Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. januar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 13. januar 2023



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Dansker i Moskva: Jeg forstår ikke det store had til russerne
Flere af dagens aviser bringer artikler, interviews og analyser om krigen i Ukraine og udviklingen i Europa på grund af krigen.

Kristeligt Dagblad bringer et interview med Steen S. Sørensen, som er en af de få danskere tilbage, som stadig er bosat i Moskva. Han fortæller blandt andet, at der ikke er mange danskere tilbage i Rusland grundet de sanktioner fra blandt andet EU og USA, som har gjort det svært for de fleste at drive forretning og arbejde. Men ifølge Steen Sørensen har sanktionerne ikke været så ødelæggende, som landene havde håbet på, da der ifølge ham er meget lidt, som har forandret sig i hverdagen. "Jeg gik ud og handlede i det lokale supermarked, og der manglede intet overhovedet. Selvfølgelig er der forsvundet nogle mærker fra Vesten, men de er blevet erstattet af andre fra Indien, Kina, Sydamerika eller Tyrkiet. Hylderne i forretningerne har aldrig manglet noget," fortæller han. Han påpeger desuden, at den russiske inflation er helt nede på 12 procent, efter at have været oppe på 18 procent i foråret, og er altså væsentligt under mange EU-lande. "Selvfølgelig er der prisstigninger, og folk har mistet deres job, fordi virksomheder har trukket sig ud af landet. Det er den russiske middelklasse, der mærker det mest. De forbrugte vestlige mærkevarer, som er forsvundet. De lavere lag i samfundet, som altid har forbrugt lokalt producerede varer, har ikke mærket noget,” siger han. Steen Sørensen bliver spurgt om han har noget håb på vegne af Ruslands fremtid, hvortil han svarer: "Jeg tror, at handlen mellem EU og Rusland meget hurtigt vil komme tilbage, når krigen er ovre. Jeg er ikke sikker på, at demokrati, som man har det i Danmark, nogensinde kommer til at eksistere i Rusland. Der er i hvert fald lang vej igen."

Den bosniske-serbiske leder, Milorad Dodik, tildelte i søndags den højeste orden til den russiske præsident, Vladimir Putin. Det skriver Weekendavisen. Putin modtager ordenen for "patriotiske omsorg og kærlighed til Republika Srpska". Beslutningen er blevet mødt med fordømmelse fra den amerikanske ambassade i Sarajevo samt Europa-Kommissionens udenrigspolitiske talsmand, Peter Stano, som mindende de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina om, "hvor vigtigt det er for EU, at retsstatslige principper respekteres".

I et indblik i Jyllands-Posten skriver Helene Kristine Holst, Morten Pihl, Didde Venzel og Kaare Kronberg Jensen, journalister på avisen, blandt andet: "I hjertet af København ligger en russisk organisation, der siden juli i fjor har været på EU's sanktionsliste for at drive et netværk af "påvirkningsagenter" og sprede russisk propaganda. Alligevel er den fortsat aktiv. [...] Fra sin adresse i Vester Voldgade nær Rådhuspladsen er organisationen fortsat aktiv, selvom sanktionerne betyder, at europæiske banker bl.a. er forpligtet til at standse alle pengestrømme til og fra organisationen. I Danmark administrerer Erhvervsstyrelsen EU-sanktionerne, men her har man ikke modtaget indberetninger om indefrosne midler hos Rossotrudnichestvo eller Ruslands Hus. [...] Det får nu Erhvervsstyrelsen til at skrive i en mail: "På baggrund af JP's henvendelse undersøger Erhvervsstyrelsen nu de nærmere forhold mellem de to organisationer. Vi ser blandt andet på, om ”Ruslands Hus/ Russisk Center for Videnskab og Kultur” kan siges at være ejet eller kontrolleret af ”Rossotrudnichestvo” og dermed være omfattet af EU's sanktioner." Ifølge Kim B. Olsen, der er analytiker med særligt fokus på sanktioner i EU's udenrigsog sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), vidner det om, at det kan være yderst vanskeligt at gennemføre EU-sanktioner i det enkelte medlemsland, og det er med til at udhule sanktionernes effektivitet. [...] "Med det sagt så er der her tale om Rossotrudnichestvo, der er en central aktør i den russiske stats ageren i udlandet, og en organisation, man har fokuseret meget på fra EU's side at fordømme som fremmende for russisk propaganda." [...] Danmark er ikke det eneste sted, hvor problematikken er aktuel. I Tyskland kritiserer eksperter, at Rossotrudnichestvo via Ruslands Hus i Berlin fortsætter sine aktiviteter trods EU-sanktioner. [...] "Organisationen spiller en ganske særlig rolle som Kremls forlængede arm, og den er meget synlig i en lang række EU-lande, hvor den kan spille en underminerende rolle," siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker hos DIIS, og som har beskæftiget sig med russisk politik og militære virkemidler. [...] "I sin begrundelse for sanktionerne skriver EU, at Rossotrudnichestvo er det vigtigste statslige russiske agentur, som udøver Kreml's såkaldt bløde magt. "I mange år har det fungeret som paraplyorganisation for et netværk af russiske landsmænd og påvirkningsagenter," skriver EU. Agenturet finansierer desuden forskellige diplomati- og "propagandaprojekter" og har tydeligt tilkendegivet dets støtte til den russiske angrebskrig i Ukraine, lyder det bl.a. i begrundelsen. Sanktionerne skal ifølge EU sikre, at midlerne "ikke længere kan anvendes til at støtte det russiske regime".

Berlingske bringer et debatinterview med historikeren Thorkild Kjærgaard, som er af den overbevisning, at Ukraine selv kan afslutte krigen. I debatinterviewet kan man blandt andet læse: "Hvis Ukraine nedlægger våben, så har de de facto afgivet territorier til Rusland? "Rusland har intet ønske om at krænke Ukraines selvstændighed eller integritet, men ukrainerne skal forholde sig neutralt og holde sig langt væk fra NATO og EU," siger Thorkild Kjærgaard. "På det grundlag må der laves en orden, men jeg er ikke politiker." [...] "Ukrainerne har ført en udenrigspolitik, der svarer til at køre 130 km i timen i venstre side af vejen," siger Thorkild Kjærgaard. "Det har de gjort ved at insistere på at blive medlem af NATO og insistere på at knytte sig til Vesteuropa." [...] "Hvis Joe Biden havde svaret igen på samme måde og havde givet efter over for Rusland og var trådt frem på trappen foran Det Hvide Hus og havde sagt, at USA tager det som en selvfølgelighed, at Ukraine naturligvis ikke kan blive medlem af NATO eller EU, så ville Vladimir Putin kunne træde frem på verdensscenen som en af det 21. århundredes største statsmænd," siger han. "Det ville Biden ikke. USA vil ikke anerkende Rusland som en stormagt, så kommer krigen." [...] Endelig skriver du, at Ukraine-krigen hverken er i danskernes eller europæernes interesse. [...] "Rusland kan vi jo simpelthen ikke undvære. Rusland har været en ledende europæisk magt siden Peter den Store. Vi kan ikke undvære Rusland. Og hvis Rusland vender ryggen til os og allierer sig med Kina, så har vi Ukraine. Hvad skal vi med Ukraine?"

Information bringer en analyse af Niels lvar, journalist på avisen. Han skriver blandt andet: "Ruslands angrebskrig mod Ukraine er fastslået ulovlig af ICJ, FN's primære juridiske organ. Men hvordan skal den internationale retsorden håndhæves? Andre end domstole kan fælde domme og sanktionere. Parlamenterne i Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Holland samt Europa-Parlamentet, Europarådets Parlamentariske Forsamling, og NATO's Parlamentariske Forsamling har således alle vedtaget resolutioner, der erklærer Rusland for "statssponsor for terrorisme" eller udpeger Putins Kreml som "terrorregime". Information erfarer, at der nu foreligger et borgerforslag, om at Danmark skal følge deres eksempel. [...] Den Internationale Straffedomstol i Haag kaldes "sidste udvejs domstol". [...] Tvivlsomt er det dog, om den russiske præsident, Vladimir Putin, kan blive retsforfulgt af ICC for sit "kommandoansvar". Som præsident er Putin immun mod strafferetslig forfølgelse i udenlandske jurisdiktioner. Skulle ICC's anklagemyndighed alligevel retsforfølge ham, vil der givet blive rejst en sag om, hvorvidt retten har den bemyndigelse. [...] ICC-sporet synes dermed lukket for Putin - om ikke for andre anklagede. På den baggrund foreslår den tidligere britiske premierminister Gordon Brown nu et "særligt tribunal nedsat" til at føre straffesag mod Rusland for at have indledt angrebskrig i Ukraine.[...] Særdomstolen skal, foreslår Brown, bygge på de samme principper, som de allierede lagde til grund efter Anden Verdenskrig, da de til Nürnbergprocessen udarbejdede anklageskriftet mod Nazitysklands ledere for deres krigsforbrydelser."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 25; Jyllands-Posten, s. 1, 8-9; Weekendavisen, s. 13; Information, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Risikoen for en handelskrig om grønne milliardindustrier presser ny minister
Berlingske og Jyllands-Posten bringer i dag artikler om den nye erhvervsminister, Morten Bødskov (S) og hans nye politiske planer.

Danmarks nye erhvervsminister, Morten Bødskov (S), har erklæret, at hans første prioritet er at forhindre en handelskrig om grønne teknologier mellem USA og EU efter lanceringen af Inflation Reduction Act (IRA) af den amerikanske præsident Joe Biden. Akten afsætter omkring 2.500 milliarder kroner til at støtte grønne teknologier og accelerere USA's grønne omstilling, men den indeholder også betingelser for amerikansk jobdannelse og lokal forankring, som diskriminerer europæiske virksomheder. Dette har ført til bekymringer i EU om, at akten vil betyde, at europæiske virksomheder vil blive overhalet, og har ført til krav om lignende beskyttelsespakker fra EU. Derfor har EU-Kommissionen iværksat en ny undersøgelse, som ventes at være færdig i slutningen af januar, som skal forklare, hvilke konsekvenser IRA'en vil få for EU. Men ifølge Morten Bødskov, som tidligere på ugen mødtes med den amerikanske ambassadør for at tale om situationen, mener Bødskov, at man kan vende det amerikanske støtteprogram til en fordel for dansk erhvervsliv. "Det er EU's industripolitik, og det handler om mange arbejdspladser. Vi er ikke bange for konkurrence. Danske virksomheder er blevet verdensledende på grund af international konkurrence, og som et lille land med en åben økonomi har vi ingen interesse i, at vi kommer ud i en statsstøttekrig," siger Morten Bødskov. Vestas-direktør Morten Dyrholm er begejstret og mener, at IRA’en er en effektiv lovgivning, som vil give virksomheder som Vestas, og andre grønne virksomheder, gode betingelser for at investere i USA i de næste 10 år. "Jeg er skuffet over, at EU's første reaktion har været at kritisere amerikanerne for at gøre det rigtige. I EU er vi i en situation, hvor vi er langt fra at nå målsætningerne, så hvordan vil EU svare på amerikanernes offensiv ud over at beklage sig? Det venter jeg stadig på at se," siger Morten Dyrholm.

Berlingske skriver i dag, at den nye erhvervsminister, Morten Bødskov (S), fortæller at inflationshjælpepakken vil blive præsenteret senere i denne måned. Det er planen, at pakken skal betales delvist af "overnormale profitter" som følge af inflationen. Den nye erhvervsminister ønsker dog ikke at svare på, om der har været overnormale profitter i dansk erhvervsliv, og siger at EU arbejder på at definere og udmønte dette, og at de vil tage stilling til det senere. "Der kører et spor i EU, hvor diskussionen jo også kommer fra. De nærmere detaljer i det kan jeg ikke gå ind i nu og her. Det må køre sin gang i EU," siger Morten Bødskov og svarer til spørgsmålet, om regeringen følger EUs linje: "Ja, Kommissionen ser på, hvordan det skal defineres og udmøntes, og så tager vi stilling til det."
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 6-7

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Stort fund af sjældne jordarter i Sverige
LKAB, det statsejede svenske mineselskab, har netop offentliggjort et stort fund af sjældne råmaterialer. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Det blev offentliggjort under EU-Kommissionens besøg i byen Kiruna, hvor råmaterialerne er blevet fundet, hvor Kommissionen var mødt op i forbindelse med Sveriges formandskab for EU. Fundet kan medvirke til, at EU vil være mindre afhængig af sjældne jordarter fra Kina og styrke den grønne omstilling, siger den svenske energiminister, Ebba Busch. "Europa kan ikke være så afhængig af ét land. Det har vi set med afhængigheden af russisk gas. Og vi står med en lignende afhængighed af Kina, når det gælder sjældne jordarter. I dag bliver 90 procent af alle de sjældne jordarter, som vi er afhængige af, produceret eller raffineret i Kina. Også 60 procent af alt litium kommer fra Kina. Det er ikke holdbart. EU skal øge sin uafhængighed," siger hun, ifølge Berlingske. Præsident og CEO for LKAB Jan Moström, siger, at fundet vil få mærkbar betydning for hele Europa, da det er det største fund af sjældne jordarter i Europa.
Kilder: Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 17

Sikkerhedspolitik: Ukrainsk kamp mod cyberangreb model for hele Europa
Selv avancerede EU-lande kan lære af Ukraines evne til at modstå russiske cyberangreb. Det skriver Børsen. Det er Ollie Rehn, National Bank of Finland's chef, som uddeler de rosende ord til Ukraine. "Jeg beundrer Ukraine for deres evne til at modstå cyberangreb ved at bruge udenlandske datacentre og ved at flytte aktiviteter op i skyen. Brug af den såkaldte cloud troede vi ikke var sikkert, men erfaringerne fra Ukraine har givet os et andet svar," udtaler Ollie Rehn på et zoom-møde hos Peterson Institute for International Economics. Julia Friedlander, adm. direktør for Atlantik-Brücke, en tænketank i Berlin, fortæller, at det er de lande, som har opponeret kraftigst mod den russiske invasion af Ukraine, som nu bliver hyppigst udsat for cyberkrigsførelse.
Kilde: Børsen, s. 10

Økonomi: “Signifikante” rentehop på vej siger centralbankchef
Ifølge Olli Rehn, centralbankchef i Finland, så kan Den Europæiske Centralbank, ECB's inflationsmål kun opfyldes ved at indføre flere betydelige rentehop. Det skriver Børsen. Ollie Rehn sidder i ECB´s styrelsesråd og er en af de mest erfarne, når det gælder fastlæggelse af pengepolitikker for eurozonen. Ollie Rehn uddyber dog ikke, hvor højt renten skal op for at sikre et tilstrækkeligt fald i inflationsraten, men han gør opmærksom på, at inflationen har spredt sig til store dele af økonomien, og at ECB derfor er tvunget til at stramme pengepolitikken. Christine Lagarde, formand for ECB, udtaler, at "vi må vente, til at renterne hæves i et tempo på 50 basispoint i en periode." Ollie Rehn vil have genindført den finanspolitiske disciplin i EU-landene, og advarer om at lade pengene fosse ud af statskasserne, som man gjorde under Covid, og nu gør under energikrisen. Blandt andet ser Ollie Rehn gerne, at man foretager en justering af EUs fælles budgetkrav, som tager udgangspunkt i en statsgæld på maksimalt 60 procent af bnp og et underskud på maks tre procent af bnp.
Kilde: Børsen, s. 10

Klima: FN: De seneste otte år har været rekordvarme
FN's meteorologiske organisation, WMO, meddeler, at de seneste otte år er de varmeste år, der er registreret siden målinger begyndte for over 140 år siden. Det skriver Berlingske. "De seneste otte år var det varmeste, der er registreret globalt, drevet af en stadig stigende koncentration af drivhusgasser og akkumuleret varme," skriver WMO i en meddelelse. EU's klimatjeneste, Copernicus, nåede tirsdag frem til samme konklusion. Og tendensen ser ud til at stige, ifølge FN's meteorologer.
Kilde: Berlingske, s. 6

Migration: Migranter sendes nordpå til byer med venstreorienteret styre
Berlingske skriver i dag, at Italiens nye højreregering, med Giorgia Meloni i spidsen, har fundet på en undskyldning for at drille modstandere af en stram udlændingepolitik. Den officielle forklaring på de nye regler er, at når NGO-redningsskibe fyldt med migranter bliver sendt ud på lange sejlture i hårdt vintervejr, er det for at aflaste de overfyldte syditalienske modtagecentre. Derfor er Livorno, Salerno, Taranto, Bari, Ravenna og Ancora, byer som ligger i Norditalien, netop blevet udpeget som alternative anløbshavne. Og de har alle en ting til fælles: at de er regeret af centrumvenstre-koalitioner. "Den sydlige del af landet skal naturligvis ikke tage hele slæbet. Men jeg har lidt svært ved at se logikken i regeringens strategi," lyder det fra Valeria Mancinelli, der er borgmester i midtitalienske Ancona. Regeringens regler for NGOer beskriver, at de ikke længere må samle migranterne op i flere "portioner" og skal straks efter hver redningsaktion søge i havn. Derudover kan migranterne kun gå fra borde i de byer, som myndighederne angiver. Ellers er konsekvensens bøder og, i grove tilfælde, konfiskering. I årevis har Italiens højrefløj kaldt ngoskibene for "migrant-taxier" og tilbage i 2018-2019, da Matteo Salvini var indenrigsminister, fik ngo-skibene totalforbud mod at anløbe italienske havne. Det udløste store konflikter med EU. Italien bliver mere og mere presset af migrationen, og tendensen ser ud til at fortsætte. Derfor tryglede Meloni, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, under et møde tirsdag, om at sætte migrationen over Middelhavet øverst på EUs dagsorden. Von der Leyen lovede at gøre sit bedste.
Kilde: Berlingske, s. 12

Klima: Heunicke må beskytte naturen mod tobaksindustrien
Berlingske bringer en kommentar af Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change, og Niels Them Kjær, chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. De skriver blandt andet: "4,5 billioner. Eller 4.500 milliarder. Eller 575 for hver eneste indbygger her på kloden. Så mange cigaretfiltre ender i naturen hvert eneste år, estimerer det videnskabelige tidsskrift Environmental Research. [...] Cigaretskod er den største enkeltkilde til plastforurening i verden. [...] Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at tobaksproducenterne fra i år skal betale for kommunernes opsamling af cigaretskod. En indsats, der årligt beløber sig i omkring 32 millioner kroner. [...] På kort sigt bør tobaksproducenterne betale et gebyr, hver gang de sætter filter på en cigaret. På længere sigt skal filtrene væk. Det kan passende ske i regi af FNs plastiktraktat - miljøets svar på Parisaftalen - som forhandles færdig i løbet af 2024. Målet er, at alle verdens lande forpligter sig til at dæmme op for det stadigt stigende forbrug af plastik. Miljøminister - og tidligere sundhedsminister - Magnus Heunicke bør gå forrest og samle EU til at kræve et globalt forbud mod cigaretfiltre."
Kilde: Berlingske, s. 26

Grundlæggende rettigheder: DI og DE afviser fortsat behov for kønskvoter
Information skriver i dag, at interesseorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv mener, at det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelserne hos de største danske virksomheder. Vi ser generelt markant flere mænd end kvinder i bestyrelserne, og udviklingen er træg. "Der er sket meget, det er vigtigt at understrege. Men det er slet ikke nok," mener Mikkel Haarder, som er underdirektør i Dansk Industri. Virksomhederne er ellers underlagt et lovkrav om at opstille mål for den kønsmæssige sammensætning i deres bestyrelser, men kun 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de 2,387 store virksomheder er kvinder. Kun 10 procent af bestyrelsesformændene er kvinder og i 44 procent af bestyrelserne er der ingen kvinder. Det viser et nyt notat fra analysebureauet Analyse & Tal. Udviklingen går dog fremad, men i meget langsomt tempo, og analysebureauet har regnet frem til, at vi skal helt hen i 2060 før der er lige mange mænd og kvinder i de danske bestyrelser. Bjarke Oxlund, ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheders peger på et nyt EU-direktiv som en eventuel løsning på ligestillingsproblemet. Direktivet gør det nemlig muligt at særbehandle det underrepræsenterede køn positivt, hvis der er to lige kvalificerede kandidater til en bestyrelsespost. Men han ser det ikke som en bæredygtig løsning. "Virksomhederne bliver pålagt en oplysningsforpligtelse og en skærpet omvendt bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater klager over udpegningen. Det bliver hurtigt noget, hvor man kan skændes om, om hvorvidt det er køn eller kvalifikationer, der spillede ind på beslutningen. Jeg frygter, det kan give konflikter," siger han.
Kilde: Information, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Energikrisen bliver et dystert tema i Davos
Om få dage vil årsmødet i World Economic Forum i Davos gå i gang. Det skriver Jyllands-Posten. Her vil energikrisen blive diskuteret i bredere perspektiv end den økonomiske krig mod Rusland. Der vil desuden også være et stort fokus på konsekvenserne af den globale energifattigdom. I disse dage foregår der også diskussioner imellem EU og USA om et muligt prisloft på olieprodukter, som skal ske efter samme model, der anvendes mod Ruslands eksport af råolie. Det vil indebære, at ingen i EU eller USA må medvirke til finansiering, forsikring og transport af russisk råolie, hvis prisen overstiger 60 dollars per tønde. Olieembargoen mod Rusland har vist sig mere effektiv end forventet, og det koster Rusland et dagligt tab på 160 millioner euro eller 1,2 milliarder kroner. "Vi vurderer, at eksporten vil falde yderligere med 120 mio. euro dagligt, når embargoen mod olieprodukter træder i kraft. Dermed vil der være tale om en halvering siden maj," skriver Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA).
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Institutionelle anliggender: Nye tiltag skal genskabe tillid til Europa-Parlamentet efter korruptionsskandale
Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at implementere en række nye tiltag efter korruptionsskandalen i december måned. Det skriver Jyllands-Posten. Roberta Metsola, parlamentets formand, har sat sig i spidsen af opgaven, som skal være med til at genskabe tilliden til EU. De nye tiltag omfatter blandt andet en karensperiode for tidligere parlamentsmedlemmer, mere kontrol med politiske assistenter og et centralt register over alle medlemmers møder, rejser og modtagne gaver. "Der var fuld opbakning til præsidentens forslag fra lederne af de politiske grupper," siger en talsmand for Metsola efter mødet. Transparency International har rost flere af tiltagene, men kritiserede dem for at "være fuldstændigt afhængige af selvhåndhævelse", som "ikke virker". Metsola nævner selv, at de "øjeblikkelige" tiltag kun er de første skridt imod "en bredere reform af Europa-Parlamentet". Lederne af de politiske grupper i Europa-Parlamentet er enige om vigtigheden af at komme hurtigt videre med reformerne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Interne anliggender: Derfor var jeg blandt de rekordmange, der stemte blankt
Kristeligt Dagblad bringer en klumme af Anders Thyrring Andersen, sognepræst og litteraturhistoriker, som blandt andet skriver: "Ved det seneste folketingsvalg den 1. november var der 46.272 blanke stemmer. [...] De fleste ser det som udtryk for en mistillid til det politiske system. Der kan samtidig være tale om utilfredse vælgere, som ikke føler, at nogen af partierne afspejler deres holdninger. Det kan også dreje sig om den efterhånden udbredte politikerlede. [...] Det er en aktiv handling, som signalerer, at man deltager uden at kunne sætte et kryds noget sted på stemmesedlen. [...] Dette udsagn kan jeg nikke genkendende til, for jeg var en af de 46.272, som stemte blankt i november. [...] Hvor er det borgerlige parti, som netop i kraft af sin borgerlighed vil arbejde for Danmarks udtræden af EU i den nuværende skikkelse? Ikke et eneste af de opstillede partier ved folketingsvalget i november er blot i nærheden af at repræsentere mine synspunkter."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Homoseksuel får opbakning fra EU-domstolen i sag rettet mod Polen
I EU er det ikke muligt at afvise en kontrakt med en freelance eller en person, som driver en enmandsvirksomhed, på grund af personens seksualitet. Det skriver Kristeligt Dagblad og Berlingske. Det er netop fastslået af Den Europæiske Domstol i en sag rettet mod Polen, hvor en homoseksuel mand, som havde sendt en julevideo om tolerance med sin partner, ikke længere blev tilbudt freelance jobs på en national tv-station, hvor han havde arbejdet i syv år.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 8

Klima: Lederen af årets klimatopmøde er direktør i arabisk olieselskab
Politiken skriver i dag, at lederen af det kommende klimatopmøde i Dubai, Sultan Ahmed Al Jaber, også er direktør for det arabiske olieselskab Abu Dhabi National Oil Company, som er en af verdens største olieproducenter. Miljøorganisationer kræver, at han trækker sig fra sin post som direktør, men det ser ikke ud til at være sandsynligt. Emiraterne fremhæver dog, at der er blevet investeret mere i at gøre olieproduktionen mindre klimabelastende, samt at selskabet, som Sultan Al Jaber også leder, investerer i vedvarende energi. Flere end 80 lande, med EU i spidsen, forsøgte på sidste års klimatopmøde at få udfasning af olie og gas med i den afsluttende tekst. Det mislykkedes dog, og i stedet ville de egyptiske værter skrive i formuleringen, at fossil gas skulle betegnes som klimavenligt. "Når det gælder reduktioner, gik topmødet i Egypten nærmest tilbage i forhold til Glasgow. Vi har ikke råd til gentagelser, hvor de fossile interesser får stor indflydelse på aftalen", lyder det fra Troels Dam Christensen, der leder sekretariatet i den danske miljøbevægelses paraplyorganisation, 92-Gruppen og fortsætter: "Der skal ske alvorlige fremskridt, hvis vi skal have nogen som helst chance for at undgå alvorlige klimaændringer. Derfor er det helt afgørende, at formandskabet spiller ind, og derfor er det meget bekymrende, at formandens interesser er blandet sammen."
Kilde: Politiken, s. 14

Institutionelle anliggender: Farvel, Norge - velkommen, Qatar
Weekendavisen skriver, at i begyndelsen af 2023 var gaslagrene i EU i gennemsnit fyldt op til 83,1 procent af fuld kapacitet. Det er over 30 procent over niveauet sammenlignet med for bare et år siden. Og det er på grund af, at efteråret og vinteren i Europa har været så mild. Og det overrasker alligevel nok mange, at det ikke er producenter af olie og gas, som har tjent mest på energikrisen i EU. Det er faktisk producenterne af sort kul og stenkul, som benyttes i kraftværker. I oktober 2022 var importprisen i Tyskland fem gange højere end i oktober 2020 i henhold til Statistisches Bundesamt, Tysklands statistiske kontor. Et bekymrende højt tal, når man også skal have klimaet med i tankerne. EU har vedtaget, at gas er klimavenligt i mange år fremover, og det samme er blevet sagt om kernekraft. I 2022 modtog EU mest gas fra Norge, som eksporterede 122 milliarder kubikmeter gas til EU og Storbritannien. Dermed er der nok mange, som undrer sig over, hvorfor Norge ikke kan forsyne EU med gas i fremtiden. Problemet er, at det forventes, at Norge så småt er ved at løbe tør for olie og gas, og at produktionen forventes at falde frem mod 2030. Derfor ser man nu mod Qatar som en stor leverandør af gas til EU, da Tyskland og andre lande i EU har indgået lange kontrakter med Qatar for levering af gas i flydende form, kendt som LNG.
Kilde: Weekendavisen, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Lidt mere lige
Weekendavisen skriver i dag, at kvinder i Danmark har en højere succesrate i konkurrencen om videnskabelige stillinger og fondsmidler end mænd. Tendensen ændrer ikke ved, at videnskabsmiljøet fortsat er mandsdomineret, og kun 24 procent af universiteternes professorer er kvinder, hvilket er under gennemsnittet i EU. Der er også ubalance i videnskabelige stillinger under professorniveauet. På ph.d.-uddannelserne er der flere kvinder end mænd, men kun på de tekniske og naturvidenskabelige områder er mandlige ph.d.'er i overtal. EU-Kommissionen har også en stor betydning, når det kommer til at reducere skævheder i kønsbalancen og skabe mere diversitet indenfor forskningens verden. I EU-Kommissionen er der blandt andet krav om, at forskningsinstitutioner skal udarbejde en Gender Equality Plan for at få del i EU's store rammeprogram Horizon Europe.
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Interne anliggender: Kolde hænder
I Danmark forventes der at mangle 90.000 personer på arbejdsmarkedet i 2030. Det skriver Weekendavisen. Regeringen ønsker at øge beskæftigelsen ved hjælp af forskellige tiltag, som skal øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer frem mod 2030. Men flere mener, at det måske er på tide at kigge på robotter til at løse de opgaver, der mangler arbejdskraft til. Økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet, som i dag er medlem af Reformkommissionen, har tilbage i 2017 været med til at udforme en rapport, som anslår, at omkring 40 procent af arbejdstimerne i Danmark kan automatiseres, men samtidig går robotternes indtog på arbejdsmarkedet langsommere end forventet, fordi det ikke har kunnet betale sig. Katja Mann, der er økonom ved Copenhagen Business School understreger også, at hele Europa kommer til at kæmpe med en aldrende befolkning, som vil betyde mangel på arbejdskraft. Hun påpeger, at der ikke umiddelbart virker til at være politisk vilje til at løse problemet med mere indvandring fra lande uden for EU. "Vi har et problem med demografiske forandringer, hvor mange mennesker går på pension nu, og vi har ikke haft stor indvandring de sidste år. Derfor er det naturligt for os at spørge: Kan man løse den mangel med robotter?" spørger hun. Cathrine Hasse, professor i fremtidsteknologi og leder af forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser ved Aarhus Universitet, fortæller at mange robotter er blevet skrottet, da de ikke fungerer i praksis. "EU har virkelig investeret massivt i at udvikle robotter, og det har man jo netop gjort i den forhåbning, at man kunne øge arbejdsudbuddet ad den vej," siger hun, men meget få robotter ender desværre som effektive hjælpere.
Kilde: Weekendavisen, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Qatar-gate
Weekendavisen skriver i dag, at i dag, cirka en måned efter, at den såkaldte Qatar-gate, hvor EU-Parlamentets tidligere næstformand, Eva Kaili, er blevet varetægtsfængslet grundet korruptionsskandalen, vil EU-Parlamentet nu forberede sig på at ophæve immuniteten hos flere andre mistænkte parlamentarikere.
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Sikkerhedspolitik: Aldrig mere Nord Stream: Længe ventet opdatering af samarbejdet mellem EU og Nato skal stoppe angreb på kritisk infrastruktur
Altinget skriver torsdag, at Nato og EU har indgået en ny samarbejdsaftale, der skal øge samarbejdet indenfor beskyttelse af kritisk infrastruktur, sikkerhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringer og udfordringerne fra svækkede globale forsyningskæder. Aftalen blev indgået tirsdag i Bruxelles, selvom det har været svært for Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og lederne af EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd, Ursula von der Leyen og Charles Michel, at nå til enighed i aftalen.
Kilde: Altinget, torsdag

Interne anliggender: Danmarks grå EU-eminence: "Vi var på mange måder et besværligt medlemsland fra starten"
Altinget skriver torsdag, at Poul Skytte Christoffersen, en tidligere topdiplomat, har været med i EU-samarbejdet siden Danmarks optagelse i 1973. Ifølge Poul Skytte Christoffersen har Danmark stadig har "berøringsangst" efter 50 år i EU, trods op- og nedture i samarbejdet.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Flere og flere danske unge tager praktik i EU: "Enormt positivt" og "vigtigt"
2022 var det år, hvor flest danske unge flyttede til EU for at blive praktikanter. Det skriver Altinget torsdag. Og de stigende antal danske praktikanter i EU-institutionerne møder stor begejstring. Det er kommet frem efter, at der er kommet en række initiativer, som skal være med til at skabe en større geografisk balance i EU's administrative systemer. Tallene for danske praktikanter i Europa-Parlamentet er steget fra 2015 til 2022 med hele 8 praktikanter mere i 2022, hvor der nu er 15 i alt. Ser man på EU-Kommissionen, er der sket en fordobling fra 2018 til 2022, fra 17-18 danske praktikanter om året til omkring 35 i det forgangne år.
Kilde: Altinget, torsdag

Det digitale indre marked: Overblik: Her er EU's digitale agenda i 2023
I 2023 skal EU-institutionerne forhandle om flere digitale emner, såsom datalovgivning, digitalt myndighedssamarbejde og kunstig intelligens. Det svenske formandskabs arbejdsprogram for første halvår af 2023 fokuserer også på flere digitale politikområder. Den digitale udvikling afspejler sig også i de lovgivningsmæssige prioriteter for EU-Kommissionen. Det skriver Altinget torsdag.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Advice: Digitaliseringsministeren skal mindske det digitale klimaaftryk
I et debatindlæg torsdag i Altinget skriver Anna Louise Henrichsen, public affairs-director, Advice, blandt andet: "At Danmark har fået en digitaliseringsminister, sender et klart signal om, at digitaliseringen nu endelig bliver set som et politisk spørgsmål, der kræver stillingtagen og løbende politiske beslutninger, som sikrer, at den sker på den rigtige måde. [...] Et godt første initiativ er at revidere den offentlige digitaliseringsstrategi og gøre bæredygtighed til den røde tråd, som forbinder alle strategiens punkter. I sin nuværende version nævner strategien kun tillid og retssikkerhed som værdier og grønne datacentre som noget, et fællesoffentligt samarbejde skal "identificere og udbrede veje til" - blandt andet gennem EU's grønne indkøbskriterier. [...] Samtidig med at der nu endelig skabes et nyt politisk rum for spørgsmål og udfordringer på det digitale område, bør der også skabes et bureaukratisk organ, som i stil med Datatilsynet behandler alle spørgsmål om bæredygtighed i det digitale rum. Det vil både sikre, at bæredygtighed ikke bare bliver et ansvar, som skubbes rundt mellem styrelser og instanser, og at implementeringen af EU-direktiver på det digitale område altid bliver med bæredygtighed i alle former for øje."
Kilde: Altinget, torsdag

Sikkerhedspolitik: Forsvarets top advarede personligt mod Ellemanns kronjuvel i regeringsgrundlaget
I et perspektiv i Børsen skriver Jesper Hvass, politisk korrespondent, blandt andet: "En af forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens største sejre i forhandlingerne om en ny regering går stik imod anbefalinger fra Forsvarets top. Det fortæller flere af de partiledere, der deltog i forhandlingerne om det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik i marts. Og det underbygger fortrolige udkast til aftalen om det nationale kompromis, som Børsen er i besiddelse af. [...] I stedet for at løfte forsvarsudgifterne til 2 pct. af bruttonationalproduktet i 2033 skal Danmark nu øge forsvarsbudgetterne med omkring 20 mia. kr. årligt allerede i 2030. “Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af bnp fra 2033 til 2030 svarende til 4,5 mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik,” står der i regeringsgrundlaget, “Ansvar for Danmark”. Men allerede da man indgik det nationale kompromis, var det på tale at tilføre Forsvaret flere penge hurtigere. Det blev dog droppet efter en militærfaglig anbefaling fra Forsvarskommandoen og forsvarschef Flemming Lentfer, der personligt præsenterede argumenterne for forhandlerne: Det var ikke muligt at opbygge de militære kapaciteter på kortere tid end en tiårig periode, lød det." [...] “Jeg undrer mig såre over, at i marts kunne det på ingen måde lade sig gøre at bruge flere penge på Forsvaret hurtigere, end vi aftalte. Men i regeringsforhandlingerne i november og december kunne det godt lade sig gøre,” siger den konservative formand, Søren Pape Poulsen. De Radikales tidligere politiske leder og nuværende forsvarsordfører Sofie Carsten Nielsen deler den opfattelse. “Jeg sad og forhandlede det nationale kompromis på De Radikales vegne. Og der blev i forhandlingerne spurgt, om vi kunne øge til 2 pct. hurtigere end i 2033. Og det var tydeligt, at den faglige indstilling var, at det skulle ske over en tiårig periode. Derfor aftalte vi, at vi skulle ramme 2 pct. i 2033,” siger Sofie Carsten Nielsen. [...] Forsvarsministeren har sendt et skriftligt svar, der ikke svarer på Børsens spørgsmål om den faglige anbefaling. “I foråret 2022 tog vi vigtige skridt i retningen af at styrke det danske forsvar og leve op til 2 pct. målsætningen i Nato. Men vi skal videre, og derfor har regeringen foreslået, at vi fremrykker indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed,” skriver Ellemann. [...] . Ifølge Søren Pape Poulsen skal det afklares, hvad der fagligt har ændret sig fra marts til december. Eller om den faglige indstilling i marts måske var politisk motiveret. “Jeg sidder med et indtryk af, at der har været nogle politikere, der har sagt til forsvarschefen og Forsvarskommandoen, at det skal være i 2033,” siger Søren Pape Poulsen. [...] “Man kan frygte, at en kommende forsvarsminister i forhandlingerne om en ny regering gerne ville have, at indrømmelserne i regeringsgrundlaget så ud af noget. Men hvis det ikke kan det blive til virkelighed, så bør man være ærlig om det,” siger Sofie Carsten Nielsen.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Klima: DN-formænds bøn til et nyt folketing: Vent med beslutning om gigantprojekt, før vi kender konsekvenserne
I et debatindlæg i Altinget skriver Maria Reumert Gjerding, Ole Damsgaard, m.fl., blandt andet: ” I de senere år er vi blevet mere og mere vidende om, hvor skidt en forfatning det danske havmiljø er i. Forurening med næringsstoffer, iltsvind, skadeligt bundfiskeri og klimaforandringer har medført, at ingen danske farvande i dag lever op til EU-kriterierne for god økologisk tilstand. Dertil kan man desværre lægge, at Danmark ikke lever op til hverken EU's havstrategidirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv eller vandrammedirektiv. [...] Vi finder det imidlertid bekymrende og paradoksalt, at man med den ene hånd vil beskytte havnaturen med en naturnationalpark og med den anden hånd etablerer store anlægsprojekter med potentielle skadevirkninger i selvsamme område. [...] Holmene er blevet præsenteret som et grønt projekt med et miljøskånsomt rensningsanlæg, grønne virksomheder, rekreative områder med cykling, kajak og andet. Alle positive elementer, men hvor grønt bliver Holmene i virkeligheden, når man medregner de konsekvenser, projektet kommer til at have for havnatur og miljø i Køge Bugt og omegn?"
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13. januar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark