EU i dagens aviser fredag den 13. februar 2026

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: EU-topmøde: Konkurrenceevne og indre marked i centrum i 2026
Ritzau skriver, at EU's konkurrenceevne er i fokus på et uformelt EU-topmøde i Belgien. EU's præsident, António Costa, siger, at 2026 vil være året, hvor EU fokuserer på konkurrenceevne. Sidste års fokus var på forsvar, hvilket resulterede i øgede forsvarsinvesteringer via Safe-lån. Costa håber, at EU-lederne vil finde løsninger, der vil styrke EU's samlede økonomi markant. "Vi skal styrke vores konkurrenceevne for at skabe kvalitetsjob og styrke vores økonomiske model," siger António Costa. Han peger på, at EU skal færdiggøre det indre marked, styrke handelsaftaler og sænke energipriserne. Ritzau skriver, at Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holdt et fælles pressemøde før et uformelt EU-topmøde i Belgien. De understregede behovet for hurtig handling for at styrke konkurrenceevnen. Merz sagde, at beslutninger skal forberedes nu til det næste formelle EU-topmøde om fire uger. Macron delte følelsen af, at det haster med at styrke Europas konkurrenceevne. EU's præsident, António Costa, håber, at landene vil samle sig om konkrete punkter, som EU-Kommissionen kan forberede til topmødet i marts. Ritzau skriver, at statsminister Mette Frederiksen talte for europæisk uafhængighed af stormagter som USA og Kina ved et EU-topmøde i Belgien. Hun fastslår, at Europa ikke længere har råd til at være afhængig af nogen, da handel bruges som pressionsmiddel. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ønsker at "rive barriererne ned" på det indre marked for at gøre Europa til en "global gigant". Mette Frederiksen understreger, at Europa har "vanvittigt travlt" med at mindske afhængigheden af andre lande inden for olie, gas og nye teknologier. Danmark støtter tiltag for at styrke det indre marked og indgå handelsaftaler med andre dele af verden. Ritzau skriver, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron efter et uformelt topmøde torsdag siger, at EU skal have energipriserne ned og investere i innovation gennem fælles EU-gæld. Macron fremhæver, at der var opbakning til at skabe energimotorveje i Europa og åbne for, at europæiske virksomheder kan etablere sig i andre EU-lande hurtigt. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har åbnet for, at en mindre gruppe af lande kan gå videre med forslag, der kan styrke konkurrenceevnen. Von der Leyen sagde i EU-Parlamentet: "Vi har brug for at få det over målstregen." Ritzau skriver, at EU-landenes ledere er enige om flere konkrete forslag, der kan styrke EU's konkurrenceevne. EU's præsident, António Costa, mener, at torsdagens "strategiske brainstorm" om konkurrenceevne har været en succes. Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var EU-landenes ledere enige om, at EU-Kommissionen på topmødet i marts skal præsentere en køreplan for styrkelse af det indre marked. Der er også enighed om, at der årligt skal præsenteres en rapport om forenkling af regler, siger von der Leyen. Statsminister Mette Frederiksen åbner for et EU i flere hastigheder, så villige lande kan gå videre uden at blive blokeret. Udspillet støttes af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, der vil fremme bl.a. kapitalmarkedsunionen – også via forstærket samarbejde. Frederiksen bakker desuden op om “køb europæisk”-krav og mere statsstøtte i en ny geopolitisk virkelighed. Formand for Det Europæiske Råd António Costa siger, at der er bred enighed om at bruge sådanne redskaber målrettet i strategiske sektorer.

I en analyse i Politiken skriver Frank Hvid, at Europa står over for en »geopolitisk og geoøkonomisk nødsituation«, hvor investeringer og fjernelse af væksthæmmende barrierer er nødvendige for at undgå at blive overhalet af USA og Kina. Emmanuel Macrons udmelding kommer i forlængelse af Draghi-rapporten fra 2024, der advarer om, at EU skal foretage store industripolitiske reformer. Gabriel Zucman mener dog, at USA og EU står lige i velstandsudvikling.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag; Altinget.dk, torsdag; Politiken, fredag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Frederiksen i München: Europa skal tage ansvar for egen sikkerhed
Ritzau skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) deltager i en sikkerhedskonference i München fredag-lørdag, hvor hun vil fremme behovet for at styrke den europæiske forsvarsindustri. Hun understreger, at Europa skal tage ansvar for sin egen sikkerhed i en ny verdensorden. "Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed," siger statsministeren. Inden konferencen deltager hun i et uformelt møde med EU's stats- og regeringschefer i Belgien for at diskutere europæisk konkurrenceevne. Hun henviser til, at EU-landene har givet hånd på, at unionen skal kunne forsvare sig selv senest i 2030. Berlingske skriver, at europæiske ledere er mindre blåøjede og mere kampberedte over for USA efter en amerikansk kølhaling i München. Flere europæiske ledere signalerer vilje til at sætte hårdt mod hårdt, udløst af Trump-regeringens pres mod Danmark og Grønland. Macron beskylder amerikanerne for at »vise foragt« for EU og ønske, at unionen »rives fra hinanden«. NATO vil opbygge en større tilstedeværelse i Arktis med bidrag fra Tyskland, Storbritannien og Sverige. Kristeligt Dagblad skriver, at et advarselsskilt er hængt op over den internationale orden forud for sikkerhedskonferencen i München. Sidste års konference markerede begyndelsen på USA's ydmygelse af de europæiske partnere. Wolfgang Ischinger efterlyser "et mere selvberoende EU". Krisen om Grønland har fået europæerne til at vågne op. Erik Jones forudser, at USA vil vågne op til et stærkere og mere selvbevidst Europa om 15-20 år. Den EU-hær, som forsvarskommissær Andrius Kubilius har efterlyst, ligger ikke lige for. Information skriver, at det bliver svært for Europa at forsvare sig selv uden USA. NATO's generalsekretær Rutte fastslog i Europa-Parlamentet, at Europa ikke kan forsvare sig uden USA. Sikkerhedsanalytikere mener dog, at det er muligt, men det vil kræve en massiv indsats. Tænketanken Bruegel vurderer, at et russisk angreb på NATO vil være svært at håndtere uden amerikansk støtte. Der er pt. omkring 80-85.000 amerikanske soldater i Europa. Juliana Süß påpeger, at et moderne forsvar afhænger af rumbaserede kapabiliteter, og at USA har mulighed for at påvirke europæiske våbensystemer. Weekendavisen skriver, at NATO vakler, fordi det politiske fundament skrider, og at nationalismens genkomst er et grundproblem. NATOs generalsekretær, Mark Rutte, sagde i Europa-Parlamentet: »Keep on dreaming.« Trump har truet både dansk territorium og Europas politiske og økonomiske suverænitet. Europas ledere er konfronteret med behovet for en ny balance i det transatlantiske partnerskab. På sikkerhedskonferencen i München skal de forholde sig til Ukraine, Grønland/Arktis og et nyt NATO med et stærkere Europa. Det handler i sidste ende om lederskab og værdier.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag; Information, fredag, s. 10-14; Weekendavisen, fredag, s. 13


Andre EU-historier: Prioriterede emner

Nabopolitik: Orbán vil stoppe Ukraine-støtte og prioritere EU’s konkurrenceevne
Ritzau skriver, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, opfordrer før et topmøde EU-landene i Belgien til at stoppe støtten til Ukraine og i stedet bruge pengene på at styrke Europas konkurrenceevne. Orbán har fået Tjekkiet og Slovakiet med i en gruppe på nu tre EU-lande, der ikke længere vil støtte Ukraine. De tre lande valgte at stå uden for det lån på 90 milliarder euro, som de resterende 24 EU-lande på topmødet blev enige om at give til Ukraine i 2026 og 2027. Lånet blev onsdag godkendt af et flertal i EU-Parlamentet.

Kilder: B.T., torsdag, Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Energi: Dan Jørgensen vil stille sikkerhedskrav til EU-støttede energiprojekter
Jyllands-Posten skriver, at EU-kommissær Dan Jørgensen (S) vil stille sikkerhedskrav til energiprojekter, der søger EU-penge, for at sikre mod fysiske aggressioner og cyberangreb. Jørgensen erkender, at EU er udfordret af forholdet til USA. Han understreger vigtigheden af ikke at være afhængig af lande, der kan blive fjender, og pointerer, at Europa skal kunne forsvare sig selv. "Det er ikke godt at være afhængig af lande, som kan blive din fjende fra den ene dag til den næste," siger Dan Jørgensen. Han fremhæver også Europas energiomstilling som en succeshistorie, men understreger, at der skal stilles krav til sikkerheden for at få del i EU-midler.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 12

Andre EU-historier

Klima: EU-ledere vil lempe CO2-kvoter – von der Leyen forsvarer ETS
Altinget.dk skriver, at flere EU-ledere ønsker at svække kvotehandelssystemet (ETS) for at lette presset på industrien og sænke CO2-prisen. De frygter, at grøn regulering og høje energipriser skader konkurrenceevnen. Andre advarer om, at en udvanding vil underminere investeringer og forsinke klimamålene for 2050. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen forsvarede ETS og fremhævede, at udledningerne er faldet markant siden 2005, mens økonomien i de omfattede sektorer er vokset. Hun understregede, at dekarbonisering og konkurrenceevne kan gå hånd i hånd.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Sikkerhedspolitik: Trump holder fast i Grønland – Nato-plan ændrer ikke ambitionen
Børsen skriver, at en fremtidig annektering af Grønland stadig er på Donald Trumps dagsorden, selvom en storstilet Nato-plan for Arktis er indgået. Peter Viggo Jacobsen fra Forsvarsakademiet mener, at Trump er uforudsigelig. Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet ser Natos plan som en måde at europæisere Arktis, men advarer om, at Danmark kan miste indflydelse. Han mener, at Grønland kan vælge en associeringsaftale med USA. Marc Jacobsen fra Forsvarsakademiet vurderer, at Grønland kigger mere mod europæiske allierede. 

Kilder: Børsen, torsdag

Grundlæggende rettigheder:  EU-undersøgelse: Danske kvinder topper i vold i parforhold
Weekendavisen skriver, at Morten Kjærum, tidligere direktør ved Institut for Menneskerettigheder og direktør i EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder, i 2014 var tovholder for en europæisk undersøgelse af vold mod kvinder. Undersøgelsen viste overraskende, at de nordiske lande lå langt over EU-gennemsnittet i negativ forstand. For eksempel sagde hver tredje danske kvinde, at de havde oplevet fysisk eller seksuel vold i et parforhold, mens det i resten af EU gjaldt i gennemsnit for cirka hver femte.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 4-5

Energi: Energiø Bornholm bliver markant dyrere
Berlingske skriver, at Energiø Bornholm er blevet dyrere, og at kritikken er taget til. Klimaøkonomisk tænketank CERI mener, at statsstøtten pr. dansker er steget fra under 3.000 kroner til nu mellem 7.100 og 10.200 kroner. EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen, har sat milliarder i EU-støtte af til projektet. Ifølge økonomiprofessor Jette Bredahl Jacobsen er energiøen blevet dyrere samfundsøkonomisk.

Kilder: Berlingske, torsdag

Migration: EU vedtager nye asylregler med modtagecentre uden for Europa
Altinget.dk skriver, at EU-Parlamentet har vedtaget nye asylregler, der markerer et skifte i EU’s migrationspolitik. Reglerne gør det lettere at sende migranter tilbage og åbner for at flytte asylansøgere til modtagecentre uden for EU. Samtidig indføres en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande. Ifølge migrationsekspert Bernd Parusel indebærer modellen risici, herunder afhængighed af tredjelande og politisering af asylprocessen, hvilket kan udhule asylretten og påvirke EU’s udenrigspolitik.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Udenrigspolitik: EU truer Israel med sanktioner efter Vestbredden-plan
Weekendavisen skriver, at Israels regering vil udvide kontrollen med områder på Vestbredden under palæstinensisk administration. Forsvarsminister Israel Katz udtalte, at de vil fortsætte med at dræbe ideen om en palæstinensisk stat. EU kaldte beslutningen »endnu et skridt i den forkerte retning« og fastholdt, at sanktioner »stadig er på bordet«, herunder en mulig suspendering af dele af handelsaftalen med Israel. Lars Løkke Rasmussen kritiserede også beslutningen.

Kilder: Weekendavisen, torsdag

Sikkerhedspolitik: Analyse: EU bør skabe fælles hær uden USA som garant
I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at EU skal skabe en europæisk hær som svar på Ruslands trussel, da USA ikke længere er en sikkerhedsgarant. Max Bergman mener, at EU skal "aktivere unionen og gøre EU til Europas Pentagon". Ukraines præsident Zelenskyj har tidligere påpeget Europas manglende evne til at forsvare sig selv. Christine Nissen fra Tænketanken Europa er skeptisk over for Bergmans løsning og peger på vanskelighederne ved at skabe et forsvars- og forsvarsindustrielt samarbejde i EU.

Kilder: Børsen, fredag, s. 18

Finansielle anliggender: Analyse: USA’s gældsbombe vokser – overstiger snart hele EU’s
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, at USAs statsfinanser er på en uholdbar kurs med en gæld, der snart overstiger samtlige EU-landes. Rentebetalinger er ved at blive en belastning, hvilket forklarer Donald Trumps fokus på rentenedsættelser. Den amerikanske statsgæld vil nå 150 procent af BNP om ti år, hvis man omregner til EUs metode. Den Europæiske Centralbank (ECB) gjorde det samme som Japan ved at finansiere gigantiske underskud ved at sætte renten under nul, hvilket tillod en stor forøgelse af gælden.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 8-9

Retlige anliggender: Analyse: EU-svindelsag svækker Le Pens præsidentchancer
I en analyse i Weekendavisen skriver Aske Munck, at Marine Le Pens rolle i en appelsag om svindel med EU-midler gør det for belastende for hende at stille op til præsidentvalget næste år. Le Pen erkendte, at hendes parti havde brugt assistenter i Europa-Parlamentet til partiarbejde i Frankrig, men nægtede at have været bevidst om noget ulovligt. Anklageren anbefaler en straf på tre års fængsel, hvoraf ét år ubetinget, samt fratagelse af valgbarheden i fem år. Munck vurderer, at Le Pen næppe kan vinde valget i 2027, især da hun har erkendt sin rolle i svindlen.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 11