Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. maj 2023Repræsentationen i Danmark36 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 12. maj 2023



Tophistorier

EUs udenrigschef: Vi skal overbevise Kina om at bremse krigen i Ukraine
EUs udenrigschef, Josep Borrell, vil fredag og lørdag drøfte EU's tilgang til Kina med de øvrige EU-landes udenrigsministre og vil på mødet præsentere sit udspil "Reshaping our relationship with China". Det skriver Berlingske i dagens avis. "Kina støtter Rusland, men indtil videre giver Kina ikke militærstøtte til Rusland. Vi skal være overvågende. Men jeg tror ikke, at Kina føler sig komfortabel med, hvad der sker i Ukraine," siger Josep Borrell. Han tror stadig på et forhold mellem Kina og EU og afviser tanken om at "afkoble" EU fra Kina på trods af de venlige relationer med Rusland og den aggressive adfærd over for Taiwan. "Hver dag udveksler vi varer og tjenester for 2,7 milliarder dollar med Kina. Så det er en meget vigtig partner. Glem afkobling, for vi er alt for forbundet," lyder meldingen fra Josep Borrell. Han tilføjer, at Kina er en konkurrent ligesom USA er det, og der er intet galt i at være konkurrenter. Hvor USA har en skarpere holdning til Kina og ikke vil tolerere et kinesisk angreb på Taiwan, er Josep Borrell mindre konfrontatorisk i sin holdning: "Vi skal ikke forhindre Kina i at blive en verdensmagt. Men vi skal påvirke, hvordan de bruger deres magt. Hvis Kina bruger deres magt i overensstemmelse med international lov og vores værdier, så skal vi lade Kina være en del af verdensscenen," siger Josep Borrell og opfordrer til, at Kina bør bruge sin indflydelse til at påvirke Rusland til at standse krigen i Ukraine. "Når vi ændrer vores strategi over for Kina, så skal vi bede Kina om at handle i forhold til deres ansvar. Kina er en permanent del af FNs Sikkerhedsråd, og derfor har Kina et ansvar for at stoppe krigen," konkluderer Josep Borrell
Berlingske, s. 9 (12.05.2023)

Kina køber sig ind i Hamborg Havn: Gentager Tyskland brøleren med Rusland?
Information bringer en analyse af europakorrespondent Mathias Sonne. Han skriver blandt andet: "Den tyske kansler Olaf Scholz har overtrumfet sin økonomiminister, Robert Habeck, og givet Kina lov til at købe kritisk infrastruktur i Hamborg Havn. Tyskland risikerer at gentage fejlen med energiafhængigheden af Rusland i en tid, hvor globaliseringens magtforhold er i opbrud. [...] På Hamborgs Rådhus og i havneselskabet 'Hamburger Hafen und Logistik AG' er der jubel over salget, samarbejdet og skattekronerne, der er i udsigt. Men ellers er der dybe tyske panderynker - ikke mindst i Habecks ministerium, der i en fortrolig risikoanalyse, som avisen F.A.Z. har haft fingrene i, har betegnet havneterminalen som "kritisk infrastruktur". Ministeriet taler også om en "væsentlig uddybelse" af den kinesiske indflydelse på havnedriften i Hamborg og på handelsskibsfarten i hele EU. [...] Salget af Tollerort kommer på et tidspunkt i globaliseringshistorien, som er kritisk. Ikke bare i det tyskkinesiske, men også i det europæisk-kinesiske forhold, hvor Kina efterhånden ganske udtalt er "systemisk rival" frem for handelspartner. På det politiske plan arbejder den tyske regering på en omfattende Kina-strategi, der skal inddæmme den kinesiske indflydelse i Europa og skabe mere lige handelsforhold. I de seneste uger har EU-Kommissionen samtidig arbejdet med EU's 11. sanktionspakke, der indbefatter sanktioner mod firmaer i tredjelande - herunder ikke mindst Kina - som leverer elektronik til firmaer i den russiske våbenindustri. [...] Omvendt har Beijing i de forgangne dage tilbudt at trække Kinas sanktioner mod EU-parlamentarikere og europæiske Kinaeksperter tilbage. [...] Det handler åbenlyst om en geopolitisk kalkule, mener Handelsblatt. [...] Men fra europæisk side gør EU-Kommissionen en meget stor dyd ud af, at Europas mål ikke er afkobling, men en "klog de-risking", som kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen gerne udtrykker det. Altså groft sagt en spredning af afhængigheder og forsyningskæder."

Information bringer et læserbrev af Tobias Thiim Mølgaard, stud.scient.pol. Han skriver blandt andet: "Europæisk udenrigspolitik er under gennemgribende hovedrengøring. Den europæiske politiske elite fejlfortolkede Putin, siges det. I Europa satte vi ikke foden hårdt nok ned over for Rusland. [...] Da vi under pandemien fandt ud af, at mundbind og håndsprit stort set kun blev produceret i Kina, løb det os koldt ned ad ryggen. Siden har vi ærgret os gule og blå over afhængigheden af russisk gas, så nu skal det være slut. [...] Flere europæiske regeringer bakker nu op om USA's hårde kinapolitiske linje, der kan minde om inddæmningspolitikken under Den Kolde Krig. [...] EU selv er et eksempel på, hvordan man gennem samhandel og gensidig afhængighed proaktivt skaber en ny fredsorden. I en tilspidset politisk situation som den nuværende er det naturligt at trække følehornene til sig, men inden vi smider Wandel durch Handel på historiens mødding, må vi gøre os det klart, at afkobler vi os fra vores geopolitiske rivaler og modstandere, mindskes også hindringerne for, at vi kan eskalere konflikter. [...] Vi må fortsat gennem vores handlinger forsøge aktivt at forme den verdensorden, som vi ønsker leve i. Og ikke overilet på grund af pludselige chok forkaste kampen for at skabe en fredelig orden baseret på gensidig afhængighed og forståelse."

Weekendavisen bringer en kommentar af Anna Libak, journalist og redaktør. Hun skriver blandt andet: "Tirsdag forventes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen at præsentere regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, og ét punkt vil helt sikkert påkalde sig særlig interesse: Danmarks forhold til Kina. [...] Siden hans udmelding er EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen imidlertid for alvor trådt i karakter som kinakritiker og forsøger nu at samle medlemslandene om en langt mere konsekvent og påholdende politik over for kineserne. I slutningen af marts holdt hun en stor tale, hvor hun gjorde klart, at Kina arbejder på at indføre en ny verdensorden, og hun citerede Xi Jinpings afskedsord til Putin i Moskva en uge tidligere: "Der finder forandringer sted, hvis lige ikke er set i 100 år. Og det er os, der sammen driver disse forandringer frem." For Danmark kommer von der Leyens budskab mildt sagt på tværs. [...] Von der Leyens analyse er specielt uvelkommen, fordi den ikke begrænser sig til Taiwan. Den henleder opmærksomheden på, at Kina i lighed med Rusland generelt arbejder aktivt for en ny verdensorden, hvor den stærkes ret gælder, og hvor den vestlige demokratiske samfundsmodel helst skal fremtræde som en fiasko, så den ikke inspirerer autokratiernes egne borgere til at gøre oprør. Og det er sandelig ikke kun et spørgsmål om Taiwan. Der er mange måder at stække Vesten på. Kina har for eksempel også magt til at påvirke, hvor lang tid krigen i Ukraine skal vare, og måske endda om Putin skal tabe eller vinde den. [...] Skal vi virkelig have et strategisk partnerskab med sådan et land? Hidtil har den danske regering forsvaret sig med, at det jo er en aftale, der primært vedrører sundhed og klima, og at vi ikke bare kan holde op med at handle med Kina fra den ene dag til den anden. [...] Det er givetvis klogt, at Danmark får sig en såkaldt "pragmatisk udenrigspolitik" i en verden, hvor vestlig indflydelse er vigende. Men ikke over for stater, der er store og stærke nok til at skade os afgørende. For Ukraine er det en tragedie, at vi tog fejl af Putin. Tager vi fejl af Kina, bliver det en tragedie for os selv."
Information, s. 1, 11, 14; Weekendavisen, s. 11 (12.05.2023)

Prioriterede historier

Vestager til regeringen: "Jeg synes, man skal særbeskatte mellemhandlerne"
EU-konkurrencekommissær og næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, foreslår en beskatning af mellemhandlere, der tjente enorme summer på et ukontrollabelt energimarked. Desuden er hun fortaler for et loft over de bonusser, der blev delt ud. Det siger hun i et interview med Jyllands-Posten i dag. "Jeg synes, man i Danmark skal gøre, hvad man kan for at få mellemhandlerne med i windfall tax," siger hun. I september sidste år vedtog EU at gøre det muligt for medlemslandene at beskatte de overnormale profitter i energibranchen med en såkaldt windfall tax. Hensigten var, at de, der tjente penge på de høje energipriser, skulle være med til at betale for medlemslandenes udgifter. "I en markedsøkonomi er der et element af ret og rimelighed, og en gang imellem tjener folk mere og andre gange mindre. Men dette er en helt ekstrem situation, hvor Putin har vendt vores energimarked imod os, som har skabt nogle meget svære situationer, både for husholdninger og for virksomheder. Derfor synes jeg, det er legitimt for samfundet at gå ind og sige "prøv at høre her, fair nok, at I har tjent mere, end I plejer, men så meget mere? Arh"," siger Vestager. Den danske regering arbejder på at implementere EU's beslutning om beskatning af overnormale profitter, men indtil videre ser det ikke ud til at være muligt også at inkludere mellemhandlerne i forslaget. I stedet for er Skatteministeriet ved at undersøge andre modeller, og om disse eventuelt kan implementeres med tilbagevirkende kraft. "EU-lovgivningen kom på plads i efteråret 2022. Det har skabt en legitim forventning om, at der ville kunne finde en beskatning sted. Jeg er ikke jurist, men på baggrund af den aktuelle debat, og fordi de europæiske regler blev vedtaget i efteråret 22, kan man i hvert fald gøre sig den overvejelse," siger Vestager. Regeringen har desuden henvendt sig til EU med forespørgsel omkring bonusudbetalinger, efter det i marts kom frem, at tre mellemhandlere havde optjent bonusser på omkring en kvart milliard hver. "Jeg synes, det er en overvejelse værd, hvilke bonusser der kan udbetales, når man er i en krisesituation. Det gjorde vi f.eks. i forbindelse med finanskrisen," siger Margrethe Vestager, og hun fortsætter: "Denne situation er anderledes, fordi der ikke har været statsstøtte involveret. Men vi er ikke fremmede for, at der er grænser for alting. Man må overveje, hvordan man laver et aflønningssystem, hvor man måske godt kan lægge en bonus oveni den faste løn, men hvor man også laver et aflønningssystem, som giver nogle tilskyndelser til medarbejderne, der er i overensstemmelse med, hvilken risiko man mener er rimelig". Kristian Jensen, der er direktør i energiorganisationen Green Power Denmark, afviser et loft over bonusser, og siger, at man i stedet arbejder på at præcisere og udvide branchens anbefalinger til god selskabsledelse om vederlag.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (12.05.2023)

Vestager: Vi skal tæmme kunstig intelligens lige nu
Næstformand for EU-Kommissionen, konkurrencekommissær Margrethe Vestager, mener, at EU inden nytår skal være klar med verdens første og mest omfattende lovgivning inden for kunstig intelligens. Det skriver Berlingske i dag. Lovgivningen skal forhindre, at den voldsomme udvikling, der har præget den nye teknologi, løber helt ud af kontrol. "Det er vigtigt at vedtage lovgivning så hurtigt som muligt. Man skal vide, om man er i kontakt med en robot, for syntetisk sprog bliver meget, meget bedre, så det bliver sværere og sværere at vide. Lovgivningen vil også sikre, at der kommer vandmærke - "made by ai" - i billeder, musik, film med mere, for vi bliver nødt til at vænne os til, at et fotografi kan være fuldstændigt frigjort fra den konkrete virkelighed. Det, man ser, behøver ikke at være i nærheden af at være sket," siger Vestager. Med lovgivningen søges det også at undgå, at kunstig intelligens anvendes ukritisk. "Det skal være forbudt, ligesom det bliver forbudt at bruge kunstig intelligens, hvor man ikke opdager det, til at manipulere med ens adfærd. Endelig skal biometrisk brug, især realtidsovervågning i offentlige rum være forbudt, undtaget dog i særlige tilfælde, hvis man leder efter et forsvundet barn eller en terrorist," siger Margrethe Vestager. Det skal også sikres, at de oplysninger, man anvender i chatbotter, ikke gemmes og dukker op andre steder. "Mange af spørgsmålene er ret komplekse. Det er en opbrudstid. Derfor er det vigtigt at signalere, at vi er på sagen for vores demokratis side. Vi er lige kommet på omgangshøjde med GDPR-lovgivningen (beskyttelsen af privatlivets fred, red.), copyrightlovgivning, DSA (forordningen om digitale tjenester, red.) og DMA (forordningen om digitale markeder, red.). Hvis teknologien igen overhaler os, vil det kræve et stort arbejde at komme tilbage på omgangshøjde," siger Vestager. I forlængelse af udviklingen af kunstig intelligens, glæder Vestager sig over, at flere udviklere forklarer brugerne om detaljerne i softwaren, samt at det nu også er muligt at fravælge, at ens data bliver anvendt ved brug af chatbotterne. "Vi er ikke så langt i overvejelserne om, hvorvidt teknologien er rigtig eller forkert, og om man skal være bange for, at den går amok, så der skabes ting, som vi ikke selv kan håndtere. Vi vil gerne have innovation. Derfor omfatter lovgivningen om kunstig intelligens ikke forskning og innovation - så go ahead! Den vil gælde, når man sætter teknologien i brug, så man kan svare for, hvordan den virker. Vi byder al innovation velkommen, men vi vil have det kvalificeret. Ellers bliver oprydningsarbejdet omfattende og meget dyrere end den gevinst, som man fik ved at sætte innovationen i værk. Derfor er man nødt til at være sikker på, at de virker - ellers vil ingen efterspørge det," afslutter Margrethe Vestager.
Berlingske, s. 12 (12.05.2023)

Vestager vil skyde kapital ind i grønne virksomheder
EU-kommissær Margrethe Vestager foreslår, at en ny EU-fond skal bistå med hurtige og risikovillige investeringer i den grønne industri. Et konkret udspil herom ventes klar i løbet af få måneder. Det skriver Børsen i dag. "Det, som jeg har skubbet ind i debatten, er, at i stedet for at lave sådan en fond, som vi allerede kender - hvor vi laver aftaler med medlemslande og sætter mål og milepæle - at vi så gør noget andet. Det, som vi i højere grad har brug for, det er jo hastighed i investeringsbeslutninger, og at de bliver truffet med henblik på at investere i Europa. Derfor foreslår jeg, at vi laver en equity-fond, hvor vi fra europæisk side investerer direkte i virksomheder og gerne i den mest risikobetonede del for på den måde at kunne trække privat kapital ind." forklarer Vestager. Det var oprindeligt EU-formand Ursula von der Leyen, der tidligere på året introducerede idéen om en såkaldt "suverænitetsfond", som skal assistere EU-landene med at investere i grøn industri. Den skulle ses som en del af Europas modsvar til USA's store klimapakke Inflation Reduction Act (IRA). Under en briefing onsdag forklarede Vestager, at Suverænitetsfonden blot er ét blandt flere forslag. Ifølge Vestager er der behov for "at investere meget hurtigere og mere risikovilligt i virksomheder, som har brug for det for at skalere i Europa. Hvis man kan blive enige om, at det er en god idé, så er det meget nemmere at finde pengene til det." F.eks. kunne finansieringen findes ved, "at medlemslandene skyder mere kapital i den europæiske investeringsbank. Man kan forestille sig mange forskellige ting," forklarer hun. "For mig er det vigtige, at man begynder med: Hvad er det, vi gerne vil? Det er meget mere motiverende end at tage en diskussion om: Skal vi låne nogle flere penge?", konkluderer Vestager.
Børsen, s. 18 (12.05.2023)

Tyrkiets 'bedstefar' kan måske vælte Erdogan: "En tsunami er på vej"
Flere af dagens aviser beretter om det kommende præsidentvalg i Tyrkiet på søndag. Altinget torsdag skriver, at det tegner til at blive en valggyser mellem præsident Erdogan og modkandidaten Kemal Kilicdaroglu. Valget kommer til at markere et før og efter i moderne tyrkisk historie, og vil komme til at have betydning for samarbejdet med Vesten, Nato og EU. De to modkandidater kendetegner i høj grad hver sin retning for Tyrkiets forhold til EU og Nato. Mine Eder, professor i statskundskab og internationale relationer fra Bogazici Universitet, forventer ikke, at et EU-medlemskab er på trapperne, hvis Kilicdaroglu vinder. "Min forventning er helt sikkert, at det vil være et tydeligt skifte tilbage til et mere pro-vestligt politisk engagement. Lige nu betyder det ikke så meget, om Tyrkiet vil blive en del af EU. Det betyder noget, at vi engagerer os i reformer, der forbedrer menneskerettighederne og gennemsigtighed i det politiske system," siger hun. Hun bemærker dog, at relationen mellem EU og Tyrkiet kan belastes af oppositionens løfte om frivillig hjemsendelse af mange af de syriske flygtninge, Tyrkiet indtil nu har holdt ude af EU. "Det vil komplicere forholdet, og det vil også være en stor bekymring for Europa.", siger hun.

Weekendavisen skriver i sin leder i dag blandt andet: "TYRKISKE vælgere skal søndag til et valg, hvor geografi og historie flyder sammen i historisk grad. Tyrkiet er et uforløst eksperiment, et ungt demokrati, der kæmper om, hvad det skal være. Tyrkerne er mere vestlige i hovedet, end man skulle tro, når man har fulgt præsident Erdogans 20 år ved magten. [...] OGSÅ for Europa er valget skelsættende: De europæiske landes imposante konsulater på Istiklal-gågaden i Istanbul er ikke bare en sentimental påmindelse om de store ambassader i Osmannerrigets hovedstad. Vi har mere end nogensinde brug for Tyrkiet i NATO. EU har brug for Tyrkiet som nær partner. Glider Tyrkiet væk, udsætter det hele Europa for en risiko, der svært kan overvurderes. Tyrkiet er en nødvendig allieret i den verden, der nu udvikler sig: EU vil forstærke forsyningssikkerheden og vikle sig ud af afhængigheden af Kina og de asiatiske produktionslinjer. Det kan Europa ikke klare selv. Men tyrkerne har en veluddannet befolkning og et produktionsapparat, der bringer os ud af det tunge afhængighedsforhold til Kina. EUROPAS interesse er derfor ikke bare en sejr til oppositionen på søndag eller i anden valgrunde. Vinder oppositionen, imødegår Tyrkiet en yderst kompliceret tid, hvor landets ødelagte økonomi skal genrejses. Det kræver massive investeringer, en mindre Marshallplan, og den skal komme fra USA, EU, Valutafonden og Verdensbanken."

Politiken skriver i sin leder i dag blandt andet: "For Tyrkiets og verdens skyld bør Erdogan tabe. [...] IKKE BARE FOR Tyrkiets egen skyld vil det være godt med et magtskifte. Smider tyrkerne Erdogan på porten, vil det også være godt nyt for EU og den vestlige verden. Tyrkiet vil droppe sin modstand mod, at Sverige bliver medlem af Nato, og Kilicdaroglu har lovet, at landet atter vil respektere domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I det hele taget vil et magtskifte i sig selv gøre meget for at forbedre det meget anstrengte forhold, som Tyrkiet har fået til både EU og USA."

Det store jordskælv i februar samt den skrantende økonomi er i høj grad blandt Erdogans store udfordringer, skriver Weekendavisen i dag. Det vurderes, at en regering under Kilicdaroglu vil forbedre forholdet til Vesten markant, straks vil ophæve det tyrkiske veto mod svensk medlemskab af NATO, og desuden vil genstarte relationerne til EU - i første omgang ved at få etableret en toldunion med Europa - ifølge Ali Carkoglu, professor i statskundskab ved Koc Universitetet i Istanbul. Carkoglu tør ikke gætte på, hvem der vinder valget, men han understreger, at økonomien er en alvorlig udfordring for Erdogan: "Med en sådan økonomi burde ingen siddende regering være i stand til at vinde. Men man skal ikke undervurdere den betydning, AKPs nærmest totale mediemonopol har. Og AKP bruger løs af statens penge for at sikre sig et bedre valgresultat. Vi har siden begyndelsen af året set, at det har givet dem fremgang i meningsmålingerne." I tirsdags uddelte Erdogan lønstigninger på 45 procent til 700.000 offentligt ansatte. Penge, som den tyrkiske statskasse ikke har på nuværende tidspunkt. Men det er først efter valget, det bliver et problem.
Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 1, 6, 12; Politiken, s. 1, 10; Berlingske, s. 12-13 (12.05.2023)

Det digitale indre marked

Kan det virkelig passe, at EU er foran Danmark, når det gælder krypto?
Børsen bringer et debatindlæg af Karina Rothoff Brix, dansk landechef, Firi, som blandt andet skriver: "EU vedtog for nylig den længe ventede Mica-lovgivning (Markets in Crypto Assets), der skal regulere og standardisere rammerne i kryptoindustrien. Det betyder bl.a., at kryptoudbydere bliver pålagt krav, der stiller dem ansvarlige, hvis de vildleder investorerne eller ikke sikrer investorers aktiver. Det er et stort skridt og en blåstempling af krypto og viser, at EU tager teknologien seriøst. Men hvordan ser det ud i Danmark? Desværre er Danmark stadig tilbageholdende med alt, der har med krypto at gøre. [...] Det er en skam, for krypto kan have stor betydning for vores økonomi og samfund. Derfor forventer EU også, at krypto får en stor rolle i fremtidens økonomier. Det ved de i EU, og resten af verden følger med. [...] Med den nye EU-lovgivning, der også er gældende i Danmark, håber jeg, at flere får øjnene op for, hvad krypto og blockchain-teknologien kan."
Børsen, s. 47 (12.05.2023)

Regeringen "skaber røre" med sin modstand mod at lade tech-giganter betale for fremtidens fibernet og 5G
En alliance af europæiske teleselskaber presser på for at få techgiganter som Netflix, Google, Amazon og Facebook til at betale en del af regningen for fremtidens digitale infrastruktur, men overraskende er den danske regering imod det europæiske forslag, skriver Altinget torsdag. Regeringen har afgivet et høringssvar på Kommissionens høring om fremtiden for telesektoren, hvor den udtaler sig skarpt imod forslaget. EU-Kommissionen er stadig i gang med at kortlægge problemet og udmeldingen fra den danske regering overrasker både i og uden for landets grænser.
Altinget, torsdag (12.05.2023)

Handel

Hvorfor er tysk eksport til Kirgisistan steget 1.000 procent?
EU-landene har indført en række sanktioner for at ramme Putin, men tal fra både Tyskland og Cypern viser, at sanktionerne omgås i stor stil ved hjælp af transit til tredjelande. Det skriver Politiken i dag. Handlen med Ruslands nabolande er steget voldsomt, siden Rusland invaderede Ukraine. Ligeledes har det vist sig, at russiske rigmænd har kunnet købe sig til statsborgerskab på eksempelvis Cypern, og på den måde har kunnet få deres formuer i sikkerhed. Det internationale gravernetværk OCCRP, Organized Crime and Corruption Reporting Project, har afsløret, hvordan et cypriotisk selskab har hjulpet en sanktionsramt russisk oligark, Konstantin Malofejev, med at få sin enorm formue i sikkerhed. Oligarken var ellers en af hovedarkitekterne bag russernes plan for at stjæle ukrainske værdier i de besatte områder. Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, erklærede under en tale for erhvervsledere, at der nu vil blive grebet ind: "Det er afgørende, at vi går til det her med den nødvendige alvor og gør, hvad vi kan, for at undgå, at nogen kan sværte vort lands ry og rygte," sagde han.
Politiken, s. 13 (12.05.2023)

Institutionelle anliggender

Tidligere rådgiver i EU: I Bruxelles kan ingen høre dig skrige - for moderpartiet har revet mikrofonen fra dig
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Emilie Bruun Sandbye, konsulent i Rud Pedersen og tidligere rådgiver for S i Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "I øjeblikket begynder det at stå klart, hvem der skal vinde mandater i EU, og hvem der skal løfte arven fra dem, der ikke stiller op igen til europaparlamentsvalget i maj 2024. Et valg, der notorisk kæmper med lav stemmedeltagelse, hvilket ikke blev bedre, da sidste EP-valg blev stedmoderligt behandlet ved, at man udløste folketingsvalg oveni. [...] Tænketanken Europa har opgjort, at EU påvirker mellem 14 og 58 procent af dansk ret afhængigt af, hvilken opgørelsesmetode der anvendes, men imidlertid kan der påvirkes langt mere på for eksempel klima-, miljø- og forbrugerbeskyttelsesområdet via EU end på udenrigspolitik, justits og skat. Blandt folketingspolitikere er der typisk større befolkningskendskab til og prestige i "de tunge" ordførerskaber og ministerier som finans, justits og udenrigs, hvor store beslutninger tages. Det samme gør sig ikke gældende i EU, hvor de store beslutninger findes i andre politikområder, og derfor bliver det endnu mere synligt, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem reel indflydelse og politisk anerkendelse. [...] Vil man gerne sikre sit parti tilsvarende succes i EU som i Folketinget, kan de danske partier med fordel begynde at tage æren for deres politiske sejre i stedet for at holde dem ud i strakt arm. Der er politisk kapital at hente - også landspolitisk - på at profilere sig på de vigtige sager, man hiver hjem i Bruxelles. Hvis ingen kan høre politikerne skrige i Bruxelles, er det ikke fordi, man ikke har noget at sige. Det er fordi, nogen har glemt at sætte forstærkeren til. Det kunne alle de kommende kandidater og deres partier med fordel huske på, når deres kandidater er på valg igen om lidt."
Altinget, torsdag (12.05.2023)

Interne anliggender

Villumsen svarer Vistisen: Din kritik af mig er regulært vrøvl pakket ind i dårlige undskyldninger
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, MEP, Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Under overskriften "I er blevet en skødehund for et overnationalt EU" langer Anders Vistisen ud efter Enhedslisten og mig. [...] Normalt ville jeg blot trække på skuldrene, men jeg følte ikke, at hans påstande skulle stå uimodsagte. Ikke mindst fordi så meget af det er noget regulært vrøvl pakket ind i dårlige undskyldninger. [...] Efter at have læst DFs svar har jeg blandt andet ikke kunnet lade være med at undre mig over et par ting. For det første: DF mener om udenrigspolitikken, at "EU-Parlamentet skal blande sig helt uden om området". Det får mig til at undre mig over, at Vistisen i sin tidligere periode i Bruxelles valgte at skifte fra EU-Parlamentets budgetkontroludvalg og til udenrigsudvalget. Et udvalg der netop beskæftiger sig med EU's udenrigspolitik. [...] Jeg mener ikke, at EU skal køre vores udenrigspolitik, og ej heller at enstemmigheden på området skal afskaffes. Men jeg mener, det er naivt at lade som om, EU ikke i dag spiller en udenrigspolitisk rolle, eller at EU-Parlamentet, direkte og indirekte, ikke har indflydelse på den. [...] Dernæst kommer, at DFs politiker ikke mener, han skal svare på, hvorfor han valgte ikke at stemme for en resolution, der klart kaldte på, at homoseksualitet skal afkriminaliseres globalt. En resolution der også kræver, at EU skal bruge de redskaber, man har til rådighed, for at kæmpe for, at det sker. [...] Efter at have læst svaret til mig står to ting klart: 1: Jeg tror aldrig, jeg kommer til at forstå DFs argumentation for hverken deres klima- eller udenrigspolitik; og 2. Enhedslistens politik og DFs politik bliver - heldigvis - aldrig den samme, heller ikke når det gælder EU."
Altinget, torsdag (12.05.2023)

Klima

Exit energichartertraktaten
Børsen bringer et debatindlæg af Troels Dam Christensen, 92-gruppen, Helena Hagel, Greenpeace Danmark, Frederik Roland Sandby, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Mads Busck, Oxfam Ibis, Magnus Jensen Nielsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Morten Nielsen, Global Aktion, Jacob Bjelskov Jørgensen, Nyt Europa, Knud N. Flensted, DOF BirdLife, Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen for Vedvarende Energi, Daniel Hauberg, Danmarks Naturfredningsforening, Anne-Sofie Sadolin Henningsen, Verdens Skove og Nanna Clifforth, NOAH. De skriver blandt andet: "13. april besluttede regeringen sig for at forlade den internationale energichartertraktat (ECT). Det skyldtes de bekymringer og risici for den grønne omstilling, som traktaten medfører. [...] Med exittet fra ECT har regeringen har truffet en overset, men vigtig klimabeslutning. Nu er det afgørende, at den bliver fulgt til dørs og stemt igennem i Folketinget snarest muligt. [... ] Som grønne organisationer er vi derfor meget glade for regeringens exitbeslutning. Men vi fjerner ikke øjnene fra bolden: Danmark skal ud hurtigt - og ud på den rigtige måde. Det vil sige, at den danske regering skal arbejde aktivt for at de mange EU-landes exitter munder ud i et fælleseuropæiske exit. Det er også EU-Kommissionens holdning, men det kræver, at Danmark bidrager til presset for, at det bliver virkelighed. Endnu hænger en række EU-lande nemlig i bremsen. Danmark bør derfor udøve det klimadiplomati, som vi ofte hører skåltaler om."
Børsen, s. 12 (12.05.2023)

Tøjfirma: Hvis modebranchen skal nå de grønne mål, skal forbud mod overproduktion være det nye sort
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Jess Fleischer, grundlægger og administrerende direktør, Son of a Tailor. Han skriver blandt andet: "Det er en kendt hemmelighed, at tøjindustrien har et problem med overproduktion. Og det er også blevet mere indlysende, at denne overproduktion er en overvejende faktor i, at tøj- og tekstilbranchen er så højt placeret, når det kommer til CO2-tunge erhverv. [...] Hvis vi er seriøse omkring den bæredygtige transformation af tøjindustrien, er vi nødt til at løse en grundlæggende årsag til dens problemer: De fleste forretningsmodeller er fortsat afhængige af overproduktion. [...] Et skridt i den rigtige retning ville være at sikre, at forbrugeren rent faktisk betaler for det aftryk, som produktet har. EU arbejder allerede på at regulere dette område. Og hvis de pålægger den rette afgift herfor, bør det nedbringe forbruget. Men mindst lige så vigtigt er det at stoppe den største absurditet: Produktion af tøj, som aldrig bliver solgt. Ifølge et studie fra McKinsey producerer tøjindustrien 20 procent overproduktion, hvilket er defineret som usolgt lager efter udsalg med mere. Det betyder at 20 procent af alt produceret tøj aldrig når en kunde, og dermed er det produceret til skraldespanden. [...] Lad os tackle problemet ved dets rod og arbejde sammen om at skabe en mere bæredygtig fremtid for tøjindustrien."
Altinget, torsdag (12.05.2023)

Vindfælden
På EU-topmødet i Oostende i april, hvor Norge også deltog, forpligtede Nordsølandene sig til at anlægge 300 gigawatt havvind inden 2050. Danmark har sat sig på 20 GW i Østersøen og Kattegatstrædet, og Norge har lovet at have et areal på 30 GW klar inden 2040. Men det kræver enorme summer at investere i vindenergien. Stigende renter og stigende priser i forsyningskæden har gjort projekterne aldeles kostbare, og hvis EU's og Norges havvindssatsninger skal lykkes, skal der investeres enorme summer i ny realkredit til forøget produktion. Wind Europe, vindkraftindustriens interesseorganisation i Europa, har derfor bedt Rystad Energy, et af verdens førende energianalysebureauer, om at udarbejde en større rapport ved navn State of the European Wind Energy Supply Chain. Rapporten tager udgangspunkt i EUs mål om en reduktion af klimagasudledningen på 55 procent inden 2030 i forhold til 1990, og hvis det skal lykkes, skal EU anlægge 30 GW ny vindkraft hvert år frem til 2030, og hvis der ikke investeres i ny industrikapacitet i Europa, vil der opstå flaskehalse. "Vi har allerede set, at leverandørerne hæver priserne. Denne udvikling regner vi med vil fortsætte det næste år. Omkostningspresset vil blive lagt på anlægsvirksomhederne, derefter på forbrugerne. Dette vil skabe behov for yderligere tilskud fra europæiske beslutningstagere," udtalte Victor Signes, bæredygtighedsanalytiker i Rystad Energy, under fremlægningen af rapporten på et webinar 23. april. Men en endnu større udfordring er behovet for kobber, sjældne jordarter og andre råstoffer, der er nødvendige i produktionsprocessen af vindmøller. Her sidder Kina 100% på kontrollen af de sjældne jordmineraler, der importeres af EU. "Ja, selvom det skulle lykkes for Europa at forøge sin turbineproduktionskapacitet, er Europa stadig afhængig af et tredjeland, hvad angår importen af råmaterialer. Flaskehalsen har bare flyttet sig," skriver Rystad.
Weekendavisen, s. 4 (12.05.2023)

Landbrug

Venstre i EU til Concito: Udvikling i landbruget er en nødvendighed - kærlighed og kildevand mætter ikke 1,7 millarder mennesker
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, som blandt andet skriver: "Antallet af malkekøer skal halveres. Denne heftige melding kom den grønne tænketank Concito med i et indlæg i Altinget. Det er den helt forkerte vej at gå, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Og det skal vi. Men folk skal ikke efterlades uden mad på bordet. [...] Verdens befolkning forventes at vokse og nå 9,7 milliarder mennesker i 2050 ifølge FN's prognoser. En stigning på 20 procent. Det vil sætte et enormt pres på fødevareproduktionen. Den vigtigste opgave bliver at sikre, at alle kan få mad på bordet. Derfor giver det ingen mening at skrue ned for produktionen. En afvikling af landbruget vil kun gøre det sværere at opretholde den meget vigtige fødevareforsyningssikkerhed. [...] Der skal findes en balance mellem klimahetzen på landbruget og nødvendigheden af at sikre fødevareproduktionen til verdens voksende befolkning. Jeg kæmper på europæisk plan for ordentlige forhold. Forhold der skal være med til at drive den grønne omstilling i landbruget, mens erhvervet ikke bliver skudt i sænk af nytteløse reguleringer og afgifter. For der er ingen tvivl om, at vi er enige i målet. Bare ikke i midlet."
Altinget, torsdag (12.05.2023)

Migration

"Skamplet" eller "eksemplarisk": Danmarks Rwanda-model blev en politisk kastebold i Strasbourg
I Europa-Parlamentet fik den danske regerings omdiskuterede Rwanda-planer en hovedrolle i en intens debat, skriver Altinget torsdag. Onsdag diskuterede Europa-Parlamentet asyllejre i tredjelande uden for EU og fra Parlamentets tre højrefløjsgrupper meldte en lang række politikere sig i heppekoret for placering af asylbehandling uden for EU, som den danske regering er fortaler for. "Over hele Europa kæmper vi med indvandrings- og asylpolitik. Men hvis man vil tale om løsninger, er man en del af det yderste højre. Jeg er så træt af venstrefløjspartier og ngo'er, som stiller sig i vejen for løsninger," lød det fra Assita Kanko fra det flamske separatistparti N-VA, der sidder i den konservative ECR-gruppe. Modsat lød kritikken fra Cornelia Ernst, der sidder i venstrefløjens GUE/NG-gruppe: "At vi overhovedet har den her debat i plenarsalen - en debat, som i bund og grund beder os om at bryde EU-retten og folkeretten, som opfordrer os til ulovlige handlinger og er så neokolonialt gennemsyret. Det er en skamplet for dette parlament, mine damer og herrer."
Altinget, torsdag (12.05.2023)

DAGENS BREV Migranter og en effektiv kystvagt
Berlingske bringer et læserbrev af Karsten Byrgesen, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia (Nye Borgerlige). Han skriver blandt andet: "Mødet med Middelhavet er livsfarligt for migranterne. Derfor skal de slet ikke nå til en nordafrikansk strand. Det er for sent at finde en løsning på de voldsomme migrationsproblemer, når elendige fartøjer eller gummibåde er stævnet ud fra Nordafrika (Libyen, Tunesien, Algeriet og Marokko) og er på vej mod Middelhavets bund - med kurs mod Europa. Der er megen snak i EU, men vi er ikke i nærheden af en løsning. Debatterne i parlamentet ender mest med pinlige skænderier. [...] Løsningen er ikke en oprettelse af såkaldte modtagecentre i Europa. Løsningen er heller ikke såkaldte humanitære skibe, der ligger i beredskab ved de territoriale søgrænser og venter på et opkald fra en nordafrikansk skude i havsnød. [...] Derfor ville det give mening, at EU arbejder på at støtte de nordafrikanske lande med finansiering og opbygning af en effektiv kystvagt, der kan sættes ind på land... [...] Der er ikke noget som penge - dollar eller euro, der kan få aftaler på plads. Derfor en klar opfordring til politiske partier og organisationer i EU om at vedtage en plan, der etablerer og finansierer en effektiv nordafrikansk kystvagt."
Berlingske, s. 23 (12.05.2023)

Retlige anliggender

Bestyrelsesformand i SAS: EU-dom får ingen indflydelse på vores aktiviteter
Det fastslås i en kendelse fra EU-Domstolen onsdag, at den danske og svenske statsstøtte til SAS under coronakrisen, underkendes. Ordningen blev i første omgang godkendt af EU-Kommissionen, men efter at lavprisselskabet Ryanair har stillet spørgsmålstegn ved en række støtteordninger, har EU-Domstolen fastslået, at støtten ikke burde være blevet godkendt, skriver Jyllands-Posten i dag. SAS skriver i en kommentar, at dommen ikke får konsekvenser for SAS' flyveplaner og bookinger. Den ventes heller ikke at få konsekvenser for den endelige godkendelse af de tiltag, som luftfartsselskabet har været i gang med at gennemføre siden 2020 - inklusive staternes deltagelse i den igangværende chapter 11-process i USA omkring konkursbeskyttelse. SAS vurderer i øjeblikket, om sagen skal ankes.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (12.05.2023)

Sundhed

WaterAid: Danmark må sikre forebyggende tiltag for at undgå antibiotikaresistens
Altinget bringer et debatindlæg af Anna Nilsdotter og Adam Jacobi, hhv. generalsekretær for WaterAid i norden og repræsentant for WaterAid i Danmark. De skriver blandt andet: "Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er antibiotikaresistens en af de største trusler mod den globale folkesundhed i dag. [...] Alene i EU er antallet af dødsfald i forbindelse med antibiotikaresistens cirka 35.000 om året, eller cirka 100 mennesker hver eneste dag. Globalt set er dette tal meget højere, og de seneste skøn tyder på, at 10 millioner mennesker om året kan dø af antibiotikaresistente bakterier i 2050. [...] WHO anslår, at omkring 70 procent af alle infektioner hos mennesker i sundhedssektoren kunne forhindres, hvis personale og patienter havde adgang til rent vand og sæbe. På trods af det mangler halvdelen af alle sundhedsfaciliteter i lav- og mellemindkomstlande i øjeblikket adgang til rent vand. For at beskytte sig selv mod det uhygiejniske miljø er sundhedspersonalet rutinemæssigt tvunget til at ordinere antibiotika, fordi patienterne ellers risikerer at blive mere syge, end de var, før de ankom. Dette massive overforbrug af antibiotika skaber en situation, hvor nye antibiotikaresistente bakterier opstår og formerer sig, mens det grundlæggende problem - årsagen til infektionerne - forbliver ubehandlet. [...] Danmark bør sikre, at vand, sanitet og hygiejne fremhæves som nøgleforanstaltninger mod antibiotikaresistens, både inden for EU og i den globale indsats. [...] Danmark bør sikre, at EU's globale sundhedsstrategi omfatter mål for at sikre, at sundhedsfaciliteter i lav- og mellemindkomstlande har adgang til rent vand, sanitet og hygiejne. [...] Det er på høje tid at behandle den grundlæggende årsag til problemet i stedet for blot at fokusere på symptomerne. Vi håber, at Danmark vil gå i spidsen for dette arbejde."
Altinget, torsdag (12.05.2023)

Udenrigspolitik

Franske politikere vil sætte Wagner-gruppen på EU's terrorliste
Wagner-gruppen og dens leder, Jevgenij Prigozjin, anklages for at stå bag både drab og omfattende krigsforbrydelser. Storbritannien ventes at tilføje den private hær til sin terrorliste, og det franske parlament opfordrer EU til at gøre det samme. Det skriver Information i dag. "Hvor end de arbejder, spreder Wagner-gruppens medlemmer ustabilitet og vold," sagde Benjamin Haddad, medlem af den franske nationalforsamling og forfatter til resolutionen, tidligere på ugen. I 2020 fik Jevgenij Prigozjin indefrosset de aktiver, han havde i EU. Han blev forment indrejse i unionen, og det blev forbudt for EU-borgere og virksomheder at finansiere ham. I forbindelse med deltagelsen i krigen i Ukraine er yderligere 11 medlemmer af Wagner-gruppen og syv virksomheder med forbindelse til gruppen blevet tilføjet EU's sanktionsliste. Den franske udenrigsminister, Catherine Colonna, lægger vægt på den "symbolske betydning" af at tilføje gruppen til EU's terrorliste, men indrømmer også, at tiltaget ikke vil få nogen "direkte, supplerende effekt".

Jyllands-Posten fredag skriver ligeledes om forslaget til at inkludere Wagner-gruppen på EU's terrorliste. Det fremgår af en udtalelse fra udenrigsministeriet, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er klar til at støtte initiativet, hvis der kan skabes enighed i EU-kredsen.
Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 15 (12.05.2023)

Modis tiltrækningskraft
Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Danmark er nødt til at lytte mere og moralisere mindre, hvis vi skal opnå succes i den nye verdensorden. Sådan lød budskabet fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da han for et par måneder siden besøgte New Delhi. [...] Europa har brug for indisk forståelse i forhold til krigen i Ukraine, USA i forhold til dets rivalisering med Kina og Rusland for ikke at stå endnu mere isoleret internationalt. Indien har gode relationer til alle tre og vil fortsætte med at have det. [...] Indien har altid villet være sin egen og ser positivt på en mere kompleks og multipolær verdensorden. Set fra New Delhi kommer den primære trussel fra Kina og de grænsestridigheder, der atter er blusset op. Indiens Narendra Modi har ikke talt med Kinas Xi Jinping i tre år. I stedet er Indien rykket tættere på USA og dets demokratiske allierede som Japan, Australien og EU. Men der er ingen garanti for, at den tendens vil fortsætte. [... ] Der er gode grunde til at byde en større global indisk tilstedeværelse velkommen. Europa og Indien har fælles interesse i at sikre velstand, sikkerhed og bæredygtig udvikling. Indien har meget at byde ind med og taler ofte udviklingslandenes sag. Det vil givetvis blive afspejlet, når den danske regering inden sommeren lancerer en ny udenrigspolitisk strategi. Lars Løkke Rasmussen taler i dag om en mere "pragmatisk realisme" i udenrigspolitikken. Man må bare håbe, at den realisme også formår at skære igennem retorikken og forholde sig til de dystre sider af Indiens udvikling. Modis ideer om en genoprettelse af fordums storhed ligger ikke langt fra de nationalistiske fortællinger og den selektive historieskrivning, der også har grebet Rusland og Kina."
Information, s. 16 (12.05.2023)

Økonomi

Yellen frygter statsbankerot - Trump vil fremtvinge den
Endnu inden torsdagens G7-møde officielt var begyndt var finansminister Janet Yellen på banen i Niigata i Japan, skriver Børsen. “Forestillingen om at misligholde vores gæld er noget, der ville underminere USA og den globale økonomi så voldsomt, at jeg mener, at det af alle bør betragtes som utænkeligt,” siger Janet Yellen. Men det mener USA's fhv. præsident, Donald Trump, ikke. Han opfordrer sine republikanske fæller i Kongressen til at sende USA ud i en statsbankerot, hvis ikke Demokraterne betaler prisen i form af store reduktioner i de føderale udgifter. Fra mødets start har frygten for en amerikansk statsbankerot helt overtaget den officielle dagsorden, hvor Janet Yellens kommentarer kommer på baggrund af, at der hjemme i USA ikke er nogen fremskridt i forhandlingerne mellem præsident Joe Biden og det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus om at forhøje gældsloftet. Tværtimod skærpes tonen mellem parterne, hvor det fra Trump lyder: “Vi bruger penge som fulde sømænd, vi må redde dette land, der bliver ødelagt af dumme mennesker, af meget dumme mennesker.” På G7-mødets dagsorden er der også fortsat støtte til Ukraine, herunder en øget indsats for at stoppe omgåelse af de økonomiske sanktioner mod Rusland. Fra Japans finansminister, Shunichi Suzuki, lyder det til journalister i Niigata, at man vil “overveje, hvordan det kan lade sig gøre.”
Børsen, s. 16 (12.05.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. maj 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark