EU i dagens aviser fredag den 13. oktober 2023

13. oktober 2023

Tophistorier

EU vakler i sin tilgang til Palæstina
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Israel efter lørdagens terrorangreb fra terrororganisationen Hamas. I Information kan man læse, at over to millioner mennesker i øjeblikket er fastlåst i Gazastriben, som potentielt vil stå over for en voldsom israelsk landinvasion. Israel har afbrudt vand-, strøm- og madforsyninger, hvilket gør civilbefolkningen stærkt afhængig af ekstern humanitær bistand. En kontroversiel udtalelse kom fra EU-kommissær for udvidelse, Olivér Várhelyi, som i et tweet proklamerede, at "Alle betalinger til Palæstina vil blive stoppet øjeblikkeligt." Dette førte til forvirring, da det blev klart, at Várhelyi ikke havde koordineret med andre EU-institutioner. EU havde ikke besluttet at indefryse bistandsstøtten til Palæstina. Ditte Brasso Sørensen, ph.d. i statskundskab og chefanalytiker i Tænketanken Europa, mener, at EU's forvirrede reaktion på situationen afspejler dybereliggende uenigheder mellem medlemsstaterne om Israel-Palæstinakonflikten. "På 24 timer kom der tre forskellige meldinger om bistandsstøtten til Palæstina," siger hun. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), og mange europæiske ministre har fordømt Hamas' angreb på Israel. Bistandsstøtte til Palæstina er blevet et symbolsk spørgsmål om Europas holdning i Israel-Palæstina-konflikten. Ditte Brasso Sørensen ser ligheder med EU-landenes splittede respons på Irakkrigen og siger: "EU er i dén henseende ikke en særligt veludrustet organisation og får enormt svært ved at forholde sig til denne konflikt." Til trods for forvirringen forventer Ditte Brasso Sørensen ikke, at EU vil stoppe nødhjælpen til Gazastriben. EU's umiddelbare udfordring er at rydde op i de modsatrettede udmeldinger og finde en klar linje for deres støtte til Palæstina.

I Politiken kan man læse, at Hamas har taget israelere og internationale som gidsler i Gaza. Ifølge en analyse fra tænketanken Chatham House bruges disse gidsler til at fremstille Israel som svagt. Gidslerne kan desuden bruges af Hamas som menneskelige skjolde for at afskrække israelske angreb. Gidsler har tidligere tjent som effektive forhandlingsbrikker for palæstinenserne. Et eksempel er sagen om Gilad Shalit, en israelsk soldat, der blev bortført i 2006 og senere udvekslet for 1.027 palæstinensiske fanger efter fem år. Finansminister Bezael Smotrich har udtalt på et regeringsmøde, at Israels forsvar bør "ramme Hamas voldsomt uden at tage større hensyn til gidslerne." Hamas kan have interesse i at få frigivet nogle af deres fængslede støtter i andre lande, herunder Georges Ibrahim Abdallah, som afsoner en livstidsstraf i Frankrig for mordet på en amerikansk militærattaché og en diplomat fra den israelske ambassade i 1982.

Dagens Politiken skriver desuden, at flere danskere allerede er vendt hjem fra Israel, efter krigen mellem Israel og Hamas er brudt ud. Udenrigsministeriets kriseberedskab arbejder på at organisere transport for de resterende danskere i regionen, der ønsker at vende hjem. I mødelokalet på femte sal i Udenrigsministeriet har embedsfolk samlet sig for at koordinere indsatsen. Deres primære fokus er, hvordan man bedst evakuerer danskere fra det konfliktramte område. Steen Hommel, direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, leder mødet. Hamas angreb på Israel har resulteret i dødsfald på begge sider. I Israel har over 1.200 mistet livet, mens i Gaza har tallet rundet 1.400, ifølge sundhedsministeriet i Det Palæstinensiske Selvstyre. På grund af den eskalerende situation har Udenrigsministeriet tilbudt evakuering til danske statsborgere i Israel og de palæstinensiske områder. Omkring 350 har udtrykt ønske om evakuering, mens 275 allerede er vendt hjem på egen hånd. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har annonceret, at Danmark vil sende et transportfly, C-130 Hercules, til Cypern for at støtte evakueringsbestræbelserne. Flyvninger for at hente danske statsborgere forventes at starte fredag. Rasmus Bøgh Johansen, souschef på den danske ambassade i Tel Aviv, understreger den spændte situation i Israel, hvor store dele af nationen forbereder sig på en mulig større operation i Gaza.

Berlingske bringer en analyse skrevet af Bent Winther, avisens politiske kommentator. Han skriver blandt andet: "Reaktionen fra Mette Frederiksen kom med et par dages forsinkelse, da de forfærdende billeder og beretninger fra angrebet på Israel dukkede op i løbet af weekenden. Men så slog hun også til. Statsministeren lagde en buket foran Israels Ambassade til ære for de mange ofre, der i antal er nået op på over 1.200 mennesker. [...] Siden de islamistiske terrorangreb i europæiske storbyer fra 00erne og frem har det været måden, som vestlige statsledere har vist deres medfølelse med ofre på og markeret statsmandsagtigt overblik også i forhold til deres egen vælgerbefolkning. Man går på gaden, lægger blomster, udtrykker sin forfærdelse og lover hævn. [...] Den forudsigelige udvikling i mellemøstkonflikten betyder, at det dilemma, som statsministeren ikke ville forholde sig til foran ambassaden, i den kommende tid kan blive grusomt nærværende. Forsvaret af Israel vil koste nogle ofre, som Mette Frederiksen sagde. Men hvor mange er acceptabelt for en dansk statsminister? [...] Da udenrigsministeren i sensommeren lancerede regeringens forbud mod afbrænding af koraner, var det blandt andet udtryk for en ny international pragmatisme, som skal skaffe Danmark flere allierede ude i verden og ikke støde potentielle venner fra sig med højprofileret dansk idealisme. Med det udgangspunkt må man formode, at Lars Løkke Rasmussen i de kommende uger vil være mere påpasselig med utvetydigt at støtte Israel. Hvis han fordømmer Israels formodede brutale fremfærd i Gaza, som en række af hans kolleger i EU givetvis vil gøre, vil han kunne bevare nogle af de varme linjer til den arabiske verden, som er vigtige ikke mindst i de diplomatiske fredsbestræbelser, som Danmark har taget initiativ til omkring krigen i Ukraine. [...] Da EUs udenrigsministre mødtes efter Hamas-angrebet, var det naturligvis med en stærk fordømmelse af de brutale terrordrab på uskyldige israelere, men det var samtidig med en opfordring til Israel om beskytte civile, udvise tilbageholdenhed og til at give adgang til fødevarer, vand og medicin til Gaza i overensstemmelse med den humanitære folkeret."

Information bringer et debatindlæg af folketingsmedlem Rasmus Stoklund (S), som blandt andet skriver: "Det undrer mig imidlertid, at medier sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Hamas skal karakteriseres; om det er som et parti, en modstandsbevægelse eller en terrororganisation. Jeg har aldrig hørt nogen spørge tilsvarende om eksempelvis Adolf Hitlers tyske nazistparti: 'NSDAP - en bevægelse for arbejdere, et folkevalgt parti eller et racistisk sammenrend?' Samme spørgsmål blev stillet i P1 Morgen til seniorforsker i international sikkerhed ved DIIS, Mona Kanwal Sheikh, hvor mediet ukritisk accepterede hendes svar: Hamas er en islamistisk modstandsbevægelse, og det afhænger af folks perspektiv, om Hamas er frihedskæmpere eller terrorister. [...] Hamas er på EU og USA's terrorlister, men Sheikh mener, det afhænger af perspektivet. Hvorfor udfordres hun ikke? Hvorfor accepterer P1 den form for værdirelativisme uden at følge op med kritiske spørgsmål? [...] Han ville end ikke svare journalisten på, om det er forkert af Hamas at angribe civile. Det ændrer ikke på, at der naturligvis er civile palæstinensere, som ikke bifalder Hamas' terrorvirksomhed, og jeg håber, at deres antal vil vokse og bidrage til at nedkæmpe Hamas efter terrororganisationens utilgivelige terrorangreb i weekenden."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Georg Strøm, Ph.d., kan man blandt andet læse: "Er vi klar til at tage imod 20.000 palæstinensiske flygtninge? Det er det vigtigste spørgsmål, når det gælder vores interesser i den aktuelle konflikt mellem Israel og palæstinensere. [...] Medmindre Tyrkiet vil acceptere flere flygtninge mod betaling, vil en stor del af de palæstinensiske flygtninge ende i EU. Vi kan diskutere, hvem der har ret og uret. Jeg er vokset op med idéen om, at Israel havde ret til sit eget land på grund af Holocaust, og at palæstinenserne bare kunne flytte et andet sted hen. [...] Hamas er stemplet som en terrororganisation af EU, mens den israelske regering i mange år har overtrådt international lov. Vi står med en konflikt, hvor begge parter er blevet fordømt. [...] Amerikanske politikere kan betragte støtten til Israel som et spørgsmål om indenrigspolitik og opinionstal, men de har et Atlanterhav imellem. Vi er nødt til at være realistiske og arbejde på at finde en løsning. Samtidig har EU, som Danmark er en del af, faktisk magt til at lægge pres på parterne. Vi har bare valgt ikke at gøre det.

I en kronik i Politiken skriver Anna Simone Reumert og Karen Ravn, henholdsvis antropolog og migrationsforsker, blandt andet: "Israel har bygget videre på raceopdelingens logik og styrer i dag landet ud fra den samme strategi, som Frankrig brugte i Algeriet, og som det hvide afrikaans -mindretalsstyre brugte til at undertrykke sorte afrikanere i Sydafrika. De internationale menneskerettighedsorganisationer Amnesty International og Human Rights Watch har udførligt dokumenteret, hvordan Israels systematiske undertrykkelse af palæstinensere udgør et system, der svarer til apartheid under international ret. [...] Den israelske besættelsesmagt udøver en form for kapitalisme, der på en gang afskærer det palæstinensiske folk fra deres levebrød og fra basale rettigheder på basis af deres etnicitet, samtidig med at den udnytter deres arbejdskraft til at fastholde militær, økonomisk og kulturel dominans over landet. [...] Som amerikanere af alle nuancer siden har lært, er det næsten umuligt at bryde de økonomiske strukturer, der fastholder nogen som landejere og andre som lejere; særligt når denne opdeling er racegjort. Forestil jer så, hvor vanskeligt det er at bryde en besættelse, der ikke bare er økonomisk, men tilmed konkret indhegnet af en mur og overvåget af et militær, hvis teknologi og finansiering tilhører de mest avancerede i verden og langt overgår, hvad den franske kolonimagt havde til rådighed i Algeriet. [...] Danmark har som tidligere kolonimagt og som medlem af FN og EU et ansvar i verden. Det gælder i forhold til Israel og Palæstina, og det gælder også herhjemme. Staten har et ansvar for at sikre, at alle borgere har rettigheden til at udtale sig frit om konflikten uden risiko for at miste deres stilling. Og som borgere og særligt som forskere med speciale i Mellemøsten har vi et ansvar for at bruge den rettighed."

I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "Det er alment anerkendt, at civile israelere er legitime mål; ikke kun blandt Hamas-tilhængerne i Gaza. Til stor overraskelse er det således ikke, at den officielle palæstinensiske ledelse har været ude af stand til at tage utvetydigt afstand fra Hamas' historisk brutale terrorangreb. [...] Det har indtil nu krævet en betydelig europæisk vilje til at se bort fra Selvstyrets dobbeltspil iblandet en ganske imponerende mangel på interesse for, hvad palæstinensiske myndigheder mon stillede op med de mange penge, EU og Danmark sendte dem. [...] Terror i sin reneste og mest blodige form kan altså ikke få Selvstyret til at række ud efter israelerne, på trods af at handlingen er begået af Selvstyrets dødsfjende Hamas. Det er på den baggrund, at den danske regering har besluttet at fryse den årlige millionstøtte til Selvstyret, mens man undersøger, om bistanden lander i de rette hænder. I EU, Selvstyrets største donor, har reaktionen været mere tøvende. Her lader man indtil videre fortsat pengene flyde. Når Selvstyret ikke engang kan mønstre den mindste sympati for ofrene for et af historiens blodigste terrorangreb, er det et åbent spørgsmål, hvad der egentlig skal til, før EUs støtte ophører. Men det er længe siden, europæiske stater holdt op med at stille rimelige krav til palæstinenserne. [...] Men spørgsmålet er, om vi længere kan tillade os at understøtte det had, også selvom palæstinensernes triste skæbne er vanskelig ikke at have sympati for. Under nogle skelsættende timer i lørdags var der noget, der gav sig. Det er muligt, at Israel militært set igen står stærkest. Men det er ingen garanti for, at landet vil overleve."
Information, s. 13, 14; Politiken, s. 4, 6; Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 24; Weekendavisen, s. 12 (13.10.2023)

Prioriterede historier

Polsk præst: EU skal ikke diktere vores værdier
Flere af dagens aviser skriver om valget i Polen på søndag. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at valget er det mest betydningsfulde siden kommunismens fald. Katolske præst Marek Grubka, leder af dominikaner-klostret Helligdommen for Vor Sørgende Frue i Jaroslaw, udtaler, at den polske sjæl er tæt forbundet med frihed. Han mener, at Polen historisk set altid har stræbt efter uafhængighed og resistens mod undertrykkelse. Marek Grubka henviser til historiske begivenheder som Anden Verdenskrig og fire årtier af kommunistisk diktatur som beviser for polakkernes kamp for frihed. Han udtrykker bekymring over EU's indblanding, især i spørgsmål om indvandring, og siger: "EU betyder for os en union af suveræne lande, ikke en europæisk superstat, hvor flertallet som en totalitær regering kan diktere, hvad det enkelte land skal gøre." Marek Grubka nævner også, at regionen omkring Jaroslaw, hvor han bor, generelt foretrækker det nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed frem for oppositionspartiet Borgerplatformen.

I Kristeligt Dagblad kan man desuden læse om Pawel Kowal, som engang var en fremtrædende politiker for Polens nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS). Efter at have trukket sig tilbage for at fokusere på historieforskning, er han nu tilbage i politik, men denne gang som modstander af PiS. Han mener, at partiet er i gang med at underminere det polske demokrati og frygter, at hvis PiS vinder endnu en periode ved magten, vil Polen bevæge sig mod et autoritært styre. Derfor stiller Kowal op for oppositionspartiet Borgerplatformen (PO). Kowal kritiserer PiS for dets kontrol over offentlige medier, indskrænkning af domstolenes uafhængighed og stramme abortlovgivning. Han ønsker at tilbyde vælgerne i det konservative sydøstlige Polen et alternativ til PiS. Kowal sammenligner regionen omkring Rzeszow med Bayern i Tyskland, idet han ser muligheden for en transformation fra et landbrugsområde til et centrum for forskning og teknologi. Kowal, der tidligere har haft vigtige roller i polsk politik og som nu er professor, påpeger, at selvom PiS fører i meningsmålingerne, er det usikkert, om de kan opnå det absolutte flertal, de behøver for at regere. Han mener, at partiets skærpede retorik skyldes, at de føler sig pressede og har mistet opbakning.

I Polen frygter LGBT-personer, ifølge Information, for yderligere forværring af deres situation efter det kommende parlamentsvalg. Selvom blokering af EU-midler i nogle tilfælde har forhindret lokale zoner i at erklære sig "LGBT-fri", er frygten stadig reel. Artur Sendyka, en 22-årig homoseksuel, beskriver, hvordan det var at vokse op i Tarnow, en by i Polen, der blev en "LGBT-fri zone". Han beskriver også, hvordan statsejede medier og den katolske kirke stigmatiserede LGBT-personer. Polen rangerer lavt i forhold til LGBT-rettigheder ifølge ILGA-Europe. Regeringspartiet PiS, som har været ved magten i otte år, er kendt for sin fjendtlighed overfor LGBT-personer. Der er bekymring i LGBT-samfundet for, at hvis PiS vinder det kommende valg, kan situationen forværres. Partiformanden for PiS, Jaroslaw Kaczynski, og præsident Andrzej Duda, har offentligt udtalt sig imod LGBT-rettigheder. I 2019 begyndte "LGBT-frie zoner" at dukke op i over 100 byer og regioner i Polen. Disse zoner havde ingen juridiske konsekvenser, men sendte et klart budskab om, at LGBT-personer ikke var velkomne. Mange af disse zoner er dog blevet annulleret i de seneste år, dels på grund af juridiske udfordringer og dels fordi EU har nægtet at give økonomisk støtte til disse områder. Greta Pekala, en LGBT-aktivist, påpeger, at selvom zonerne er blevet annulleret, er det ikke fordi lokalpolitikerne har ændret holdning, men snarere fordi de ønsker økonomisk støtte fra EU. Greta Pekala blev inspireret til at blive aktivist efter at have set en voldelig episode under en Pride-parade. Hun stiftede Rainbow Tarnow, en organisation der arbejder for at skabe trygge rammer for LGBT-personer i Polen.

I Weekendavisen kan man også læse om Polens kommende valg. I et reklamespot på polsk tv kritiserer Jaroslaw Kaczynski, lederen af det polske regeringsparti PiS, tysk indblanding i polsk politik og sætter afstand til tidligere regeringers samarbejde med Tyskland. Dette er symptomatisk for den valgkampagne, PiS fører. Oppositionsleder Donald Tusk fra Borgerplatformen bliver i medierne, der styres af PiS, konstant fremstillet som Tysklands forlængede arm i Polen. Der lægges vægt på hans tyske aner og hans historiske bånd til Tyskland. Der er en udbredt fortælling i valgkampen, der handler om polske og tyske interesser som værende modsatrettede. Mange polakker har dog ikke noget imod Tyskland, men PiS fremstiller det som om, at Tyskland ønsker at forhindre Polens udvikling og velstand. Dette billede har især resonans blandt ældre polakker. Valgkampen er præget af hård retorik fra begge sider. Kaczynski har brugt meget skarpe ord mod Tusk, og Tusk har påstået, at PiS planlægger at trække Polen ud af EU. To hovedpersoner i valget, Kaczynski og Tusk, er meget forskellige både personligt og politisk. Kaczynski er en enlig mand, mens Tusk er familiemenneske og har mange internationale bånd. Unge vælgere i Polen er trætte af den langvarige rivalisering mellem Kaczynski og Tusk. Nogle vil gerne se nye ansigter i politik og hælder enten til venstre eller højre, repræsenteret ved partierne Lewica og Konfederacja. Valget forventes at blive tæt, med mange faktorer som kan påvirke udfaldet, inklusive landets valgsystem og spærregrænser. PiS forventes at opleve en tilbagegang i stemmer sammenlignet med tidligere valg, hvilket kan åbne for nye politiske konstellationer. Konfederacja, et parti på højrefløjen, kan spille en vigtig rolle i post-valg politik. Partiet, som er en blanding af ultranationalister, ultraliberalister og konspirationsteoretikere, har fået ny energi fra unge politikere som Slawomir Mentzen og Krzysztof Bosak.
Kristeligt Dagblad, s. 6; Information, s. 10-11; Weekendavisen, s. 11 (13.10.2023)

Det digitale indre marked

Sociale medier spreder løgne om Gaza i hidtil uset hast og omfang
I krigens tidlige timer var sociale medier den primære kilde til information for den israelske befolkning. De etablerede medier var stort set ude af stand til at levere nyheder, fortæller Yonatan Englender, journalist ved Haaretz. Han bemærkede, hvordan sociale medier viste videoer af bevæbnede militser fra Gaza bevæger sig frit i israelske bebyggelser. Imidlertid blev autentiske billeder hurtigt erstattet af falsk information, herunder billeder fra Egypten, computerspil og festligheder fra et algerisk fodboldmesterskab. Thomas Hedin, chefredaktør for TjekDet, påpeger, at denne form for misinformation spredes hurtigt via platformen X (tidligere Twitter). Han forklarer: "Vi er del af et netværk med omkring 80 faktatjekkere verden over. Vores mailkorrespondancer tyder på, at det er samme mønster, vi ser i alle landene". Hedin mener, at udelukkelsen af professionelle faktatjekkere fra X har medført, at misinformation spreder sig hurtigere her end på andre platforme som Facebook og Instagram. Justin Peden, som forsker i information fra åbne kilder, har bemærket en betydelig mangel på troværdige kilder på X. På den anden side observerede Alex Stamos fra Stanford Internet Observatory, at ægte brugerberetninger på X bliver oversvømmet af misinformation fra "troldefabrikker, statspropaganda og svindlere". Elon Musk, som forsvarer politikken på X med henvisning til ytringsfrihed, har modtaget en påmindelse fra EU-kommissær Thierry Breton om de nye EU-regler. Disse regler kræver, at større platforme hurtigt fjerner ulovligt indhold med potentielle bøder ved overtrædelse. Musk har svaret ved at bede om en specifik liste over overtrædelser. Meta, selskabet bag Facebook og Instagram, har også modtaget en advarsel fra EU.
Politiken, s. 1 (13.10.2023)

Grundlæggende rettigheder

Ekspertråd trækker støtte og advarer nu regeringen mod masseovervågning
Dataetisk Råd, som rådgiver regeringen i komplicerede sager, har trukket sit høringssvar tilbage angående et kontroversielt EU-forslag om masseovervågning. Det skriver Berlingske og Altinget. Oprindeligt støttede rådet forslaget, ligesom den danske regering, men har nu ændret holdning. Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, mener, at det er for vidtgående. Forslaget under EU's overvejelse ville påbyde digitale tjenester at overvåge private beskeder for børneporno, uafhængigt af mistanke, dækkende kommunikationstjenester som Snapchat, Messenger og Signal. Busse påpeger, at rådet tidligere undervurderede omfanget af overvågningen og er blevet bekymret over, at forslaget kan tillade overvågning af digital kommunikation beskyttet af retten til privatliv og kunne hindre fortrolig kommunikation med end-to-end kryptering. Rådets ændrede holdning kommer efter omfattende kritik fra eksperter, organisationer og EU-institutioner. Den mest alvorlige kritik er, at masseovervågningen går imod EU's charter om grundlæggende rettigheder. Trods rådets nye holdning fastholder den danske regering sin støtte til EU-forslaget, idet justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtaler, at formålet er at beskytte børn mod seksuelle overgreb online. Han ser det ikke som et spørgsmål om overvågning, men om ansvarlig screening af indhold på digitale platforme. Forslaget vil blive overvejet for vedtagelse i EU's Ministerråd den 19. oktober.
Berlingske, s. 12; Altinget (13.10.2023)

Jurastuderende: EU skal sikre retten til abort
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Katrine Platon Skyum, jurastuderende og politisk næstformand i Europæisk Ungdom. Hun skriver blandt andet: "I EU's charter om grundlæggende rettigheder er der beskrevet mange vigtige rettigheder med respekt for integritet hos det enkelte individ. Disse rettigheder er blandt andet, at: Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet, og der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder. Der står desværre ingen steder i charteret noget om retten til abort, selvom denne ret er uhyre vigtig for at sikre det enkle individ ikke bliver påduttet en uønsket graviditet. Dette anser jeg som en stor skam. For retten til beslutningstagen skal ligge hos den, som er blevet uønsket gravid, og ikke hos andre. [...] Vi ser desværre lande i EU, der har umenneskelige abortregler. Det gælder for eksempel Malta, der op til 2023 helt har forbudt abort og straffet kvinder, der har fået foretaget illegale aborter med fængsel op til tre år, samt Polen der kriminaliserer abort med undtagelser af exceptionelle grunde. [...] Det er essentielt, at EU beskytter, så alle unionsborgere kan leve det liv, de selv ønsker, uden indblanding fra andre. [...] For at der kan ske en ændring af EU's charter om grundlæggende rettigheder, skal alle 27 medlemslande stemme for. Dette vanskeliggør chancen for at få indskrevet abort i charteret, da sandsynligheden for at lande som Polen og Malta stemmer for, på nuværende tidspunkt, er minimal. Men det skal ikke medføre, at kampen er tabt på forhånd! I stedet skal der kæmpes hårdt for at få abortrettigheder på dagsordenen. Dette gjorde EU-parlamentet blandt andet i 2022, hvor parlamentet krævede, at abortrettigheder blev tilskrevet i EU charteret. Dette blev vedtaget med 324 stemmer for og 155 imod. [...] Jeg håber og appellerer til, at debatten gør, at danske politikere vil forsætte kampen for at sikre rettigheden til abort, også i EU-regi. Dette ser jeg gerne indskrevet i den kommende europapolitiske aftale. For hvis retten til abort bliver indskrevet i charteret om grundlæggende rettigheder, vil det styrke kvinders selvbestemmelse og sende et stærkt globalt signal om, at EU er den førende aktør, når det gælder kvinders fundamentale rettigheder."
Altinget, torsdag (13.10.2023)

Institutionelle anliggender

Milliarder til digitalisering og klima samler støv i EU
Da EU-landene i 2020 enedes om at oprette en krisefond på 750 milliarder euro, var forventningerne høje. Denne fond, kaldet Next Generation EU, blev skabt som et middel til at hjælpe medlemslandene med at komme ud af coronakrisen og bevæge sig mod en grønnere og mere digital fremtid. EU-formand Ursula von der Leyen beskrev initiativet som "den største investeringsplan siden Marshall-hjælpen", men nu, tre år senere, har fonden kun udbetalt omkring 30 procent af dens midler. Ifølge Anders Overvad, chefanalytiker ved Tænketanken Europa, har en analyse af fondens udbetalinger vist, at der er en betydelig forsinkelse, især i midler afsat til klimaomstilling og digitalisering. Trods aftalen om, at landene skulle bruge mindst 37 procent af midlerne på klimaomstilling og 20 procent på digitalisering, er 11 EU-lande endnu ikke begyndt at bruge klimamilliarderne. "Det korte svar (på om fonden er en succes) er nej. Det lidt længere svar er, at det nok stadig er lidt tidligt at vurdere. Men det ser ikke synderligt godt ud,” siger Overvad. Han peger på flere udfordringer som årsag til forsinkelserne, herunder krigen i Ukraine, energikrisen i Europa, og behovet for at tilpasse investeringsplaner, hvilket har resulteret i genstart af godkendelsesprocessen. Samtidig påpeger Overvad, at trods enigheden om fondens hovedprioriteter har kun 14 procent af midlerne til klimaomstilling og 12 procent til digitalisering faktisk været udbetalt. "Selvom alle var enige om, at fonden skulle løse problemer med underinvestering inden for netop grøn omstilling og digitalisering, kan vi se, at landene bruger penge på meget andet," siger han. Til trods for disse udfordringer bemærker Overvad også, at Kommissionens egen evaluering viser positive reformer i flere lande. Men han understreger nødvendigheden af stærkere styring, hvis en lignende fond overvejes i fremtiden.
Børsen, s. 34 (13.10.2023)

Ministeren for det hele
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) markerer sig markant på flere politiske områder, herunder den grønne omstilling og opstilling af havvindmøller. Hans stærke engagement kan ses i lyset af hans position som leder af et parti, han selv har stiftet, og som en vigtig skikkelse i den nuværende regering ved siden af statsminister Mette Frederiksen (S). En af de nyeste kontroverser drejer sig om opstillingen af havvindmøller. Embedsmænd har rejst tvivl om en ordning, der tillader private vindentreprenører at opsætte vindmøller i forudbestemte kystnære områder, idet det muligvis bryder med EU's regler om ulovlig statsstøtte. Til dette udtaler Lars Løkke Rasmussen: "Vi kan ikke uden videre, ukritisk og uden dialog, bare tage ned, at der bliver sagt, at det her kan ikke lade sig gøre. Så vores politiske instinkt - mit politiske instinkt, statsministerens politiske instinkt, det er en kollektiv beslutning - er, at vi bliver nødt til lige at give et skud mere," siger han. Til trods for bekymringen gør embedsmændene opmærksom på alternative løsninger, der er i overensstemmelse med EU's regler, men Lars Løkke Rasmussen udtrykker frustration over de komplekse procedurer, der præger implementeringen af grønne projekter. Han nævner blandt andet et "sammensurium af regelsæt og processer" og antyder, at nogle EU-regler bør udfordres for at fremskynde grønne initiativer.
Weekendavisen, s. 4 (13.10.2023)

Klima

Da klimaministeren hørte Inger Støjberg forsvare landbruget på tv, blev han paf: "De er jo ligeglade"
Klimaminister Lars Aagaard (M) kritiserer i et interview med Jyllands-Posten de politiske partier, som modarbejder en CO2-afgift for landbruget. Han mener, at de overlader landbrugssektoren til fortiden og er "ligeglade" med klimamålene. Aagaard fremhæver, at for at Danmark kan opnå sit mål om en reduktion i drivhusgasser med 70 procent inden 2030, skal landbrugets udledninger tages i betragtning. Han viser en illustration, som tydeligt angiver, at landbruget er den væsentligste faktor, der endnu ikke er blevet adresseret i forhold til CO2-reduktion. Han slår fast, at der vil blive indført en CO2-afgift, og en stor del af denne vil komme fra landbrugets produktion. Aagaard pointerer, at selvom nogle frygter, at en CO2-afgift vil skade landbruget, ser han det som en nødvendighed for branchens fremtidige overlevelse, især i betragtning af at EU vil skærpe sine klimareduktionsmål yderligere frem mod 2040 og 2050. Han nævner også, at supermarkedskæder i stigende grad efterspørger klimaeffektive produkter. Flere partier, herunder Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, er modstandere af en CO2-afgift. Aagaard kritiserer disse partier hårdt og siger: "De synes ikke, at Danmark skal leve op til det, vi har besluttet." Endelig påpeger Aagaard, at landbruget ikke har formået at reducere sine udledninger i de sidste 10 år. Han erkender, at indsatsen for at grønnere landbruget kunne være kommet tidligere, men understreger nødvendigheden af handling nu.
Jyllands-Posten, s. 6-8 (13.10.2023)

Nu droppes de skrappe krav til udstødninger
I Jyllands-Posten kan man læse, at de europæiske bilproducenters krav til forurening fra benzin- og dieselbiler ikke vil blive strammet så markant som oprindeligt forventet med den nye Euro 7-forureningsnorm. I stedet forbliver de nye krav kun en anelse strengere end de nuværende Euro 6-normer, som er omkring ti år gamle. Ikke desto mindre vil der komme nye reglementer angående, hvor meget dæk og bremsestøv nye biler kan udlede i naturen, samt forpligtelser til levetiden af elbilbatterier. Biler skal nu garantere den angivne forurening i 200.000 km i forhold til tidligere 100.000 km. EU forventes snart at vedtage disse nye Euro 7-krav, så de kan træde i kraft næste år for nye bilmodeller. Torben Lund Kudsk, afdelingschef i Økonomisk Politisk Sekretariat hos FDM, kommenterer på situationen: "Bilproducenternes argument har været, at det var for dyrt at reducere udledningen, og at de hellere vil bruge pengene på at udvikle elbiler... vi er godt tilfredse," siger han. Han tilføjer også: "Det er godt, at der er strammet op på kravene for, hvor mange partikler dæk og bremse må udlede samt levetiden på batterier i elbiler. På den måde kan vi blandt andet mindske, hvor meget mikroplast der bliver udledt i naturen." Diskussionen om de nye regler har skabt spændinger mellem den europæiske bilindustri, som har været imod stramningerne, og miljøorganisationer, som har støttet dem.
Jyllands-Posten, s. 4 (13.10.2023)

Landbrug

I har lovet og lovet i 40 år
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver administrerende direktør Martin Collignon blandet andet: "I 40 år har landbruget lovet at gøre noget ved sin massive forurening. Alligevel ser vi stadig iltsvind, alarmerende drivhusgasudslip og en regning for samfundet i milliardklassen. [...] Samtidig har landbruget i årevis nydt godt af massive EU-subsidier og begunstigende særregler for at drive deres forretning. Bare i grundskyld slipper landbruget langt billigere end andre erhverv. Imens betaler samfundet en årlig regning på mindst 18,7 mia. kr. for de skader, som landbrugets udledninger påfører os alle. Det svarer næsten til hele landbrugets årlige bruttoværditilvækst. [...] Løsningen er at indføre en klimaafgift, så forureneren selv betaler og får et incitament til at ændre sin adfærd. Det har virket fint for benzinbiler og oliefyr. Så kan det også virke for landbruget. Hver gang landbruget undlader at bruge en ny grøn teknologi, skal det mærke det på pengepungen."
Jyllands-Posten, s. 23 (13.10.2023)

Sikkerhedspolitik

Frustrerede Nato-lande øger pres på Erdogan: Hold dit løfte og luk Sverige ind nu
Jyllands-Posten skriver, at irritationen vokser i NATO vokser over Tyrkiets og Ungarns fortsatte blokade af Sveriges ønske om NATO-medlemskab. På trods af at alle andre 29 NATO-lande har godkendt Sveriges optagelse, fortsætter de to lande med at hindre processen. Efter en blokade på 16 måneder fra Tyrkiet, presser USA nu på for en hurtig godkendelse af Sverige i NATO. På et møde i Bruxelles udtalte USA's forsvarsminister, Lloyd Austin: "Sverige er et demokrati og en yderst kompetent forsvarspartner." NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, gentog denne holdning ved at påpege, at en aftale allerede var indgået med Tyrkiet om hurtig ratificering af Sveriges medlemskab. "Nu har det tyrkiske parlament lige samlet sig for få dage siden, så jeg forventer, at det sker snart," siger han. Tyrkiets tidligere kritik af Sverige angik landets håndtering af terror og det kurdiske PKK. Selvom Sverige har styrket sine tiltag mod terror og indgået aftaler med Ankara, har den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, flere gange hævdet, at Sverige ikke har opfyldt visse vilkår - en udtalelse, som NATO-chef Stoltenberg har afvist. Foruden denne konflikt har Tyrkiets vicepræsident, Cevdet Yilmaz, udtrykt bekymring over Sveriges "implementeringsniveau". Desuden har Erdogan antydet, at godkendelsen af Sverige kan afhænge af, om USA bekræfter en handel vedrørende F-16 kampfly. Viktor Orbán, Ungarns premierminister, forventes først at løfte blokaden, når Tyrkiet godkender Sverige. Det er værd at bemærke, at Finland, som søgte NATO-medlemskab samtidig med Sverige i maj 2022, allerede blev optaget i april 2023.
Jyllands-Posten, s. 16 (13.10.2023)

Udenrigspolitik

Putin har gjort krig til et nyt rammevilkår for eksport
I dagens Børsen kan man læse, at der i næsten 20 måneder har været krig i Ukraine, hvilket har påvirket landets erhvervsklima og økonomi. Dette har ikke afskrækket danske virksomheder fra at bevæge sig ind på det ukrainske marked. Danmark har netop afsluttet sit første erhvervsfremstød i Ukraine siden krigen begyndte. Jacob Jensen (V), minister for fødevarer og landbrug, deltager i fremstødet, og beskriver stoltheden over de 17 danske virksomheder, der tør at engagere sig i det ukrainske marked under disse forhold: "17 virksomheder er mange i den situation, Ukraine er i. Jeg synes, det er flot,” siger han. Merete Juhl, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, fremhæver også, at sådanne forhold er det nye "rammevilkår" for dansk eksport og investering i landet. “Men vi er hernede for at fastholde et momentum, for at udbygge vore relationer og for at bidrage til, at Ukraine på sigt kan blive medlem af EU,” understreger Hun. De udfordringer, Ukraine står overfor med hensyn til EU-medlemskab, rører også ved spørgsmål om landbrugspolitikken. Hvis Ukraine bliver en del af EU, vil det potentielt ændre fordelingen af EU's landbrugsstøtte. "Men det er klart, at den nuværende landbrugspolitik i EU ikke er designet til at optage så stort et landbrugsland som Ukraine. EU vil have behov for at gentænke, hvordan landbrugspolitikken skal indrettes fremover,” siger hun. På trods af udfordringerne og risikoen er det klart, at Danmark ser et potentiale i at styrke båndene til Ukraine - ikke kun erhvervsmæssigt, men også geopolitisk.
Børsen, s. 18-19 (13.10.2023)