeg håber på at opbygge et tillidsfuldt forhold til vores EU-kolleger, for det står klart for mig, at tilliden brød sammen efter Brexit," siger han. Center for European Reform vurderer, at Storbritanniens BNP i dag er seks procent lavere, end det ville have været, hvis landet var forblevet i EU. Det understreges af en betydelig nedgang i investeringer og eksport til EU-landene siden Brexit. Den nye regering ser en mulighed for at genoprette tættere økonomiske og politiske bånd med EU for at modvirke nogle af de negative konsekvenser Brexit har medført.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Grundlæggende rettigheder: Ny rapport påviser en ny bølge af antisemitisme
Politiken og Kristeligt Dagblad skriver i dag, at antisemitismen i Europa, inklusiv Danmark, er steget markant gennem de seneste år. Henri Goldstein, formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, beretter om en episode, hvor en jødisk teenagedreng blev konfronteret af en demonstrant under en propalæstinensisk demonstration. "Men han tør ikke," siger Henri Goldstein om den unge mands frygt for at stå frem. Ifølge en ny rapport fra EU's agentur for grundlæggende rettigheder (FRA), har 80 procent af de knap 8.000 europæiske jøder, der har deltaget i undersøgelsen, oplevet stigende antisemitisme. Dette inkluderer fjendtlige tilråb, vandalisme, og negativ fremstilling på sociale medier og i politik. Direktøren for FRA, Sirpa Raution, siger, at "Europa er vidne til en bølge af antisemitisme, der til dels er drevet af konflikten i Mellemøsten." Hun tilføjer, at denne tendens alvorligt begrænser jødernes mulighed for at leve i sikkerhed og med værdighed. Rasmus Brygger, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, fremhæver behovet for historisk bevidsthed som et værn mod antisemitisme og pointerer vigtigheden af at alle hadforbrydelser bliver anmeldt og retsforfulgt. I Danmark har alle partier på Christiansborg enstemmigt vedtaget en aftale med henblik på at bekæmpe den stigende antisemitisme. Henri Goldstein udtrykker stor taknemmelighed for initiativet.
Kilder: Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 11

Institutionelle anliggender: Anders Vistisen slår pjalterne sammen med russiskvenlige Viktor Orbán. Men DF'eren vil ikke stille op til interview
Politiken og Weekendavisen skriver i dag om dannelsen af den nye gruppe i Europa-Parlamentet, Patrioter for Europa, som inkluderer markante partier som franske Rassemblement National og ungarske Fidesz. Gruppen har fået 84 mandater og repræsenterer den tredjestørste blok i parlamentet. De er kendt for deres nationalkonservative og EU-skeptiske holdninger, hvor de blandt andet ønsker at reducere EU's administrative byrder og antallet af kommissærer. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti har spillet en central rolle i denne nye gruppe ved at tilslutte sig som den eneste danske repræsentant. Han er blevet udnævnt til chefindpisker, hvor han skal sikre, at medlemmerne stemmer ensartet, selvom de kommer fra forskellige selvstændige partier. Vistisen fremhæver, at Patrioter for Europa står for at beskytte medlemsstaternes ret til at være suveræne i deres udenrigspolitik. "Europæiske Patrioter er bygget på et manifest, der beskytter medlemsstaternes ret til at være suveræne i deres udenrigspolitik," skriver han i en SMS til Politiken. Til trods for hans tidligere kritiske holdning over for Rusland, har Vistisen afvist at stille op til interview om sin støtte til Viktor Orbáns kontroversielle møde med Ruslands præsident Vladimir Putin. Det har rejst spørgsmål om, hvordan Patrioter for Europa vil positionere sig i forhold til EU's mere traditionelle blokke og deres syn på Rusland. Vistisen har dog gjort det klart, at han ikke vil støtte Ursula von der Leyen som EU's kommissionsformand.
Kilder: Politiken, s. 9; Weekendavisen, s. 2

Handel: Kina overvejer straftold på danske ører, tryner og tæer
EU's handelsforhold med Kina har nået et kritisk punkt efter EU's indførelse af straftold på kinesiske elbiler. I et modsvar har Kina påbegyndt en undersøgelse af EU's grisekødseksport, hvilket særligt rammer Danmark, der er verdens femte største eksportør af gris til Kina. Ulrik Bremholm, formand for Danske Slagterier, understreger alvoren i situationen og opfordrer til handling. "Vi tager det meget alvorligt, og vi opfordrer de danske myndigheder til at gøre det samme," siger han. Konflikten har eskaleret til et niveau, hvor der tales om begyndelsen på en handelskrig, som kan have store økonomiske konsekvenser for EU. Især for lande som Danmark, der har en betydelig eksport af grisekød til Kina. Denne situation illustreres yderligere af Luke Patey fra Dansk Institut for Internationale Studier, der påpeger, at Kina anvender en "del og hersk"-strategi for at splitte EU-landene. "Det ser ud, som om Kina går efter grisene, i håb om at lande som Danmark vil modsætte sig straftolden for at redde deres griseeksport," siger han. EU-Kommissær Margrethe Vestager udtrykte i april bekymring for, at EU's industrier, ligesom det tidligere skete med solpaneler, kan lide under konkurrencen fra Kinas statsstøttede virksomheder. Hun fremhæver vigtigheden af at beskytte europæiske industrier for at sikre en sund økonomi, der kan understøtte bredere sociale og økonomiske aktiviteter i Europa. "Vi har ikke råd til at se det, der skete med solpanelerne, ske igen med elektriske biler, vind eller essentielle (mikro) chips," siger hun.
Kilde: Politiken, s. 9

Retlige anliggender: Danmarksdemokraterne vil redde bridgeklubberne
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse om en aktuel EU-dom, der har skabt usikkerhed blandt Danmarks bridge-, skak-, og backgammonklubber. Dommen fra EU-Domstolen fra oktober 2017 fastslår, at bridge ikke kan anses som sport under EU's momsregler og dermed ikke kan nyde godt af en momsfritagelse. Dette har rejst spørgsmål vedrørende den fremtidige momshåndtering af disse aktiviteter i Danmark, hvilket endnu ikke er blevet afklaret syv år efter dommens afsigelse. Hans Kristian Skibby, skatteordfører for Danmarksdemokraterne, udtrykker frustration over regeringens håndtering af situationen og mener, at der bør udfordres mod EU-Domstolens afgørelse. "Det er, som om regeringen bare lægger sig fladt ned og siger: 'Pyt med, at der skal moms på det'," siger han. På den anden side forsikrer skatteminister Jeppe Bruus (S), at regeringen stadig er i færd med at undersøge dommens konsekvenser og mulige alternativer. "Jeg er opmærksom på, at en eventuel praksisændring på baggrund af den nævnte EU-dom kan få stor betydning for blandt andet Danmarks Bridgeforbund," skriver han i et folketingssvar. Charlotte Fuglsang, direktør i Danmarks Bridgeforbund, udtrykker bekymring for fremtiden for bridgeklubberne, der allerede håndterer flere administrative opgaver, og frygter, at yderligere momsregnskaber vil kvæle klubbernes drift. "Vi venter stadig på, hvordan man vil eksekvere den her dom. Rækkevidden af den kan være stor. Hvis klubkassererne skal til at lave momsregnskab, tror jeg, mange vil sige: 'Det der orker vi ikke'," siger hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Sundhed: De fandt PFAS i 18 ud af 20 papirsugerør - nu tjekker Fødevarestyrelsen de danske
EU har indført forbud mod engangsplastic, herunder sugerør, som et led i en bredere indsats for at beskytte miljøet og marine økosystemer. Tiltaget blev officielt implementeret i 2021 og blev rost som en betydelig miljømæssig sejr af den tidligere miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V). "Det er et verdensomspændende problem og derfor giver det rigtig god mening, at vi nu får indført nogle fælles europæiske regler," sagde han dengang. I overgangen fra plastic til papir og pap har der dog vist sig nye udfordringer relateret til indholdet af PFAS i disse produkter, hvilket har rejst bekymringer for både menneskers sundhed og yderligere miljøpåvirkning. PFAS, som er kendt for at være vanskeligt nedbrydelige og have skadelige effekter på både miljøet og menneskelig sundhed, er fundet i betydelige mængder i sugerør lavet af papir og andre plantebaserede materialer. Et studie udført af forskere på universitetet i Antwerpen har afsløret PFAS i 18 ud af 20 papirsugerør testet på det belgiske marked, hvilket indikerer en udbredt brug af disse stoffer i produktionen af tilsyneladende miljøvenlige alternativer. Som reaktion på disse fund har Fødevarestyrelsen i Danmark annonceret en kontrolkampagne, der starter i juli, for at teste og verificere indholdet af PFAS i papir- og papsugerør og andre fødevarekontakt-materialer. Henrik Dammand, enhedschef i Fødevarestyrelsen, understreger vigtigheden af denne kontrol. "Dels tager vi prøver af materialer fra f.eks. sugerør, pizzabakker, popcornposer og alt muligt andet, der er i kontakt med fødevarer. Så kan vi analysere, hvor stort indholdet af fluorstof evt. er," siger han. Han påpeger også, at selvom det er forbudt at tilsætte PFAS til produkter markedsført i Danmark, er der behov for at kontrollere, at reglerne overholdes grundet stoffernes tilstedeværelse i råmaterialer som papir og vand brugt i produktionen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Ekspert vurderer: Narkofund på Falster har tråde til et massivt europæisk problem
Jyllands-Posten skriver i dag, at en omfattende narkooperation på Falsters kyst har afsløret tråde, der strækker sig fra lokale strande til internationale karteller. Kim Kliver, efterforskningsleder ved Sjællands og Lolland-Falsters Politi, bekræfter, at organiseret kriminalitet står bag fundene, hvor mængderne indikerer international involvering. "Disse størrelsesforhold kræver, at du har kontakter til udlandet og har sikret dig et sted at smugle det ind i landet," siger han. Henrik Vigh, leder ved Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet, mener, at narkoen sandsynligvis er kokain, som er smidt over bord fra store fragtskibe og indsamlet af mindre både. Vigh påpeger, at denne smuglermetode er en del af en større global handel, der har særlig betydning for Europa. "Det er en stor havn inficeret af kartellet PCC. Herefter sejles narkoen til Antwerpen, Rotterdam eller Hamborg," siger han. Senest har Hamborg Havn oplevet beslaglæggelse af 35 tons kokain, og i Antwerpen Havn blev der sidste år sat rekord med et fund på 116 tons. Trods disse store beslaglæggelser, fortsætter prisen på kokain at falde, og kvaliteten at stige, hvilket Henrik Vigh tolker som et tegn på kartellernes effektive penetration af det europæiske marked. "Der er så meget narko i Europa, at du kan fjerne 118 tons, uden at det påvirker pris eller kvalitet - også i Danmark," siger han. Situationen understreger de udfordringer, som EU står overfor i kampen mod narkotika, hvor karteller ser EU som et attraktivt vækstmarked. "EU bruger omkring en tredjedel af de midler, USA bruger på at bekæmpe narkotikaens rejse. Derfor er karteller super glade for Europa. Der har aldrig været en større produktion. Der er aldrig blevet beslaglagt mere, og forbruget har aldrig været større," forklarer Henrik Vigh.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Retlige anliggender: Stop tilskuddet til at dyrke jorden
Information bringer et debatindlæg af agronom Anders Borgen, som blandt andet skriver: "I Danmark er der for tiden flere aktuelle sager om vandforurening. I sagen ved Nordic Waste blev omkostningerne til at begrænse risikoen for forurening af Alling Å og Ølst By så store, at firmaet måtte gå konkurs. Ingen begræder konkursen, for naturligvis skal man ikke kunne fortsætte med at drive en virksomhed, når produktionen medfører en alvorlig risiko for forurening af vandmiljøet. [...] I en anden sag har dansk landbrug forurenet halvdelen af det danske grundvand og samtlige indre danske farvande, åer og søer med nitrat, og et helt fiskerierhverv har måttet lukke. [...] Der er mange gode initiativer i forslaget fra Den Grønne Trepart, og hvis det var blevet gennemført for 40 år siden, dengang jomfruhummerne begyndte at dø i Kattegat, så havde det været rettidig omhu. I stedet har Socialdemokratiet og andre borgerlige partier ladet forureningen fortsætte næsten uhindret i årtier, og først nu, hvor Danmark står foran en retssag ved EU-Domstolen for brud på EU's Vandrammedirektiv, skal skatteborgerne betale landbruget for ikke længere at have ret til omkostningsfrit at fortsætte forureningen af vandmiljøet. [...] Særbehandlingen af landbruget i forhold til andre forurenende erhverv er krænkende for retsbevidstheden. Det er fint at begynde at begrænse forureningen, så vi i Danmark undgår en EU-retssag for lemfældig miljøadministration, men hvorfor skal skatteborgerne betale det?"
Kilde: Information, s. 18