EU i dagens aviser fredag den 13. december 2024

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Centralbank sænkede renten for fjerde gang i år
Dagens aviser skriver blandet andet følgende om finansielle anliggender og Den Europæiske Centralbanks (ECB) rentesænkelse torsdag: 

Torsdag meddelte ECB, at den sænker renten for fjerde gang i år. Renten sænkes med 0,25 procentpoint og kommer derved ned på 3 procent. ECB har i alt sænket styringsrenten med 1 procent i år. Den sløje europæiske økonomi talte for en rentenedsættelse på helt op til 0,5 procentpoint, mener Frederik Romedahl, chefanalytiker, Danske Bank. "ECB valgte dog at fortsætte på den sikre vej, men krydrer til gengæld dagens renteannoncering med en række bløde signaler, der holder døren åben for en større rentenedsættelse på et senere tidspunkt," skriver Frederik Romedahl i en kommentar. ECB har tidligere sagt, at man vil holde "pengepolitiske renter tilstrækkeligt restriktive," så længe det er nødvendigt. Men denne formulering er ikke at finde i den nye rentemelding fra ECB. "Min personlige holdning er, at ECB nok burde have kommet med den store rentenedsættelse, så man hurtigere kommer fra en stram til en neutral pengepolitik. Pengepolitikken ser fortsat stram ud, selv om man har fjernet ”restriktiv” fra den medfølgende pressemeddelelse," kommenterer Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners. ECB sigter mod, at inflationen for 2024 ender på 2,4 procent. Målet for 2025 er 2,1 procent. "Jeg forventer, at vi får yderligere fire til fem rentesænkninger i løbet af 2025. Inflationen vil komme tæt ECB's målsætning næste år, og det giver ECB plads til at understøtte væksten med lavere renter," kommenterer Allan Sørensen, cheføkonom, Dansk Industri (DI). Christine Lagarde, chef for ECB, sagde, i forbindelse med rentesænkelsen, at man havde drøftet en rentesænkelse på 0,5 procentpoint, men at man var blevet enige om den forsigtige løsning. Hun lagde også vægt på, at man på mødet havde diskuteret den massive økonomiske usikkerhed i Europa. "Det er et resultat af den politiske situation i nogle af medlemslandene, og usikkerhed i forhold til den politik, der vil blive ført efter det amerikanske valg," vurderede Christine Lagarde. 

Børsen skriver, at ECB traf det sikre valg med en rentesænkelse på 0,25 procentpoint, fordi man stadig er bekymret for, hvilken vej inflationen vil gå. ECB frygter, at for markante rentesænkelser vil holde liv i den voksende inflation, og det vil man gerne undgå. Christine Lagarde antydede dog på mødet, at der vil være flere rentenedsættelser på vej. Men det skal ske i et tempo, så man undgår, at de medvirker til at udløse en økonomisk krise. 

Berlingske skriver, at Christine Lagarde, med sin udmelding om en rentesænkelse, fik renten på den danske statsobligation til at ende seks procent højere. 

I en kommentar i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "I sin pressemeddelelse argumenterer ECB med, at processen med at få inflationen varigt ned på målet om to procent går i den rigtige retning. Rentenedsættelsen blev bakket op af nye prognoser for den økonomiske vækst og inflation. Sammenlignet med den seneste vurdering fra september forventer ECB nu lidt lavere vækst i de nærmeste år. Men man forventer fortsat, at fremgangen i reallønnen vil åbne for højere vækst i privatforbruget fremover og dermed skabe mere optimisme i virksomhederne. [...] Det er værd at bemærke, at ECB forventer en højere inflation i 2027, når EU’s næste runde af udledningsafgifter slår igennem. Dermed tør ECB sige det, som politikerne ikke gør - nemlig at forbrugerne kommer til at betale for den grønne omstilling gennem højere priser og højere renter. For ECB er vejen frem fuld af vejbump. Derfor fortsætter ECB også med at gentage, at man reagerer på indkomne data og vurderinger af de fremtidige inflationsudsigter. ECB vil ikke binde sig til en bestemt kurs for renterne på forhånd. [...] Men der er også indbyggede vejbump, fordi alting er vendt på hovedet i euroområdet. Vi er mest vant til at orientere os mod Tyskland - vores største eksportmarked - der i årtiet efter finanskrisen var Europas vækstdynamo. Men Tyskland er nu vækstmæssigt agterlanterne med dybe strukturelle problemer. Samtidig er Frankrig lige nu euroområdets største finanspolitiske problembarn, der må betale mere for at låne end Grækenland. Men de gamle kriselande omkring Middelhavet klarer sig godt. Derfor ser det ikke så sort ud for det samlede euroområde, som det tyske mismod ellers indikerer. ECB skal tage udgangspunkt i helheden. Dertil kommer, at det slet ikke er sikkert, at lavere renter vil hjælpe på den aktuelle situation. Byggesektoren vil helt sikkert nyde godt af lavere renter. Men virksomhederne? Investeringsbeslutninger afhænger i høj grad af mulighederne for at tjene penge i fremtiden, og så er det snarere lavere energipriser og deregulering, der kan sætte gang i optimismen end lavere renter."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9, 12; Politiken, s. 5; Berlingske, s. 10, 12; Børsen, s. 4

Sikkerhedspolitik: Mette Frederiksen tror ikke på retfærdig fred for Ukraine
Kristeligt Dagblad, Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten og Weekendavisen bringer alle interviews med statsminister Mette Frederiksen (S), hvor fokus er på krigen mellem Rusland og Ukraine og den sikkerhedspolitiske situation. 

I sit interview med Kristeligt Dagblad siger Mette Frederiksen, at hun ikke tror, at en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine vil sikre Europa mod yderligere russisk aggression. "Vi ser påvirkning af demokratiske valghandlinger i andre europæiske lande med misinformation, cyberangreb, hybridangreb og brug af migranter ind over andres landegrænser. Det er et væld af destabiliserende aktiviteter fra Ruslands side. Derfor er jeg af den overbevisning, som jeg ikke har lagt skjul på, på noget tidspunkt, at Ukraine skal vinde denne krig. Og at vi som europæere skal have viljen til at presse Rusland tilbage. Fordi Rusland i mine øjne ikke må have lov at definere, hvad der foregår i Europa," siger Mette Frederiksen, som langt fra deler de argumenter Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, for nylig har fremsat vedrørende en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine. Messerschmidt mener, at Ukraine skal afgive land i bytte for fred. "For det første er der ikke noget kritisabelt i at ønske fred. Det gør vi allesammen. Og alt, hvad vi har gjort i EU og Nato, i Rammstein-formatet og i andre sammenhænge, har handlet om én ting. At bringe os derhen, hvor Ukraine kan vinde, og vi kan få fred i Europa igen. Men der er ikke noget godt argument for at foreslå afgivelse af territorium, og så sige, at Danmark skal bruge færre penge på Ukraine [som Messerschmidt har gjort]. Jeg synes, det sidste afslører sig selv. At det handler ikke om Ukraine eller freden, det handler om noget mere indenrigspolitisk," siger Mette Frederiksen. Hun mener, at hvis der indgås en uretfærdig fredsaftale, så vil det føre til et svækket Europa. "Kan man forestille sig en retfærdig fred med et Rusland, der ikke ønsker fred? Det er det første spørgsmål, man skal stille sig selv. Og hvis jeg må være lidt direkte, tror jeg ikke, at Ukraine, som er dem, der kæmper på slagmarken, har brug for, at alle mulige europæere melder ud, hvad man er villig til og ikke villig til at give Rusland. Der er også noget taktik og strategi i det her. Derfor har vi fra dansk side været uenige i det med at opstille røde linjer undervejs i krigen, for det har givet Rusland et godt kort på hånden," siger Mette Frederiksen. Hun er heller ikke enig i dem, der mener, at Europa og Nato er splittede i forhold i Ukrainekrigen. "Jeg tror ikke, Putin havde forestillet sig den form for unity [enhed], der har været i resten af Europa," siger Mette Frederiksen, som ikke håber, at USA beslutter at forlade Nato. "Men jeg mener, at president-elect [Donald Trump] har ret. Ikke i potentielt at ville forlade Nato, men i lighed med demokratiske præsidenter i at sige, at Europa har gjort for lidt og gør for lidt. Langt hovedparten af midler til at forsvare os i Europa kommer fra lande uden for Europa, og det er skævt," forklarer Mette Frederiksen. 

I sit interview med Berlingske fremhæver statsministeren, at EU og Nato er stærkere end nogensinde. Og det er nødvendigt, for Europa står over for et risikobillede, som er mere truende og uforudsigeligt, end det, man stod over for under den kolde krig, mener hun. "Vi har i dag en sammenblanding af regimer med meget forskellige baggrunde, men som er fælles om en meget stærk afstandtagen til Vesten. Og om et erklæret ønske om, at Vesten skal fylde mindre. Det, vi befinder os i lige nu, er mere varmt end koldt," forklarer Mette Frederiksen. Hun mener, at den seneste tids geopolitiske udvikling i blandt andet Syrien kan få Rusland til at udvise svaghedstegn. Og hvis det sker, skal Nato og Europa trykke hårdere til. "Jeg har ment længe, at vi skal trykke hårdere. Derfor har jeg jo fra starten placeret mig selv i spidsen for nu to forskellige regeringer - og dermed Danmark - et sted, hvor vi har lagt os i front i støtten til Ukraine," siger Mette Frederiksen. "Selv en fredsløsning vil ikke fjerne det grundlæggende problem: At Rusland ønsker at bestemme sikkerhedsstrukturen i Europa og helt ublu bryder internationale aftaler og på en række måder angriber vores samfund," fortsætter Mette Frederiksen. Hun påpeger, at Europas entydige formål er at standse krigen i Ukraine "ved effektivt at presse Rusland tilbage, så de ikke starter igen." Mette Frederiksen er dog usikker på, hvorvidt det er muligt at etablere en holdbar og retfærdig fredsaftale, som også vil gavne Europa. 

I sit interview med Politiken siger Mette Frederiksen, at hun frygter, at Ruslands omstilling til krigsøkonomi er et forvarsel om et forestående angreb på Nato-lande. Hun kalder det derfor altafgørende, at Donald Trump træffer de, set med europæiske øjne, rette valg, når han tiltræder som præsident for USA. "Alt hvad vi gør nu, ikke kun fra dansk side, men også med andre europæiske allierede, er at forsøge at gøre vores indflydelse gældende og påvirke president-elect (den valgte præsident, red.) og den kommende administration til at bevare det meget, meget tætte transatlantiske bånd. Fordi i mine øjne vil en svækkelse af det være en svækkelse af Vesten og dermed både af Europa og af USA. Og det er et synspunkt, jeg selv har gjort gældende over for præsidenten," siger Mette Frederiksen. "Jeg er ikke sikker på, det er rigtigt, at vi ikke har at gøre med en amerikansk præsident, der går op i det transatlantiske. Man skal lægge mærke til, at president-elect var i Frankrig forleden dag. Han har mødtes med Zelenskyj ad flere omgange. Vi var en række europæiske ledere, der talte med den nye præsident ret hurtigt. Og jeg hørte i hvert fald ikke nogen anslag af et USA, der er på vej væk fra Europa i den samtale. Men jeg tror, han mener det, når han siger, at det ikke kan være amerikanske skatteydere, der skal betale for Europas sikkerhed. Og det synes jeg faktisk ikke er forkert at sige," siger Mette Frederiksen. Statsministeren mener, at Europas afhængighed af russisk gas har skabt store problemer for Europa. Desværre ser hun, at Europa er ved at gentage fejlen, når det gælder teknologiafhængighed til Kina. Hun bakker derfor op om EU´s ekstratold rettet mod elbiler fra Kina. 

I sit interview med Jyllands-Posten fortæller Mette Frederiksen, at verdens konflikter ikke længere kan ses uafhængigt af hinanden. Den tætte relation mellem Iran, Nordkorea og Rusland "er blevet meget, meget tydelig," siger statsministeren. Udviklingen i Syrien kan have indflydelse på Ruslands styrke, mener Mette Frederiksen. "Men jeg vil ikke turde læne mig op ad, at det er markant ændret pga. Syrien. Der skal mere end et nederlag i Syrien til at ændre på det grundvilkår, at de her lande har forenet sig. Jeg håber, at alle i dag kan se, at krigen i Ukraine aldrig kun har handlet om Ukraine. Vi kommer ikke til at stoppe med Ukraine," siger Mette Frederiksen," som ikke tror på en fredsløsning med Rusland. "Der er ikke noget, som jeg ønsker mere for ukrainerne og for Europa end fred. Men jeg er betænkelig ved, om det kan lade sig gøre, fordi jeg ikke ser noget i Ruslands adfærd, der indikerer, at Rusland ønsker fred. Jeg tror ikke på dem. Jeg tror ikke på deres ord, og jeg tror ikke på deres underskrift," siger Mette Frederiksen. 

I sit interview med Weekendavisen siger Mette Frederiksen, at danskerne skal indstille sig på, at forestillingen om fred og stabilitet, som vi har kendt den siden afslutningen på Den Kolde Krig, ikke længere svarer til realiteterne. "Man skal passe på med de historiske paralleller, og man kan ikke sammenligne Putins Rusland med Det Tredje Rige. Men det er alligevel nærliggende at kigge på 1938, hvor de europæiske ledere troede, man havde opnået varig fred ved at acceptere, at Tjekkoslovakiet afgav Sudeterlandet til Tyskland. Men man kan ikke forhandle varig fred med et autokratisk regime, der har en ambition om at ekspandere," siger Mette Frederiksen. Men har Danmark en stor nok stemme til at overbevise USA og andre europæiske ledere til ikke at presse Ukraine til at afgive land for fred? "Jeg er sikker på, at vi kan gøre en del. Det er bemærket, at vi har øget vores forsvarsbudget markant, og at vi er gået forrest med donationer til Ukraine, f.eks. når det gælder F-16-fly og direkte støtte til Ukraines egen forsvarsindustri. Derfor bliver der lyttet mere til os, end man skulle tro ud fra vores størrelse," argumenterer Mette Frederiksen. Hun mener, at hendes og Danmarks standpunkt om at en fred i Ukraine ikke ændrer på Europas forhold til Rusland, deles af EU-Kommissionen og flere andre europæiske lande. "Det betyder, at vi skal fortsætte oprustningen af vores eget forsvar. Europa skal være i stand til at forsvare sig selv. Det betyder ikke, at USA ikke stadig er vores vigtigste allierede. Jeg har altid været meget transatlantisk indstillet, og det er jeg fortsat. Men det er et rimeligt krav, at Europa skal kunne sørge for sin egen sikkerhed. Det bliver dyrt, og derfor kommer vi også til at indstille os på nogle andre prioriteringer," udtaler Mette Frederiksen. Derfor tilslutter Mette Frederiksen sig nu også ideen om, at EU optager lån for at finansiere øget militær oprustning og en forbedring af unionens konkurrenceevne. "Vi så allerede under coronapandemien, hvor sårbare vi bliver, hvis forsyningskæderne ikke fungerer. Og vi skal ikke igen ende i en situation, der ligner den, vi så ved invasionen i Ukraine, hvor vi alle var mere eller mindre afhængige af russisk gas," siger Mette Frederiksen.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1-4; Berlingske, s. 4-5; Politiken, s. 1-2; Jyllands-Posten, s. 6-7; Weekendavisen, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Mens syrere jubler over Assads fald, overvejer EU-lande deportationer
Flere af dagens aviser skriver følgende om udviklingen i Syrien: 

I en analyse i Information skriver Tore Keller, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Næppe var de første fængselsceller i det mareridtsagtige Sednaya-fængsel ved Damaskus åbnet, og nogle af de tusindvis af politiske fanger løsladt, før de europæiske politikere tog affære. Ikke ved at tilbyde støtte til at opbygge et demokratisk styre og stærke organisationer i landet, men ved at suspendere asylbehandlingen af syreres sager. Samtidig advokerer politikere fra både gamle borgerlige partier og fra den hårde højrefløj for deportering af syrere, der allerede har flygtningestatus. Indtil videre har blandt andre Tyskland, Danmark, Sverige, Storbritannien, Norge, Østrig, Schweiz, Kroatien, Italien, Grækenland og Frankrig sagt, at de suspenderer behandlingen af asylansøgninger fra syrere - eller at de vil gøre det. I de fleste tilfælde skyldes det, at man ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere deres sager, fordi situationen i Syrien er uklar, lyder det. [...] Ifølge en midtvejsevaluering, som Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) offentliggjorde i september, indgav “syrere fortsat langt de fleste ansøgninger i første halvdel af året” ud af de i alt 513.000 asylansøgninger, som EU-landene modtog i 2024. Syrernes asylansøgninger udgør 14 procent af det samlede antal ansøgninger i perioden. Disse mennesker har nu udsigt til ny usikkerhed om fremtiden, fordi behandlingen af deres sager er sat på pause. [...] I flere lande tales der dog også om muligheden for at sende syriske flygtninge tilbage til landet efter Assads fald. For eksempel i Østrig, hvor der i dag bor op mod 100.000 syrere. [...] I Tyskland har Jens Spahn, højtstående politikere i CDU, der står til at vinde det tyske parlamentsvalg næste år, foreslået, at Tyskland organiserer fly og giver økonomisk støtte på tusind euro til de syrere, som er villige til at rejse tilbage til Syrien. Den hårde højrefløj i AfD har foreslået, at alle syrere, som glade gik på gaden for at fejre Assads torturregimes fald, bør sendes hjem. [...] I Sverige, der i dag huser godt 11 procent af de syriske flygtninge i Europa, talte lederen af det hårde højreparti Sverigesdemokraterne, Jimmie Åkesson, som er støtteparti for den svenske regering, for, at alle syreres opholdsgrundlag skal genovervejes, selv om han samtidig vurderer, at Syrien risikerer at gå fra asken og i ilden med udsigten til den indflydelse, den islamistiske oprørsgruppe HTS får i det nye styre i Syrien. [...] Mens flere lande indtil for kort tid siden således argumenterede for, at man burde genoptage samarbejdet med Assad-regimet - herunder Italien og Østrig - for at kunne tilbagesende flygtninge og afviste asylsøgere til Syrien, så vurderer mange af de samme lande i dag, at netop Assads fald er grunden til, at man nu kan genoverveje flygtningestatus og revurdere, hvorvidt Syrien er et sikkert land. [...] Eksperter peger dog på, at det er alt for tidligt at tale om en retur for alle de omtrent 13 millioner syrere, der er blevet tvunget til at flygte under krigen. [...] “Hvis for mange flygtninge vender tilbage på én gang, vil det øge presset på de pressede offentlige tjenester, forværre de sociale spændinger og underminere de allerede ringe udsigter til en vellykket overgang,” skriver Will Todman, seniorforsker ved Mellemøsten-programmet ved Center for Strategic and International Studies, i en note om udviklingen."

Weekendavisen skriver i en leder blandt andet: "Israel har på ganske få måneder væltet Mellemøstens magtbalance omkuld. Det står klart, efter at den syriske præsident Bashar al-Assad i weekenden måtte flygte ud af landet, mens hovedstaden Damaskus blev erobret af den sunniislamiske oprørsgruppe Hayat Tahrir al-Sham. [...] i Jerusalem, er der ingen tvivl om, at den israelske hærs meget præcise bombeangreb mod Hizbollah og Iran banede vejen. Det var våbenhvilen mellem Israel og Libanon, som øjeblikkeligt fik islamisterne fra Idlib i det nordlige Syrien til at starte deres pickuptrucks og køre sydpå. [...] Nye er bestræbelserne på at få væltet den shiamuslimske akse ikke. Mange sunnimuslimer har med raseri set på først Barack Obamas og Bidens forsøg på sammen med EU at samarbejde med Teheran, ikke mindst gennem anstrengelserne for at lave en atomaftale. Det frigav en masse midler, som iranerne med uhørt brutalitet og millioner af flygtninge i Tyrkiet og Europa til følge brugte på at besegle deres magt i Syrien, Libanon og Irak. [...] Nu da ildringen er svækket, gør USA og EU på samme vis klogt i at nærme sig den sunnimuslimske verden. De nye magthavere i Syrien skal holdes fast på de budskaber om tolerance og pragmatisme, de har udsendt. Vi kommer næppe til at opleve et liberalt demokrati i Syrien, men efter Irakkrigen er denne vestlige vision også grundigt bristet. Alligevel bør EU og USA tilbyde økonomisk hjælp for at få det hårdtprøvede land på fode igen. Det kan lyde som ønsketænkning, for bevægelsens oprindelse i Islamisk Stat og al-Qaeda er mildest talt ikke betryggende. Men alternativet er værre. [...] Et stabilt Syrien vil i mange år frem være nøglen til hele regionens udvikling. Det er åbenlyst også i Europas interesse."

I et debatindlæg i Information skriver Villy Søvndal, medlem af Europa-Parlamentet og fhv. udenrigsminister (SF), blandt andet: "Fra EU og medlemslandenes side skal vi bidrage til stabilitet og fred i Syrien. Der bliver brug for kompromiser mellem de forskellige grupperinger. Der bliver brug for hjælp til genopbygning. Og vi skal støtte de demokratiske kræfter, hvor vi kan. Forholdene i Syrien rejser flere spørgsmål end svar, men sikkert er det, at Assad-diktaturets fald har svækket Ruslands og Irans indflydelse i regionen dramatisk. Det viser, at Rusland er så hårdt presset af krigen i Ukraine, at der ikke var overskud til at komme Assads regime til undsætning. Det har ikke bare stor geopolitisk betydning. Det viser, at Rusland ikke er en uovervindelig modstander, men et såret dyr, mærket af deres ulovlige angrebskrig på Ukraine. Vi må også være opmærksomme på kurdernes situation. De spillede en afgørende rolle i kampen mod ISIS og har vist mod og ansvar i en region præget af kaos. Vi skal sikre, at deres rettigheder respekteres, og at de ikke ofres i en regional magtkamp, hvor især Tyrkiets præsident Erdogan førhen har udnyttet konflikten til egne formål. [...] I EU skal vi handle for at sikre, at frihedens spirer får lov til at gro - og at sejren tilfalder det syriske folk. Ikke endnu en tyran."
Kilder: Information, s. 6, 14; Weekendavisen, s. 12

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Danskere klarer sig godt i EU's "gigantiske embedsmandsrokade"
Danskerne gør det godt under EU´s embedsmandsrokade. Det skriver Altinget torsdag. De nye EU-kommissær skal have tilknyttet medarbejdere, som skal bistå kommissærerne under deres femårige periode i Bruxelles. Embedsmandsrokaden er en intens, politisk affære, som alle interessenter forsøger at påvirke via lobbyvirksomhed og byttehandler. "Alle lande er på den børs, og samtidig vil de nye kommissærer jo gerne gafle de bedste selv," forklarer Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, fra Tænketanken Europa. I det store embedsmandsspil, hvor Dan Jørgensen (S), selv medbringer fire danskere til sit kabinet, så har fire andre danske embedsmænd også fundet vej til EU-kommissærernes kabinetter. Alle fire kommer fra ansættelser i EU-Kommissionen, og de har alle tidligere erfaring som kabinetsmedlemmer for andre kommissærer. EU´s ledende næstformand for digital sikkerhed, Henna Virkkunens vicekabinetschef bliver danske Marlene Madsen. EU´s chef for grøn omstilling, Teresa Ribera, budgetkommissær Piotr Serafin og transportkommissær Apóstolos Tzitzikóstas får også danskere i deres kabinetter. De danske embedsmænd lander i kabinetter, som behandler områder, som er vigtige for Danmark. "Det ser bestemt rigtig fornuftigt ud. Og når man tænker på, hvor lille Danmark er, både i antal indbyggere og økonomisk, så er det en relativ god procentdel," vurderer Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. "Det er rart at have danskere siddende forskellige steder, som også kan se på konsekvenserne af et forslag med danske briller. Det betyder ikke, at man taler Danmarks sag, men man kan se, om der er noget åbenlyst uhensigtsmæssigt, eller om det er noget, der får politiske konsekvenser i det land, man kommer fra," uddyber Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. Dan Jørgensen har taget Martin Rossen med sig som ny kabinetschef. Martin Rossen er tidligere stabschef og særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen (S). Valget af Martin Rossen, som ikke har tidligere EU-erfaring, er et usædvanligt valg. Og det vil give begyndervanskeligheder, vurderer Poul Skytte Christoffersen, fhv. kabinetschef for Mariann Fischer Boel (V), da hun var landbrugskommissær. "Det bliver opvejet af, at kommissæren selv kender systemet godt. Og at han desuden har nogle personlige egenskaber, der gør, at han let kommer i kontakt med folk. Det kompenserer for det handicap, som det lidt er at have en kabinetschef, som ikke har så meget EU-kendskab," fortsætter Poul Skytte Christoffersen. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed er enig i, at Martin Rossen får en hård opstart. Men, hun tror dog, at han på sigt kommer til at spille en vigtig rolle. "Når man ser på hans CV, ser man ikke ret meget EU. Til gengæld har han en stærk socialdemokratisk profil. Og måske er der brug for noget stærk socialdemokratisk tænkning også i en Kommission med så få socialdemokratiske kommissærer," siger Iben Tybjerg Schacke Barfoed.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Europabevægelsen og Europæisk Ungdom: International erfaring skal belønnes på karrierestigen
I et debatindlæg på Altinget skriver Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester (V),Københavns Kommune, landsformand, Europabevægelsen; Asmus Vilster Landsformand, Europæisk Ungdom blandt andet: "Når EU træffer beslutninger, som påvirker vores hverdag, hører vi ofte den samme klagesang herhjemme: De fjerne bureaukrater i Bruxelles er igen skyld i det hele. Men hvis vi danskere føler os fremmedgjorte fra EU, ligger en stor del af ansvaret faktisk hos os selv. For mens andre medlemslande - især de store - målrettet sender deres dygtigste folk til Bruxelles, falder antallet af danskere i EU's institutioner støt og roligt. [...] Problemet starter herhjemme. I Danmark vægtes en international karriere nemlig ikke højt i den offentlige sektor. Hvor franske og tyske embedsmænd, der vender hjem fra Bruxelles, opfattes som værdifulde ressourcer og hurtigt rykker op i hierarkiet, ser vi anderledes på det. EU-erfaring er sjældent en fordel, hvis man vil avancere i den danske centraladministration. [...] Resultatet? Danske interesser får sværere ved at trænge igennem, fordi vi simpelthen er for få, der deltager aktivt i EU's institutioner. Men selv for de unge danskere, der drømmer om at arbejde i EU, er vejen ind uoverskuelig. EU's optagelsesprøver, de såkaldte concours, er en kompleks og fremmed proces, som er svært tilgængelig, hvis man kommer fra et dansk uddannelsessystem. [...] Tyskland, Frankrig og andre medlemslande har etablerede støttestrukturer og netværk, der hjælper unge med at navigere optagelsesprocessen og opnå ansættelse i EU. I Danmark overlades kandidaterne til sig selv, og derfor ser vi alt for få unge danskere, der søger - og får - EU-job. [...] Og selv hvis man er så heldig at komme igennem nåleøjet og få et job i Bruxelles, stopper udfordringerne ikke her. Danske EU-ansatte møder en række praktiske og økonomiske barrierer, som kan få selv de mest engagerede til at tænke sig om en ekstra gang. F.eks. mister man retten til at optjene dansk folkepension, når man arbejder i EU's institutioner, og det er mildest talt en urimelig pris at betale for at repræsentere Danmark i Europa. [...]Tiden er inde til at vågne op Det kunne være et mentorprogram eller en struktureret træningsordning, som giver kommende kandidater de redskaber, de har brug for til at navigere optagelsesprocessen og få en fod indenfor. Hvis vi vil have danske stemmer i EU's maskinrum, må vi også investere i at få dem derind. Endelig skal vi sikre bedre vilkår for de danskere, der tager springet og flytter til Bruxelles for at arbejde for Danmark og EU."
Kilde: Altinget, torsdag

Migration: Symbolpolitik virker
Weekendavisen skriver, at selvom Italiens forsøg på at lade sin asylbehandling foregå i Albanien ser ud til at ende i en fiasko, så har alene truslen om etableringen af centrene nedbragt antallet af migranter, som søger mod Italien. De italienske domstole stiller sig gang på gang i vejen for det italienske asylcenterprojekt. Men som følge af alt polemikken omkring asylcentrene i Albanien er antallet af migranter på middelhavsruten mod Italien halveret i forhold til sidste år. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen fremhæver desuden Italiens samarbejde med Albanien som et eksempel, man bør søge at efterfølge. Men det er ikke kun de albanske asylcentre, som har været med til at nedbringe antallet af migranter, som søger mod Italien. Italiens premierminister, Giorgia Meloni vandt det italienske valg i 2022, blandt andet på valgløftet om at stoppe den illegale indvandring til Italien. I 2023 ledte Meloni EU´s forhandlinger med Tunesien, om at tuneserne, mod betaling, øgede kystbevogtningen. Meloni har også opdateret Italiens samarbejdsaftale med Libyen om at træne og levere udstyr til Libyens kystvagt. Melonis indsats på migrationsområdet ser ud til at bære frugt. antallet af migranter mod Italien er mere end halveret. "Dette er langtfra den flådeblokade, der blev annonceret i valgkampen. I stedet for at revolutionere Italiens migrationspolitik er Meloni fortsat ad de samme spor som sine forgængere ved at overlade grænsebevogtningen til tredjelande som Libyen og Tunesien i bytte for hjælpepakker fra Italien og EU," forklarer Eugenio Cusumano, politolog, Messina Universitet. Men Italiens og EU´s samarbejdsaftaler med tredjelande kan dog også få stor geopolitisk konsekvens. Blandt andet kan tredjepartslandene opnå indrømmelser og yderligere fordele ved at true med at nedskalere indsatsen overfor migranter, som søger mod Italien og Europa. Intern politisk uro kan også forhindre disse lande i at leve op til forpligtelserne, forklarer Eugenio Cusumano.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Handel: Det ydre marked
I sidste uge underskrev EU og de sydamerikanske Mercosur-lande en historisk frihandelsaftale. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, kalder aftalen en historisk sejr for Europa. Med aftalen får europæiske virksomheder adgang til et marked med 300 millioner forbrugere. Især den europæiske bilindustri glæder sig over aftalen. EU har med aftalen også lettere gjort europæisk adgang til sydamerikanske råstoffer, som litium, der er nødvendig i den grønne omstilling. Et andet mål med handelsaftalen er at bremse den kinesiske fremgang i Latinamerika, hvor både EU og USA har tabt terræn til kineserne. Den europæiske landbrugssektor er dog utilfredse med aftalen, som de mener skaber ulige konkurrencevilkår for europæiske landmænd. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forsøger i øjeblikket at samle opbakning til at nedlægge veto med aftalens ratificering i EU´s ministerråd. Det er derfor uvist, om aftalen bliver til virkelighed.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Interne anliggender: TikTokratiets udfordring
I Rumænien er et valgresultat blevet erklæret ugyldigt af forfatningsdomstolen på grund af formodet russisk indblanding. Det skriver Weekendavisen. Rusland blev ikke nævnt ved navn i afgørelsen, men de rumænske myndigheder mener, utvivlsomt, at det er russerne, som har hjulpet den, stort set ukendte, højreradikale, russervenlige politiker Calin Georgescu til at vinde første valgrunde i det rumænske præsidentvalg. På valgdagen opnåede Georgescu 23 procent af stemmerne. Forfatningsdomstolen valgte at aflyse anden valgrunde. Det rumænske efterretningsvæsen beskriver en "massiv" og "sofistikeret" kampagne med formål at påvirke resultatet af det rumænske valg. Især TikTok er blevet brugt til at manipulere valget. Rumænien er ved at etablere, hvad der bliver den største Nato-base i Europa. "Derfor har det den allerstørste betydning, hvem der bliver præsident i Rumænien," siger Marius Ghincea, rumænsk politolog ved forskningsuniversitetet ETH i Zürich. "Den rumænske præsident har ikke helt så stor magt som for eksempel præsident Macron i Frankrig, men især på udenrigs- og sikkerhedspolitikken har vedkommende store beføjelser. Det er således præsidenten, der repræsenterer Rumænien på topmøder i EU og NATO," forklarer Marius Ghincea og fortsætter: "Så hvis man er provestlig og imod Putins krig i Ukraine, er der al mulig grund til at frygte, at en kandidat som Georgescu vinder præsidentvalget." Ledes Rumænien af en person som Georgescu vil landet utvivlsomt også slutte sig til den russervenlige akse af EU-medlemslande, tællende Ungarn og Slovakiet. Det vil kunne få afgørende indflydelse på EU´s ruslandspolitik. I Rumænien protesteres der mod forfatningsdomstolens afgørelse, og det er ikke kun højrefløjen, som brokker sig. Georgescus modkandidat i anden runde, den liberale leder Elena Lasconi, kalder afgørelsen "ulovlig, umoralsk, en fornærmelse mod hele essensen af demokratiet - at kunne stemme." Også Marius Ghincea er betænkelig ved afgørelsen, og han fremhæver, at hverken forfatningsdomstolen eller efterretningstjenesten har fremlagt beviser, der retfærdiggør afgørelsen.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Konkurrence: Alle blæser til kamp mod Temu, men danskerne handler videre
I en kronik i Børsen skriver Morten Saxnæs, Strategy director, blandt andet: "Supershopping-appen Temu truer danske webshops på eksistensen, og intet tyder på, at presset aftager. Dansk Erhverv, Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk har blæst til angreb mod Temu og opfordrer til politisk handling. Argumenterne er ulige konkurrencevilkår og brud på forbrugersikkerheden. Men kampen mod Temu er også en kamp mod noget meget dansk, nemlig vores jagt på de bedste tilbud, og her står kinesiske Temu uhyggelig stærkt. Temus eksplosive vækst - de er nu den næststørste webshop i Danmark - fortæller historien om en webshop, der på ingen tid har vundet danskernes loyalitet og pengepung. [...] Temu har skåret mellemmanden fra og sælger direkte til forbrugeren. De sænker omkostningerne gennem gigantindkøb og udnytter kunstig intelligens til at forstå kundeadfærd og trends. Temus app benytter manipulerende designteknikker, også kendt som “dark patterns”, som kan narre brugere til at træffe hurtige købsbeslutninger. De er meget aggressive i deres markedsføring, hvor de bl.a. overbyder danske webshops på Google- og Instagram-annoncer og trækker massiv trafik og omsætning den vej. Derudover er der fordelagtige told- og fragtregler i EU, der giver Temu yderligere fordele. [...] Hvis udviklingen fortsætter, vil Temu om få år være noget, vi alle bruger, og så bliver det et spørgsmål om, hvorvidt det er et politisk selvmål at lovgive imod Temu. Det ville svare til at være pro rygeloven i 1983. Så mon ikke vi ser, at danske politikere klogeligt lægger ansvaret over på EU. Temu selv forholder sig til kritikken på samme måde som alle andre store tech-virksomheder, der har fået kritik de seneste år. De ser frem til at samarbejde med EU for at overholde alle krav. De vil givetvis flytte sig lidt, men stadig bevare deres skarpe konkurrenceevne. Erhvervsorganisationerne bruger deres indflydelse til at få politisk opbakning, men det er meget kortsigtet. Danskerne har valgt Temu-modellen, om vi vil det eller ej."
Kilde: Børsen, s. 38

Sikkerhedspolitik: Er 500 mia. euro til EU's forsvar nok? Svaret er nej
I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Donald Trump og Vladimir Putin er de to store og skræmmende spøgelser i Europa. [...] EU-landene er derfor i gang med at hente mindst 500 mia. euro på finansmarkederne til en fælles fond, der skal anvendes til forsvarsprojekter og til fælles indkøb af våben. [...] Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, har meldt klart ud. Han siger, at “Europa skal have nogle tænder, ellers risikerer vi at blive spist af verdens kødædere. [...] De franske ord faldt efter et nyligt EU-topmøde i Budapest, hvor Italiens premierminister Giorgia Meloni syntes enig, da hun fulgte op med det retoriske John F. Kennedy-inspirerede spørgsmål: “Spørg ikke, hvad USA kan gøre for dig. Spørg, hvad Europa skal gøre for sig selv.” [...] Det åbenlyse problem er, at de voldsomt mange milliarder til en forsvarsfond skal hentes med obligationsudstedelser bakket op af nationale garantier. For Tysklands vedkommende betyder det et forfatningsproblem, fordi det i forvejen pressede statsbudget ikke åbner for yderligere gæld, hvis Schuldenbremsen skal overholdes. [...] I Frankrig er regeringen just faldet på et opgør om, hvor hurtigt man skal nedbringe budgetunderskuddet, der er ca. dobbelt så stort som EU's krav om maksimalt 3 pct. af bnp. Yderligere gæld til Europas forsvar er, trods Macrons ord, ikke umiddelbart spiseligt. [...] Meget tørt hedder det i en analyse fra tænketanken Bruegel i Bruxelles, at “eksisterende kapaciteter, især Natos integrerede luft- og missilforsvarssystemer, er utilstrækkelige til at beskytte europæisk territorium fuldstændigt.” [...] Selv planlagte investeringer på godt 19 mia. kr. vil kun dække få militære mål, som beskrevet i Børsen i foråret. [...] Men debatten om, hvordan man skaffer bred EU-støtte til en forsvarsfond, er i gang. Med Kaja Kallas, Estlands fhv. premierminister og nyudpeget udenrigspolitisk chef i EU, som ny høg i Bruxelles er presset for at komme med et EU-udspil øget. Men det første oplagte spørgsmål at stille er, hvor mange våben, og dermed sikkerhed, man får for 500 mia. euro? [...] Umiddelbart lyder 500 mia. euro af meget. EU's samlede nationale forsvarsbudgetter var i 2022 på 204 mia. euro, et tal, der efter Ruslands invasion i Ukraine samme år nu er konstant stigende. Men de 500 mia. euro er også et beløb, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har nævnt som et mål over en periode på ti år. Og holder man det op mod bare ét potentielt projekt, et fælles luftforsvar for Europa, som især Polen og Grækenland advokerer for, så begynder selv de store tal at blegne. For Andrius Kubilius, EU's nytiltrådte forsvarskommissær, har sagt, at et sådant luftforsvar alene vil koste 500 mia. euro."
Kilde: Børsen, s. 16

Udvidelse: Han er manden bag politivolden i Georgien. Og virker stolt over det
Georgisk politi er i flere år blevet trænet i at udføre politiarbejde ud fra europæiske standarder. Men politiets voldelige ageren i forbindelse med demonstrationerne efter det georgiske valg har chokeret mange. Berlingske ser nærmere på en af primusmotorerne bag georgisk politis nye, voldelig udtryk, Zviad Khrazishvili. Han kendes også under kælenavnet "Khareba". Han er chef for Indenrigsministeriets indsatsstyrker og har en fortid i sikkerhedsstyrkerne i midten af halvfemserne. Khareba steg i graderne, efter han i 2009, spillede en hovedrolle i bekæmpelsen af et mytteri i militæret. Dengang blev Khareba berygtet for hans sadistiske og inhumane behandling af mistænkte. Snart efter, i 2019, blev Khareba forfremmet til chef for Indenrigsministeriets indsatsstyrker. Det var her, at man skiftede, fra den europæisk trænede tilgang til politiarbejde, tilbage til mere hårdhændede, gammeldags østblokmetoder. I 2019 skød indsatsstyrkerne med gummikugler mod demonstranter og sårede mindst 240 personer. I 2023 begyndte man målrettet at anholde, banke og torturere personer, hvis de blot opholdt sig i nærheden af demonstrationer. Khareba mener selv, at han blot forsvarer sit land og dets befolkning. "Skal vi overgive landet til Rusland?" er han blevet spurgt af en journalist. Kharebas svar, med henvisning til EU, var: "Vil du hellere overlade det til bøsserne?" Flere mener dog, at Khareba går for vidt. USA, Estland, Letland og Litauen har underlagt Khareba og hans sikkerhedsfirma sanktioner. I fredags fik indenrigsministeriets chefinstruktør for taktisk træning også nok. Han lagde sin opsigelse på Facebook vedhæftet et georgisk - og et EU-flag. Det samme har Kharebas næstkommanderende nu også gjort.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Det digitale indre marked: Mennesket før maskinen
Politiken bringer et interview med afgående EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Da Margrethe Vestager bliver bedt om at sætte ord på den udvikling, hun det seneste årti, har været en del af som EU-kommissær, svarer hun den teknologiske og digitale udvikling. Selvom hun forlader EU, vil hun stadig arbejde videre med at sikre en forsvarlig og fair digital og teknologisk udvikling, fortæller hun: "I og med at arbejdet kun lige er begyndt, kan jeg ikke bare sige, at nu må jeg også videre. Kernen i vores digitale strategi er jo, at teknologi skal tjene mennesker. Der er vi ikke endnu. Jeg er privilegeret, fordi jeg har arbejdet med teknologi i 10 år på forskellige måder, men det er et område, som vi alle sammen kommer til at arbejde meget mere med. Det gør jeg også," siger Margrethe Vestager. Hun mener, at Europa, mere end nogensinde, bør stå stærkt, holde fast i den europæiske model, og ikke lade sig blive til en blanding af, hvad der sker i USA og Kina. "Det er vores europæiske model, der har gjort Europa til det bedste sted at leve i hele verden. Nogensinde i verdenshistorien. Det, der gør det specielt, er jo, at der er en social kontrakt. Vi skaber velstand, som vi veksler til velfærd. Og hver eneste af os er regnet med i det projekt. Jeg vil gerne være med til at fortsætte med at bevise, at vi kan en hel masse i Europa," siger Margrethe Vestager, som ikke er færdig med at kæmpe for forholdene i den digitale verden. "Det er jo nu, at vi endelig har fået fat i de sociale medier og arbejder for, at de bliver tryggere at bruge og mindre afhængighedsskabende, og at vi arbejder aktivt mod vold, børnemisbrug og andet ulovligt online indhold. Det er også nu, vi er ved at lære, hvad kunstig intelligens er, og hvad det gør ved os. Hvordan vi kan bruge det, og hvordan det kommer til at præge vores liv fremover," siger Margrethe Vestager.
Kilder: Politiken, s. 18-22, 1

Det digitale indre marked: Unge skal have adgang til troværdig information
I et debatindlæg i Politiken skriver Dicle Duran Nielsen, adm. direktør, Danske Medier; Christine Ravn Lund, forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd; Karen Rønde, direktør, Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, blandt andet: "Techgiganterne tager ikke nok ansvar for det, der deles på deres platforme. Det er en kæmpe demokratisk udfordring, der både bidrager til øget polarisering i samfundet og mindre tillid til vores demokratiske institutioner, herunder ansvarlige redaktionelle medier. Mange danskere oplever desværre, at det bliver sværere at skelne mellem sandfærdige og utroværdige nyheder på techplatforme. [...] sikkerhed om, hvad der er sandt eller falsk, kan i sig selv føre til passivitet og handlingslammelse, da det bliver vanskeligt at deltage i den demokratiske debat og i demokratiske aktiviteter, hvis man ikke kan vurdere sandhedsværdien af informationerne. [...] Problemerne forværres yderligere af den hastige udvikling i kunstig intelligens (AI), hvor AI-værktøjer kan forstærke spredningen af misinformation ved at levere manipuleret indhold og ukorrekte svar. [...] På grund af manglende politisk regulering gennem tiden har techgiganterne vokset sig så store, at de kan påvirke samfundsudviklingen og undergrave demokratiske institutioner. I årevis har techvirksomhederne vist os, at de ikke selv tager ansvar for de skadelige konsekvenser, som deres forretninger har for demokrati, trivsel og pålidelig information. [...] Danske politikere og myndigheder bør aktivere den lovgivning, der allerede er tilgængelig gennem håndhævelse af EU-regler som Digital Markets Act, Digital Services Act og AI Act, som blandt andet vil forpligte techgiganterne til at bekæmpe misinformerende indhold. Samtidig er der behov for effektive, bindende håndhævelsesværktøjer i forbindelse med tvister med techgiganterne, som man allerede har introduceret i lande som Canada, Australien og Storbritannien. [...] Vi skal styrke børn og unges digitale dannelse, teknologiforståelse og kritiske tænkning, så der er en klar bevidsthed om forskellen på de frie medier og techgiganterne. [...] Demokratisk oplysning skal styrkes på EU-niveau: Frie medier og valid oplysning spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund. EU-Kommissionen skal leve op til sin vision om at styrke troværdig information i henhold til Ursula von der Leyens guidelines om et 'europæisk demokratiskjold'."
Kilde: Politiken, s. 6

Det digitale indre marked: De danske medier ligger, som de har redt
I en kommentar i Politiken skriver Pernille Tranberg, tidl. chefredaktør på Tænk og nu rådgiver i dataetik og digitale medier, blandt andet: "De seneste uger har mediebranchen kritiseret et eksperiment, Google udfører, hvor 1 procent af de danske brugere ikke får vist nyheder af deres søgemaskine. Mediernes kritik går på, at søgegiganten dermed fjerner adgangen til troværdigt indhold - endda uden at informere brugerne om eksperimentet - og at det rejser alvorlige demokratiske og konkurrenceretlige bekymringer. Ja, to ministre, digitaliseringsministeren og kulturministeren, er i oprør og har sågar skrevet til Googles øverste chef, Sundar Pichai, fordi de mener, at Google spiller tombola med danskerne. Syv andre lande er en del af Googles eksperiment, som man dog har fået stoppet i Frankrig. To danske EU-parlamentarikere har rejst sagen over for kommissionen, idet de tvivler på, at Google har ret til at gøre det, de gør. [...] Medierne selv er storforbrugere af Googles værktøjer, inklusive hele overvågningsdelen med datadeling via cookies, og så godt som ingen af de brede medier har omtalt de mange europæiske og etisk ansvarlige alternativer, som er opstået for igen at afgå ved døden, fordi brugerne blev hos Google. EU har reguleret ved at beordre Google til at tilbyde alternative søgemaskiner, men Google har udført det på en for dem snild måde, så alternativerne ikke er blevet valgt. Og det har de brede medier heller ikke beskæftiget sig med. Der mangler fokus på, at vi svigter europæiske produkter og tjenester. Vi ligger således også, som vi selv har redt. Medierne burde tage mere kritisk fat i vores digitale afhængighed og hjælpe os ud af Googles, Metas og Microsofts klæbende edderkoppespind. [...] En rapport fra regeringens ekspertgruppe, der udkom torsdag, viser nogle veje hen imod mere teknologisk suverænitet. [...] Det anbefales, at politikerne stopper med primært at bruge Facebook i deres kommunikation, og at der købes europæisk, så snart der er mulighed for det. Især den offentlige sektor bør gå forrest. Hvorfor ikke købe en fransk eller tysk cloud-service, der beskæftiger folk og betaler skat i Europa i stedet for en amerikansk, der ofte bor i skattely, bekæmper fagforeninger og er uenig i europæisk lovgivning? Medierne bør tage fat i agendaen 'teknologisk suverænitet', påpege problemerne ved techgiganternes kvælertag, men endnu vigtigere beskrive de mange nye veje, som der er masser af eksempler på rundt omkring i bl.a. Europa. Endelig bør de holde politikerne op på at gøre noget af alt det, som rapporten om digital infrastruktur anbefaler, ligesom de holder dem op på mange af deres klimaløfter."
Kilde: Politiken, s. 3

Konkurrence: Alle i Bruxelles taler om en rapport, der sætter konkurrenceevne over alt andet
I et interview med Kristeligt Dagblad siger den tyske økonom, Philipp Lausberg, at EU´s dårlige konkurrenceevne overskygger unionens social- og klimapolitik. interviewet tager udgangspunkt i fhv. formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghis dystre rapport om Europas konkurrenceevne. "Det her er den mest overbevisende og detaljerede rapport de seneste mange, mange år om, hvordan man skal tilgå økonomisk politik i EU,” siger Philipp Lausberg. Han er politisk analytiker ved tænketanken European Policy Center i Bruxelles. Draghis rapport har lavet enorm larm og fyldt meget i den politiske debat både internt i medlemslandene, men også i Europa-Parlamentet. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har føjet rapportens vigtigste pointer til de nye kommissærers opgaveområder. I rapporten skriver Draghi, at Europa er alvorligt udfordret på konkurrenceevne, især af Kina og USA. Blandt andet er Europas tech-industri langt bagefter USA og Kina. Det vil få negativ på Europas velfærd og velstand, pointerer Draghi i rapporten. "Her i Bruxelles fornemmer man, at forretningslivet aldrig tidligere har været mere negativt over for EU. Den seneste kommission var meget optaget af den grønne dagsorden og arbejdede med reguleringer. Det oplevede man som pisk, der gjorde livet mere besværligt for virksomheder. Nu har Kommissionen forstået, at man snarere skal finde guleroden frem," siger Philipp Lausberg. Den holdning deler Draghis rapport, som foreslår, at der skal investeres markant i det europæiske erhvervsliv. Blandt andet foreslår Draghi, at EU-medlemslandene optager fælles gæld for at forbedre unionens forsvars- og konkurrenceevne. Phillipp Lausberg forudser som følge af Draghis anbefalinger, at EU´s social- og klimapolitik vil blive overskygget af forsøget på at forbedre konkurrenceevnen. Og det kan gøre det sværere for EU at nå i mål med ambitionen om at reducere CO2-udledningen med 90 procent i 2040, mener Philipp Lausberg. "Hvis du vil nå målene for den grønne omstilling, må du have strenge regler og investeringer. Men jeg ser ikke viljen til at føre det igennem. Du ser mange i EPP, der snarere vil tilbagerulle reguleringer, der blev indført i sidste periode," forklarer Philipp Lausberg. Draghis rapport nævner også, at konkurrenceevnen hæmmes af, at elpriserne i Europa er to til tre gange højere end i USA og Kina. Den nyudnævnte, danske energikommissær, Dan Jørgensen (S) har fået til opgave at nedbringe energipriserne i Europa, men den opgave bliver noget af en mundfuld, mener Philipp Lausberg. "Når det handler om energi, ligger magten primært i medlemslandene. Især hos de store lande som Tyskland og Frankrig, der næppe er villige til at afgive kontrollen over energipolitikken," forklarer Philipp Lausberg.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12